I Folkethingets Møde Mandag Aften Kl. 7 bragte
Formanden Hs. Maj. Kongens Tak for Thingets Nytaars-
lykenskning, samt anmeldte det i Bangs Sted indtrædende nye
Medlems, Sylvester Jørgensens, Valg.
     Første Behandling af Forslag til Lov om Kjøbstadrettighed
for Silkeborg. Tscherning fraraader at stemme for Lo-
ven paa en Tid, da det ikke kan være heldigt at slaae Noget
fast om Kjøbstædernes Nytte. Man mener i Udkastet, at der
mangler Concurrence; — var det ikke bedre at forsøge at give
Enhver Lov at handle? Det hedder endvidere, at der paa
Eiendommene, saa længe Silkeborg kun er en Handelsplads,
ikke kan reises offenlige Penge og ikke tegnes Assurance, og
det Sørgeligste af det Hele er, at selve Justitsministeren opfor-
drer til at gjøre en Plads til Kjøbstad, som et andet Ministerium
tvivler om burde gjøres dertil; men det er givet, at „Lan-
det“ overalt kan faae Penge tillaans, og at der nu er saamange
Brandassuranceselskaber til, at det er umuligt ikke at kunne faae
assureret. Ministeriets Tanke staaer i fuldkommen Modsætning
til Tidens Bevægelse; Silkeborg vil sikkert kunne bestaae som
det er: Regeringen har selv erkjendt dette, da den lagde den
kostbare Landevei dertil. — Indenrigsministeren viser, at
det er urigtigt i denne rent praktiske Sags Behandling at ind-
lægge et Principspørgsmaal, som ikke vedkommer den. Silke-
borgs Kjøbstadsret vil ikke præjudicere en fremtidig Nærings-
lovgivning. Han (Min.) bebreider Tscherning det særegne
„Lys“, dette Medlem kastede over Communalbestyrelsens Be-
tænkning, og fraraader at følge Tschernings Raad. — A. Hage
mener, at man kan tage Sagen helt simpelt; Ministeriet bryder
sig jo ikke stort om den, og den staaer i Strid med Tidens Be-
vægelse. Han vil, navnlig af Kjærlighed for Silkeborgs Com-
mune, fraraade at gaae videre med Loven. — Tscherning
fastholder sin Paastand mod Ministeren, som godt kunde give
en Forordning ad mandatum, i hvilken det tillodes Silkeborg at
være fri for at tage Borgerskab mod f. Ex. en Afgift af 10 Rdl. Det
omliggende Land med dets Haandværkere er ikke hørt i denne Sag;
hvad ville de sige? Det er hverken rigtigt eller Ret, at Mini-
steriet udtaler sig afgjørende til Fordel for Kjøbstadsprincipet.
Silkeborg sees af Regeringen i Fremskridningens Belysning, og
netop i dette erklærer Justitsministeriet, at det ikke har været
det muligt at lette Pladsen Adgang til Capitaler: — det var
ønskeligt, om man turde haabe, at det er en gammel, henlagt
Udtalelse, som af Ministeriet er fremdragen af sit Støv. Taleren
viser udførligt og klart under Forsamlingens Bifaldsmurren og
Latter Ministeriets Inconseqvens, idet Lovens Motiver prise
Næringsfriheden, som denne selv gaaer ud paa at begrændse.