Ikke sjeldent taber man en vigtig Ting af Syne

for at beobagte [betragte] en anden Gjenstand, fordi den synes

at være større. Medens man her i Silkeborg alene

beskjæftiger sig med den indtraadte og saameget om-

skrevne Pengekrisis, som dog vist kun bruges til 

Coulisser i Silkeborg, bag hvilke vel Enkelte staae

og trække i Strikkerne, er Tanken bleven bortledet

fra vort Gasværk. - Uagtet det gik fra Mund til 

Mund, at Byen var for lille til at bekoste et sligt

Anlæg og at man her opoffrede sin Formue, der 

burde have været anvendt til at afhjælpe nogle af

de mange andre Savn, den unge opblomstrende By

endnu saa haardt føler, lykkedes det alligevel et vis

Aristokrati at sætte sin Villie igjennem. Vi fik

Gas. Glæden var kort, thi Ballonen sprang. Mis-

fornøielsen indskrænkede sig nu ikke alene til at have

hjemme hos Hr. Sørensen, men den fandt ogsaa 

Næring hos Entrepreneuren, Bestyrelsen og mange

andre Pæne, der bevirkede Tab, Forkleinelse [forringelse] og Pro-

cesser for flere Uskyldige. - For at bøde Noget

paa det begaaede Misgreb, antog man en anden 

Værkmester, der skal kunne tilvirke c. en Trediedeel

mere Gas af Kullene, end hans Formand gjorde.

Derved opnaaes selvfølgelig, at Forbrugerne, som

Hver bekjendt, maae spænde deres Haner paa viid

Gab og altsaa lade Gasometret løbe uden at have

den Belysning, man blev vant til fra Begyndelsen.

Bestyrelsen seer sig ikke engang dækket ved denne

forøgede Udgift, de saaledes paadrage Forbrugerne,

men fordre [fremmer] desuden Betaling for de os overladte

Gasometre i et Aar. Det er Gud og hver Mand

bekjendt, at man kun havde Benyttelsen af Gassen

i nogle faa Maaneder, og maatte derefter ikke alene

savne denne, men ogsaa de gode gamle danske Lam-

per, som man havde afskaffet. Ligesom en Eier

ikke kan fordre nogen Afgift af den Leilighed, som

han nægter sin Leier at beboe. saaledes synes det 

rimeligt, at Gasbestyrelsen ikke er berettiget til at 

fordre et Aars afgift af de Gasuhre, som Gas-

værket har forbudt os at afbenytte i c. et halvt

Aar. Heri haaber jeg at alle ere enige med mig.

                                     N. P. Thorendahl.