- Grundlovsdagen havde heri Byen i Aar et
endnu mindre høitideligt Præg end de nærmest fore-
gaaende Aar, idet kun nogle faa Huse vare prydede
med Flag. Men i den nærliggende Naege-Skov
var Hr. Skovfoged Langhoffs Have af dens For-
pagter, Hr. Petersen, festlig smykket med Danne-
brogsflag, og en Talerstol, beklædt med grønt Løv,
opreist. Om Eftermiddagen henad Aften samlede
en stor Deel Mennesker sig her, og Dandsesalonen
samt den nyanlagte Caroussel havde godt Besøg;
men den Deel af Publicum, som ved Folkefester
pleier at tage Ordet, var kun svagt repræsenteret
og Ingen af de Tilstedeværende følte sig kaldet til
med et par Ord at minde om Dagens Betydning
eller om den Tak vi Alle skylde vor folkelige Konge
for den kostelige Gave han paa den har skjæn-
ket sit Folk. Først henimod Kl. 10 - da Forsam-
lingen næsten udelukkende kun bestod af den jevne
Borger- og Bondestand - optraadte Hr. Bager-
mester Thorendahl paa Talerstolen og efter ham
Hr. Skolelærer Mortensen fra Farre, hvilke begge
i begeistrede Foredrag dvælede ved hvad Grundloven
er og bør være for os samt hvad den med Guds
Hjælp i Tiden kan blive til gamle Danmarks held.
Talerne sluttede med at udbringe et Hurra for Grund-
loven og et længe Leve for dens ophøiede Giver,
hvilke begge ledsagedes med et mangfoldigt Hurra-
raab af Forsamlingen. Senere samledes tilfældigen
nogle Bønder med Byens Borgere i Beværtnings-
teltet, og her udtaltes atter mange hjertelige Ønsker
for Grundloven og Hs. Maj. Kongen, samt for en
stedse nærmere og inderligere Forening af de forskjel-
lige Samfundsklasser, og da et Par Vogne med med
de fjernere boende Gjæster forlod Festpladsen lød
gjensidig rungende Hurraer fra disse og de Tilbage-
blivende.