Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Avisartikler

Institution:
Silkeborg Birk - Forligelseskommissionen
Dato
10-03-1858
Adresse i 2026
Adresse i 1858
Personer/virksomheder

     Da Justitsministeriet i Skrivelse af 31te Decbr.

f. A. har approberet [godkendt] det under 12te Juni f. A.

bekjendtgjorte og paa Mødet den 25de August næst-

efter til Ministeriet indstillede Regulativ for Amtets

Inddeling i Forligskredse efter Lov 4de Marts f.

A., og da derefter endelige Valg m. v. ere trufne

paa det sidstafholdte ordinaire Amtsraadsmøde den

26de d. M., bliver herved efter den vedtagne Be-

stemmelse bragt til almindelig Kundskab.

     Fra 1ste April førstkommende vil Amtet bestaae

af følgende Forligskredse:

     1. Til Forligelsescommissionen i Skanderborg

henrører, foruden Skanderborg Kjøbstad, Hjelmslev

Herred og af Gjern Herred: Alling, Tulstrup, Dalle-

rup og Laasby Sogne, samt af Voer Herred: Taa-

ning og Hylke Sogne. Til Forligelsescommissairer

ere valgte af Amtsraadet: Exam. juris Amtsfuld-

mægtig Busch af Skanderborg; af Communalbesty-

relsen: Kjøbmand og Dannebrogsmand Kindler

sammesteds.

     2. Til Forligelsescommissionen i Horsens hen-

rører, foruden Horsens Kjøbstad, af dette Amt,

Voer og Nim Herreder, med Undtagelse af Taaning

og Hylke Sogne, og desuden et af Vejle Amtsraad

bestemt Landdistrict. Til Forligsmægler er af Amts-

raadet valgt: Hospitalsforstander, Cancelliraad Hjer-

rild i Horsens; af Communalbestyrelsen: Agent

Kjeldsen sammesteds.

     3. Til Commissionen i Brædstrup henlægges

samtlige Sogne i Thyrsting-Vrads Herreders Juris-

diction samt af Silkeborg Birk: Rye Sogn. For-

ligsmæglere: Gaardeier F. Lassen i Feuling og

Gaardeier Exam. juris Bernth af Lille Bjerre, 

Aale Sogn.

     4. Til Commissionen i Silkeborg, foruden

Handelspladsen, Linaa, Them, Gjern, Skannerup

og Tvilum Sogne, samt af Viborg Amt: Hids

Herred. Til Forligsmæglere ere valgte af dette

Amtsraad: Postexpediteur Bindesbøll i Silkeborg,

og af Viborg Amtsraad: Gaardeier og Dannebrogs-

mand Niels Andersen i Skjellerup Nygaard.

     5. Til Commissionen i Hammel: Frysenborg

Birk, deraf under dette Amt Hammel, Søby, Vold-

by, Røgen, Sporup og Skorup Sogne. Forligs-

mæglere: Pastor Andersen i Hammel, og Godsfor-

valter Budtz i Dyrhuset.

     Denne Beretning bliver betimelig [planmæssigt], inden den

1ste April d. A., at læse til Kirkestævne i ethvert

Sogn og paa anden hensigtsmæssig Maade at be-

kjendtgjøre, samt Beretning om Læsningen at ind-

sende til vedkommende Retsbetjent. Indtil den 1ste

April vedbliver den tidligere gjældende Ordning af

Forligsvæsenet for Skanderborg Amts Vedkommende.

     Skanderborg Amtshuus, d. 28de Februar 1858.

                                 Paa Amtsraadets vegne:

                                   C. Bille-Brahe.

Avisartikler, d. 10-03-1858, s. 3