I en Artikel i Silkeborg Avis betitlet: "Guden-

aaens Vigtighed som seilbar Flod," er omtalt et

Dampfartøi, bygget i England, hvis Dyggaaende

kun er 12 af 14 Tommer. Har det uden Ladning

en saadan Dybgaaen, er det ikke noget Overordent-

ligt, og jeg er overbeviist om at et lignende kan

bygges i Danmark. Ved at læse dette, vil Mæng-

den maaske tvivlende ryste paa Hovedet, thi ikke

Mange veed, at vi her i Landet have en Fabrik,

hvori der forfærdiges større Dampmaskinerier. For

at vise, hvor grundløs denne Anskuelse er, at vi

maa have alt Saadant fra Udlandet, vil jeg oplyse,

at paa Dhrr. Baumgarten & Burmeisters Etablis-

sement i Kjøbenhavn er forfærdiget flere fortrinlige

Dampskibsmaskinerier af nyere Construction, ligesom

der fra dette leveres mange Arbeider, som man tid-

ligere antog, kun at kunne erholde fra England.

Postdampskibet "Hermod" paa 120 Hestes Kraft

som i Skjønhed, Soliditet og som Seiler ikke staar

tilbage for noget Skib af lignende Størrelse, er leve-

ret af disse Mænd, og senere have de til Orlogsflaa-

den bygget et større Dampskibsmaskineri med

Skrue. I Aaret 1855 blev der i nævnte Etablisse-

ment bygget et Seilfartøi af Jern til Transport

ved Marinen paa 60 a 70 Commercelæsters Dræg-

tighed, der var saa let flydende, at da det var løbet

af Stabelen, laae det kun 10 Tommer dybt i Van-

det, og i complet Stand, med 300 Mand inden

Borde, skulde det kunne seile paa 2½ Fod Vand.

     I den Tid, jeg arbeidede paa Værftet, talte

Hr. Baumgarten og Skibsconstructeur Sandorff ofte

med mig om Gudenaa, og efter de Meddelelser, jeg

gav dem, nærede de ingen Tvivl om, at de kunde

bygge en Damper, der med held kunde befare dette

Farvand, naar Broerne over Aaen tillod at give

det en passende Construction. For at bidrage til

at fremme dette da omtvistede [omdiskuterede] Foretagende, udtalte

jeg mig offentlig til Fordeel for en Dampbaadfart

paa Gudenaa, og anmodet om at virke mere for 

Sagen, gjorde jeg, efterat have besluttet at etablere

mig i Silkeborg-Egnen, et Udkast til en Dampbaad

med Beregning over dens Tyngde og over dens Far-

ter imellem Silkeborg og Randers. En Dampbaad,

passende til disse Farter, har jeg ansat til 72 Fods

Længde, 12 Fods Brede og 6 Fods Dybde. Byg-

ges den nederste Halvdel af Jern, Bunden af ¼ 

Tom. Plader, Siderne af 1/6 Tom. Plader, den

øverste Halvdel af Træ, og erholder den en høi-

tryksdampmaskine af 16 Hestes Kraft, saa vil den

i complet Stand og forsynet med Kul for 18 Timer

have en Dybgaaende af kun 14 a 15 Tommer, og

med en Last af 100 Skpd. circa 2 Fod. Med 30

Pund Damptryk med Hjul af 9 Fods Diameter,

vil disse have 3 Miils Fart i Timen, og da Damp-

trykket ved at forhøies giver Maskinen større hur-

tighed, taler dette for at de strideste Strømninger

kunne overvindes. Jeg har ladet Planen, med de

Beregninger, hvortil jeg støtter det her Fremsatte,

og med Modeller, der vise, hvorledes jeg antager at

Dampbaaden bør construeres, bedømme af Sagkyn-

dige, der have erkjendt at den fortjente at bringes

til Udførelse.

     Uagtet af Forholdene i henseende til Alt, der

gjør Fordring paa Penge, ere ugunstige, maa jeg

dog tillade mig at udtale den Formening, at naar

Mænd med Indflydelse og Interesse for Sagen vilde

danne et Selskab til dens Fremme, kan Planen ufeilbar-

ligen realiseres, idet ikke alene Mange i Aaens Omegn,

men ogsaa i Randers sikkert ville slutte sig dertil.

Ved en Fremstilling, jeg f. A. gav over Planen,

viste jeg, at Foretagendet kan forrente sig, da Far-

ten uden Overdrivelse kan ansættes til at give et 

Netto-Overskud af 2400 Rd.: 16 Pct. af den i

Dampbaaden staaende Capital, hvilket lader for-

mode, at Mænd med Capitaler ville være at for-

maae til at deeltage i en Actietegning, hvorved der

kan garanteres for en Sum af henved 15000 Rd.,

som jeg formener en hensigtsmæssig Dampbaad vil

kunne leveres for, og hvis Bygning vist heldigere

kunde foretages af Dhrr. Baumgarten & Burmeister

i Kjøbenhavn end i Udlandet, da de locale Forhold

maa tages i Betragtning, naar de paa Foretagen-

get anvendte Bekostninger skulle føre til det forøn-

skede Resultat.                                   H. Ottesen.

     Silkeborg Sønderskov, den 8de April 1858.