Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Dagbladet

Institution:
Viborg Amt
Dato
06-12-1856
Adresse i 2026
Adresse i 1856
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Gudenå; Kommunalbestyrelse; Pramdrager; Rigsdagen; Sejlbar

Gudenaaes Seilbargjørelse. I Anmærknin-
gerne til Finantsloven findes følgende Oplysninger herom:
Ved Finantsloven for 1856—57 er til Gudenaaes Seil-
bargjørelse bevilget 25,300 Rdl. Af det i Budgetforslaget
for 1857—58 foreslaaede Beløb af 13,700 Rdl. vil der med-
gaae en Sum af 9,700 Rdl. til Anlæg af en Trækkevei
langs Aaens høire Bred fra Friisholdts Hovedgaards vestre
Skjel til Tange Færge. Endvidere vil der til Restarbeider
fra Finantsaarene 1855—56 og 1856—57 blive anvendt
1600 Rdl. Disse Restarbeider bestaae i Oprensning paa
forskjellige Steder i Seildybet paa Strækningen mellem Svo-
strup og Silkeborg Sø, hvilke have været indbefattede deels
i de for 1855—56, deels i de for 1856—57 foreslaaede
Arbeider. Med Hensyn til, at der ikke er andraget [ansøgt] paa at
erholde [få] hele den her omhandlede Udgiftspost optagen paa en
Tillægsbevilling for dette Aar, bemærkes, at Arbeidets Fremme,
deels paa Grund af den ugunstige Forsommer, deels som
Følge af Mangel paa Folk, er forbundet med saa store Be-
sværligheder, at det endog maa ansees for heldigt, om
de Arbeider, hvortil de fornødne Pengemidler haves, kunne
blive fuldførte. Endvidere er der opført en Sum af 700 Rdl. til
Udbedring af de ældre Værker. Med de her i Forslag bragte
Arbeider vil den hele foreløbig vedtagne Regulering af Aa-
strækningen mellem Silkeborg og Tange Færge være tilende-
bragt. For at tilveiebringe en let og tilstrækkelig Forbin-
delse imellem Randers og Silkeborg med tilstødende Opland
vil det være nødvendigt, at Gudenaa gjøres seilbar for min-
dre Dampskibe. Der vil herved bespares betydelig Tid, Trans-
portomkostningerne ville blive ringere, ligesom det ogsaa da
vil være muligt til enhver Aarstid at beseile Aaen, hvilket
ellers ved indtrædende Høivande har sine store Vanskeligheder.
Endelig vil Godset, naar det, som foreslaaet, transporteres i
lukkede Jernpramme, kunne bringes tørt til sit Bestemmelses-
sted. Om Realisationen af en saadan Dampskibsfart fore-
ligger der et Tilbud fra Grosserer Prior, som under Forud-
sætning af, at de i Aaen værende Hindringer blive fjernede,
har erklæret sig villig til at sætte en Bugseerbaad med tilhø-
rende Jernpramme i Fart paa Aaen. Disse Hindringer be-
staae i, at Gjennemfartsaabningerne paa de i Aaen værende
Fiskergaarde og over samme førende Broer ikke have tilstrække-
lig Vidde og maae henlægges andetsteds, ligesom det ogsaa
vil være nødvendigt, at Aaen oprenses paa forskjellige Ste-
der. Indenrigsministeriet har fra Amtmanden over Randers
Amt modtaget et af Havnekommissionen og Kommunalbesty-
relsen i Randers tiltraadt Andragende [ansøgning] fra Handelskomiteen
sammesteds om, at der for Statskassens Regning i Fi-
nantsaaret 1857—58 maa blive truffet forskjellige Foran-
staltninger til Opnaaelsen af det ommeldte Øiemed [formål]. Ligeledes
har man fra Borgerrepræsentanterne i Silkeborg gjennem
Amtmanden over Skanderborg Amt modtaget et lignende
Andragende [ansøgning]. Efter Modtagelsen af disse Andragender [ansøgninger] blev
der skrevet til Amtmanden over Randers Amt, at Ministeriet
var villigt til hos Rigsdagen at søge udvirket Bevilligelsen af
et passende Beløb til de i saa Henseende fornødne Foran-
staltningers Udførelse, men kun under Betingelse af, at de
Kjøbstæder og Landdistrikter, som heraf ville komme til at
høste fortrinligt Gavn, ogsaa forlods deeltage i Udgiften i
et passende Forhold, der for Statskassens Vedkommende ikke
kunde fastsættes høiere end til 2/3 af den samlede Udgift.
Det blev derhos [desuden] paalagt den nævnte Amtmand at konferere
herom med alle Vedkommende, navnlig med Amtmændene
for de øvrige paagjældende Amter. Ministeriet har derefter
modtaget Indberetning om Udfaldet af Forhandlingerne ved
et i Henhold til Ovenstaaende imellem Amtmændene over
Randers, Viborg, Skanderborg og Ringkjøbing Amter af-
holdt Møde i Silkeborg. Ligeledes har man senere mod-
taget Erklæringer fra samtlige paagjældende Amtsraad og fra
Justitsraad, Vandbygningsinspekteur Carlsen, af hvilken sidst-
nævnte Erklæring det erfares, at Omkostningerne ved de om-
handlede Foranstaltninger ville beløbe sig til 18,000 Rdl. Medens
de øvrige Amter have været villige til at overtage den An-
part af Bekostningerne, som ville komme til at paahvile ved-
kommende Landdistrikter og Kjøbstæder, har Ringkjøbing Amt
nægtet at ville deeltage i denne Udgift. Det er imidlertid
fra alle Sider indrømmet, at Foranstaltningen er gavnlig,
og der er ikke skeet nogen Indsigelse mod Fordringen [kravet] om,
at 1/3 af Udgiften afholdes af de paagjældende Distrikter.
Da Ministeriet ligeledes er overbeviist om Gavnligheden af
de foreslaaede Foranstaltninger, finder det ingen Betænkelig-
hed ved at anbefale, at der af Statskassen maa til disse
Arbeider anvendes et Beløb af 12,000 Rdl., under Forud-
sætning af, at de øvrige 6000 Rdl. udredes af vedkommende
Landdistrikter og Kjøbstæder. Om dette Beløbs Fordeling
paa vedkommende Kjøbstæder og Amtsrepartitionsfonds maae
de indbyrdes endelig komme overeens.

Dagbladet, d. 06-12-1856, s. 1