Fra London skrives under Mærket B. den 27de 
August til "Dagbladet": "Jeg er nylig hjemkom-
met fra en Feriereise i Danmark, hvor jeg blandt
andre Udflugter med mine Venner ogsaa besøgte
den storartede Egn omkring Silkeborg og Himmel-
bjerget. Jeg har som Barn tidligere været paa
dette Danmarks høieste Punkt, men aldrig før er 
jeg som denne Gang bleven greben af denne mæg-
tige Natur, og Grunden ligger vistnok fornemmelig
deri, at vi gav os Tid til at see os om og ikke lod
os nøie med at sove i Silkeborg og spise Frokost
paa Toppen af Himmelbjerget. Man behøver vir-
kelig ikke at reise ud af Danmark for at see stor-
artede Prospecter og vidunderlig skjønne Ting i Guds
frie Natur; efter min Formening vil et 14 Dages 
Ophold i disse skjønne Egne have en idetmindste
ligesaa gavnlig Indflydelse paa Touristen som at 
gaae til det sachsiske Schweiz ellen nedad Rhinen.
Men Silkeborg og Omegnen ere til Trods for
al deres Skjønhed kun forholdsviis lidet besøgte, og
Grunden maa vel fornemmelig søges deri, at der 
bliver sørget saa uendelig slet for at gjøre det lidt
hyggeligt og beqvemt for dem, der vove sig paa
denne Udflugt. I Silkeborg By er der to (tre)
store Gjæstgivergaarde, men afseet fra det stadselige
og respectable Ydre, er der ikke meget Godt at sige
om dem. Vi tog ind i "Hotel de Silkeborg", men 
vare grumme misfornøiede med vort Valg. Opvart-
ningen var slet, Fødevarerne endnu slettere, og Pri-
serne meget høie; det synes, at Værten i Sommer-
maanederne tager Opreisning for den svage Fortje-
neste i Vintertiden.
     Den smukkeste Vei fra Silkeborg til Himmel-
bjerget er igjennem de mange smukke Indsøer, der
under Navn af Kongedybet, Borre og Braad Sø
samt Juul Sø strække sig heelt op til Foden af 
Himmelbjerget og langt forbi samme. For at til
bagelægge denne Vei bliver man anbragt i en be-
synderlig Maskine, som agerer Dampskib, men dri-
ves fremad ved hjælp af to Skovlhjul, der atter
sættes i Gang af et meget støiende Maskineri, dre-
vet ved Haandkraft. Uanseet at denne Maade at
befordre Folk paa i varmt Veir maa være gruelig
anstrengende for de to Mand, der fungere som Damp-
maskine og hele Veien maa dreie Maskineriet som 
en anden Qværn, minder den Fart, som man Sky-
der, mere om Sneglegang end om nogen anden Be-
vægelse. Jeg troer, at det tog os over to Timer
at komme de halvanden Miil frem, hjemad gik det
forholdsviis hurtigere, da vi havde Vind og Strøm
med. Nogen Opreisning har man rigtignok i den 
vidunderlig skjønne Natur, som paa hele Seiladsen
uafbrudt forandrer sig. For Baaden betales 5 Rd.
hen og Hjem.
     Man stiger i Land ved Foden af Himmelbjer-
get paa dets steileste Side; da Stierne op til Top-
pen slet ikke ere banede, og da de vare blevne for-
vandlede til Kløfter ved et øsende Regnveir et Par
Dage i forveien, var det kun med det største Be-
svær, at vi naaede derop med vor Bagage, ja et
Par af vore Damer havde vi nær maattet lade
blive tilbage paa halvveien. Nu skulde man dog 
troe, at der, naar man havde naaet Maalet, var 
Leilighed til at gjøre sig det lidt beqvemt efter de
store Anstengelser, men vee den Reisende, som tager
til Himmelbjerget med slige Illusioner! Ikke en-
gang Vand, denne Livets allerførste Fornødenhed,
er at opdrive uden det største Besvær. Man kan
Bogstavelig ikke faae Vand paa Himmelbjerget, med-
mindre man vil slæbe det op med sig fra Søen og og
tage tiltakke med det lunkent og lidt muddret, eller
ogsaa hente det fra en fjern Tørvemose, og det er 
da af en ubehagelig guul Farve, men forresten vel-
smagende. Man seer paa Bjerget ikke en Hytte,
ikke spor af Mennesker, og det er en reen Umulig-
hed at faa saa Meget som varmt Vand til en Kop
Thee eller Kaffe, naar man ikke selv slæber alle
mulige Redskaber med sig.
     Saaledes er den Modtagelse, der bydes Touri-
sten paa et af de skjønnesteder i Danmark, hvor
Naturen har gjort Alt, hvad der kunde gjøres *),
men hvor Menneskehaand ikke vil gjøre det Mindste.
Med forholdsviis ringe Bekostninger, som i de smukke
Sommermaaneder vilde gjenvindes dobbelt ved den
forøgede Freqvents, vilde alle de her paaankede
Savn med Lethed kunne afhjælpes. Hvilken lettelse
vilde det ikke være for de Besøgende, om der var 
et bedre Communicationsmiddel mellem Silkeborg 
og Himmelbjerget, og hvor velkommen ville ikke en
godt indrettet Kro, hvor Folk kunde overnatte, oppe
paa eller ikke langt fra Toppen være! Naar man
er sikker paa at finde en god Modtagelse, vil man
valfarte til disse skjønne Egne fra alle Kanter af 
Danmark, ja det ville neppe vare længe, inden 
Englænderne i masse vilde komme derover, saasnart
det blot blev bekjendt, at Landet kunde modtage
civiliserede Reisende (!); Englænderne er hjertelige
kjede af den evige "continental tour" til Tydskland,
Schweiz, Frankrig og Italien, og gaae nu til Norge,
og Sverrig i stor Mængde, de vilde ogsaa snart
finde Veien til Danmark."
     *) Dog intet klart Kildevæld.
     Hr. B. viser os unegtelig et smukt Billede af 
Silkeborgs Fremtid! naar "man fra alle Kanter af 
Danmark valfarter" hertil og de civiliserede Eng-
lændere med spækkede Lommer i Masse komme her-
over; hvilket Liv vil her ikke da blive, og hvilken 
Opkomst vil ikke det hidstrømmende Guld bevirke i
alle Retninger her i disse vidunderlige skjønne Egne?
Det er ikke mere end billigt, at der gjøres Noget
for at kunne opnaae en saadan Fremtid, men man
tør dog neppe stole paa at Alt vil gaae efter Hr. 
B's Spaadom, idetmindste synes hans Naivetet i 
Forening med en hvis Fripostighed ikke at give os
nogen Sikkerhed derfor. Hr. B har "som Barn"
tidligere været paa Himmelbjerget, men aldrig før er han
som denne Gang "bleven greben af denne mægtige
Natur." Vi finde det ganske naturligt, at en stor-
artet Naturs Skjønhed bedre opfattes af og virker
mere gribende paa et voxent Menneske, end paa et
Barn, og vi behøve ikke paa anden Maade at for-
klare os dette. Derimod kunne vi ikke forklare os,
hvorledes Hr. B. offentlig kan fortælle, at der ikke
er andet Godt ved Silkeborgs to store Gjæstgiver-
gaarde, end deres stadselige og respectable Ydre (at
her er en tredie, som ikke i respectabelt Ydre giver
de andre noget efter, veed Hr. B ikke), da han jo
dog kun havde Leilighed til at lære den at kjende,
hvorpaa hans grumme uheldige Valg faldt. De
stærke Beskyldninger, han fremfører imod denne
Gjæstgivergaard, ere vistnok meget ubillige, idetmind-
ste have vi ikke før hørt nogen Daddel udtale over
dennes Beværtning eller Opvartning, og om end
Priserne ikke kunne kaldes billige, saa ere de dog 
ingenlunde høiere end i de fleste andre Gjæstgiver-
gaarde her i Landet. - Vi ville nu betragte de For-
anstaltninger, der "med Forholdsviis ringe Bekost-
ninger", som vilde gjenvindes dobbelt ved det uhyre
tilløb af "civiliserede Reisende", skulde skabe den
glimrende Fremtid for Silkeborg. Først og frem-
mest maa der skaffes et Dampskib til Silkeborg-
Himmelbjerg-Routen, thi paa ingen anden Maade
kan det nuhavende Communikationsmiddel forbedres,
(denne "besynderlige Maskine", hvori man "anbragte"
Hr. B, er iøvrigt slet ikke andet end en Baad med
Hjul paa Siderne, omtrent af samme Construction
som den, Kjøbenhavnerne i en Række af Aar har
seet og hørt i Frederiksdalsø, dog er Silkeborg Hjul-
baad ingen uformelig bred Kasse, som hiin, og gjør
langt mindre Støi); dernæst skal der anlægges en 
beqvem Spadseresti fra Søen til Himmelbjergets 
Top, og paa selve Toppen eller i nærheden deraf
en godt indrettet Kro. At disse gode Ting vare
heel deilige at have, er der neppe Nogen, der vil 
benegte, men de ere sandelig ikke lette at tilveie-
bringe, især saalænge der kun er liden Sandsynlig-
hed for at Omkostningerne derved vilde svare Reg-
ning; umuligt var det jo ikke, men Hr. B vil vel
neppe garantere derfor. Kromanden, der i Aarets
8 Maaneder skulde sidde alene paa Himmelbjergets
Top, for i de fire at opvarte de fashionable Gjæs-
ter, var virkelig at beklage; thi enten vilde han kun
faae Sulteføde, eller ogsaa kom han i Sommer-
maanederne til at tage Opreisning for den mang-
lende Fortjeneste i Vintertiden, og gjorde han dette,
saa blev han evig fordømt og Landet til evige Ti-
der kendt uskikket til at modtage "civiliserede Rei-
sende".