(Fortsat.)
Igjennem ovenbeskrevne Dal er det, at Hr.
Daue vil lægge sin Jernbane, som han, i Sammen-
ligning med den af Regjeringens Ingenieurer afstukne
Østbane, kalder billig, da den skal kunne haves
130,000 Rd. billigere pr. Miil, altsaa for 344,800
Rd. pr. Miil. Hvorvidt denne Paastand er rigtig,
kan naturligviis ikke bedømmes, førend et nøiagtigt
Nivellement er foretaget, men vi befrygte at Hr.
D. har forregnet sig; thi dette store Dalstrøg be-
grændses, som sagt flere Steder af høie Bakkeskraa-
ninger, gjennemskaarne af en Mængde Slugter og
Tværdale med større og mindre Vandløb, der, i
forening med blød Eng og Mosegrund, ville for-
aarsage store Jordarbeider og kostbare Brobygnin-
ger, eller ved mange Krumninger gjøre Banen ufor-
holdsmæssig lang og kostbar.
Det er saaledes mere end tvivlsomt, om Gudenaa-
banestrækningen - selv under den nu stedfindende
ufuldkomne Afbenyttelse af Vandveien - vilde kunne
forrente de store Summer, dens Anlæg, Drift og
Vedligeholdelse ville udfordre; thi største Delen af
det, der gaaer denne Vei, er Varer, der mere gjøre
Fordring [krav] paa en billig end hurtig Transport. Og
kommer Dampskibsfart igang paa Gudenaaen, saa
vil Trangen til en Dampsporvei langs med samme
selvfølgelig, idetmindste for den nærmeste Fremtid,
saagodtsom forsvinde.
Haabet om Realisationen af nogetsomhelst af
de forskjellige Jernbaneprojecter paa den cimbriske
halvø synes desværre for Tiden næsten at være op-
givet, og at kjøre Jylland rundt paa Jernbaner,
efter et af Justitsraad Klee i "Randers Avis" anbe-
falet Banesystem, er vistnok forbeholdt Efterslægten,
der muligen vil have større Tillid til Hr. Klee's
Ord: "at i et Land, som Danmark, ere Terrain
forhindringerne i Regelen det Underordnede", end de
Nulevende. Men, da det i flere Retninger sted-
moderligt behandlede Jylland saaledes bliver skuffet
i de paa Dampcommunicationen pr. Sporveie vakte
forhaabninger, saa er der saa meget mere Anled-
ning til at henlede Opmærksomheden paa det store
Gode, Forbedringen af Vandcommunicationen pr.
Gudenaaen og den i samme faldende Nøraa, der er
seilbar til Viborgegen, vilde være for de betydelige
Landstrækninger, den gjennemløber. En eneste af de
mange Millioner Rigsdaler, som Jernbanelinierne
vilde udkræve, vilde være tilstrækkelig til at skabe et
nyt og, med hensyn til de materielle Fordele, ube-
regnelig heldbringende Liv i de nærmestliggende Egne.
Men selv med langt ringere Midler kan Betydeligt
udrettes, naar blot de i Sagen nærmest interesserede
med kraftig Villie tage Sagen i deres Haand.
At Dampkraften ogsaa kan anvendes paa
Gudenaaen er hævet over al Tvivl, og til Anskaf-
felsen af en Dampbaad til Brug mellem Randers
og Silkeborg er Tiden sikkert moden, da den til-
tagende Fart borger for Foretagendets Rentabilitet.
Regjeringen, Rigsdagen og Amterne have ved at
bevilge Penge, for hvilke de væsentligste Hindringer
Dampskibsfarten blive fjernede, viist Sagen forøn-
sket Imødekommen, og de to over Aaen værende
Broer nærmest Silkeborg ere sidste Sommer ombyg-
gede, saa de nu er passable for en Dampbaad.
Det er derfor en Opgave for de i Sagen In-
teresserede, selv at kunne bringe en Dampskibsfart
i Gang; thi det vil ikke feile, at en entreprenant
Mand i modsat Fald vil komme dem i Forkjøbet,
og det kan i saa Tilfælde let blive et Livsspørgs-
maal for Silkeborg.
Aabnes nemlig Farten med et større Dampskib,
der ikke uden Hindringer kan passere de for Pram-
farten vanskelige Steder ved Friisholdt Skov, er det
at befrygte, at dets Farter nærmest ville blive til
Ans, og kun sjeldent til Silkeborg, og hvad vil den
naturlige Følge heraf blive? (sluttes.)