— Efter „Fdl.’s“ Referat om Folkethings-
forhandlingen ang. Silkeborg viste Tscher-
ning, at Ministeriets Tanke herved stod aldeles
i Modsætning til Tidens Bevægelse; Silke-
borg vil sikkert kunne bestaae som det er, Re-
gjeringen har selv erkjendt dette, da den lagde
den kostbare Landevei dertil. Indenrigsmi-
nisteren erklærede, at han vilde ikke have no-
get Principspørgsmaal ind i Sagen, idet han
meente, at Silkeborgs Kjøbstadsret vilde ikke
præjudicere [afgørelse af sag på forhånd] en fremtidig Næringslovgivning.
Grosserer Hage meente, at man kan tage Sa-
gen ganske simpelt; Ministeriet bryder sig jo ikke
stort om den, og den staaer i Strid med Tidens
Bevægelse. Han vilde, navnlig af Kjærlighed
til Silkeborgs Commune, fraraade at gaae videre
med Loven. Tscherning fastholdt sin Paa-
stand imod Ministeren og viste udførligt, under
Forsamlingens Bifaldsmumlen og Latter, Mini-
steriets Inconseqvents, idet Lovens Motiver
prise Næringsfriheden, som denne selv gaaer
ud paa at begrændse. — Som bekjendt blev
Lovforslaget, der uhindret var passeret Lands-
thinget, nægtet Overgang til anden Behandling.