Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Avisartikler

Institution:
Kulturelle indslag
Dato
23-10-1858
Adresse i 2026
Vestergade 17, 19
Adresse i 1858
Silkeborg Hovedgade, Vestergade 54
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Læserbrev

     I Anledning heraf maa vi erklære, at vi nu, 
som altid, ville benytte den os tilkommende Ret, og
optage i eller udelukke fra vort Blad enhver Artikel,
eftersom vi finde den passende eller ei, enten ubetin-
get eller betingelsesviis med hensyn til Indhold eller
Tiden for sammes Optagelse; dog skal Bladet stedse
staae Aabent for Angreb paa os selv, naar disse ere
affattede i et Sprog, som vi tør byde Publicum,
og ikke antage mere Plads, end Bladets indskræn-
kede Rum tør offre dertil. - Forfatteren af "Na-
tionalsangen" har, om det behøvedes, viist os, at 
man ikke kan være vaersom nok i henseende til hvad
man skikker ud i Verden, enten det saa skeer ved
Pressen eller ved Pennen, thi begge kunne give sorte
Pletter. Vi ville nu korteligen tale om Rygterne, 
idet vi forholde os, muligen senere at tage en eller
anden Rygtesmed under Behandling. Skjøndt Ryg-
ter vistnok ikke "trives deiligere" her, end i de fleste
andre mindre Byer, kan det jo ikke negtes, at her
fødes og maaske man ogsaa kan sige døbes ad-
skillige, og vi have oftere, navnlig da Gasrygterne
havde gjort saa stor Alarm i de forskjellige Leire,
opfordret Vedkommende til at benytte Offentligheden
som det bedste og næste overalt anerkjendte Mid-
del til at nedslaae Rygter med. Og da det nylig
blev os fortalt, at en skjønne "Nationalsang", hvori
vi beskyldtes for gruelige Ting, i Afskrifter løb
Byen rundt, søgte vi strax at komme paa Spor
efter Sandheden; det lykkedes os snart fra en paa-
lidelig Haand at modtage en Afskrift af den veritable
Nationalsang og - vi have lagt den offentligen
frem for Verden, idet vi ikke frygte upartiske
Dommere. - Nu taler man somme Steder om,
at den gemytlige Forfatter vil sagsøge os, fordi vi
uden hans Tilladelse have offentliggjort de fire Vers
(de to sidste Vers angaae hverken os eller Offent-
ligheden); men dette Rygte finde vi dog virkelig
altfor - gemytligt.

Avisartikler, d. 23-10-1858, s. 2