Den jydske Jernbane. Som bekjendt har
Regjeringen i denne Tid Underhandlinger igang an-
gaaende den jydske Tverbane. Vi have tidligere her
i Bladet udtalt os om det uhensigtsmæssige i en 
saadan Bane, idet vi sluttede os til dem, der mene,
at den aldrig vil kunne forrente sig som enestaaende
og at den ved at slutte sig til eventuelle syd- og 
nordgaaende Baner vil betydeligt fordyre det for 
Jylland ene naturlige langsgaaende Forbindelsesled
mellem Jylland og hele det europæiske Fastlands
Jernbanenet, der tillige ved Dampskibsfart til 
Christiania og Gothenborg upaatvivlelig vilde blive
anerkjendt og brugt som det naturlige og  billigste
Forbindelsesled mellem en stor Deel af Sverrig-
Norge og Continentet. Vi ville ikke dvæle ved, at 
Jylland allerede nu vilde have havt Frugten af en
Længdebanes Goder, naar Boron Peto's for endeel
Aar siden gjorte Tilbud om paa egen Bekostning
at anlægge en saadan var blevet modtaget, eller
ved at undersøge de Grundes Holdbarhed, der bevæ-
gede det daværende Ministerium til at afslaae Til-
budet; men vi ville søge at klare det Spørgsmaal:
om det i nærværende Tilfælde er bedre at faae No-
get eller Intet. Jernbanespørgsmaalet er af over-
ordentlig Vigtighed for Jylland, og det er derfor
beklageligt, at dette Spørgsmaal ved idelige Kjævle-
rier er trukket i Langdrag; men sørgeligt vilde det
være, om nye Kjævlerier nu - da der dog er Haab
om at faae en Begyndelse, der, skjøndt skjæv, sik-
kert vil lede til at bane Veien for en ligere Fort-
sættelse - atter skulde forsinke, og denne Gang
rimeligviis for lang Tid, Udførelsen af et foreta-
gende, der vil være af uberegnelig Nytte for denne
i saa mange henseender af de tidligere Regjeringer
forsømte Provinds.
Det er derfor let at forstaae, at Mange, og 
vi troe netop Jyllands ægte Venner, med Utilfreds-
hed og Mistro betragte den Indbydelse, der er ud-
gaaet fra Dhrr. Tscherning, Geert Winther, M. 
Drewsen og Fl. til et Møde i Aarhus Fredagen
den 15de April, for at forhandle om Jernbane-
sagen. "Dagbl.", der i en længere Artikel udtaler
sig misbilligende om den ufornuftige Strid de reent
personlige eller dog locale Interesser føre om dette
vigtige Anliggende, idet Enhver, uden at tænke paa
det Almindelige, vil have Jernbanen til at gaae
lige forbi sin Dør - siger, at man paa dette Møde
"agter at optræde decideret imod Tverbanen, den
eneste, som stemmer med Jyllands sande Interesser
og formodentlig tilføie, at ingen Længdebane duer
som ikke anseer Silkeborg for hele den nørrejydske
Halvøes centralpunkt. Om de to første Punkter
vil der vistnok let opnaaes Enighed, men naar
Længdebanen saaledes er proclameret, vil der snart
opstaae den samme Strid om dennes Retning som
for 6 Aar siden, da dette Projekt forelaae og avlede
en Kamp, der strakte sig lige ind i 1857. Man
vil altsaa være lige nær, og Intet vil være opnaaet
uden, at den eneste Bane, hvorom der i dette Øie-
blik kan være Tale, er standset."
Uagtet det naturligviis ogsaa vilde være os
kjært, at faae Jernbanen lige forbi vor Dør, og
uagtet vi ikke kunne fravige denne Mening, at en 
Længdebane omtrent midt igjennem Jylland forbi
Silkeborg ingenlunde er noget daarligt Project, me-
dens en dito over Aarhus og langs Østkysten er 
nogetnær det sletteste af alle de fremkomne, saa sy-
nes vi dog, at enhver uhildet Jyde maae tilstaae,
at vi i nærværende Tilfælde heller maae ønske os
Noget end Intet!
"En Jyde i Sind og Skind" gjør i Aarhus-
avisens Mandagsnummer opmærksom paa det Cu-
rieuse i den Omstændighed, at de meest betydende 
blandt de Mænd, der ved nævnte Indbydelse træde
frem som Ledere for Jyderne, aldeles ikke ere Jyder,
samt at deres Anskuelser er saa uensartede, at den 
Tanke, der kan have samlet saa Heterogene Perso-
ner under een Hat, neppe kan være nogen anden
end "Ingen Jernbane". Det er netop ogsaa dette
vi frygte, og, skjøndt det saa omtrent er det Hele,
hvori vi samstemme med "Sind- og Skindjyden",
maa vi dog med ham udraabe: Lad os modtage 
den Jernbane, der nu tilbydes!
Det er jo ingen absolut Selvfølge, at Banen,
naar den bliver fortsat mod Syd, netop skal udgaae
fra Aarhuus og følge Østkysten fra By til By.
Det bliver jo ingenlunde en Umulighed, at der kan
blive taget en Bestemmelse, at Fortsætlelsen skal
udgaae fra Viborg eller et andet passende Punkt,
hvorfra den kan gennemskjære de Egne, for hvilke
den vil kunne blive en sand Velsignelse og som have
langt større krav paa forbedrede Communications-
midler end Provindsens i denne Retning stærkt favo-
riserede Østkyst. Det bliver saaledes et stort Ansvar,
de Mænd paadrage sig, der, benyttende sig af den 
Indflydelse, de for Tiden besidde, stanse et gavn-
ligt Foretagende, og vi ville derfor haabe, at den
ledende Tanke i Ministeriet, trods alle smaae dito
i Jylland, vil holde fast ved: at det er bedre fore-
løbigt at skjænke Provindsen et mindre Gode, end
at undlade dette og atter spilde en Aarrække med
unyttige Kjævlerier, for maaske da paany at staae
i samme Casus, som nu.