Naar Silkeborg Avis*) i sit Nr. 22 troer at
burde lægge sig imellem mig og mine Underordnede
i en Tjenestesag, og formener at jeg skulde besvare
det fremkomne lange Indlæg af B&B, da mis-
kjender man baade Tjenesteforholdets Natur, og min
Lyst og Tid til at skrive i Bladene. Jeg maa der-
for indskrænke mig til at henvise enhver Retsindig,
som ønsker at skjelne imellem Sandhed og Opdig-
telse til en Afskrift af min Skrivelse af Gaars Dato
til Amtet, denne Sag betræffende, som henligger paa
Silkeborg Raadhus ved Siden af den i denne Tid
fremlagte Skatteligning; til en Erklæring af 24de
d. fra de tilstedeværende da Keller nægtede at paa-
tegne Forkyndelsen paa Domsacten; og endelig til
nedenstaaende Skrivelse til mig fra to andre Værts-
huusholdere herpaa Pladsen. Disse Documenter
godtgjøre:
a) at der nødvendig skulde en ny forkyndelses-
paategning på Dommen, fordi den første Paateg-
ning af Stævningsmændene var galt affattet.
b) at jeg kun har søgt at overtyde Stævnings-
mand Keller om at han, efterat det ved Original-
dommens Oplæsning for ham var blevet ham klart,
at Udskriften var eens med den, burde tegne paa
selve Domsacten, at Dommen eller en ligelydende
Gjenpart af Domsconclusionen var forkyndt, hvil-
ket jo kun var den rene Sandhed, men at jeg, da
han ansaae dette stridende imod sin overbeviisning,
ikke engang har befalet ham dertil, hvor uforstandig
hans Vægring end maatte forekomme.
c) at der med den Orden, hvori det af Politiet
tillades at have Dands, er gaaet frem efter en be-
stemt retfærdig Regel, og at der ikke er mindste An-
ledning til at fravige denne Regel for hr. Kellers
Skyld saaledes som han synes at fordre det.
Silkeborg den 28de Marts 1860
Drechsel.
(Afskrift)
Hvb:
Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel
Undertegnede Værtshuusholdere takke hr. Kam-
merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-
færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden
ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offtenlig
Dands i henhold til Næringslovens §62, nemlig
at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst
Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde
Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter
en bestemt Orden.
Silkeborg
den 26de Marts 1860
N.
Høi P. Eilersen
*)
Det forekommer os mærkeligt, at hr. Kam-
merjunker Drechsel absolut vil sammenblande
os med Indsenderne B&B, da han dog
maa vide, at han dertil er aldeles uberettiget,
og hvad han siger om, at ”Silkeborg Avis”
(d.d. Redactionen) formener med Hensyn til
B&B’s Indlæg, er ligefrem grebet ud af
Luften; thi Sandheden er, hvilket maa staae
klart for Enhver, der besidder sund Dømmekraft,
at ” Silkeborg Avis” blot har indrømmet B&
B. Plads til at udtale sig, og selv ikke yttret
nogen Mening om det Sagte. ” Silkeborg Avis”
formener for øvrigt, at det er dens Pligt, at
aabne sine Spalter for Enhver, der paa en
sømmelig Maade vil paatale formentlig Uret-
færdighed og Brutalitet, og heri troer den at
finde Medhold hos enhver Retsindig. Vi kunne
derfor ikke tage imod Hr. Kammerjunkerens
Tilretteviisning, Hvilken herved tilbagevises med
Protest. Red.