En Deputation, bestaaende af nogle af Com-
munalbestyrelsens Medlemmer i Forening med vor
Sognepræst, er i disse Dage afgaaet til Kjøben-
havn, for at formaae Cultusministeren til at inter-
essere sig for vort Kirkebygnings-Anliggende. Det
er at haabe, at Ministeren vil vise denne Deputa-
tion al mulig Imødekommen, især når der gives
ham en træffende Skildring af det lille, uhyggelige
Locale i det forfaldne saakaldte Slot, hvori vi nu
maae afholde vor Gudstjeneste. Det er udenfor al
tvivl, at Mange paa Grund af Localets Beskaf-
fenhed holde sig borte fra Gudstjenesten, navnlig
har Rygtet fortalt, at Bygningens Loftsbjælker ere
saa brøstfældige at man maa frygte for at faae
Loftet paa Hovedet, og skjøndt den tilstødende Skole-
stue er lagt til Kirken, er Pladsen dog altfor ind-
skrænket for de Kirkesøgende, hvorfor det overfyldte,
lave Locales Atmosphære i den varme Sommertid
næsten bliver utaalelig. Begyndelsen er svær, men
"vel begyndt er halv fuldendt"; vi haabe derfor, at
det maa lykkes vor Kirkedeputation at faae god Gang
i Sagen, og det vil da ikke feile, at den samme
velvillige Aane, der har bragt saa betydelige Gaver
til at fremme Bygningen af Johanneskirken paa
Kjøbenhavns Nørrebro, ikke vil undlade at komme
vor lille virksomme Nybyggerby tilhjælp, saa at
snart et prunkløst, men værdigt Herrens Tempel kan
samle Menigheden til en opbyggelig Gudstjeneste.