Løverdagen den 13de December var jeg i Silke-
borg med et Læs Rug, som jeg falbød til Hr. Bager
Thorendal, og paa hans Forlangende hentede
jeg en Prøve af den, men da den blev veiet, yttrede
jeg Tvivl om Vægtens Rigtighed, hvorover den
ellers besindige Mand blev vred, og i sin Hastighed
trak han en Femrigsdalerseddel frem med de Ord,
at den vovede han paa sin Vægts Bestemthed, hvis
jeg turde sætte een imod, hvilket jeg strax gik ind
paa. Aftalen blev nu, at jeg skulde gaae til fire
af ham angivne Kjøbmænd for at faae Rugen veiet,
og paa Udfaldet heraf skulde Tabet af Væddemaalet
beroe. Hos enhver af Thrr. Kjøbmænd viste sig
Urigtigheden af Hr. Thorendals Vægt, vel at mærke,
med hans Vægt holdt min Rug kun 109 Pd. holl.,
medens den derimod holdt med deres i Gjennemsnit
114 Pd. holl. Nu skulde man have troet, at Hr.
Bagermesteren, der jo gjerne vil ride den høie Hest,
ikke vilde have taget sine Ord tilbage for 5 Rd.;
men dette generede ham ikke i mindste Maade, og
med en Mine og Værdighed erklærede han, at Kjøb-
mændenes Vægte vare falske, medens derimod hans
var fuldkommen rigtig, da den nylig var kommen
fra Kjøbenhavn, — hvilket den forresten ogsaa saae
ud til, da den lignede de Gjenstande, som have
manglet Lyset en Deel Aar i Jorden, — og han
vilde ikke betale de 5 Rd.; men det var ham lige-
gyldigt, om det skulde gaae til Proces, han regnede
ikke, om den endog skulde koste 500 Rd. Skjøndt
Hr. Thorendals Ord bleve udsagte med megen Varme,
saa maa han dog undskylde, at jeg ikke saa ubetin-
get kan slaae Lid til deres Rigtighed, da de staae
i Modstrid med de fire Kjøbmænds.

Svostrup, den 19de December 1862.
                                     Niels Andersen.