Vi leve i Opfindelsernes Aarhundrede, og 

næsten intet er saa umuligt, at det jo maa kunne

beseires af opfindsomme Genier. I forrige Aarhun-

drede var der ikke en eneste Dampbaad til, og Damp-

kraftens Anvendelse til Maskineri var ubekjendt. I

Aaret 1807 stak den første Dampbaad i Søen, og

nu gjennemkrydse 3000 Dampskibe Amerikas Vande,

og de fleste Floder i Verden befares med Damp-

skibe. I Aaret 1800 kjendte man heller ikke Jern-

baner, og nu er der alene i England og Amerika

22,000 Mile Sporveie. Den Tid, der spares paa 

Reiser, er meget stor. Dampvognen gjennemfarer

nu i en Time den Strækning, man før 1800 brugte 

en Dag til at reise. I 1800 behøvede man 2 Uger

for at bringe Efterretninger imellem Philadelphia

og Ny-Orleans; nu skeer det i to Minutter ved den 

elekstriske Telegraph, der skriver sig fra 1813. Den 

voltaiske Søile opdagedes i Marts 1800; Elektro-

magnetismen i 1821. Ogsaa Gaslyset er opdaget

i dette Aarhundrede, og nu findes det næsten over-

alt, medens man har Haab om at det snart atter 

vil fortrænges af en langt nyttigere Opdagelse, hvor-

ved Lys, Varme og Drivkraft vil kunne frembrin-

ges af Vand, og - meget billigere. Ikke at regne

de mange smukke Opfindelser på de skjønne Viden-

skabers Gebeet, hvoriblandt vi blot ville nævne de

naturtroe Lysbilleder, som Daquerre i 1839 for-

bausede Kunstverdenen med. Og desuden en utal-

lig Mængde mindre storartede, men hver i sig selv

ikke mindre hensigtsmæssige og nyttige Opfindelser.

     - En stor Opfindelse, som i et Seculum [århundrede] har be-

skjæftiget forskjellige Tænkere, staaer tilbage: Luft-

seiladsen! der endogsaa oftere har været troet

opfunden, senest ifjor af en Adjunct i Haderslev;

men endnu bestandig har man for tidligt raabt

Victoria. Men skal det sidste halve Aarhundredes

Opfindelser ikke staae som Dværge ved siden af 

den forløbne første halvdeels Kæmpeskikkelser, saa

maa det partout ikke opvarte os med Ringere, end

Fuldførelsen af Luftfartsprojectet. Umuligt er det 

idetmindste ikke. See heri ligger ogsaa et uigjen-

driveligt Forsvar for de Regjeringer og Administra-

tioner, som ikke strax ere villige til at bortkaste Sta-

ternes og Communernes Penge til derfor at ind-

føre de første de bedste Forbedringer, der udskriges

som nyttige eller besparende; thi sæt, at man Aaret

efter gjorde nye Opdagelser, der vare endnu mere

nyttige og besparende! Exempli gratia [for eksempel]: Dersom 

vi nu maaske om nogle faae Aar kunne gaae op i

Silkeborg Raashustaarn, for igjennem Fjernrør

at speide efter det til det eller det Klokkeslet forven-

tede Luftbanetog, og senere selv stige op og gjøre

os en lille gemytlig Sviptour til Kjøbenhavn osv.

og hjem igen paa et Par Timers Tid. Var det 

ikke noget ganske Andet, end at have faaet Jern-

banespor paa kryds og tværs i vor cimbriske Halvø?

Maatte vi saa ikke prise den tidligere Regjerings

Viisdom, der forpurrede det for disse hersens Eng-

lændere, denne Baron Peto & Consorter, der vilde

grave op i og ødelægge vore smukke jydske Heder

med sine Jernbaner? Og hvormeget mere maatte

vi ikke prise den senere Regjering, der ved saamange

sindrige Omsvøb vidste at trække Sagen ud saale-

des, at vi fik Nytten af den store Luftdampskibs-

fart, uden at have ødslet Landets egne Millioner

paa saadant noget unyttigt Tøieri som Jernbaner?