Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Silkeborg Avis

Institution:
Silkeborg Kommune - Byrådsmøder
Dato
18-11-1857
Adresse i 2026
Torvet 2 A
Adresse i 1857
Torvet
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Indvielse; Rådhus

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

Silkeborg Avis, d. 18-11-1857, s. 2