Det er be-
kjendt nok, at, da der var Spørgsmaal om
at faae Silkeborg optaget i Kjøbstædernes Række,
mødte det Modstand hos nogle af Pladsens
dengang bedst stillede Beboere, nemlig Kjøb-
mændene, der frygtede for at Concurrencen
vilde blive for stor, naar Enhver myndig Han-
delscommis uden videre kunde tage Borgerskab
som Kjøbmand. Da Kjøbmændene senere ei
længere modsatte sig, og Sagen kom for i Rigs-
dagen, mødte den en mægtig Modstand af Oberst
Tscherning, hvis Indflydelse det lykkedes at
standse Sagen paa Halvveien. Silkeborg ved-
blev at være en "Handelsplads", hvor Ingen
uden ved Kongelig Bevilling kunde faae Ret
til at drive borgerlig Næring. Det har imid-
lertid viist sig, at Bevillingsvæsenet ikke har
afgivet den Beskyttelse, som man ventede af 
det. Regjeringen har været liberal nok til ei
at ville hæmme Udviklingen af Pladsens Livs-
kraft ved at indskrænke de forskjellige Nærings-
drivendes Tal saaledes, at disse ei behøvede
at bryde sig om at concurrere, da der var
Kunder nok til dem alle. Navnlig har dette 
viist sig i henseende til Handlende, idet der 
nu ved Næringsfrihedens Indførelse kun var 
En, som i henhold til denne tog Nærings-
beviis som Kjøbmand, medens der samtidig
laae idetmindste 2 Kjøbmandsbevillinger ubi-
nyttede. Om Regjeringen, som man oftere har
hørt sige, har været altfor liberal i henseende
til at meddele Bevillinger, er nu temmelig over-
flødigt at undersøge, idet for Fremtiden den
frie Concurrence her saavelsom overalt i Lan-
det alene skal være det Middel, hvorved den 
Næringsdrivende kan søge sin Virksomhed
fremmet. Det er forøvrigt jo almindelig be-
kjendt, at de klager over Næringsløshed, der 
i de sidste Aaringer have lydt her paa Pladsen,
ikke alene ligesaa stærkt, men endnu stærkere
og vistnok fuldt saa berettiget har ladet sig
høre fra de fleste af Landets Kjøbstæder og
ikke mindst fra Hovedstaden. Det er en Til-
stand, der har sin Grund i de siden den saa-
kaldte Pengekrisis indtraadte uheldige conjunc-
turer, og den vil ogsaa vige, naar disse for-
bedre sig. Man hører endnu ofte, og det endog
af Mænd, der burde kunne see det Absurde i
deres Paastand, den Meening udtale, at Silke-
borg er en "ringe By, der aldrig vil blive til 
Noget". Det Første er vel sandt, i Sammen-
ligning med Størrelsen af Nabobyerne Aar-
hus og Randers, men fordi Byen kun har 
en ringe Størrelse, deraf følger det ikke at den
har en Forholdsviis ringe Næring og Handels-
omsætning; hvilket her ingenlunde er Tilfældet.
Det Andet er, som sagt, ligefrem absurd, idet
Intetsomhelst kan berettige til en saadan Spaa-
dom, medens Meget taler for, at Silkeborg 
ikke har en ringe, men en lovende Fremtid
for sig, hvilket tidligere gjentagne Gange er
paavist heri Bladet; men som vi dog atter i
al korthed ville minde om. Silkeborg er 
ikke, saaledes som flere andre Byer, navn-
lig det gamle Skanderborg, opstaaet derved,
at et Hof blev holdt paa et i en smuk Egn
bygget Slot, uden at der paa Pladsen var 
nogen egentlig Trang til en Kjøbstad. Silke-
borg er anlagt paa en Plads, hvor der var 
følelig Trang til en Kjøbstad, som det hedder
i Kong Christian den Ottendes Resolution an-
gaaende dens Anlæggelse, at Kongen "ved 
Oprettelsen af denne Handelsplads har søgt
at afhjælpe et i de indre Herreder af Nørre-
jylland længe følt Savn, der har været 
en væsentlig Hindring for Landbrugets og In-
dustriens Fremskridt i denne Deel af Provind-
sen". Det var ikke Kongens Hensigt, at Silke-
borg skulde vedblive at være Handelsplads,
men snart overgaae til at blive Kjøbstad, som
det hedder i den kongelige Resolution [erklæring]: "Naar
nogle Aar ere forløbne, og senest inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af OS under
17de September 1844 nedsatte Commisson
have at nedlægge allerunderdanigst Beretning
angaaende, hvorledes Forholdene paa Pladsen
imidlertid have udviklet sig, og derhos [desuden] at af-
give allerunderdanigst Betænkning, om og hvor-
vidt der efter Tingenes daværende Stilling
maatte være Anledning til at forunde Plad-
sen de sædvanlige Kjøbstadrettigheder. De 
forhaabninger der, grundet paa Pladsens Be-
liggenhed, dengang næredes for dens Fremtid,
ere gaaede i Opfyldelse; ti Aar efter dens An-
læggelse havde den over 1200 Indvaanere, og
i 1860, 15 Aar gl., havde den 1775. Da
Pengekrisen et Par Aar forud rystede alle
Landets Kjøbstæder og Handelspladser, bestod
det unge Silkeborg denne haarde Prøve fuldt
saa godt som de fleste gamle Byer, der dog 
langt bedre burde have kunnet modstaae Tryk-
ket. Der kan saaledes ikke være noget at sige
imod Silkeborgs Berettigelse til at indtræde i
Kjøbstædernes Tal. Men hvorfor skulde vi 
nu søge Kjøbstadrettighed? nu er der jo lige
Næringsfrihed overalt! - hører man sige. -
Dette er vel for endeel rigtigt; men seer man
i "Næringsloven", vil man finde, at Silkeborg
som Handelsplads ingenlunde er heldigt stillet,
og at den i flere Tilfælde vilde være vel tjent
med at være Kjøbstad, medens det ikke er let
at forstaae, hvad der nu skulde bevæge Nogen
til at holde paa Handelspladsen. Vi troe
derfor, at der for Communalbestyrelsen er An-
ledning til at virke for, at Silkeborg saasnart
skee kan kommer til at indtage sin beretttigede
Plads blandt Kjøbstæderne, hvorved der efter
vor Formening [mening] kun kan være at vinde.