Grundlovsfesten paa Himmelbjerget igaar
var besøgt af c. 3000 Mennesker - et glæde-
ligt Vidnesbyrd om, at Folket mere og mere
kommer til Bevidsthed om de Goder, Grund-
loven har skjænket og fremdeles vil skjænke,
naar man søger at bevare den og benytter den 
paa rette Maade. Forhandlingerne vidnede
ogsaa om, at den rette Folkeaand begynder
at vaagne, at man mærker den Fare, der truer
vor politiske og nationale Selvstændighed, og 
indseer, at dersom vi skulle gaa seierrige ud
af Kampen, da maae vi være enige og staae 
fast paa Ret. Mange smukke og kraftige Ord
bleve udtalte, mange smukke Tanker udvexlede,
og vi troe, at de fleste ere vendte tilbage til 
de daglige Sysler med en styrket Kjærlighed
til Konge og Fædreland, til Frihed og Selv-
stændighed. Vi maa meget beklage, at vi kun
ere istand til at give et meget flygtigt Referat
af de holdte Taler, der forøvrigt alle i høi
Grad bare præget af Utilfredshed med den 
af vor Regjering fulgte Nøler- og Indrømmel-
sespolitik. - Festen aabnedes paa Indbydernes
Vegne af Fabrikeeier Drewsen (der modtoges
med levende Hurraraab), idet han bød For-
samlingen velkommen og takkede den fordi den
var mødt saa talrig. Efterat have foreslaaet
Landinspecteur Bojsen fra Gjedved Folke-
høiskole til Dirigent, og Forsamlingen givet sit
Minde dertil, hav han Ordet til Pastor Pan-
duro, der i et smukt Foredrag udviklede Be-
tydningen af den Frihed, der ved Grundloven
er os givet, og sluttede med et Leve for ham,
der af egen fri Villie gav os den, vor elskede
Konge, Frederik den Syvende, hvilket Leve be-
svaredes med et ni Gange gjentaget rungende
Hurra. Efter en Sang for Kongen, mindede 
Folkethingsmand L. Schøler om den store
Gaves værd, som Kongen skjænkede sit folk,
viste dens Held og Velsignelse, naar den blev 
benyttet ret. Det kunde ikke gaa an at indskrænke
Grundloven til Fordeel for Fællesforfatningen;
denne havde viist, at den ikke kunde bestaae,
og han haabede, at dersom man vilde berøve
os vor Frihedsgave, at vi da Alle vilde op-
træde som een Mand for at forsvare den.
Han udbragte til Slutning et Leve for Dan-
marks Riges Grundlov, som besvaredes med
et ni Gange gjentaget begeistret Hurra, hvor-
efter en Sang for Grundloven blev afsungen.
Sognefoged M. Christiansen af Beder, der 
nu fik Ordet, opfordrede ogsaa til at værne om
Grundloven og isærdeleshed Valgloven, som
var i den rette folkelige Aand og for hvilken
han udbragte et Hurra. Derefter talte Lærer
T. Nielsen fra Birk om Friheden og dens 
Forkjæmpere, dadlede [kritiserede] stærkt Ministeriet og
Rigsraadet, der vilde være eneherskende; Rigs-
raadet var Landets Raad, men ikke Folkets Raad,
og det Eneste, det var i Besiddelse af, var Selv-
opholdelsesdrift. Han opfordrede til et Leve for
et Rigsraad, der vil et Danmarks Rige til
Eideren, og til et Leve for de Mænd, der ere 
Frihedens Forkjæmpere, Blixen-Finecke, J. A. 
Hansen, B. Christensen og H. A. Kryger, 
hvilket Leve besvaredes med levende Hurra-
Raab. Efterat en Sang af Pastor Hostrup
(som vi skulle meddele næste Gang) var bleven 
afsungen, fremtraadte Folkethingsmand R. Ma-
thiasen og erklærede det for en glad Bevidst-
hed, at Kongen havde skjænket sit Folk en fri
Forfatning, og opfordrede til Enighed og Sam-
menhold for at vaage over den, idet han ud-
bragte et Leve for Danmark Slesvig som en 
selvstændig Stat. Derefter holdt Dirigenten
et humoristisk Foredrag om Grundloven, som 
han kaldte en 14-aarig Purk i Vadmelsbuxer
og Lærredstrøie; nu var Knægten jo 14 Aar
og derfor skulde han ud af Skolen, han 
nu var i (den sorte tydske) og sættes ind i en
nordisk Folkehøiskole, hvor den nordiske Folke-
aand kunde blive hans Skolemester. Taleren
sluttede med et Leve for "Grundlovspurken".
Efterat en Sang af Distritslæge Fibiger
(som vi ligeledes skulle meddele i næste Nr.)
var bleven afsungen, søgte Forfatteren i et
længere Foredrag, fornemlig af historisk Vei
at bevise, at vi kunne banke dem dernede (Tyd-
skerne), at vi rigtignok ikke som vore Forfædre
kunne erobre Tydskland til Alperne og glide
paa vore Skjolde ned af Alpernes sydlige Skrænt,
men at vi kunne holde Slesvig til Dannevirke
og glide paa vore Buxer ned af Dannevirkes
sydlige Skrænt, for at erobre Danmark til 
Eideren. Han sagde, at han kunde indestaae
for vor mægtigste Allierede, som levede og boede
midt iblandt os, og altid var rede til at for-
svare os, fordi han med egne Øine havde seet
ham arbeide, og seet hans Blod flyde i Bra-
vallaslaget paa Idsted Hede, og endte derpaa
med et Hurra for den danske Bondekarl. Der-
efter opfordrede Lærer J. Nielsen af Rind
til at slutte sig til Mænd, der ville arbeide
med mere Raskhed end det nuværende Mini-
sterium og udbragte et Leve for saadanne Mænd,
hvorpaa Lærer T. Nielsen udbragte et Hurra 
for et Ministerium, der vil noget Bedre end
det nuværende Ministerium. - Efter Spiis-
ningen og efterat en Sang af Læge Fangel
var bleven omdeelt og solgt til Fordeel for
Polakkerne (ogsaa denne Sang skal blive med-
deelt), holdt Læge Fangel et begeistret Foredrag
om det ulykkelige Polen, for hvilket han udbragte
et Leve, idet han opfordrede til en almindelig 
Pengeindsamling (hvilken strax blev paabegyndt;
hvormeget der kom ind, vides ikke). Derpaa
udbragte Fabrikeier Drewsen et Hurra for
den Nation, der veed hvad den vil; Lærer N. 
Hansen fra Christianshøi et for Friheden,
Folkethingsmand R. Mathiesen et for den
svenske Udenrigsminister Gren Manderstrøm,
Lærer Lillesøe er for "Jenserne", Dirigen-
ten et for en ægte nordisk Folkeoplysning, og 
endelig Lærer Hansen et for Festkomiteen. Vi
haabe i et følgende Nr. at kunne gjengive nogle
af de ærede Taleres Foredrag noget nøiagtigere
og udførligere; foreløbig skulle vi kun bemærke,
at ikke en eneste Stemme i den store Forsam-
ling opløftede sig til Forsvar for Ministeriet.