Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Flyveposten

Institution:
Rigsdagen, Landsting, Folketing, ministerier, love, cirkulærer
Dato
16-12-1856
Adresse i 2026
2
Adresse i 1856
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Gudenå; Jernbane; Lov; Lovgivning; Rigsdagen; Sidebane

b. Sidelinier til Silkeborg og Vi-
borg-Hjarbæk. I min Beretning af 15de Au-
gust d. A. har jeg udførligt behandlet Spørgs-
maalet om de to i Instructionen til Undersøgelse
angivne Sidelinier. Det er deri viist, at Aarhuus
vilde være det eneste rette Udgangspunkt for en
Sidebane til Silkeborg, og det saavel af Hensyn
til det Fordeelagtige i at lede Omsætningen saavel
af Personer som af Gods, fra en Deel af det
indre Jylland directe til denne vigtige Handels-
og Havneplads, som fordi det for Trafiken paa
Banerne er af overveiende Vigtighed, at Sideba-
ner udgaae fra Hovedconvergentspunkterne og fra
Hoveddepoterne for Banernes Materiel. Og end-
videre er det i bemeldte Beretning viist, at ogsaa
Terrainet afgjørende taler til Fordeel for at lade
Sidebanen til Silkeborg udgaae fra Aarhuus, idet
der imellem disse Steder findes et næsten heelt
gjennemgaaende Dalstrøg, som tillader at anlægge
en efter Forholdene billig Bane. Man benytter
nemlig Mølleaaens og Brabandsøens Dal forbi
Aaby, Braband og Harlev til Taastrup, hvorfra
Banen enten kan føres langs den Række af Søer,
som dannes af Gudenaaen og dens Tilløb, nem-
lig Ravn-, Knud-, Jul-, Borre- og Bra-Søer,
eller over et Vandskjel mellem Store-Ring og
Galthen igjennem Dalstrøget forbi Dallerup, Mol-
lerup, Linaa og Resenbro og herfra langs Guden-
aaens høire Bred til Silkeborg. Man har fore-
trukket den sidstnævnte, nordligere af disse Linier,
især fordi den sydlige, Sølinien, vilde foranledige
større Krumninger og tildeels betydelige Indskæ-
ringer i høie Brinker ved Søerne og Udfyldninger
i disse, og paa Grund af at en saadan Linie en-
ten vilde medføre en stor Bro over Remmestrup-
Aa (Gudenaaen) Syd for Silkeborg og et Place-
ment for Banegaarden henved 1/4 Miil Vest for
Handelspladsen, hvorfra man kun ved en stor Bro-
bygning over Langsøen vilde kunne fortsætte Ba-
nen mod Viborg — eller, ved at følge Remme-
strup-Aaens høire Bred til Silkeborg, vilde be-
tinge en meget ubeqvemt beliggende Banegaard
ved denne Plads, hvorfra man kun med de største
Vanskeligheder vilde kunne fortsætte Banen til
Viborg. Stigningsforholdene blive paa hele Aar-
huus - Silkeborg - Banen meget gunstige og Jord-
arbeidet ikke betydeligt. Ved Silkeborg placeres
Banegaarden fordeelagtigt tæt Syd for Papir-
fabriken.
     Fra Silkeborg har man forsøgt at føre Ba-
nen til Viborg ad en kortere Linie over Hvide-
ryggen, men de Undersøgelser, der i dette Øiemed
have været anstillede i temmelig stor Udstrækning,
have viist, at man vilde erholde tildeels endog
meget ugunstige Stigninger og store Jordarbeider.
Man har derfor udstukket Linien tilbagegaaende
(Rebroussement) indtil henimod Resenbro, hvor
Gudenaaen passeres meget fordeelagtigt, og deref-
ter fulgt Aaens venstre Bred forbi Svoistrup, Rø,
Ands og Tange, hvornæst Tangeaaens Løb følges
forbi Rødkjærs-Bro. Derefter føres Banen langs
Vindum-Mølle (Vandskjel) forbi Skaungaard, hvor-
næst det store Sødrag Syd for Viborg passeres
ret gunstigt ved Rindsholm. Herfra bestiges Høi-
derne, idet Banen følger i nogen Afstand fra Aar-
huus-Viborg mindre Landevei, og man stiger ned
til Viborg langs Søens Østside, hvor Banegaar-
den anlægges umiddelbart Syd for Byen. Det
har betydelige Vanskeligheder fra denne Side af
Viborg at komme til Hjarbæk, idet saavel Byen
som den dybe Sø med dens bløde Bund forbyde
at gaae directe mod Nord. Man har derfor
udstukket Linien igjennem en Række af Slugter,
som mod Sydvest og Vest omgive Viborg, forbi
Kjeldgaard, Cathrineminde og Rogenstrup til Hjar-
bæk. Linien Silkeborg-Viborg-Hjarbæk er, ligesom
den vestlige Linie til Horsens, kun flygtigt nivelle-
ret og den omtrentlige Bekostning calculeret.
En anden Sidelinie til Viborg-Hjarbæk fra et
passende Punkt imellem Randers og Aalborg er i
Instructionen befalet undersøgt.
I Beretningen af 15de August d. A. ere de
Grunde fremhævede, der have ført til at vælge
S. Onsild som Udgangspunkt for en saadan nord-
ligere Sidebane til Viborg. Det er saavel den
Omstændighed, at Afstanden fra Viborg til S.
Onsild er den korteste imellem Viborg og Hoved-
banen, som den, at en saaledes traceret Sidebane
vilde afgive den meest passende Begyndelse til en
Liimfjords- og Vestbane, i Forbindelse med at
Terrainet fra intet andet Sted imellem Aalborg og
Randers saa beqvemt som her tillader at føre en
Bane til Viborg, der i saa Henseende har været
afgjørende. Der er fra Egnen af Onsild og Trinde-
rup tvende Sø- og Dalstrøg i Retningen af Vi-
borg, af hvilke man efter anstillede Undersøgelser
har valgt det nordlige som det fordeelagtigste. Fra
en Banegaard ved S. Onsild følger Viborglinien
først et kort Stykke Hovedbanen og dreier derefter
i vestlig Retning ind i den flade Dal langs Her-
som Aa og Rød Sø, hvornæst et Vandskjel pas-
seres ved Sødal, og Banen føres ned i Dalstrø-
get, der dannes af Tilløbet til Viborg Sø igjen-
nem Tostrup Sø. Linien gaaer langs Nord- og
Østsiden af denne Dal og ender med en Bane-
gaard imellem Viborg og Søen, der kan støde
umiddelbart op til Viborg-Randers Hovedlandevei.
For derfra at komme til Hjarbæk maa Linien til-
bagegaaende føres til Nonmølle, hvorfra den forbi
Teglgaard og Rogenstrup føres til Hjarbæk. Paa
den østre Halvdeel af Linien mellem S. Onsild og
Viborg blive Stigninger og Jordarbeide særdeles
ringe; Passagen af Vandskjellet ved Sødal effec-
tueres med 1/150 og 1/100, og herfra til Viborg
bliver Jordarbeidet betydeligt. Det samme er for
Størstedelen Tilfældet imellem Nonmølle og Hjar-
bæk. Fra dette ubetydelige Udskibningssted kan
Opstigningen ikke uden aldeles uforholdsmæssige
Arbeider skee med en svagere Stigning end 1/50,
og Banegaarden bør derfor anbringes paa Høiden,
med en Filial ved Fjorden, saaledes at Trafiken
mellem Fjorden og Banegaarden paa Høiden kan
udføres med Hestekraft. Det vilde nemlig neppe
kunne svare Regning paa dette Stykke at anvende
Locomotiver.
Til Sammenligning hensættes Overslagene for
Sidebanerne.

Aarhuus - Silkeborg, 6 3/4 Miil, 2.195,600 Rd.

Silkeborg - Viborg - Hjarbæk, 7 3/5
Miil, (calculatorisk) . . . . . 2.487,500 —

S. Onsild - Viborg - Hjarbæk,
5 1/2 Miil, . . . . . . . . . . 1.962,160 —
(S. Onsild - Viborg 3 9/10 Miil, 1,511,370 Rd.)

Flyveposten, d. 16-12-1856, s. 2