-- Som det kan ses af Mandagsavisen flytter
Hr. Pastor Hostrup til Hillerød; vi vide, at hans 
Forflyttelse baae af en stor Deel af Indbyggerne
i Silkeborg og af Omegnens Befolkning i længere Tid
er bleven imødeseet med almindelig Sorg; thi hans
Indflydelse som Præst har været stor - den har
været baade vækkende og velgjørende. Og dog er
Hostrup ikke,  hvad Verden kalder "veltalende", men 
han er det rigtignok i Ordets bedste Betydning. Det
store hos ham ligger i at være sig selv; hvad enten
man seer ham færdes omkring i sin Menighed eller
gaae imellem Børnene eller staae paa Prædikestolen,
saa er han stedse den samme. Aldrig mærker man 
hos ham noget "salvelsesfuldt" eller paataget Væ-
sen, hvilket endeel af hans Standsfæller er saa be-
lemret med. Naar man hører ham prædike, faaer 
man Indtrykket af, at der staaer en Mand paa 
Prædikestolen, der slet ikke bryder sig om at glimre
for sine Tilhørere - men hvem det ligger paa Sinde
at forkynde det glade Budskab. Under Talen mær-
ker man imidlertid godt, at han er sjelden begavet;
thi man kan vist lede længe, inden man hører No-
gen, der fremsætter sine Sætninger saa smukt og 
jevnt. - Hostrup er tillige en Mand der lever, som
han lærer, og lærer, som han lever; dette har vel
sagtens bidraget Sit til at forstørre hans Indflydelse.
Vilde end ingen andre savne ham, da vilde de Fattige og
Forladte; for dem har han været en Ven og Broder.