Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Avisartikler

Navn
Frederik 7
Fødselsdag
10-10-1808
Født i sogn
København, Københavns Amt
Navneændring
Dato
09-06-1858
Adresse i 2026
Adresse i 1858
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Grundlovsfest; Grundlov

     Grundlovsdagen gik her ganske stille af, ikke
engang et udstukket Dannebrogsflag mindede om
Dagens Betydning. Man kunde derfor let fristes
til at tro, at den kongelige Gave, der for 9 Aar 
siden skjænkedes os og med taknemmelig Jubel mod-
toges af alle trofaste Danske, nu har tabt sit Værd;
men vi vide, at det ikke er saa. Vel har Grund-
loven ikke opfyldt og umulig kunnet opfylde de
mange, tildeels sangvinske [optimistiske], Forhaabninger, der den-
gang knyttede sig til den; vel har det egentlige Folk
tilsyneladende endnu kun høstet ringe Frugter af det
unge Frihedstræ, og vel har det lidt meget under
ubehjælpsomme og ukjærlige Gartneres Hænder, der
have bortskaaret nogle af den unge Plantes bedste
Skud; men dog troe vi, at om end interessen for 
at afholde politiske Grundlovsfester her, som overalt,
har tabt sig, saa har dog Grundloven (skjøndt ilde
medtaget) endnu en dyb Værd for alle de, der 
forstaae at skatte de ubetalelige Goder, som endnu
kan og sikkert ogsaa vil blive dens Frugt. Den 
Frihedsaand og Selvstændighedsfølelse, som mere
end een Generations frisindede Mænd have arbeidet
paa at vække, er med Grundloven pludselig modnet
hos det hele Folk, og dette vil, naar Faren staar
for Døren, flokke sig om Frihedstræet og værne om
sine Rettigheder og Danmarks Ret, hvad enten
Kampen skal føres med blanke Vaaben mod frem-
mede Voldsmænd, eller den gjælder et frihedsfjendsk
Slæng med en reactionair Fører i Spidsen, der ad
Snigveie vil tilintetgjøre Frugterne af Kong Frederik
den Syvendes dyrebare Gave.

Avisartikler, d. 09-06-1858, s. 2