En Tour gjennem Jylland af Peter
Bonde. (Sluttet.) Silkeborg har, som Enhver
kan begribe, sit Navn af Silke, ikke fordi denne
By eller Egn er Silkens Hjem; men fordi
de Alle som nedsætte sig der, have det Haab
at komme til — at spinde Silke, og skal man
dømme efter den travle Virksomhed her findes,
den Masse af Bygninger og Mængde af Men-
nesker, Fabriker og Anlæg, her siden faa Aar
ere opkomne, saa skulde man troe, at her spin-
des Guld ovenikjøbet; thi Melbourne og Lau-
riston ere ikke gaaede frem med raskere Skridt.
Det var en stor Synd, at Rigsdagen nægtede
denne Coloni sit Kjøbstad-Navn; thi den havde
ærlig fortjent det, om ikke for Andet saa dog
for Klangens Skyld. Der er dog en himmelvid
Forskjel imellem „Kjøbstaden Silkeborg“ og
„Handelspladsen Silkeborg“, ligesaa vid som
imellem „Kammerraad Jensen“ og slet og ret
„Peer Jensen“; det er dog oftest i Verden,
det kommer an paa Klangens.