Silkeborg Gaard kan underhaanden faaes til
Forpagtning. Silkeborg Mølle, er Eierne og [også]
sindet at bortforpagte paa flere Aar. Liebhavere
ville herom henvende sig til Overkrigscommissair In-
gerslev paa Rugaard eller Ritmester Halling paa Friis-
holt.

     Sophienlund, en smuk Afbyggergaard paa Silkeborg
Mark, hvortil er 111 Tdr. Land af Agre, Eng og 
Græsningsjord kan faaes i Forpagtning næstkommende
1ste Maii paa nogle Aar, naar Liebhavere melder sig
hos Oberkrigscommissair Ingerslew paa Rugaard.

     Undertegnede er sindet at sælge enten Rugaard eller
Silkeborg, da de ligge for langt fra hindanden for at 
kunne bestyres ordentlig af een Eier. En Liebhaber
kan faae hvilken af disse Gaarde han helst ønsker sig.
At begge ere smukke, baade af Bygning og Beliggen-
hed, er temmelig bekiendt.
     Ruugaard, som ligge tæt ved Havet, ...

     Silkeborg ligger ved den bekiendte Guddens Aae
som nu efter kongelig Resolution bliver gjort seilbar
fra Randers til Silkeborg Mølle: Til Hovedgaarden
er 550 Tdr. Land, af Ager og Eng, og Skovene ud-
giøre et Areal af omtrent 5000 Tdr. Land. Bønder-
godset bestaaer af Ager og Engs Hartkorn 38 Tdr. 4
Skpr., Skovskyld 11 Tdr. 2 Fdkr. 2 Alb. og Mølle-
skyld 17 Tdr. Det Tiendeydende Hartkorn er 357 Tdr.
1 Skpr. 1 Fdkpr 1 Alb. Til Silkeborg er et meget
betydelig Fiskerie som indbringer over 1000 Rdr. aar-
lig.
     Videre Beskrivelse ansees ufornøden, da vel ingen kiø-
ber Eiendommen ubeset.             Rugaard den 29de Julii
1806.                                                          Ingerslev.

     Af en Publikation fra Hr. Over Krigskommissair In-
gerslev, Ejeren af Silkeborg, sees det, at Guden
Aa, efter Kongl. Resolution, skal giøres seilbar fra 
Randers til Silkeborg Mølle. 

     Svar paa Hr. Forpagter Sjørsleffs Opfordring i 
                    Stats-Tidenden No. 22.
     Da Hr. Professor Begtrup i Statstidenden No. 24 har erklæret,
at have den omventilerede [drøftede] Beregning over Silkeborg fra mig, og i øv-
rigt henviser Hr. Siørsleff til mig om nærmere Oplysning, saa mel-
des herved til behagelig Efterretning: at jeg rigtig nok, strax efter
at jeg havde kiøbt Silkeborg, har opsat en saadan Beregning over samme,
som den hvorom her handles, men N. B. til Foreviisning for forven-
tede Liebhavere som ville kiøbe Eiendommene. - Hvem beskriver
ikke den Eiendom han vil sælge saa fordelagtig som mueligt. Adskil-
lige Exemplarer deraf bleve uddelte til Commissionairen, og ventelig
har jeg giver Hr. Professor Begtrup en Gienpart deraf ved hans Nær-
værelse her for 3 Aar siden, da han siger han har den fra mig selv, erin-
dre det kan jeg ikke, men saa meget kan jeg sige bestemt: at jeg hverken
har givet ham i den Hensigt, eller med den Tilladelse, at han 
maatte lade den trykke. Det var mig paa den Tid meget om at giøre
at sælge Silkeborg, og ventelig har jeg bedet Professoren om at recom-
mendere [anbefale] mig en Liebhaver, og til den Ende givet ham en Copi af min 
Beregning. Skiønt denne Beregning saaledes kun var affattet til
privat Brug, og ikke for at trykkes offentlig, saa tør jeg dog paastaae
og om det skulle behøves med lovlig Taxations-Forretning bevise, at 
Silkeborg med sit Tilhørende, i det hele er mere værd end jeg har be-
regnet den til, om dog Revenüen af en enkelt Ting kunne være for
høit ansat, som jeg dog ikke troer; thi ved saadanne Beregninger an-
tager man ikke altid som Regel hvad Eiendommene paa den Tid ind-
bringer, men hvad de ved muelige Forbedringer og Forandringer
kunne indbringe. Jeg skal til Oplysning kortelig giennemgaae Hr. 
Siørsleffs Anmærkninger:
   1) Jeg har ansat Græsningens Værdie paa Skovgrundene for
1 Rd. pr. Tdr. Land, dette kan vel ikke ansees for overdrevent, da
den kan benyttes til Stude, Ungqvæg og Faar. Et faar kan vel
græsses paa en Tønde Skovland, og med sin Uld og Grøde give mere
end 1 Rd. aarlig Indtægt.
   2) Det hele Skov-Areal til Silkeborg er ikke speciel opmaalt i min
Eietid, men har bestandig været anseet og angivet for omtrent 5000
Tønder Land. At der i saa store Skove findes aabne Arealer, dette
er Tilfældet i ethvert Skovrevier.
   3) At antage som Middeltal 40 Favne Brænde pr. Tønde Land, er
er en meget lav Ansætning. Der findes adskillige hundrede Tønder Land
i Silkeborg Skove som kun afgive over 150 Favne pr. Td. Land.
Kammeraad Brüel, kongelig Oberförster, i hans Bidrag til den 
practiske Forstvidenskab, trykt 1802, og Professor Begtrup i hans
Beregninger over Indholden af siellandske og fyenske Skove (see
hans udgivene Beskrivelser over disse Provindser) antage begge som et
Medicum i Blandings-Skove, 72 Favne storslaget Brænde og 15
Favne Fagot pr. Tønde Land.
   4) At jeg har taxeret en Favn Brænde i Silkeborg Skove til 4 Rd.
i frie Penge, er ingenlunde for høit, men endog meget under hvad
jeg herefter kan have; som Beviis herfor anføres, at jeg i forrige Uge
lod nedseile fra Silkeborg ( i den af mig oprensede Guden-Aae) directe
til Randes 4 Pramme med 50 Favne Brænde, og solgte samme ved
offentlig Auction paa Randers Brøgge den 14de Marts for 9 Rd.
2 Mk. til 9 Rd. 4 Mk. pr. Favn, foruden Auctions-Salarium.
At jeg deraf har fuldkommen 7 Rd. i frie Penge pr. Favn, det kan lov-
lig bevises.
   5) At begge Teglværker ikke i de sidste Aaringer have været i Drift,
er en Følge af at man under nærværende Forhold ikke har kunnet faae
de behøvende Folk, øde er ingen af dem, og begge komme i Drivt i
dette Foraar, saa tidlig som Veirliget tillader det, da jeg ved Hielp
af 50 svenske Krigsfanger som ere mig overladte af Regieringen, nu
seer mig i Stand til at fremme baade dette og flere nyttige Arbeider
som før maatte hvile. Hvad Afsætningen angaaer, da kan vel neppe
nogen for Alvor kalde i Tvivl, at Oplandet langs Gudden-Aae og 
Randers Bye kan forbruge flere Muurstene end 2 Teglværker til 
24000 Stene, kan producere, uden at tale om en fiernere Forsen-
delse. 
     I øvrigt vil jeg overlade til Publicum at fælde Dom over Hr. For-
pagter Siørslef, som uden nogen anledning fra min Side, paa en 
uædel Maade har søgt offentlig at kaste Skygge paa min Eiendom, eller
rettere sagt at sætte den i et ufordeelagtig Lys: han var som uvedkom-
mende Mand baade uberettiget og ubeføiet [uden tilladelse] hertil.
     Rugaard den 18de Marts 1809.
                                                                           Ingerslev.

     At trække en Sag som verserer for Domstolene, frem
for et heelt Publicum, røber upaatvivlelig et Menneske
hvis Hjerte og Forstand i lige Grad kunne mistænkes:
Foruden at ville forekomme Rettens Kjendelse, troer et
saadant Menneske, ved at udspye sin Gift i Aviserne, at 
sætte et heelt Publicums Følelser i samme krampagtige
Bevægelse som hans egne, uden at betænke, at kun Faa
kunne interessere sig for hans Sag, at Færre forstaae
at bedømme den, og at de Forstandige, som ere de Færreste,
opsætte deres Dom indtil Sagen er belyst og documenteret
fra begge Sider, hvilket ikke kan skee uden for Domstolene.
     Man har tilforn [tidligere] seet en Don Quixot at fægte imod
en Veier-Mølle, og tror at det var et ridderligt Tog - 
Intet nyt skeer under Solen, sagde en af Alderdommens
Vise. - Saaledes kan det da heller ikke være noget Nyt,
at der er opstaaet en sig kaldende patriotisk Helt, som fæg-
ter mod eget Hjernespind, og anseer sin Daad ikke min-
dre drabelig: Hans Rodomontader vil maaskee dog blæn-
de Nogle; men neppe forføre Mange. Uden at fægte i 
Luften som han, og uden at svare ham et Ord, vil jeg of-
fentliggjøre nogle sikkre og uimodsigelige Data i en Sag,
som nu er saa meget omtalt, og saa lidet kjendt, og 
hvis Resultat først sildigere [senere] vil kunne erfares, hvilket jeg
troer at skylde den tænkende Deel af Publicum, som har
læst Angriberens Sarkastiske Bekjendtgjørelser.
     Da jeg var bleven Eier af Silkeborg, var det mig vig-
tigt, at Gudden Aae kunne blive Seilbar: At dette af 
Regjeringen forlængst var attraaet [eftertragtet], og Undersøgelser
desangaaende allerede iværksatte i Aaret 1736, sees af 
Stadfeldts trykte Beskrivelse over Randers Bye, Pag. 
50. Senere blev et Kort optaget over Aaen i Aaret 
1777 af Landinspecteur Wessenberg senior, hvis 
Resultat gik ud paa, at ikke mindre end 15 Sluser ansaaes
fornødne. Og endelige havde nuværende Overadjutant
v. Brock i Aaret 1799 undersøgt Aaen og formeent, at 
saa kostbare Anlæg her ikke burde anvendes, og at Hensig-
ten som blot var at faae Pramfart, kunne opnaaes i det 
høieste ved een Sluse, eller i dens Sted en Dæmning
paa det Sted, hvor Vandfaldet var stærkest: Opmuntret
herved og bestyrket ved locale Undersøgelser, besluttede jeg at 
paatage mig et Værks Udførelse, som Regjeringen saa 
længe havde ønsket, og som baade var gavnlig for mig
selv og det Almindelige.
     Jeg meldte mig hos høie Vedkommende, og tilbød
at jeg ville gjøre Gudden Aae seilbar, paa min egen Be-
kostning, uden nogen Erstatning, naar jeg dertil maatte
erholde [få] fornøden Autoritet og man ville bevilge mig en 
Tønde Guld til Laans af offentlige Penge, som jeg 
maatte afbetale med 6 proc. aarlig i 28 Aar, saaledes
som Creditkasse-Laan betales, og derfor imidlertid give
Prioriteter i mine Godser. Mit Tilbud blev særdeles naa-
dig optaget, og Forslaget i det hele approberet [godkendt].
     Hoved Bestemmelsen for Aaens Oprensning blev, at 
Seildybet skulle gjøres 3 Fod dyb og 15 til 20 Al. bred,
saaledes, at Aaen kunne blive Seilbar for Pramme som
føre 10 Favne Brænde eller 100 Tønder Korn, samt at 
der skulle anlegges en Trække-Vei ved siden af Aaen for
en Hest, til at trække Prammene. Dette blev afgjort i 
Juni Maaned 1806. Jeg lagde strax Haand paa Vær-
ket, og sidst i Aaret 1808 troede jeg allerede at have bragt
det saavidt, som man med Hensyn til det muelige og
gavnlige efter den antagne Plan, kunne vente,
og lod derfor optage et Interims-Syn [midlertidigt]; men da Isen
brød op om Vinteren imellem 1808 og 1809, løsrev den 
hele Jordstykker og Steene fra Aabredden særdeles i de
snevre Bugter og satte nye Grunde hvor før ingen vare:
Disse lod jeg da fremdeles oprense og da jeg dermed var
færdig, indberettede jeg saadant til det kgl. Rentekam-
mer, og forlangte at aflevere mit fuldførte Arbeide ved
et lovligt Syn, som da høibemeldte Collegium foran-
staltede afholdt i August Maaned 1809 ved sagkyndige og 
upartiske Mænd, udmeldte fra Randers Byeting. Hvor-
vidt jeg har opfyldt min Forpligtelse kan ikke sikrere be-
vises, end med disse Mænds eedelige [bekræftet ved ed] afhjemlede [bekræftede] Syn, hvor-
ved det kgl. Rentekammer acqviescerede [gjorde sig gældfri]. Syns-Forret-
ningen lyder saaledes:
     "Anno 1809 d. 26de, 27de og 28de August, indfandt vi
Underskrevne, efter Rettens foregaaende Udmeldelse, os i 
Bjerring Mølle, 4re Mile fra Randers, for at undersøge
Gudden Aaes nuværende Tilstand, derfra og op til Silkeborg.
     Ved denne Forretning var fra dens Begyndelse til 
dens Ende bestandig nærværende, S. T. Hr. Statsraad
Carøe, Ridder af Dannebrogen, og Hr. Overkrigs-
Commissair Ingerslev.
     Ved bemeldte Bjerring Mølle forefandt vi, en af Hr. 
Overkrigs-Commissairens tomme Pramme, paa hvilken 
vi samtlig gik ombord, og som i 9 Timer, uden Hjelp af 
Seil, førtes, ved en Hestes Trækning paa den anlagte
Trækkevei til Silkeborg imod den haarde Strøm, uagtet
vi for det meste havde Vinden imod os. En anden
Pram blev derefter paa Silkeborgs Øverste Ladested, i 
vores Nærværelse ladet med 17 Favne vinterskovet Bø-
ge-Brænde, som af os forhen var maalt, og kunde denne
Pram endnu have indraget tilvisse [samme vis] 2 Favne, foruden de 
11 Mennesker som var paa samme, hvoraf de 2de kuns
hørte til Prammen, saa at denne Pram kunde have
ført ca. 20 Favne af dette Slags Brænde,  uden at 
stukket dybere end 2 Fødder eller 1 Alen; den laae nu
med ovenanførte Ladning, allene 22 Tommer i Vandet,
men den er og 27 Alen lang og næsten 7 Alen bred,
og kunde den dog godt klare alle Bugterne, uagtet den
haarde medgaaende Strøm og en temmelig haard deels
Side- deels Modvind, saa at Touren fra Silkeborg til 
Bjerring Mølle blev tilbagelagt i 8 Timer, hvoraf vi 
allene i de første 3 Timer havde god Vind; Ved denne
Undersøgelse befandt vi da:
                         1.
     At Aaen overalt paa denne Distance er 30 a 50 Alen bred.
                         2.
     At den er saaledes opmudret og renset, det den vel
og godt kan befares med saadanne Pramme, som Hr. 
Over-Krigs-Commissairen har ladet bygge, naar disse fø-
res af bekjendte Folk, der vide paa hvad Side Grun-
dene og de overmaade store Steen, som endnu paa visse
Steder findes i Aaen, ere.
                        3. 
     Da det formedelst den stærke Vind var vanskeligt at
holde den ladede Pram i det opmudrede Løb, det og var 
for os som fremmede i dette Farvand vanskeligt at be-
stemme hvad der skal ansees for daglig Vand, saa og 
da der nu formedelst [pga.] Regn var meer Vand i Aaen end
almindelig, kan vi ikke med Vished bestemme, om der 
var med daglig Vand 3 Fod overalt; men bestemt bør
vi sige, at det ville blive til Skade at mudre dybere
end der nu er, fordi Vandfaldet hertil er alt for stærk,
i særdeleshed imellem Kongens Broe og Tange.
                         4.
     Af Aalegaarde forefandt vi som følger:
     a) Gjødvad Gaarden, tilhørende Silkeborg; den gaaer
          fra den ene Aabred til den anden, og hvorigjennem
          Prammene gaae ved en Art af Sluse.
     b) En Aalegaard, tilhører en Mand i Svostrup.
     c) En Aalgegaard, tilhører ligeledes Svostrup.
     d) En ditto tilhører ligeleds Svostrup,
     e) En dito, tilhører Jens Sørensen i Tvilum.
     f) En dito, tilhører Mathias Jensen i Tvilum.
                        5.
     Den ved Aaens Side anlagte og gaaende Trækkevei
for en Hest, fandt vi hensigtsmæssig, da vi paa denne
Maade tilbagelagde 7 Mile i 9 Timer; men, som en  
Vei hvorover Vandet ofte gaaer og som jevnligen bru-
ges, maae den som enhver anden Vei have aarlig Re-
paration, der ansees ubetydelig, især for de der boede i
Nærheden.
                         6.
     For, naar meget tøre Veie og lange sydlige Vinde
indtreffer, der fører Vandet ud af Randers Fjord og
bevirker der meget leg Vande, og altsaa foraarsager
lave Vande i Aaen, har Hr. Overkrigs-Commissairen
mellem Ans og Tange under Friisholt Skov, hvor Vand-
faldet er størst, opført en Dæmning fra Aabredde til
Aabredde med Pæleværk og Fylding, i hvis Midte er 
gjennemgang for Prammene, og som kan, ved at ned-
sætte til Bunden af Aaen Planker fra 2 til 3 Fods Høide
for Aabingen, bestandig holde saameget Vand i Aaen
for oven, som til Farten behøves; men i dette Tiifæl-
de, og saa længe de lave Vande vaere, bliver her et Om-
losningssted, som Hr. Overkrigs-Commissairen og vil 
indrette.
                         7.
     De i 4de Post opgivne Aalegaarde ere ikke til Far-
tens Hindring; de hjelpe endog til at  holde Vandet, at 
det faaer mindre Fald, og er der nu fri Passage paa
een af Siderne af dem. 
     Sluttelig skjønne vi ikke rettere eller bedre, end at 
alt Arbeidet er fuldført saa Hensigtsmæssig, som Van-
det har villet tillade, og saa godt, at naaer Aaen
befares af kjendte Folk og med saadanne
Pramme, som der nu haves ved Silkeborg,
kan Seiladsen efter vores Tykke [mening] gaae bestandig,saa-
længe Iislæg [isdannelse] ikke forhindre samme.
     Det falder af sig selv, at Løbet maa holdes aaben 
og renses, om det maatte sætte Grunde.
     Denne vores afholdte Forretning bliver ikke allene af 
os underskreven, men endog næste Rettensdag afhjemlet.
     Randers, den 31te August 1809.
     Adam Thuesen.     Lars Sørensen.     M. Augu-
                    stiny.     And. Solsbek. 
     Da denne Forretning er holdt udi i min bestandige
Overværelse og jeg finder den affattet med Nøiagtighed,
og saaledes, at Hs. kgl. Maj. allernaadigste Resolution
af 13de Juni 1806, i det muelige er efterkommet;
saa kan jeg paa det kgl. Rentekammers Vegne aldeles
intet have imod dens Afhjemling [bekræftelse] at erindre.
     Randers, den 4de Septbr. 1809.
                                               J. F. Carøe.
     At foranførte Gjenpart er ordlydende med Origina-
len, bevidnes herved under min Haand og Notarial-
Seglet.
     Randers, den 11te Januari 1812. Stabel
                                                     Notarius Publ.
                                                         (L. S.).
     betalt med 3 Mk. 6 Sk.
tre Mark og Sex Skilling
                Stabel."
     At forekomme Læserne i deres Domme i Henseende til 
disse Data, vil jeg ikke, dog maatte det maaske tillades 
mig at gjøre dem opmærksomme paa følgende:
a) Da jeg betaler Renter af den laante Capital,
     samt aarlig Afdrag paa Capitalen selv, indtil den 
     ganske er afbetalt, kan Gudden Aaes Oprensning ik-
     ke siges at være skeet paa Statens Bekostning, men
     aldeles for min egen Regning.
b) At vedligeholde det gjorte Arbeide er jeg ikke forplig-
     tet til, uden for saa vidt egen Fordeel kan tilskynde;
     ligesom jeg heller ikke kan indestaae for, at jo Natur-
     begivenheder som stærk Isgang eller andre Tilfælde,
     uden Vedligeholdelse kunne forstyrre en Deel af det
     gjorte Arbeide.
c) At Gudden Aaes Oprendsning har havt gode Følger, 
     kan sluttes deraf, at jeg allene for min Deel har ladet
     nedseile med 8te Pramme i Aaret 1810 og 1811, fra 
     Silkeborg til Bjerring Mølle, omtrent 4000 Favne
     Brænde, en Favne Brænde koster for nærværende
     Tid 32 Rdlr. i Randers - hvad mon den ville have 
     kostet nu, om denne Tilførsel ikke havde fundet Sted?
     Ei at tale om, at der fra flere Stæder end Silke-
     borg er nedseilet Brænde og andre Producter, hvis
     Qvantitet jeg ikke kan bestemme.
Naar Dom er falden i denne Sag, da agter jeg at be-
kjendtgjøre Udfaldet ved Trykken; indtil den Tid skal
Publicum ikke blive uleiliget med mere fra mig den Sag
angaaende.
     Rugaard, den 9de Januari 1812.
                                                         Ingerslew.

Forvalter-Tienesten paa Silkeborg bliver ledig til 1ste November næstkom-
mende: Til samme ønskes et ugivt solid Menneske, af sat Alder, som
har de Kundskaber og den Erfaring der udfordres til paa egen Haand at 
bestyre baade Avlingens Drivt, Regnskabsføring og alt hvad videre der kan
forefalde ved en Gaard, hvor Eieren ikke boer. Den eller de der attraae
Tienesten ville behage at melde sig hos undertegnede Eier.
     Rugaard pr. Grenaae, den 6te Julii 1812.            Ingerslew,
                                                                         Over.krigskommissair.

     En sort kastreret Spidshund, uden aftegning, er
bortløbet fra Silkeborg, den havde et stykke Reb om
Halsen hvori den har været bundet. For sammes
Opdagelse betales 5 Rdlr, naar anmeldelse sker til 
Forvalteren paa Silkeborg eller Rugaard, og leveres
Hunden frit paa et af nævnte Steder, betales derfor 
10 Rdlr. d. C.

     Det Held og den Hurtighed, hvormed Hr. Over-Krigs-
kommissair Ingerslev har fuldendt Gudenaaes Seilbargjø-
relse fra Bjerring Mølle til Silkeborg, vækker længsel efter,
ogsaa snart at se hans anden for Jylland saare vigtige
Kanalplan udført. Denne Kanal skulde, efter Hr. Over-
krigskommissairens Forslag, bestaae i 2 Hoved-Afdelinger,
som adskildtes ved et Omlosningssted paa Stavring Præste-
gaards Mark. Den ene Hoved-Afdeling skulde begynde ved
Silkeborg og gaae igjennem Brads Søe, Borre Søe, Juul
Søe, Knuds Søe, Ravn Søe, Wenge Søe, Pitter Søe,
og ende i Gammelgaards Søe. Disse Søer staae alle 
i aaben Forbindelse med hinanden ved en Aae, som begynder
fra Gammelgaards Søe, gaaer siden af den ene Søe i den 
anden og forener sig tilsidst med Gudenaa ved Silkeborg.
Af denne Strækning, som skal udgjøre omtrent 3½ Miil,
skal 2½ Miil vare Seilbar, nemlig fra Silkeborg til Knuds
Søe; altsaa kun een Miil at arbeide paa for at faa Aaen
dyb og bred nok til at seile udi med en Pram fra een Søe
i en anden. Kanalens anden Hoved-Afdeling skulde begynde
ved Tostrup, følge Aaen gjennem Brabrand Søe og 
ende ved Aarhuus Mølle. Denne Strækning udgjør om-
trent 2½ Miil, hvoraf 1½ Miil fra Brabrand Søe til Aar-
huus skal være Seilbar, altsaa heller ikke i denne Afdeling
mere end een Miil at oprense.

     Silkeborg. Gaard og Gods, er underhaanden [privat] solgt
af Overkrigskommissær Ridder Ingerslew, til Stads-
hauptmand Aastrup i Randers, for 600,000 Rbdlr., halvt
i Sølv og halvt i Navneværdie.

     Silkeborg Gaard og Gods, er underhaanden [privatsalg] solgt
af Overkrigskommissair Ridder Ingerslew, til Statshaupt-
mand Aastrup i Randers, for 600,000 Rdlr., halvt i 
Sølv og halvi Navneværdie.

     I Følge Forliig og Udlæg samt Creditors Begiæring, bliver ved trende Auctioner, opbudet til abso-
lut Bortsælgelse 8 Gaard og 13 Huse i Wierklund Bye, og paa dens Eiendomme i Them Sogn, Wrads
Herred, hvilke tilhører Hr. Overkrigskommissair Ingerslev, Ridder af Dannebrogen, og ere af Silkeborg
Gods. Disse Steder besiddes af følgende Fæstere:
(herefter følger navne mv. på fæstere, som kan ses i original kilde)

     Til den nedsatte Kanal-Direktion er indkommen følgende
Forslag om Kanalers Anlæg (kun teksten, der vedrører Silkeborg
er skrevet - resten kan læses i den vedhæftede fil):
'Videre en Kanal fra Ran-
ders Fjord til Viborg, for at skaffe denne Bye Kommunika-
tion med Havet; en Kanal til Silkeborg, hvortil Overkrigs-
kommissær Ingerslev har faaet et Laan af 100,000 Rdl. af
Kongens Kasse og som er udført til Fornøielse.'

     Efter Foranstaltning af Directionen for den almin-
delige Enkekasse som Pantecreditor, og ifølge foregaaet
Forlig og Udlæg, agtes Silkeborg Hovedgaard med
underliggende Eiendomme opbydet til Bortsælgelse ved
3de offentlige Auctioner, som afholdes:
          Løverdagen, den 19de April,
               dito            den 3die Mai, og
               dito            den 17de dito,
førstk., hver Dags Formiddag Kl. 10, første og an-
den Auction paa Tingstedet her i Byen, men tredie
Auction paa Gaarden selv. Bemeldte Eiendomme be-
staae af følgende:
     Silkeborg Hovedgaard, belliggende i Gjern
Herred, Aarhuus Amt, staaend for Hartkorn, Ho-
vedgaardstaxt, Ager og Eng 24 Tdr. 4 Skpr., og
Skovskyld 2 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr.
     Silkeborg Mølle hvortil en betydelig Aale-
fangst, skyldsat for 17 Tdr.
     Bøndergods, Jordskyld 34 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr.
7/12 Album.
     Bøndergods, Skovskyld 8 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr.
     Tiendeydende Konge-, Korn og Qvæg-Tiende i
Them Sogn af Hartkorn 5 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdkr.
¾ Alb.
     Kirketiden afgivt i samme Sogn af Hartkorn 175
Tdr. 5 Skpr.
     Them Kirke med Jus Patronatus & propo-
nendi, samt de paa Hovedgaardens og Bøndergodsets
Grunde værende betydelige Skove.
     Auctions Conditionerne [betingelserne] ville forinden 1ste Auction
være til Eftersyn hos Raadmand Olsen i Aarhuus.
     Denne Publication skeer i Overeensstemmelse med 
Placaten [bekendtgørelsen] af 22de April 1817, saavel til Lysthaveres
som Panthaveres Efterretning.
     Skanderborg, den 3die Marts 1823.
                                   Blichfeldt, Auctionsdirecteur.

     Den betydelige Eiendom Silkeborg Hovedgaard
fordum et Slot og Lehnsmænds Bolig, omgivet med
yndige Skove, Søer etc. som Nutidens Haand har 
rokket betydelig ved, siden sal. Ritmester Hoffs
Eietid og Gudenaaes Pramfart; de Skove, hvor de 
sidste Vildsviin fandtes i Nørrejylland, med et af de 
bedste Aalefiskerier i Provindsen; seer man nu skal
sælges efter Forlig og Udlæg og gjentaget Reqvisi-
tion fra Directionen for den almindelige Enkekas-
se. - At disse Eiendomme maatte falde i Mænds
Hænder, der ville tænke noget mere paa Efterslæg-
ten, end Herregaardsslagterne hidtil have gjort var
høilig at ønske. - I en stor Skovløs mager Omegn
ville ellers Vogntømmer ikke faaes, Træskomænd
ikke faae det nødvendige til deres lige saa nyttige Pro-
fession som deres der forarbeide Læderfodtøi; ikke at 
tale om at Bygningstømmeret og de mange andre
Sorter Træ, ville vorde [blive] fordyrede paa urimelig Maa-
de. Auctionen holdes 3die Gang den 28de Juli
paa Silkeborg - Silkeborg staaer for 24½ Tde.
Hovedgaardstaxt, Skovskyld 2 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr.
Møllen for 17 Tdr. Skylde. Bondegodset er ikke
fuldt 35 Tdr., men dets Skovskyld er 8 Tdr. 2 Skpr. 
3 Fdkr. hvorpaa er betydelig Skov. Them og 
Linaae Kirker med Kongetiende af 126 Tdr.
5 Skpr. etc. Desuden Kirketiden af Them etc. Gid
en Riigmand, der aander for Fædrelandets Frem-
tidsheld, vorde [bliver] Eier af disse saare Skiønne Eiendomme!

     Tirsdagen den 28de førstkommende om Efter-
middagen Kl. 3 bliver paa Ebeltoft Raadstue afholdt of-
fentlig Auction over nogle af afgangne Overkrigscom-
missair Ingerslew til Nyegaard i Nationalban-
ken hypothiserede Gjeldsbeviser, hvoriblandt:
     1) en Panteobligation fra Kjøbmand Niels Kjers-
          gaard i Grenaae, dat. 14de, tinglæst 23de De-
          cember 1816, for 20,000 Rbd. Sedler.
     2) en dito fra Ole Jørgensen i Ryde Bye,
          Saxild Sogn, tinglæst 10de August 1807, med 1ste
          Prioritet i Debitors Selveiergaard m. v., for til
          Rest 1400 Rbd. S. V.
og 3) en dito fra Peder Bisp i Nøruplund, dat.
          24de Decb. 1909, for 1600 Rbd. S. V.
                         saa bortsælges også:
     4) en Obligation af afg. Overkrigscommissair
          Ingerslew, lydende paa Panteret i Hoved-
          gaarden Silkeborg med Tilhørende, for 100,000
          Rbd. Sedler.
                         Lysthavende indbydes.
     Ebeltoft, den 28de Mai 1831.
                                                    Seidelin, const.