Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Vælg avis

Institution:
Rigsdagen, Landsting, Folketing, ministerier, love, cirkulærer
Dato
25-11-1852
Adresse i 2026
2
Adresse i 1852
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Klude; Papir; Rigsdagen; Told

foranledigede ved de indenlandske Papirfabrikanters
navnlig dHrr. Drewsen & Sønners
Andragender til Rigsdagen.
Med en Udførselstold af 5 Mk. kunne vi
ikke holde paa vore Klude.
(dHrr. Drewsens Andragende Pag. 10.)

     Da Finantsministeren forelagde Folkethinget Re-
gjeringens Lovforslag om Toldgrændsens Forlæg-
gelse [henlæggelse], var det at vente, at den deri foreslaaede Ned-
sættelse af Udførselstolden paa Klude, der hitil
havde udgjort 17 Mk. eller med Tillæg af 6%
Sportler, over 3 Rbd. pr. 100 Pd.; hvilket om-
trent er disses nærværende Priis her i Landet, til
5 Mk. (ligeledes med 6%), vilde fremkalde et Ra-
maskrig ifra vore Papirfabrikanter. I en Række
af henved 30 Aar, begunstigede paa den ene Side
deels ved directe Forbud mod Kludenes Udførsel,
deels ved en saa høi Udførselstold, at den virkede
som et Forbud; paa den anden Side ved en høi
Indførselstold paa Papir, havde de saaledes væn-
net sig til en Lyksalighedstilstand, at de ikke troede
at denne kunde ophøre. Dette Skrig lod ei hel-
ler længe vente paa sig; thi dHrr. Drewsen og
Sønner have i et Andragende til Rigsdagen, „som
har det i sin Haand ved et Bud at fælde det Træ,
som den lovgivende Magt selv har plantet og om
hvilket de have fredet“, søgt at vise det Forfær-
delige i Regjeringens Lovforslag. Vi sige, søgt
at vise; thi naar man ikke er villig til at tage
blotte Paastande for Beviser, eller naar man selv
vil undersøge de af dem opstillede Data, vil man
vistnok med os være enige i, at det ikke er lykke-
des dem at svække det i Regjeringens Motiver An-
førte; ligesaa lidt have deres Allierede fra Kieler-
Klude-Congressen, der have forsøgt sig i samme
Retning, været synderlig heldigere i deres Bestræbelser.
     DHrr Drewsen & Sønner anføre, at de ikke
troe at kunne beskyldes for Ubesindighed, fordi de
offrede deres Tid, Kræfter og Capitaler paa Pa-
pirfabricationen. Vi ere fuldkommen enige med
dem i denne Tro; thi den nævnte Beskyttelse, af
hvilken Papirfabrikanterne i en saa lang Aarrække
have høstet Frugter, har vistnok været tilstrækkelig
til at erstatte dem dette Offer og lønne dem for
den „Tillid“, de viste Regjeringen; men vi kunne
ikke fritage dem for Beskyldning for Kortsynethed,
naar de have troet, at disse Forhold skulde vare
evindeligen. Ved Placaten [bekendtgørelsen] af 26de Januar 1825
besluttedes nemlig ikke, at „Danmark skulde fabri-
kere selv“, men ved den besluttedes at lægge en
tung Skat „til den indenlandske Papirfabrikations
Fremme“ paa Kludesamlerne, een af de meest træn-
gende Klasser af Befolkningen, og paa Papircon-
sumtionen [papirforbruget], og Ingen af dem, der skulde
bære Skatten, blev hørt.
     De Første maatte nøies med de Priser, de faa
indenlandske Fabriker tilbøde dem, de Sidste vare
ved deres Forbrug næsten afhængige af de inden-
landske Fabriker, da en høi Beskyttelsestold vanske-
liggjorde Indførselen af fremmed Papir. Disse
Forhold have som sagt nu vedvaret i henved 30
Aar; kunde man da ikke med Grund vente og
fordre, at dette Misforhold skulde hæves?
     Et Misforhold vil vist, med Undtagelse af nogle
Papirfabrikanter, (thi selv blandt disse findes upaa-
tvivlelig Folk, der ere fornuftige og uegennyttige
nok til at billige Regjeringens Forslag) Enhver er-
kjende det at være, at et Udførselsforbud som det
nævnte, eller en Udførselstold, der har fuldkom-
men den samme Virkning, hviler paa et Materiale,
hvis Indsamling saa godt som udelukkende iværk-
sættes af den fattigste Deel af Befolkningen, af
Folk, der ere uduelige til ethvert andet Erhverv.
Dette Misforhold bliver større i et Land, hvis
Regjering ikke anerkjender Beskyttelsestold-Systemet,
men hvor alle andre Raaproducter eller Materia-
lier kunne udføres enten uden Told eller dog med
en Told, hvis Størrelse endnu gjør Udførselen mu-
lig, ligesom Indførselen af alle Fabrikata er til-
ladt og det mod en Told, hvis Princip er en ri-
melig Procent-Størrelse af Værdien.
     Dhrr. Drewsen & Sønner anføre vel nogle
Toldsatser fra Udlandet for at vise, „at Udlandet
enten ved Forbud og høiere Toldsatser end vore,
hvad Kludeudførselen angaaer, eller ved meget høi
Indførselstold paa fremmed Papiir, tager sine Fa-
briker ganske anderledes under Armene, end Til-
fældet er her i Landet“; men de glemme at for-
tælle, at i de Lande, de omtale, findes paa andre
Artikler i det Hele taget „høi Indførselstold“,
hvilket bevirker, at man der ikke beklager sig over
en høi Told paa Papiir, naar f. Ex. Bogtrykkeren
er beskyttet ved en høi Told paa trykte Sager,
eller Bogbinderen ved en lignende paa hans Fa-
brikat o. s. v., medens dette heldigviis ikke er Til-
fældet her. Det er ikke tilladt saaledes at rive et
Blad ud af en Bog og alene derefter at bedømme
dens Indhold.
     Men selv om der skulde gives Nogen her i Lan-
det, der maatte ønske vore Fabrikers Velstand paa
det øvrige Lands Bekostning, bede vi disse ikke
ganske i deres Betragtninger at gaae ud fra Dhrr.
Drewsen & Sønners opgivne Data, der, saavidt
vi have havt Leilighed til at undersøge dem, ikke
høre til de heldigst fremsatte. Dhrr. søge at op-
lyse Papirtoldens Størrelse i de forskjellige Lande;
men hvorfor anføre de kun Tolden paa Skriv- og
Trykpapir? Forbruges der da ikke andre Papir-
sorter?
     Vi kunne supplere disse Angivelser lidt. I Bel-
gien er der en Told af 15 pCt. paa de to først-
nævnte Papirsorter: dette anføre dHrr.; men de
have lagt urigtige Gjennemsnitspriser til Grund
for deres Beregninger, og faae derved en fingeret
Toldsats af resp. 4 Rbd. og 3 Rbd. 48 ß, medens
denne i Virkeligheden er 15 pCt. af en Værdi,
der er ca. 33 pCt. lavere end dHrr.s Pri-
ser, og saaledes bliver resp. 2 Rbd. 63 ß og 2
Rbd. 38 ß, idet de rette Gjennemsnitspriser, der
i et af Bogtrykkere, Boghandlere og Papiirhand-
lere m. Fl. til Rigsdagen indgivet Andragende
findes opgivne, ere resp. 17 Rbd. 68 ß og 15
Rbd. 30 ß. Det fortjener vel ogsaa at bemærkes,
at Pap-, Spillekort-, Maculatur- og couleurt Pa-
piir i det nævnte Land kun ere beskattede med 3
pCt. Er det dog ikke ligesaa vigtigt for Rigsda-
gen, „for at faae et klart Blik paa de særegne
Forhold“, at lære denne Toldansættelse at kjende,
som de øvrige? England har, som af dHrr.
Drewsen & Sønner er anført, en Told paa frem-
med Papiir af ca. 18 Rbd.; men de omtale ikke,
at ogsaa indenlandsk Papiir der er beskattet med
circa 6 Rbd. 20 ß pr. Centner. I Danmark
er Tolden paa Trykpapiir ikke, som
dHrr. anføre, 2 Rbd. 8 ß, men 2 Rbd. 48
ß, eller, med Tillæg af Sportler [gebyrer] og Ac-
cise [afgifter], ca. 2 Rbd. 68 ß. Vi troe, at de anførte
Exempler berettige os til at sige, at dHrr. ikke
have været heldige i deres Opgivelser.
     Det samme Uheld følger dHrr., naar de f. Ex.
paastaae, at alle Klude, der produceres i Dan-
mark, „alle anvendes i de syv Maskiner“, eller de
mene, at „naar en saa volumineux Artikel, som
Klude, unddrages Toldvæsenets Control, da maa
dette absolut antages at være Tilfældet i en endnu
betydeligere Grad og med mangfoldige andre Varer,
som ved en høi Indførselstold opfordre til Smug-
ling“, eller naar de antage, at det ikke er et Tab,
naar „de sidste Rester af forhen værdifulde Lege-
mer“, ikke „komme til nogen væsentlig eller over-
veiende Nytte“, eller med andre Ord: ikke alle
Klude samles.
     Disse Punkter skulle vi tillade os nærmere at
belyse, og vi ville saaledes først see, hvortil dHrr.s
Andragende egentlig sigter. „Med en Udfør-
selstold af 5 Mk. ville vi ikke være i
Stand til at holde paa vore Klude“, ere
dHrr.s „Overbeviisning“, hvilken de udtale
(Pag. 10). „At den danske Rigsdag,
hvis den ikke maatte finde det hen-
sigtsmæssigt at lade den hidtilværende
Kludeudførselstold vedvare, vil varetage
vort Tarv saaledes, at denne ikke ned-
sættes mere end til 2 Rbd. pr. Centner“,
er deres Andragende. (Pag. 22). Sammenholde
vi nu deres „Overbeviisning“ med deres „Andra-
gende“, forekommer det os rimeligt, at den i det
Sidste foreslaaede Told af 2 Rbdlr. af
dem ansees tilstrækkelig til „at holde paa
Kludene“; thi de ere jo misfornøiede med den
af Regjeringen foreslaaede, fordi man ved den ikke
kan holde „paa vore Klude“. Med andre Ord
her foreslaaes et indirecte Udførels-
forbud. (Sluttes.)

Vælg avis, d. 25-11-1852, s. 2