Det har i de senere Aar oftere været paa-
talt, at vor Straffelovgivning lider af væsentlige
Mangler, og navnlig er det gjentagne Gange Frem-
hævet, at der for at afhjælpe disse idelig maa tyes
til Hs. Maj. Kongens Naade, f. Ex. for at und-
gaae at fuldbyrde den forældede, hartad barbariske
Straf, at brænde en stakkes Synder, naar Dom-
meren ifølge Lovens Bogstav har seet sig nødsaget
til at dømme ham til "Baal og Brand". Skjøndt
denne Straf naturligviis kun tilkjendes meget grove
Syndere, ville det dog for Nutidens civiliserede
Mennesker være oprørende at see den Fuldbyrdet, og
det skeer eiheller. Men ogsaa udenfor Livsstraffenes
Gebeet ere Dommerne undertiden tvungne til at
idømme haarde straffe for - idetmindste i Læg-
folks Øjne - forholdsviis ringe Forbrydelser. Et
Exempel herpaa synes Følgende at være. Frederik
Nielsen, født i en Landsby her i Jylland, nu 53
Aar gammel, har oftere været i Collision med Lan-
dets Love og Politiøvrigheder, ikke fordi han var
en for den offentlige Sikkerhed eller Eiendomssikker-
heden farlig Person, da han tvertimod er et meget
fredeligt og redeligt Menneske; men fordi han ikke
kunde finde sig i at have et fast Opholssted, men,
mulig paa Grund af at der flyder Taterblod i hans
aarer, ernærede sig ved som Skjærslipper at drage
om fra Sted til Sted. Da han ingen Bevilling
havde paa denne Næringsvei, betragtes han som
Løsgænger og for denne Forbrydelse har han
3 Gange været inddømt til Forbedringshuusarbeide
i Viborg. Da han sidste Gang havde udstaaet sin
Straf, kunde han imidlertid ikke betvinge sin Lyst
til at drage om med Skjærslippperbøren, og Følgen
blev, at en Sognefoged heri Birket anholdt og arre-
sterede ham, hvorpaa han tiltaltes for 4de Gang
begaaet Løsgængeri. Efterat Sagen var gaaet gjen-
nem alle Instantser, dømtes han ved Høiesteret til
4 aars Forbedringshuusarbeide. En saadan Straf
for en Forbrydelse, der, som det forekommer os, ene
bestaaer deri, at Paagjældende har søgt at erhverve
sig Livets Ophold paa en ærlig Maade, men uden
at være priviligeret dertil, maa synes enhver Men-
neskeven meget haard, og naar den, som i dette Til-
fælde, rammer en ældre Mand, hvis skikkelige Op-
førsel og godmodige Charakteer er bekjendt i en viid
Kreds, saa maa den vække dyb Beklagelse. Det er
derfor glædeligt, naar Dommeren selv, i Erkjendelse
heraf, søger at bevirke en Formildelse i Straffen, og
det fortjener at fremhæves, at Hr. Birkedommer,
Kammerjunker Drechsel ikke alene under Frederik Niel-
sens langvarige Fængsling her paa forskjellige Maa-
der har interesseret sig for ham, men tillige har ud-
virket, at Straffen, istedetfor de 4 Aars Forbedring-
huusstraf, ved Hs. Maj. Kongens Naade er bleven
formildet til 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
- Frederik Nielsen har nu faaet fast med hans Evner
overeensstemmende Beskjæftigelse heri Byen, og vi
ville ønske og haabe, at han ikke oftere ved paany
at tage fat paa sin frie Haandtering vil udsætte sig
for at komme i ublid berørelse med Landets Love
og Politi.