Hr. Redacteur!
     Deres Haab, udtalt i Nr. 53 af Deres Blad, at 
det ikke vil lykkes at umuliggjøre "Silkeborg Avis" i dens
nuværende Form, dele vi ganske. Derimod ynde vi ikke
Slutningen af nævnte Stykke. Vi indsee ingen Grund
til mere Skaansomhed i Udtrykkene. De har, som De
og selv bemærker, ikke narret Abonnenterne, men allerede
i Deres Program tilkjendegivet, hvad Vei De vilde følge,
og De har trolig fulgt den, De har stedse gaaet frem
i gamle Holger Danskes Aand, De har som han stedse
fægtet med aaben og ærlig Pande for, hvad de for Al-
vor troer. Og da De aldrig har sagt andet end Sand-
hed og Ret, og da Modpartiet stedse er blevet Svar
skyldig, saa er det os, som sagt, uforklarligt, hvorfor der 
skal mere Skaansomhed i Udtrykkene. De siger selv, at 
hvor Sandhed og Løgn mødes i aaben Kamp, der har 
Løgnen tabt, og at De har Ret, derpaa har man et 
staaende Beviis ved at læse Deres Blad for de sidste 2
Maaneder. Skjøndt vi ere overbeviiste om, at De ikke
har skiftet Mening, og at Aanden i Deres Blad vil 
herefter væsentlig blive den samme som før, saa ere vi
tillige visse paa, at mange af disse Bladets "lyssky
Modarbeidere" - vare de ikke lyssky, vilde de i selve
Bladet fremsende og begrunde Deres Adfærds Sandhed
og Ret - betragte Deres Løfte om mere Skaansomhed
i Udtrykkene som en Seirvinding for dem, hvilket det 
igrunden ogsaa er; thi derved bliver det dem maaskee
en Gang imellem muligt at oversee - eller idetmindste
lade som de oversee - hvad de ikke ville see og de 
undgaae derved, at det bliver almindelig bekjendt, at de
fare med Løgn eller mildest talt forsvare en slet og ufor-
svarlig Sag. Ved et mere hverdagsagtigt Sprog - 
og det bliver det jo, naar Kraftudtrykkene udelades -
vil det vistnok blive mangen Almuesmand uklart, hvem
der egentlig har Ret, og han veed ikke til hvilket Parti,
han skal slutte sig; heller ikke vil Bladet med et saadant
Sprog være istand til at vække saa mange Sovende  som
før. Vi frygte, at idetmindste Nogle af de "Flere",
der ønske mere skaansomhed i Udtrykkene, ikke ere vir-
lige Venner af Bladet, men dets hemmelige Modar-
beidere, og er dette Tilfældet, da er det jo aabenbart,
at Løgnen ogsaa her har vidst at omgaae Kampen i 
aaben Mark og listet sig bag paa sin Fjende.
     Indsenderne af dette Stykke ere ved deres Blad
vaagnede til en smule Bevidsthed om vort Lands fare-
truende Stilling, og da det netop ere de skarpe Udtryk,
som vedblive at staae uimodsagte, der have bragt os til
at indsee, hvad der var Ret, saa er det jo ikke saa sært,
at vi tænke, at Andre kunne have Gavn af dem og lig-
nende i Fremtiden. Det er vort Haab, at "Silkeborg
Avis" i mange Aar vil vedblive i sin nuværende Form,
og at dens Modarbeidere ville have deres umage spildt.
               "Nogle vordende Lysbringere".

               Hr. Redacteur!
     Deres Udtalelse i "Silkeborg Avis" Nr. 53 om
for Fremtiden at vise mere Skaansomhed i Deres Ud-
tryk mod den ufolkelige og studekjørende Re-
gjering bliver aldeles og vistnok med Grund misbilliget
af de rette Frihedsvenner, der vistnok hellere saa, at 
Bladet vedblev i samme Tone, som det er begyndt. Idet
jeg herved udtaler min egen Mening, troer jeg tillige at 
skrive, hvad Mange mene med mig.           12 ÷ x.
                    *                         *                         *
     Hvad der glæder os ved ovenstaaende Udtalelser, er,
at vi saa fuldkommen ere enige med de ærede Indsen-
dere og kunne trøste dem med, at kraftudtrykkene
aldrig skulle blive udeladte af "Silkeborg Avis", saa-
længe vi forestaae Redaktionen - vi skulle aldrig blive
trætte af at afklæde eller holde et vaagent Øie med 
den eller de danske Regjeringer, der ikke ville bære det 
Banner frem, hvorpaa staar skrevet: "Norden til Ei-
deren, frit og selvstændigt; Holsteen overbord!" - De
ærede Indsendere kunne være ganske overbeviste om, at
vi hverken have skiftet "Ham" eller Mening; vi ere 
ved vor Kamp end yderlige styrket i, at vi have Ret.
Modstanderne baade af os og vort Blad have istedet-
for at overbevise os med klare og tydelige Grunde,
gaaet frem paa en meget simpel Maade - ; de ere
feigt krøbne i Skjul og gaaet omkring i Krogene og 
bagvadsket os. At Indsenderne ere Venner af vort
Blad, det kunne vi see, og derfor bringe vi dem vor 
Tak.                                                           Red.