Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Silkeborg Avis

Institution:
Silkeborg Sundhedsvæsen
Dato
04-06-1862
Adresse i 2026
Vestergade 43
Adresse i 1862
Silkeborg Hovedgade / Vestergade 76
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Sundhed; Sygehus

     Da jeg med Forundring fra flere Sider har hørt
sige, at det er blevet seet med Misbilligelse, at jeg med
Physicatets ubetingede Approbation [ godkendelse] har indlagt en Koppe-
patien paa Sygehuset i Silkeborg, saa maa jeg an-
see der for rigtigst med et Par Linier at henlede Publi-
cums Opmærksomhed paa, at dette Forsøg paa at for-
hindre Smittens vidre Udbredelse, udelukkende er skeet
med Byen Silkeborgs Interesse for Øie. En tilstræk-
kelig Control med en Patient paa et længere bort-
liggende Sted er næsten umulig, og ifald en Epidemie var
udbrudt i Funder, vilde Silkeborg ved den daglige Com-
munication være langt mere udsat for at modtage Smit-
ten end ved en enkelt Patients Afspærring paa Syge-
huset, som desuden ligger i en betydelig Afstand fra 
Byen. Efter sit Reglement er vel Sygehuuset baade
bestemt for Byen og for Omegnen, men Erfaring og 
Praxis har viist, at det saa godt som alene er til for 
tilreisende og Omegnen, da der neppe ligger een Pa-
tient fra Byen, medens der ligger 30 til 40 andetsteds
fra, og dette staaer i fuldkommen analogi med Viborg
og med Sygehusene i de Byer, hvor jeg selv har været
Læge, og hvor saavel Typhus- som Koppepatienter uden-
byes fra indlægges paa Amtssygehusene, fordi de der 
ansees for at være bedst isolerede. Med hensyn til 
Smitsomheden have vi desuden i vore Egne seet, at 
Koppesygdommen spiller en underordnet Rolle ligeover-
for Typhus, som altid ligger paa Hospitalerne, da denne
Sygdom, hvor den har viist sig, hurtigt og med smitte
har bedækket en heel Landsby, medens Koppeepidemien
kun har fremkaldt ganske enkelte Patienter, natruligviis
fordi alle Mennesker ere vaccinerede. Forresten maa
jeg indrømme, at Silkeborg hverken ved Afspærring i
Funder eller paa Sygehuset er sikkret for at faae Koppe-
patienter, thi der har viist sig et Tilfælde af Skol-
kopper i Nygaden, som jeg først blev gjort opmærksom
paa da Patienten var kommen sig, men da dette Tilfælde
var begyndt to Dage førend Patienten i Funder blev
syg, kan det ikke være bragt til os fra denne Kant,
Mod de Tilfælde, som opstaae spontant, kunne ingen
sanitaire Forholdsregler sikkre os.
                                                     C. Fibiger.

Silkeborg Avis, d. 04-06-1862, s. 2