Til

Sognefoged Keller.

     Hr. Keller, der var sig bevidst, ikke at have

nægtet at opfylde sin Pligt, og ved Birkedommerens

Forbud vilde komme til at lide et i sin lovlige Næ-

ringsberettigelse meste føleligt Tab, saae sig nu tvun-

gen til at søge Beskyttelse hos den nærmeste Over-

øvrighed, og reiste Dagen derpaa til Amthuset i

Skanderborg. Amtmanden, Hr. Kammerherre Ba-

ron Bille-Brahe modtog ham med den denne Em-

bedsmand eiendommelige velvillige og imødekommende

Artighed, hørte opmærksomt paa Hr. Kellers Fore-

bringende og lovede ved et Brev til kammerjunker

Drechsel at jevne Sagen, saa at Alt igjen skulde

gaae i sin vante Orden. Da Hr. Keller senere paa

Dagen var hos Amtmanden, modtog han det belo-

vede Brev til hr. D., ved hvilken Leilighed Amt-

manden sagde, at han nu havde modtaget Brev fra

Birkedommeren, hvori Keller indstilledes til Afsked

fra sin Stilling som Sognefoged og Stævnings-

mand, da han skulde have ”negtet at forkynde en

Stævning”. Hr. Keller benegtede dette Foregiven-

des Rigtighed, og Amtmanden gav ham atter det

bedste Haab om at Sagen skulde blive jevnet i Min-

delighed.

     Trods Amtmandens Brev vedblev Kammerjun-

ker Drechsel at forbyde hr. Keller Dandsens Afhol-

delse, og denne, der fandt det rettest at efterkomme

Birkedommerens Befaling, skjøndt han ansaae den

for vilkaarlig og uberettiget, holdt Markedsdagen

sin store Dandsesal lukket, til stor Bedrøvelse for

den talrige Landsbyungdom, der hele Eftermiddagen

i store Klynger bevægede sig forbi samme. Men

det Beklageligste er dog, at hr. Keller, der er en

ubemidlet Mand med en talrig Familie, ved Birke-

dommerens forbud gik glip at en betydelig og for

sin Existents aldeles uundværlig Indtægt, som han

havde Grund til at troe at kunne gjøre sikker Reg-

ning paa.

Der har aldrig, hverken ved Markedsdandsen

eller ved andre Leiligheder, fundet nogensomhelst Tu-

mult eller Fredsforstyrrelse Sted i hr. Kellers Huus,

og det kan derfor ikke være af slig Grund at Birke-

dommeren har forbudt ham Dandsen, hvilken, da

K’s Gjæstgivergaard, som beliggende i den vestlige

Udkant af Byen, med to Concurrenter nærved de

mest befærdede Indkjørsler til samme, kun er meget

lidet besøgt, er hans vigtigste Indtægskilde; han

har derfor med betydelige Omkostninger tilbygget

sin Eiendom en Dandsesal, hvis Lige i Størrelse

kun meget faa af Landets Kjøbstæder kunne opvise,

og Tilladelsen til afbenytte samme er saa at sige et

Livsspørgsmaal for ham.

     Hr. Keller har nu paany henvendt sig til Amt-

manden og forlangt Sagen undersøgt ved en Sætte-

dommer.  

     Det, som der, saaledes som Sagen foreligger,

gjør denne Historie saa uhyggelig, er, at det synes

som om Kammerjunker Drechsel, ved at forbyde Hr.

Keller at holde Dands, har villet straffe ham fordi

han vægrede sig ved at underskrive hiin Dom, og

deels dette, deels hans mildest talt uslebne Opførsel

imod en ældre, af sin Medborgere agtet og af sin

Konge hædret Mand, har maaske mere end nogen-

sinde fremkaldt Byens Beboeres Misstemning imod

denne Embedsmand, og man hører baade af Store

og Smaae, i Forbindelse med forskellige andre Ud-

ladelser, kun Ønsker for hr. Kellers gode Lykke i

den forestaaende Retssag. - Dog – audiatur et

altera pars (ogsaa den anden Part (Modparten) maa

høres), er en hovedregel i Jura, og ingen

retfærdig Dommer undlader at følge denne – mu-

ligen at Et og Andet i Historien kan trænge til en

klarere Belysning.

B&B