afgav sine Medlemmer ifjor et Par glade Dage og 
et Medlem af Directionen udtalte sig den sidste Fest-
aften ved Bordet meget begeistret om den gemytlige
og muntre Stemning, der begge Dage havde været
fremherskende, og udbragte et Ønske om, at Selska-
bet hvert Aar indtil Dommedag maatte have slige 
glade Dage, hvilket Ønske fandt almindelig Gjen-
klang hos Selskabets Medlemmer.
     Skyttecompagnier, Skyttelaug eller Skydeselska-
ber have fra Arilds Tid aarligen trindt omkring i 
Landet afholdt Fugle- og Skiveskydninger, og navn-
lig har og er endnu den Dag i Dag den aarlige
Fugleskydning i de fleste Byer ikke alene en Festdag
for Skytterne, men en sand Folkefest for Unge og
Gamle, og flere Steder anvendes endog to hele
Dage (ligesom her ifjor, hvilket dog vistnok turde
kaldes lovlig meget) for ret tilgavns at kunne feire
denne vore eneste fra Fortiden tilbageblevne nationale
Folkefest.
     Og der var virkelig grund til at haabe, at 
Silkeborg Skydeselskabs Fugleskydningsdag - naar 
den honnette [tiltalende] Ambitions Spøgelse engang i sin selv-
skabte kjedsomhedsdøs havde vandret under Bøge-
træernes grønne hang og speilet dumme Fjæs i
Langsøens Vover samt lært at foragte dets flaue [flove]
Præg - kunde blive til en almindelig Folkefest.
     - Men er der endnu Liv i dette Haab? - Jeg 
veed det minsandten ikke; thi man siger baade hist
og her, at Fædrene til det lille Noer knap ville
vedkjende sig Paterniteten, eller ialfald, at de lade
det gaae for Lud og koldt Vand, uden at bekymre
sig om dets Liv eller Død!
     Jeg kan nu forresten slet ikke tro, at de kjær-
lige Fædre, der ifjor ikke vidste al den Stads, de 
vilde gjøre af den Spæde, allerede iaar saa aldeles
kunne slaae Haanden af en saadan Kjæleunge, og
derfor nærer jeg det glade Haab, at de ret snart
ville bringe de udspredte Rygter til at forstumme.
     Og saafremt Fama [rygtets gudinde] har talet Sandhed, da er
det en Nødvendighed, at de unaturlige Fædre reentud
bekjende deres Skrøbelighed, paa det at Gudfædrene
(hvoraf jeg Uværdige er een blandt de mange) kunne
samles for at raadslaae om, hvorledes vi bedst
kunne enes om at fortfare med den Lilles pleie og 
Opdragelse.
     Haabende, at denne lille Epistel ei maatte være
saa uheldig at vække Forargelse, thi det vilde jeg,
sandt for Dyden, grumme nødig have, tegner jeg
mig                                                     ærbødigst
                                                   Puf v. Pif-Paf-Puf.