Indsenderen heraf har ved Gjennemlæsningen

af forrige Nr. af Silkeborg Avis bemærket et In-

serat med Underskrift "flere Indvaanere" [indbyggere], hvori En

eller maaske Flere paa en meget upassende Maade

søger at ville chikanere en Kjøbmand S., angaaende

dennes Methode paa at sende sine Regninger i Byen.

Ovennævnte Inserat [meddelelse] maa vist have forundret Alle,

som have læst samme ligesaavel som mig; thi Faa

eller Ingen have vel kjendt nogen anden Maade at

udsende Regninger paa, end den gamle brugelige,

nemlig enten ved selv at bringe eller ved sit Bud

at lade dem bringe til sine Debitorer. Men efter

ovennævnte Inserat [meddelelse] at dømme, maa man antage

at Vedkommende ansee det for en stor Ulykke, at

erholde [få] en Regning tilstillet, og jeg vil derfor fore-

slaae de Ærede, som ere af en saadan Mening, ikke

at lade sig skrive hos nogen Kjøbmand, tilmed da

man i denne pengeknappe Tid kan faae ret antage-

lig Rabat for contant Betaling, hvilket er den aller-

sikkreste Udvei til at blive slige Regninger qvit.

Naturligviis kan man slutte, at de ærede Indsen-

dere ønske sig deres Regninger tilstillede paa en An-

den, hemmelighedsfuld Maade; men paa hvilken da,

om jeg maa være saa fri at spørge? Skal man

om Natten bringe dem ud, saaledes at Ingen ser

dem, eller maaske skal man sende dem forseglede til

en eller anden nærliggende By, for derfra at retour-

nere med Posten tilbage, saa at saavel Vedkom-

mende som Andre da kunne antage dem for at være

Familie- istedetfor Rykkerbreve? Paa nogen anden

Maade kan jeg ikke tænke mig, de ærede Indsen-

dere ønske deres Regninger, undtagen de skulde ville

fordre [fremme], at man ved disses Ombringelse skal have en

Lomme til hver særskilt Regning; men det vilde jo

blive en pokkers mængde Lommer.

     Jeg ønsker derfor denne nye Regningsudsendel-

sesmethode at kjende, hvilket de ærede "flere Ind-

vaanere" [indbyggere] ganske vist maae kunne forklare.       X.