Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Aarhus Stiftstidende

Navn
Michael Drewsen
Fødselsdag
15-10-1804
Født i sogn
Søllerød Sogn, Københavns Amt
Navneændring
Dato
23-11-1855
Adresse i 2026
Papirfabrikken
Adresse i 1855
Papirfabrikken
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Fest; Gaver; Sølvbryllup

     — Den 20de Novbr. var en Festdag paa
Silkeborg. Fabrikeier og Commandeurs af Danne-
brogen Hr. Michael Drewsen og Frue feirede
paa denne Dag deres Sølvbryllup. Om For-
middagen complimenterede Communalbestyrelsen
med nogle tiltagne af Byens Borgere Sølv-
bryllupsparret, og overrakte det en Hædersgave
fra Stedets Indvaanere, nemlig en overordentlig
smuk Bordopsats af Sølv, omslyngen af Vand-
lilier og Callaer, og Foden forestillende en fra en
Klippe nedrindende Vandstrøm, i hvis Bassin
ligge et Par Svaner; desforuden [desuden] to Viinkander
af massivt Sølv, Alt med Inskriptioner. Som
Ordfører for Deputationen tolkede Stedets Øv-
righed, Hr. Kammerjunker Birkedommer Drech-
sel, de Følelser, der laae til Grund for Gaven,
med følgende Ord:
        „En Samling af Medborgere her paa Silke-
   borg, hvis Navne jeg herved har den Ære at
   overrække Dem, høitærede Brudepar! og som med
   os her Tilstedeværende bringe Dem sin Lykønsk-
   ning paa denne Høitidsdag, har attraaet, at Dagen
   maa være noget Mere end et blot forbigaaende
   Lysglimt, at der til den maa knyttes en Tak fra
   os, en varig Erindring, et Baand imellem Dem
   og Silkeborg. Da De for omtrent kun 10 Aar
   siden kom hertil, var her et Intet, et Chaos, der
   hvor der snart blev Noget og nu er Meget, et
   ordnet Samfund; det er uden Smiger Deres
   Fortjeneste, at her er skabt en viid Mark for
   Virksomheden, som det var Deres Fortjeneste,
   at en Have, bugnende af Roser og Træer, og et
   gjæstevenligt, hyggeligt Hjem nu findes der, hvor
   der forhen kun var en Sandørk.
        Tillad da, at vi, for at give Dagen denne
   varige Betydning, paa disse Medborgeres Vegne
   herved overrække Dem en ringe Gave, med det
   Ønske, at den og vi længe maae finde Dem lykke-
   lige og tilfredse i dette Hjem, og at Deres Liv i
   det maa henrinde fredeligt og roligt, men tillige
   — ligesom den Strøm, som De saa klogeligen
   veed at benytte og beherske — i sig indeholdende
   Spiren til en ny gavnlig Virksomhed, liig den,
   der hidtil har betegnet Deres Idræt paa og for
   Silkeborg.“
     En Deputation fra den af Hr. Drewsen skabte
Papirfabriks Arbeidere overrakte Brudeparret
en Sølv-Theepotte. Hr. Drewsen takkede dybt-
bevæget for Hædersbeviisningerne, og bad De-
putationerne hilse deres Medborgere og bringe
dem hans og Hustrues inderlige Tak for disse
dem saa kjære Beviser paa Agtelse og Hengiven-
hed. Om Aftenen var Sølvbrudeparret med
Familie indbudt til en Fest i Gjæstgiver Schous
store og smukke Locale; men forinden bragte
Fabrikarbeiderne det et imposant Fakkeltog, og
ledsagede det, efter at have afsunget en af
H. C. Andersen forfattet Sang, med Blus og
Musik til Festen. Ved denne, der var over-
ordentlig talrig, herskede den gladeste Stemning.
Det tredie Dragonregiments smukke Musik bidrog
Sit til at forhøie Festens Glands.

Aarhus Stiftstidende, d. 23-11-1855, s. 2