Som bekjendt har den paa In-
denrigsministerigets Foranstaltning i afvigte
Sommer været foretaget Undersøgelse af nævnte
Sødrag, for at komme til Kundskab om, hvor-
vidt og med hvilke Bekostninger det kan brin-
ges i en saadan Stand, at det kan benyttes
til den Dampskibsfart, der passende kunde sæt-
tes i Forbindelse med den Jernbane, som ifølge
Lov skal anlægges fra Veile til Aarhuus. I
Fredags omdeltes til Rigsdagens Medlemmer
en af Vandbygningsinspecteur Carlsen angiven
foreløbig Beretning.
      Det første Afsnit af Betænkningen giver en
Skildring af de bestaaende Forhold. I det 
andet Afsnit hedder det:
     Naar Dampskibsfarten paa Vandveien skal
blive af nogen Betydning for Samfærdslen,
maa den kunne udføres af Baade af 45 til 
50 Alens Længde, 12 Alens Brede over Hjul-
kasserne og 3 til 3¼ Fods dybgaaende.
Fartøier af denne Størrelse kunne vel komme
igjennem paa henved 3½ Fod Vand, men paa
en saa ringe Dybe kan ikke gjøres synderlig
Fart, og naar Vandstanden ved tilfældige Om-
stændigheder synker kun et Par Tommer, eller 
der danner sig en Tilsanding af denne Høide,
vil Forbindele ophøre. Løbet bør derfor gi-
ves noget større Dybde; under de stedfindende
Forhold kan omtrent 4½ Fod under den nor-
male Vandstand ansees som passende. Breden
maa være saa stor, at to Baade af de angivne
Dimensioner paa hvert Sted kunne komme
forbi hinanden uden store Vanskeligheder, samt
en Dampbaab uden Besværligheder passere en 
almindelig Pram. Mindre end 30 Alen i Bun-
den vil ikke være hensigtsmæssig. Endelig bør
Løbenes Krumninger være saa jevne, at en 
Dampbaad af 50 Alens Længde kan passere
dem, saavidt muligt uden at mindske Fart.
De her opstillede Betingelser ere allerede til-
stede paa den langt overveiende Deel af Vand-
dragets ved Afdæmningerne adskilte Partier,
og forsaavidt de ikke findes, kunne de tilveie-
bringes uden forholdsviis store Vanskeligheder,
fordetmeste alene ved Udgravning af de natur-
lige Løb.
     Gaaer man ud fra den østlige Deel af Skan-
derborg Sø, da er den første Hindring, som 
mødes, Veidæmningen, paa hvilken den østre
Hovedlandevei er ført over Søen. Her findes
vel et gjennemløb for Vandet - under Ny-
bro - , men det har hverken den fornødne 
Dybde, eller den høide i Vandspeilet, som 
behøves, naar et Dampskib skal kunne passere
det. Paa begge Sider af Gjennemløbet ligge
lavvandede Grunde. Nybro maa derfor om-
bygges, Løbet under den uddybes og de lav-
vandede grunde ved Siderne afgraves. Fra 
Veidæmningen haves godt Farvand indtil Ind-
løbet af Fuldbro Aa. Den første Deel af 
denne Aa kan dog ved Udgravning omdannes
til et brugbart Løb, men det øvrige er for kro-
get og for smalt til at benyttes. Istedetfor 
denne Deel af Aaen graves en Kanal, der fø-
res søndenom Fuldbro Mølle til Mos Sø.
For atter at tilveiebringe den ved Aaens Af-
dæmning ved Møllen afbrudte Forbindelse af 
Vandveien anbringes en Kammersluse. Lige-
ledes opføres en Bro over Kanalen i den Vei-
linie, som overskærer Vanddraget paa dette
Sted. I Mos Sø er i det Hele taget stor 
Dybde og godt Farvand; dog vil Beseilingen
af Søens vestlige Deel vanskeliggjøres ved de 
her fra Lande udskydende Sandgrunde. Vand-
dragets Fortsættelse - den omtrent 5/8 Miil
lange Sønderaa - er ligesom Fuldbro Mølle-
aa tildeels for bugtet til at kunne benyttes, og
saavel i dens Indløb, som ved udløbet i Guden 
Sø, er den stækt tilgroet. Der er imidlertid
ingen Anledning til at foretage nogen Rettelse
af denne Aa, thi der kan tilveiebringes en 
langt hensigtsmæssigere forbindelse mellem 
Mos Sø og Guden Sø paa anden Maade.
I Landet, som adskiller de to Søer, findes
nemlig, øst for Emborg, en Lavning, gjennem 
hvilken allerede gaaer en i tidligere Tid gravet
Rende, hvis Bund er kun hævet ubetydeligt
over Vandspeilet i Mos Sø. Afstanden mel-
lem de to Søer er paa dette Sted kun 1500
Alen. Ved at grave en Kanal i den ved den 
ældre Rende betegnede Linie vil saavel den
vestlige Deel af Mos Sø som hele Sønderaa
kunne undgaaes, og Vandveien forkortes med
omtrent 1 ⅙ Miil. Afstanden mellem Skan-
derborg og Silkeborg vil derved bringes ned 
til 4 ⅔ Miil. Paa Grund af det ringe Fald
behøver denne Kanal ingen Sluse. Efterat 
Guden Sø er naaet, haves godt Farvand lige
til Rye Mølle, hvor Vandveien anden Gang
er fuldstændig afbrudt. For at hæve Afbry-
delsen føres en Kanal uden om Møllen. I
Kanalen anbringes en Sluse som ved Fuldbro
Mølle. En Bro vil være at opføre over Slu-
sen i Landeveislinien mellem Dover og Rye.
     I Partiet fra Rye Mølle til Silkeborg
haves omtrent heelt igjennem et  brugbart Far-
vand i Søerne, men de snevrere Løb, som
forbinde dem, ere mindre gode. I disse Løb
findes paa flere Steder skarpere Bøininger, og 
ved Sommervandstand haves tildeels kun 2½
til 3 Fod Vand, hvilken Dybde under usæd-
vanlige Omstændigheder endog kan yderligere
formindskes. Blandt de for Beseilingen min-
dre beqvemme og vanskelige Steder maa næv-
nes Løbet fra Lille Sø til Birk Sø, flere
Partier af Alling Aa, Løbet ved Sveibek, samt
endeel af Borre og Remstrup Aaløb. Et til-
fredsstillende Farvand kan overalt tilveiebrin-
ges ved passende Udgravninger. Ved Silke-
borg, hvor der allerede findes Begyndelsen til 
en Omløbskanal udenom Dæmningen, vil 
denne være at fuldføre og den fornødne Sluse
at anbringe, som ved de to foregaaende Op-
stuvninger. Ligeledes maa den i Hovedlande-
veien fra Aarhuus til Ringkjøbing over den 
anlagte Deel af Omløbskanalen opførte Bro
ombygges, da den Gjennemløb, ligesom det
Hovedlandeveien over Skanderborg Sø, er 
utilstrækkeligt for de Dampskibe, hvormed
Vandveien bør kunne befares.
     Omkostningerne ved disse Arbeider antages 
ifølge en foreløbig Beregning at ville stille sig
saaledes: Strækningen fra Skanderborg til 
Mos Sø 120,000 Rd., do. fra Mos Sø til 
Silkeborg Dæmning 115,000 Rd., og For-
bindelseskanalen udenom Silkeborg Dæmning
60,000 Rd.; tilsammen 295,000 Rd. eller med
en rund Sum 300,000 Rd. foruden eventuel
Erstatning til Mølleeierne for Tab af Vandkraft.
     At forlænge Farvandet for Dampskibs-
seiladsen norden for Silkeborg til Gudenaaes
Udløb af Silkeborg Sø fraraades, da Seil-
løbet her kun i en Strækning af en halv Miil
kan benyttes af saa store Fartøier, og en Seil-
bargiørelse for disse af den øvrige Gudenaa
vil kræve saa store Bekostninger, at den bør
udsættes indtil det har viist sig, hvorledes 
Samfærdselen i de omliggende Egne i det hele
har udviklet sig. Naar Forbindelseskanalen
omkring Silkeborg Dæmning opgives, ned-
gaaer Udgifter til 235,000 Rd. eller maaske
lidt derover. Af denne Sum falder, som nævnt,
noget over Halvdelen paa Arbeiderne mellem
Skanderborg og Mos Sø. Medens altsaa
en Forbindelse mellem samtlige Punkter om-
kring alle de øvrige Søer kan tilveiebringes 
for omtrent 115,000 Rd., vil det koste 120,000
Rd. at inddrage Skanderborg Sø i Forbin-
delsen. Naar Skanderborg Sø ikke medtages,
bliver den største Udstrækning af Vandveien - 
fra Silkeborg til den østlige Ende af Mos Sø -
- omtrent 3 ⅔ Miil. Den lige linie mellem
disse Punkter er 3 ⅙ Miil, men den korteste
Landevei er over 4 Miil. Vandveien mellem 
de to Punkter er altsaa ikke meget længere
end den lige Linie, og kortere end Landeveien.
Uden at der paa dette Forhold skal begrun-
des noget Forslag om ligeledes at opgive
Skanderborg Sø, bør det dog bemærkes, at 
de Indvendinger, som ere fremsatte mod at 
udstrække Vandveien over Silkeborg Sø, ikke 
ganske kunne gjøres gjældende til at standse
ved Fuldbro. Dette Punkt har nemlig Skander-
borg og det omliggende, tætbefolkede Di-
strict i sit Opland, og Vanddraget overskjæres
her af en Vei, som paa den ene Side fører 
til det omtrent ⅚ Miil fjernede Skanderborg
og paa den anden Side deler sig i tvende 
Veie, som føre ned i Landet syd for Søerne.