Til
Sognefoged Keller.
Hr. Keller, der var sig
bevidst, ikke at have
nægtet at opfylde sin Pligt,
og ved Birkedommerens
Forbud vilde komme til at lide
et i sin lovlige Næ-
ringsberettigelse meste
føleligt Tab, saae sig nu tvun-
gen til at søge Beskyttelse
hos den nærmeste Over-
øvrighed, og reiste Dagen
derpaa til Amthuset i
Skanderborg. Amtmanden, Hr.
Kammerherre Ba-
ron Bille-Brahe modtog ham med
den denne Em-
bedsmand eiendommelige
velvillige og imødekommende
Artighed, hørte opmærksomt paa
Hr. Kellers Fore-
bringende og lovede ved et
Brev til kammerjunker
Drechsel at jevne Sagen, saa
at Alt igjen skulde
gaae i sin vante Orden. Da Hr.
Keller senere paa
Dagen var hos Amtmanden,
modtog han det belo-
vede Brev til hr. D., ved
hvilken Leilighed Amt-
manden sagde, at han nu havde
modtaget Brev fra
Birkedommeren, hvori Keller
indstilledes til Afsked
fra sin Stilling som
Sognefoged og Stævnings-
mand, da han skulde have
”negtet at forkynde en
Stævning”. Hr. Keller
benegtede dette Foregiven-
des Rigtighed, og Amtmanden
gav ham atter det
bedste Haab om at Sagen skulde
blive jevnet i Min-
delighed.
Trods Amtmandens Brev vedblev
Kammerjun-
ker Drechsel at forbyde hr.
Keller Dandsens Afhol-
delse, og denne, der fandt det
rettest at efterkomme
Birkedommerens Befaling,
skjøndt han ansaae den
for vilkaarlig og uberettiget,
holdt Markedsdagen
sin store Dandsesal lukket,
til stor Bedrøvelse for
den talrige Landsbyungdom, der
hele Eftermiddagen
i store Klynger bevægede sig
forbi samme. Men
det Beklageligste er dog, at
hr. Keller, der er en
ubemidlet Mand med en talrig
Familie, ved Birke-
dommerens forbud gik glip at
en betydelig og for
sin Existents aldeles
uundværlig Indtægt, som han
havde Grund til at troe at
kunne gjøre sikker Reg-
ning paa.
Der har aldrig, hverken ved
Markedsdandsen
eller ved andre Leiligheder,
fundet nogensomhelst Tu-
mult eller Fredsforstyrrelse
Sted i hr. Kellers Huus,
og det kan derfor ikke være af
slig Grund at Birke-
dommeren har forbudt ham
Dandsen, hvilken, da
K’s Gjæstgivergaard, som
beliggende i den vestlige
Udkant af Byen, med to
Concurrenter nærved de
mest befærdede Indkjørsler til
samme, kun er meget
lidet besøgt, er hans
vigtigste Indtægskilde; han
har derfor med betydelige
Omkostninger tilbygget
sin Eiendom en Dandsesal, hvis
Lige i Størrelse
kun meget faa af Landets
Kjøbstæder kunne opvise,
og Tilladelsen til afbenytte
samme er saa at sige et
Livsspørgsmaal for ham.
Hr. Keller har nu paany
henvendt sig til Amt-
manden og forlangt Sagen
undersøgt ved en Sætte-
dommer.
Det, som der, saaledes som
Sagen foreligger,
gjør denne Historie saa
uhyggelig, er, at det synes
som om Kammerjunker Drechsel,
ved at forbyde Hr.
Keller at holde Dands, har
villet straffe ham fordi
han vægrede sig ved at
underskrive hiin Dom, og
deels dette, deels hans
mildest talt uslebne Opførsel
imod en ældre, af sin
Medborgere agtet og af sin
Konge hædret Mand, har maaske
mere end nogen-
sinde fremkaldt Byens Beboeres
Misstemning imod
denne Embedsmand, og man hører
baade af Store
og Smaae, i Forbindelse med
forskellige andre Ud-
ladelser, kun Ønsker for hr.
Kellers gode Lykke i
den forestaaende Retssag. -
Dog – audiatur et
altera pars (ogsaa den
anden Part (Modparten) maa
høres), er en hovedregel i Jura, og ingen
retfærdig Dommer undlader at
følge denne – mu-
ligen at Et og Andet i
Historien kan trænge til en
klarere Belysning.
B&B