i Mødet den 24de Juli d. A.
1. Efter Kommunalbestyrelsens Andragende,
ifølge Fabrikeier M. Drewsens Begjæring, havde
Indenrigsministeriet fremsendt Extrakt-Gjenpart
af en Skrivelse, dat. 21de Jan. 1836, fra den
daværende Kommunalbestyrelse til Skanderborg
Amt, underskreven bl. A. af Hr. M. Drewsen,
hvori det udtales som en Selvfølge, at Fabrikens
Eier aldrig vil separere sig fra den øvrige Plads
i Henseende til Gasværket og Gasforbruget.
Denne Gjenpart vedtog man at tilstille Hr. M.
Drewsen i Henhold til hans tidligere Begjæring.
2. Til at bestyre Eiendommen Matr Nr.
105 l i Søgade, det forrige Garveri, valgtes
Birkedommeren.
3. Et Andragende fra endeel Landboere om
at afholde Hestemarked adskilt fra Kreaturmarkedet
paa den ubebyggede Plads ved Silkeborg Hoved-
gaard, kunde Kommunalbest. ikke tiltræde, idet
man ikke kunde ansee det rigtigt at holde Heste-
markedet saa langt fjernet fra Kreaturmarkedet
som det vilde blive Tilfældet.
4. Med Hensyn til den forhaandenværende
Vanskelighed for Huseiere paa Silkeborg ved at
erhverve Attest fra Branddirekteuren til Fritagelse
for Bygningsafgift af ledigstaaende Leiligheder
havde Birkedommeren erklæret sig villig til at
attestere i den Henseende, og Sagen var derefter
indstillet til Indenrigsministeriet, med Andragende
om, at en saadan Attest maatte kunne træde iste-
derfor Attest fra Branddirekteuren. I denne An-
ledning fremlagdes nu en Skrivelse fra Inden-
rigsministeriet af 24de Juni d. A., hvori det ud-
tales, „at da Branddirekteuren i Regelen hvert
Skattehalvaar og sædvanligviis i Slutningen af
Halvaaret, altsaa resp. i Marts og Septbr., kom-
mer til Silkeborg for der at opmaale de Steder,
der i Løbet af Halvaaret ere blevne Bygnings-
afgiftspligtige, vil den Attest om, at en Leilighed
i et Skattehalvaar har staaet ledig af Mangel
paa Leiere og været aldeles ubenyttet, samt om
Leilighedens Kvadratrum efter indvendigt Maal,
der vil være at vedlægge Andragendet om i Hen-
hold til Forordningen af 1ste October 1802 §
33 at erholde godtgjort Bygningsafgiften af Lei-
ligheden for det paagjældende Halvaar, ordentlig-
viis uden Vanskelighed kunne erholdes [faaes] meddeelt af
den nævnte Embedsmand, navnlig naar han i
Begyndelsen af Halvaaret, naar det har viist sig,
at Leiligheden ikke vil blive bortleiet, anmodes om
at foretage den fornødne Undersøgelse og Opmaa-
ling, naar han i Løbet af Halvaaret maatte komme
til Stedet, men at Ministeriet dog, forsaavidt
Skovkassereren, der opkræver Bygningsafgiften af
Silkeborg, eller Birkedommeren for Silkeborg
Birk maatte være villige til at meddele Attester
af den anførte Beskaffenhed, ogsaa vil ansee de
af disse Embedsmænd meddeelte Attester for fyl-
destgjørende.“
5. Et Cirkulaire fra Indenrigsm. af 4de Juli
d. A., vedkommende Handelsvægten for Kongeriget
Danmark og Kommunalbestyrelsens Pligt at be-
vilge Afdelingssystemet i de dens Hverv vedkom-
mende Anliggender, fremlagdes.
6. Birkedommeren fremlægger Udkast til en
Vedtægt for Opkrævningen af Kommuneskatterne
for Silkeborg Handelsplads, hvilket Udkast vedto-
ges, dog med den Tilføining fra Repræsentationens
Side, at den foretrækker en Ordning konform [i lighed med]
med den i Kjøbstæderne gjældende, navnlig at den
kgl. Foged umiddelbart besørger den hele Ind-
drivelse af Skatterne istedetfor at bibeholde Sogne-
foged-Institutionen.
7. En Skrivelse fra Justitsm. af 15de Juni
d. A. og dermed fulgte nye Reglement for Brand-
væsenet paa Silkeborg Handelsplads fremlagdes.
Mødet den 27de August.
1. En Skrivelse af 17de Aug. fra Bestyreren
for Farten paa Gudenaa, hvori der i Henhold til
en Forhandling paa et Møde af Nabostyrelsen og
en Skrivelse fra Indenrigsministeriet gjøres For-
slag til og affordres Kommunen Bidrag til for-
skjellige Arbeider i og ved Aaen, deriblandt Anlæg
af en Trækvei fra Bjerring Mølle til Tange og
Anlæg af en Havn ved Bjerring, frem-
lagdes. Man vedtog at svare Bestyreren, at man
vel i og for sig Intet kunde have imod at bidrage
den lille Sum til Anlæg af et Havnebassin og en
Kanal ved Bjerring, men da Ministeriet udtalte
Motiver til denne Foranstaltning bevægede paa at
Bjerring skulde blive et fremtidigt Bindeled imel-
lem Jernbanen og Silkeborg med dettes Opland,
at altsaa den paatænkte Foranstaltning skulde blive
til Gavn for Silkeborg, maatte Bestyrelsen lige-
som ved tidligere Leiligheder udtale, at Handels-
pladsen allerede er tilstrækkelig forsynet med Vand-
vei, og derfor ikke har nogen Trang til en For-
bedring i denne Henseende. Det der navnlig
haardt trænges til, er en stadig Forbindelse mel-
lem Silkeborg og Opland og en aaben Sø- og,
navnlig, Landvei, hvilken Trang kun kan tilfreds-
stilles ved en Jernvei mellem Silkeborg og Aar-
huus, en Vei, hvis Betydning vil være af ube-
regnelig Nytte i Henseende til, at alle Varefor-
seninger og Pengeomsætninger ved mange Flere
Forhold heromkring nu maa indrettes efter, at
Vandveien altid maa formodes at være utilgjænge-
lig fra October Maaneds Slutning indtil hen i
Marts. Ogsaa udhævede man, at det navnlig
er Stykket fra Bjerring Mølle til Silkeborg, som
frembyder Vanskeligheder for Vandtransporten i
den ublide Aarstid. Selv overseet fra, at en Han-
delsplads ved Bjerring Mølle ville fratage Silke-
borg endeel af dens Opland, maatte Bestyrelsen
af ovenanførte Hensyn principmæssig modsætte sig
Deeltagelse i nogen Udgift til et Havneanlæg ved
Bjerring Mølle, hvorimod man Intet havde imod
de øvrige Udgifter til Aaen for 1864–65 at
erindre. Udgiften for 1862–63, 255 Rd. 2 Mk.
13 s., bemyndigedes Kassereren til at tilstille Be-
styrelsens Formand.