Hs. Kongl. Høihed Prinds Christian Fre-
derik vil glæde vor Bye med sin høie Nærværelse.
Høisamme agter at indtræffe her til Byen Løverda-
gen den 2den Juli hen paa Eftermiddagen, og forbliver
her Søndagen den 3die, og agter da at tage Byens
offentlige Indretninger i naadigst Øiesyn, dernæst at 
besøge nogle af de Byen nærmest liggende mærkelige Ste-
der, iblandt andre Wæhr. Mandagen den 4de Juli af-
reiser Hs. K. Høihed herfra over Hansted, Ousted og
Taaning til Skanderborg, hvor han den 5te lige-
ledes vil tage denne Byes offentlige Indretninger og de
mærkværdigste Steder i naadigst Øiesyn.  Hs. Kongl.
Høihed forbliver om natten paa Silkeborg, og gaaer 
derfra næste Dag til Aarhuus.

     Aarhuus. Hs. Kongl. Høihed Prinds Christian Fre-

derik med Gemalinde og Suite kom til Silkeborg Mandag
Eftermiddag henimod Aften den 15de dennes, og reise derfra
Onsdagen den 17 August. D. K. H. komme fra Skander-
borg, lægge Veien om ad Himmelbjerget, og seile derfra til
Himmelbjerget.

     Odense, den 15de august. - Hans Kongelige
Højhed Prinds Christian Frederik med høje
Gemalinde ventes paa deres Reise i Jylland til 
Silkeborg den 15de henimod Aften, og agte at reise
herfra Onsdagen den 17de. Deres Kongelige Høj-
heder komme fra Skanderborg, lægge Vejen over
Jyllands høeste, ved sin rige Udsigt mærkværige
Punkt, Himmelbjerget, og sejle derfra til Silkeborg.

     Den 13de dennes agte Vi at 
tiltræde en Reise til Provindserne og have vi indtil
den 1ste August bestemt denne Reise saaledes om følger:
Den 13de August over Roeskilde, Ringsted til Sorøe, den 
14de Slagelse, Corsør og Nyborg til Odense, den 
17de over Middelfart og Fredericia til Veile, den 18de
til Horsens, 20de til Aarhuus, 22de til Randers, 23de
til Viborg, 24de til Lemvig, 25de til Viborg, 27de til
Silkeborg, 29de til Veile, 30te over Colding til Chri-
stiansfeldt, 31te over Hadersleben til Apenrade, 1ste
August til Augustenborg.
    I vor Fraværelse skulle begge Vore Liv-Garder,
Kjøbenhavns borgerlige Infanteri og Artillerie, samt
vort Livcorps i tactisk Henseende staae under General-
commandoen paa Sjælland.

     Vi have tidligere (Nr. 204) foreløbig meddeelt Deres Maje-
stæters Reiseroute; for vore udenbyes Abonnenters Skyld give vi den 
idag detailleret tillige med en Liste over de Personer, der skulle ledsage
deres Majestæter. Mandagen d. 13de Juli om Morgenen Kl. 7 af-
reise Deres Majestæter fra Sorgenfri over Roeskilde til Sorø, hvor
Allerhøistsamme agte at indtræffe om Eftermiddagen Kl. 7. Tirsdagen
d. 14de Juli om Morgenen Kl. 8 afreise deres Majestæter fra Sorø
over Nyborg til Odense, hvor Allerhøistsamme agter at indtræffe Kl. 9
om Eftermiddagen. Deres Majestæter forblive i Odense til Fredagen
d. 17de Juli om Morgenen, hvor der reises over Middelfart og Fre-
dericia til Veile. Løverdagen d. 18de Juli om Formiddagen afreise
Deres Majestætet fra Veile til Horsens, hvor Allerhøiestsamme forblive
til Mandagen d. 20de Juli om Morgenen Kl. 8, hvor der afreises til 
Aarhuus. Den 21de Juli begive deres Majestæter sig til Grevskabet
Frysenborg og rertournere om Aftenen til Aarhuus. Onsdagen d. 22de
Juli reises fra Aarhuus til Randers. Torsdagen d. 23de Juli afreise
Deres Majestæter til Viborg om Formiddagen Kl. 11. Fredagen d. 
24de Juli reises Kl. 7 om Morgenen over Holstebro til Lemvig. Lø-
verdagen d. 25de Juli om Morgenen Kl. 5 reiser Hs. Majestæt Kon-
gen til Agger-Canalen, hvorfra retourneres til Lemvig omtrent Kl. 1,
hvorefter reises over Holstebro tilbage til Viborg. Søndagen d. 26de
Juli forblive deres Majestæter i Viborg. Mandagen d. 27de Juli
afreise deres Majestæter til Silkeborg, hvor Allerhøistsamme agte at
indtræffe imellem Kl. 2 og 3. Deres Majestæter forblive paa Silke-
borg til Onsdagen d. 29de Juli, da der afreises til Veile, hvor Aller-
høistsamme agte at indtræffe om Aftenen. Torsdagen d. 30te Juli
reises fra Veile til Kolding og herfra til Christiansfeldt. Fredagen d. 
31te Juli reises over Haderslev til Aabenraa. Løverdagen d. 1ste
August reise deres Majestæter fra Aabenraa Kl. 9 om Morgenen, over
Sønderborg til Augustenborg. 

     Om Kongens Reise have vi modtaget følgende
Efterretning: Deres Majestæter ere den 27de om Afte-
nen ankomne til Silkeborg, hvor Allerhøistsamme
have besluttet at forblive til den 1ste August og der-
efter at fortsætte Reisen efter Bestemmelsen over Col-
ding, Hadersleben og Apenrade til Augusten-
borg, hvor Ankomsten vil finde Sted den 5te August.

     Aarhuus. DD. MM. Kongen og Dronningen tilli-
gemed Hs. K. H. Kronprindsen aflagde i Onsdags et Be-
søg paa Himmelbjerget og bleve ogsaa der med hjertelig
Jubel modtagne af en betydelig Folkemængde, der havde ind-
fundet sig fra Omegnen og de omkringliggende Stæder:
Aarhuus, Randers, Skanderborg, Horsens, Viborg og Veile.
Paa Veien til Bjerget bragtes Majestæterne den første
Hilsen af 50 Bønder (Sognefogder) til Hest, hvilke der-
paa som Eskorte sluttede sig til det kgl. Tog, og henimod
Kl. 2 om Eftermiddagen ankom de høie Reisende til en 
aaben Plads foran Opgangen til den høieste Deel af Bjer-
ger, hvor en smuk  Æresport stod opreist og paa begge 
Sider var omgivet af Mænd og Qvinder, der med Hurra-
raab modtoge de kgl. Gjæster. Deres Majestæter hen-
vendte sig her til enkelte af Bønderne med nogle hjerte-
lige Ord og stege derpaa af Vognen, for, ledsagede af Kron-
prindsen og det kgl. Følge, at fortsætte Veien opad.
Paa Bjerget selv var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil standsede Majestæterne, hvorpaa
den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istemmede
en Sang, der ledsagedes af begiestrede Hurraraab for 
Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. M. Kongen
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder maatte
blive saa lykkelige, som Han ønskede og haabede," udbragte
allerhøistsamme et Hurra for "enhver tro Jyde", hvilket
hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istemmede.
Derpaa begave DD. MM. sig, med endeel festligklædte
Damer som Veivisere, op paa den høieste Top af Bjerget,
hvor der var opreist et særdeles smukt Telt, fra hvis Top
det danske Flag vaiede og ved hvis Indgang hvidklædte 
Damer indbøde DD. MM. og Kronprindsen til at indtage
nogle Forfriskninger, medens Curiasseerregimentets Mu-
sikkorps musicerede. Derpa behagede det DD. MM. at
tage den henrivende Udsigt i Øiesyn, og Hs. M. steg selv
nedad Bjergets Lyngside, for nærmere at undersøge dets
Høide. Efter at DD. MM i temmelig lang Tid havde 
opholdt sig paa dette høie Punkt, der syntes særdeles at
have vundet Allerhøiestsammes Interesse, begyndte Tilba-
getoget med Musikcorpset i Spidsen og under Mængdens
jublende Hurraraab. Paa Veien tiltalte DD. MM. med
venlig Nedladenhed flere af Mængden, blandt andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at ind-
finde sig hos Hs. M. Kongen, paa Silkeborg, da Aller-
høiestsamme ønskede at bringe det dertil, at der paa
Himmelbjerget til alle tider kan være fri
adgang for Alle og Enhver. Under Folkets Hur-
raraab stege DD. MM. og Kronprindsen tilvogns og
tiltraadte Tilbageveien, ledsagede af de 50 Sognefogder
til Hest. Mængden stirrede efter Toget indtil det forsvandt0
og vendte derpaa igen tilbage til Bjerget, stolende paa
Kongens Udsagn: "Dronningen og jeg befinde os saa vel
herovre, at vi haabe, snart igjen at besøge de brave Jyder."

     Silkeborg, den 3die Aug. Den 1ste ds. om 
Form. Kl. 9 forlode DD. MM. Og Hs. K. H. Kron-
prindsen med Følge Silkeborg og fortsatte Reisen til 
Veile. Deres Majestæter havde opholdt sig her
siden 27de Juli om Aftenen. Paa Godsets Grændse
vare D. M. modtagne af Amtets Øvrighedspersoner
og det Silkeborgske Forstpersonale. Den 28de havde
hele Egnens Beboere forsamlet sig ved Silkeborg.
Der blev dandset under et stort Telt. Alt var besje-
let af Munterhed og Glæde. Hds. M. Dronningen
besøgte de mangfoldige romantiske Udsigter, medens
Hs. M. Kongen, ledsaget af Kronprindsen, inspicerede 
Skovene. Paa Minstrupaae foretoges der Lystpure
med smaae Fartøier under Musik og Kanonering, og
om Aftenen flammede Glædesblus saalangt man kunne
øine. En Kongesalut blev affyret ved D. Ms. bort-
reise. Allerhøistsammes Ophold her vil forblive os i 
uforgængeligt Minde, og vi glæde os i Haabet om
at blive beæret med DD. og MMs Besøg igjen til 
næste Sommer.

     - Paa Silkeborg, hvor Kongen med Suite forlæn-
gede Opholdet indtil 5 Dage, skal de samtlige Bønder paa
Godset, henved 4 a 500 i Tallet, flere Gange under dette
Ophold ret have delicateret sig. Saaledes fortælles der,
at de Tirsdagen den 28de skal have indtaget ikke mindre af 
Vædelse end 4 Tdr. Brændeviin og 5 Tdr. Øl, foruden 
en umaadelig Mængde Hvedebrød m. m., hvilket Alt fra 
de nærliggende Kjøbstæder blev indkjøbt med de Trans-
portvogne, som i disse Dage uafbrudt afgik til og fra
Silkeborg. At størstedelen af Bønderne flere Gange skal
have været saa complet berusede, at de Natten efter Svi-
ren dratviis vare at finde langs hen ad Veien, og at En-
kelte endog ved denne Leilighed skal have vandret til deres
Fædre, dette maa man ønske maatte være Overdrivelse.
At den kongl. Suite, som ialt, med Majestæterne og Kronprind-
sen, skal udgjøre 72 Personer, med stor Vanskelighed maa have
været indlogeret i denne temmelig indskrænkede Vaaning [beboelse], kan 
man deraf tænke sig, at den kongelige Godsinspecteur un-
der dette Ophold maatte beqvemme sig til, hver Nat at  
tage Qvarteer, just ei under aaben Himmel, men - i Her-
redsfogdens Vogn.

     Jyllandsposten melder som Rygte, at der paa
Silkeborg (som nu er oprettet til et kongeligt 
domaine) skal opføres et Slot, og at det kongl. 
Herskab her agter hver Sommer at opholde sig en Tid.

     Bygningsomkostningerne paa endeel kongelige Slotte,
ville sikkerligen opstige til betydelige Summer, naar de Ud-
gifter beregnes, som Frederiksborg iaar medtog, forinden Kro-
ningsfesten fandt Sted. Ligeledes skal Enkedronningens
Palais paa Amalienborg, som i Sommer blev repareret
under hendes Ophold paa Frederiksberg, have kostet bety-
deligt, da dette Palais nu er bleven arrangeret efter hendes
Hofstat. Men hvad der endnu vil koste meget mere, dette
bliver vistnok den anden Etage paa Christiansborg Slot,
som nu er beordret istandsat inden et Aars Forløb, og som
skal befindes saagodtsom i ganske raa Tilstand. De aarlige
Besparelser af 80,000 Rbdr. ved Christiansborg Slot, som
nu i nogle Aar have fundet Sted, ville saaledes med bety-
delig Forøgelse medgaa til denne forehavende Reparation,
som er overdraget Conferentsraad Hansen. - Tegningen
til den Bygning, der skal opføres paa Silkeborg er allerede
færdig, dog skal man endnu ikke være aldeles enig om 
Udførelsen.

    I deres Blad er der nylig berettet, at der skal finde
en Udvidelse og Forøgelse af de kongelige Slotte Sted.
Navnligen er det anført, at Silkeborg skal omformes til
en kongeligt Opholdssted. Uden at kunne bedømme hvor-
vidt denne rigtignok meget omtalte Foranstaltning vil 
komme til Udførelse eller ei, skal jeg, som nøie bekjendt
med Localiteterne, tillade mig at meddele nogle Bemærk-
ninger om Silkeborg, da dette Sted vistnok er aldeles
Ubekjendt for det langt overveiende Fleertal af "Kjøben-
havnspostens" Læsere. Silkeborg, beliggende i Linaa
Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, maa ved de
Naturskjønheder, hvorpaa dens Omegn frembyder en
overraskende og afvexlende Rigdom, tiltale Enhver, der
skjænker den endog blot nogle faae og flygtige Blik.
Den romantiske, i Danmark mageløse, Natur, som her i 
en Omkreds af nogle Miil udfolder sig for Beskueren,
kan ikke andet en dybt indprænte sig i Erindringen.
Gaarden Silkeborg selv med sin eenetages Stuebygning
overgaaer i Størrelse ikke nogen af Jyllands Middel-
herregaarde. Som Avlsgaard betragtet kan den forme-
delst faa og sandige Jorders Magerhed ikke føde sin
Mand; derfor er dens store Lade ogsaa omtrent ligesaa
Tom om Vinteren som om Sommeren. Al pecuniair [økonomisk]
Interesse erholder [får] Silkeborg fra Gudenaaen, som her
forlader den Gruppe af Søer, hvori den træder ind ved
Rye, og allerede her, skjøndt endnu en 14 Miil fra sin
Munding, opnaaer en betydelig Størrelse. Ad denne for
Pramme lige til Silkeborg seilbare Strøm udføres dens
enorme Mængde Skovproducter, ved den drives et stort
og indbringende Mølleværk, den skyldes et udstrakt og
fordeelagtigt Fiskeri. Silkeborgs Beliggenhed er inde-
sluttet. Mod Nord og Øst begrændser en række meget
Steile, tildeels skovbevoxede og ganske tæt ved Gaarden
liggende Bakker Udsigten, mod Vesten kan Øiet frit svæve
over den 1 Miil lange og derhos temmelige smalle Lange-
sø, men standses inden en halv Miils Afstand af den 
lange Række sorte Lyngbakker, der med stor Eensformig-
hed i flere Miles Strækning danne Gudenaaens vestlige
Flodgrændse; imod Syden begrændser Skoven i en Afstand
af en Fjerdingvei Synskredsen. Men hele Omegnen - 
saa uendelig rig paa Bakker, Dale, Skove, Søer og 
Aaløb - pranger [praler] overalt med de skjønneste Vuer. Udsig-
ten mod Syd fra een af hine tæt ved Silkeborg belig-
gende Bakker - Frysenberg kaldet - ud over Gaarden,
Møllen osv. er frydefuld og henrivende. Vil man nyde
Jyllands mest imponerende Naturskjønheder, da gjøre
man den 2 Mile lange Tour fra Silkeborg  til Himmel-
bjerg. - "Men man kan ikke leve af skjønne Egne og 
smukke Udsigter", sige Jyderne simpelt og træffende, navn-
ligen om Silkeborg. De private Mænd, der i Mands
minde have eiet Silkeborg, bekræfte Sætningens Rig-
tighed, thi ere dragne ind som rige og have listet sig
bort som fattige. For omtrent 20 Aar siden overtog
Statskassen Eiendommen, men den, som troer, at Sta-
ten har spunden Silke ved Silkeborg, feiler vistnok Høi-
ligen [meget]. Det vakte derfor almindelig Opsigt, at Regerin-
gen for nogle Aar siden viste fra sig en bekjendt jydsk
Klædefabrikant, der fremstillede sig som Liebhaver til Sil-
keborg, hvor han, i Betragtning af den store Vandkraft,
som der er til Disposition, og den ringe Arbeidsløn,
hvormed Egnens Beboere tage tiltakke, agtede, ikke min-
dre i det Offentliges end i egen Interesse, at anlægge
et omfattende Klædemanufactur. Endnu senere skal der
forgjæves være gjort Regeringen antageligt [acceptabelt] Bud. Naar
det erindres, at Liebhaverne ikke have attraaet Silkeborgs
henimod 5000 Tdr. Land indtagende Skovstrækninger - 
hvis Besiddelse af det Offentlige paa et Strøg, hvor
Skovvegetationen ophører, sikkert var meget ønskeligt, og
dog faaet Afslag paa deres Bud, saa er det vistnok ikke
at undres over, om man i Jylland ikke Vidste paa an-
den Maade at forklare Regjeringens handlemaade, end
ved at fæste Lid til det Rygte, at Silkeborg var bestemt
en Husarofficier, der stod i nært Forhold til den afdøde
Konge. Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog 
neppe for nu at omforme den til et kongeligt Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De hvor-
for? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor fat-
tige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i en-
hver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet Pi-
quant [særpræget]; for Silkeborgs Bygninger ere af et saa snæ-
vert og indskrænket Omfang, at der behøves en ganske
overordentlig Tilbygning for at endog det Antal Hoffolk,
der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den sædvan-
lige Comfort i en nogenlunde Grad; og at hele Hoffet
maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart, naar
man veed, at der i en Afstand af en Miil findes, med
Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre til
Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles for-
falden og saa godt som ingen Have, og en Have er jo,
som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, hvor-
meget den end Koster at anlægge og vedligeholde; fordi
en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Biveie,
som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra alle
nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paavælte
Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange Ste-
der næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde - noget,
jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end een Gang
har hørt Bønderne her beklage sig over det haarde Vei-
arbejde, naar enten Kongen eller en Prinds var i vente.
Endnu kunne jeg anføre flere Grunde, der op-
lyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silkeborg til 
et kongeligt Slot; men jeg vil lade det bero ved dem,
jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget Christian
den 8de til en saadan Forøgelse af de kgl. Slottes An-
tal, er mig, som aldeles fremmed for de Anskuelser, der
herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det veed jeg, der lever
i Folkets Midte og - selv Jyde - kjender Jyderne paa
det nøieste, at Kongen ved en paatænkte Plans Iværk-
sættelse ikke vil vinde de sparsommelige Jyders Tak. De
have ventet noget ganske Andet af Regeringens Bestræ-
belser for at vedligeholde Besiddelsen af det magre Silke-
borg. De have ventet, at Reringen vilde fremme just
paa Silkeborg Oprettelsen af et Jernværk, efterat det
har viist sig, at der findes en stor Mængde Myremalm i
de tilstødende Hedeegne. Deres, desto værre altfor sang-
vinske [optimistiske], Forhaabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt,
at de troede, at de Undersøgeler, der anstilledes for at 
udvide Gudenaaens Seilbarhed stode i Forbindelse med
Jernværkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktikske
Sind en bitter Skuffelse om nogen Tid at se et konge-
ligt Slot prange [imponere], i Stedet for at høre de industrieuse
Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt, at
Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jagtens
Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsvin, hvoraf der ved
Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i Skovene,
ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man maatte i alt
Fald paany forplante dem derhen fra Lauenborg eller
Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves. Af Raadyr
Daadyr findes der for Øieblikket ikke mange, da de i 
Sommeren 1839 for Træplantningens Skyld bleve saa-
godtsom aldeles bortskudte og forjagede. Andejagten er  
derimod af Betydenhed; men paa Grund af Localiteterne
er den her saa besværlig, at der skal et stort Liebhaveri
til at finde Behag i den. Jeg er osv. 
                                                                 Deres
                                                                             J.

har siden Kongens sidste Ophold paa denne Gaard
saameget mere tildraget sig Folks Opmærksomhed, som 
det skal være mere end blot et Rygte, at Bygningen
stunder til [rykker nærmere] en væsentlig Omformning efter en allerede
dertil lagt Plan. At Beliggenheden af denne Eiendom
er ligesaa indtagende som Godsets Jordbonietet er slet,
dette er noksom bekjendt, hvilket meget træffende udfol-
dede sig ved den Samtale, som hendes Majestæt Dron-
ningen i afvigte Sommer havde havde med en Bondekone
fra Egnen ved Silkeborg, idet Dronningen ved at  beskue
Landskabets yndige Udsigt udbrød til Bondekonen: "O
hvor boer Du dog i en deilig Egn", hvortil Bondeko-
nen svarede sukkende: "Ja men hun maa troe, der 
er mæn skarp"; og virkelig havde Bondekonen i mate-
riel Henseende ikke Uret, thi Skarpheden gaar saa vidt,
at selve Eiendommen stedse for Statsgjeldsdirectionen
skal have afgivet betydelig Underbalance. I "Khvnsp."
har en Indsender, ved at udtale sig noget om denne
Eiendom, blandt Andet bemærket: "For omtrent 20
Aar siden overtog Statskassen Eiendommen, men den,
som troer, at Staten har spundet Silke ved Silkeborg,
feiler vistnok høiligen. Det vakte derfor almindelig Op-
sigt, at Regjeringen for nogle Aar siden viste fra sig
en bekjendt Jydsk Klædefabrikant, der fremstillede sig
som Liebhaver til Silkeborg, hvor han, i Betragtning
af den store Vandkraft, som der er til Disposition, og 
den ringe Arbeidsløn, hvormed Egnens beboere tage
tiltakke, agtede, ikke mindre i det Offentliges end i egen
Interesse, at anlægge et omfattende Klædemanufactur.
Endnu senere skal der forgjæves være gjort Regjerin-
gen antageligt Bud. Naar det erindres, at Liebhaver-
ne ikke have attraaet Silkeborgs henimod 5000 Tdr.
indtagende Skovstrækninger - hvis besiddelse af det
Offentlige paa et Strøg, hvor Skovvegetationen op-
hører, sikkert var meget ønskelig, og dog faaet afslag paa
deres Bud, saa er det vistnok ikke at undres over, om 
man i Jylland ikke vidste paa anden Maade at for-
klare Regjeringens Handlemaade, end ved at sætte Lid
til det Rygte, at Silkeborg var bestemt en Husaroffi-
ceer, der stod i nært Forhold til den afdøde Konge.
Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog neppe
for nu at omforme den til et kongl. Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De
hvorfor? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor
fattige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i
enhver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet 
Piquant; fordi Silkeborgs Bygninger ere af et saa 
snævert og indskrænket Omfang, at der behøves en
ganske overordentlig Tilbygning for at endog det Antal
Hoffolk, der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den
sædvanlige Comfort i nogenlunde Grad; og at hele
Hoffet maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart,
naar man ved, at der i en Afstand af en Miil findes,
med Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre
til Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles
forfalden og saa godt som ingen Have, og en Have er 
jo, som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, 
hvor meget det end Koster at anlægge og vedligeholde;
fordi en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Be-
veie, som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra 
alle nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paa-
vælte Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange
Steder næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde -
noget, jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end
een Gang har hørt Bønderne her beklage sig over det 
haarde Veiarbeide, naar enten Kongen eller en Prinds
var i Vente. Endnu kunne jeg anføre flere Grunde,
der oplyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silke-
borg til et kongeligt Slot; men jeg vil lade det beroe
ved dem, jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget
Christian den 8de til en saadan forøgelse af de kgl.
Slottes Antal, er mig, som aldeles fremmed for de An-
skuelser, der herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det
veed jeg, der lever i Folkets Midte og - selv jyde - 
kjender Jyderne paa det nøieste, at Kongen ved den 
paatænkte Plans Iværksættelse ikke vil vinde de spar-
sommelige Jyders Tak. De have ventet noget ganske
Andet af Regjeringens Bestræbelser for at vedligeholde
Besiddelsen af det magre Silkeborg. De have ventet,
at Regjeringen vilde fremme just paa Silkeborg Opret-
telsen af et Jernværk, efter at det har viist sig, at der 
findes en stor Mængde Myremalm i de tilstødende
Hedeegne. Deres, desto værre altfor sangvinske [optimistiske], For-
haabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt, at de 
troede, at de Undersøgelser, der anstilledes for at udvide
Gudenaaens Seilbarhed, stode i Forbindelse med Jern-
værkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktiske 
Sind en bitter Skuffelse, om nogen Tid at see et kon-
geligt Slot prange, i Stedet for at høre de industri-
euse Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt,
at Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jag-
tens Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsviin. hvoraf
der ved Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i 
Skovene, ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man
maatte i alt Fald paany forplante dem derhen fra Lau-
enborg eller Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves.
Af Raadyr og Daadyr findes der for Øieblikket ikke
mange, da de i Sommeren 1839 for Træplantningengs
Skyld bleve saagodtsom aldeles bortskudte og forjagede.
Andejagten er derimod af Betydenhed; men paa Grund
af Localiteterne er den her saa besværlig, at det skal
et stort Liebhaveri til at finde Behag i den.

     - Efterat Kolding Slot - hedder det i "Da-
gen" - i Aaret 1808 var afbrændt og ikke gjen-
opført, gives der ikke noget kongeligt Slot eller Pa-
lais i det udstrakte Nørrejylland, der kan afgive en 
passende Bopæl for Kongen, naar han i længere Tid
vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre sig
bekjendt med Landets Tilstand, samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for 
hvem Reisen til den fjerne Hovedstad ofte vilde
være en umulighed. Det opvakte derfor almindelig
Glæde blandt Jyderne, da Kongen under sit sidste
Opholde paa Silkeborg gav Haab om, oftere at ville
gjæste denne i Midten af Jylland, i en af Naturen 
med romantisk Storhed udstyret Egn, beliggende Gaard,
der er kongelig Eiendom, og som formedelst dens ud-
strakte Skove, hvis Konservation saavel med Hensyn 
til Landets Brændforbrug som af klimatiske Hensyn
er vigtig, er af Kongen erklæret for bestandig konge-
lig Domæne. Vaaningsbygningerne [stuehuset] paa Silkeborg
høre til de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun
udgjøre een Etage med tvende smaa Fløie i form af 
Taarne. For at gjøre det mulig for Kongen i læn-
gere Tid med Følge at opholde sig der, er der fore-
slaaet at forhøie Bygningerne med en Mezanin [indskudt]-
Etage.

              Hr. Redacteur!
Da det Blad, hvis Medarbeidere efter sigende holdes 
af Regjeringen, forgjæves havde søgt at bevise, - Gud 
maa vide, i hvilken hensigt - at det numeriske Tal af
kongelige Slotte er større i Storbritanien (med dets 26
Millioner Indbyggere) end i Danmark (med dets 2 Mil-
lioner), er det for nogle Dage siden faldet det ind at
give en Fortegnelse over vore "faa tilbageværende" kgl.
Slotte. Hint blad opregner 20 kgl. Slotte og Pa-
laier i Danmark, Hertugdømmerne fraregnede. Hvorvidt
dette Antal kan fortjene Prædicat af "faa", skal ogsaa
jeg "henstille til Nationens Bedømmelse", især naar det 
ikke glemmes, at "Dagen" har forbigaaet adskillelige Slotte
og Palaier, ikke blot i Jylland, saasom Palaierne i Fre-
dericia og Horsens, men endog i Kjøbenhavn selv lige
for Alles Øine, saasom Prinds Ferdinands og Prind-
sesse Julianes Palaier - en mærkelig glemsomhed hos
den docerende [opdragende] "Dag". Det er imidlertid ligesaa lidet
min Agt at gaa ind paa en Udvikling af det Misfor-
hold, som saaledes synes at aabenbare sig mellem Dan-
marks Slotte og dets Størrelse, som paa en Fremstilling
af de mange andre Betragtninger, der trængte sig ind
paa mig ved Gjennemlæsningen af hiin Fortegnelse og
de dertil knyttede høi-aristokratiske Bemærkninger. Jeg
skal derfor gjerne lade Forfatteren i "Dagen" Phanta-
sere mod dem, der ville at de existerende kgl. Slotte skulle
sælges, ja endog nedrives og synke i gruus; jeg skal
gjerne lade ham klynke over de svære tider, som have
ladet "den Mængde af Kongeborge, der, tildeels udmær-
kede ved deres Pragt og Bygningsmaade, prydede de
danske Sletter", forsvinde eller kun existere i Ruiner; jeg 
skal ikke stræbe at berøve ham den middelalderlige Tanke,
at ethvert Slots Nødvendighed er beviist, naar det kun
afgiver Bopæl for fornemme folk, eller naar dertil
knytter sig et historisk Minde (ret ligesom om Historien
forgik med Fæld paa Tag og Fag). Det er derimod
min Hensigt at omtale forfatterens Yttringer angaaende
Silkeborg: "Efterat Kolding Slot i Aaret 1808 er af-
brændt og ikke gjenopført, gives der ikke noget kongeligt
Slot eller Palais i det udstrakte Nørrejylland, der kan 
afgive en passende Bopæl for Kongen, naar han i læn-
gere Tid vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre
sig bekjendt med Landets Tilstand samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for hvem
Reiser til den fjerne Hovedstad ofte vilde være en Umu-
lighed. Det opvakte derfor almindelig Glæde blandt
Jyderne, da Kongen under sit sidste Ophold paa Silke-
borg hav Haab om oftere at ville gjæste denne i Mid-
ten af Jylland, i en af Naturen med Romantisk Storhed
udstyret Egn, beliggende Gaard, der er kgl. Eiendom og for-
medelst dens udstrakte Skove, hvis Conservation [bevarelse] saavel med
Hensyn til Landets Brændeforbrug som af climatiske Hen-
syn er vigtig, er af Kongen erklæret som bestandig kgl.
Domaine. Vaaningsbygningerne [beboelseshuse] paa Silkeborg høre til 
de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun udgjøre
een Etage med tvende smaae Fløie i Form af Taarne.
For at gjøre det muligt for Kongen i længere Tid med
Følge at opholde sig der, er det foreslaaet at for-
høie Bygningen med en Mezzanin [indskudt]-Etage." - Hvilke
Grunde, der kunne bevæge Kongen til at befale Silke-
borgs Omformning til et kongeligt Slot, ere mig ube-
kjendte; men at det ikke er dem, der findes anførte i "Dagen",
synes indlysende for Enhver, der kjender en Smule til 
Forholdene. Det er nemlig ikke let at indsee, hvorledes
Kongen paa sine Reiser for at gjøre sig bekjendt med
Jyllands Tilstand maa opholde sig i en saadan Afkrog
som Silkeborg, der ligger Fjern fra enhver Autoritet.
For at undersøge Forholdene maa han naturligviis gjøre
Reiser omkring i Provindsens forskjellige Dele, og ved
disse Reiser synes adgangen til hans Person bedst at 
være aabnet for den fattige, der fra Jyllands fleste
Egne med lige saa liden Bekostning kan reise til Hoved-
staden som til Silkeborg - hvis man endelig ogsaa i 
denne Sag vil lægge Vægt paa Audientsvæsenet. Der-
imod kan jeg tænke mig mangfoldige Grunde, som kunde
tale imod den omhandlede Omforming af Silkeborg,
hvorom der neppe endnu er tagen nogen definitiv Be-
stemmelse. Herved sigter jeg ikke blot til Iværksættelsen
af de saa stærkt fordrede [udfordrede] energiske Besparelser i flere Ud-
giftsposter, som henhøre under Hofholdningen. Det fo-
rekommer mig nemlig soleklart, at naar Hofftet forbru-
ger omtrent halvanden Million Rbd., hvoraf 200.000
alene anvendes til Vedligeholdelsen af de allerede tilvæ-
rende kongelige Slotte og Haver, maatte en Forøgelse i
disses Antal have mange finantsielle Betænkeligheder at
beseire. Slottenes og som følge deraf ogsaa Havernes
Forøgelse vil jo netop fremkalde det Modsatte af det,
alle Skatteydere have ønsket og endnu ønske; den maa
føre til Budgettets Forhøielse - i det mindste i een af 
de Brancher, hvor Besparelser ansees for iværksættelige.
Det er denne Betragtning, som paatrængte sig Jyderne,
da de erfarede, at Silkeborg skulde omdannes til et Kon-
feligt Slot i Stedet for til en mere praktisk almeennyttig
Indretning, enten til en Fabrik eller en Handelsplads.
Skal "Dagens" Beretning om "Jydernes almindelige
Glæde" derfor forstaaes om Glæde over Silkeborgs fore-
staaende Forvandling - og hvorledes skal den vel ellers
forstaaes her, hvor netop Talen er om denne Gjenstand?
 - da maa jeg tilskrive de lønnede Medarbeideres Beha-
gesyge denne Yttring. De kan jo imidlertid sige, at 
"Dagens" Ja er ligesaa godt som mit Nei. Denne Ind-
vending vil jeg med lethed gaae imøde. I den sidste
jydske Stænderforsamling fremkom den deputerede Koldbye
med et Forslag om at forvandle - vel at mærke ikke
anlægge derved - Silkeborg til en Handels- og Ladeplads.
Dette Forslags Iværksættelse vilde jo have udelukket
Slottets tilblivelse. Begge Forvandlinger ere uforene-
lige. Det forekommer mig nu indlysende, at hvis der 
havde hersket almindelig Glæde i Jylland over, at Kongen
vilde omdanne Silkeborg til et kongeligt Slot, maatte dog i det
mindste een deputeret - efter "Dagen" dog vel vil be-
tænke sig lidt, før den frakjender den jydske Stænderforsamling
al Folkelighed - have yttret sig mod Udførligheden af det 
anførte Forslag paa Grund af Kongens Hensigt at om-
forme Silkeborg til et Slot. Andragendet [ansøgningen] kom rigtignok
ikke under Comiteebehandling, men var det af hiin Grund
at det afvistes? Nei, det var fordi det først fremkom
den anden Decbr., og fordi Justitsraad Holm (der har
været Medlem af den Commission, som har nøiere under-
søgt Gudenaaens Seilbarhed, hvilket Forslag staaer i 
Forbindelse med en Fabriks eller Handelsplads's Anlæg-
gelse paa Silkeborg) bemærkede, at Sagen for Tiden var
under Overveielse i Collegierne. Desuden ere Jyderne
belærte af Erfaring. De vide, at der ikke blot er et di-
recte Budget, men ogsaa, at der gives et indirecte og at
dette sidste ofte er ligesaa vanskeligt at tilfredsstille som
det første. De vide, at det i nærværende Tilfælde giel-
der ikke blot om de Tusinder, Silkeborgs nye Indret-
ning og Vedligeholdelse vil medtage, de vide, at det 
gjelder ikke blot om Afsavnet af den Fordeel, Omegnen
muligviis kunne drage af et andet Arrangement med 
denne Gaard; de ere altfor vante til Ærgrelser og Vei-
arbeide ved kongelige Personers forventede Ankomst til
at de ikke skulde tænke paa det byrdefulde Arbeide, der
vil paavæltes dem ved at Hoffet stundom [sommetider] tager Ophold
paa Silkeborg. Byrdefuldt kalder jeg Arbeidet, fordi
de snevre Veie, der fra alle Kanter føre til Silkeborg, for
største Delen befinde sig i en for fornemme Vognes Be-
fordring ikkun [kun] maadelig Tilstand og fordi det paa Grund
af det bakkede og Couperede Terrain, ere saare vanskelige
at holde i vedbørlig [ordentlig] Stand, og fordi de omkring Silke-
borg beliggende Egne ere langtfra at kunne kaldes vel-
havende og kun saare tyndt befolkede. (Saaledes findes
der ikke nogen Bondeby nærmere ved Silkeborg end
omtrent 1 Miil.) Det er disse oekonomiske Betragt-
ninger, som efter min Overbeviisning bør have stor Vægt
hos Enhver, hvem det er klart, at Fyrsterne ikke blot be-
høve et Folks Penge, men ogsaa dets Hengivenhed. Thi
uden denne er selv en lille Krone altfor tung, og derfor
vil ingen forstandig Fyrste opgive ikke en Gang den 
mindste Deel heraf for et Slot. Fyrsternes største Rig-
dom bestaaer i deres Folks Rigdom, men et Slot mere
eller mindre - hvad gavner det den, hvis Forretning
er at regere? - "Dagen" beretter, at Fløiene paa Sil-
keborg have Form af Taarne. Jeg har været Snese
Gange paa Silkeborg, og dog aldrig opdaget denne Taarn-
form, men "Dagen" har vel havt Syner, thi efter hvad
jeg har hørt, skal det være foreslaaet at anbringe Taarne
paa den. - Endnu maa jeg gjøre Dem, og, om De vil, 
"Kbhvnspostens" Læsere, opmærksom paa den Beretning i
"Dagen", at Kongen har erklæret Silkeborg for bestan-
dig kongelig Domaine. "Ifølge Kongeloven har Kongen
vistnok fuld Eiendomsret over Statskassens Domainer.
Og der er vel ogsaa i Fortiden Exempler at opvise paa,
at det, der fra først af var Statens Eiendom, er ved en 
eensidig Handling fra Kongens Side gaaet over til at 
blive den kongelige Families Private Eiendom. Men
derfor bliver det dog altid et mærkeligt Præcedents [retningslinje], som
Christian den Ottende her skulde have givet; thi det 
har altid været anseet for en ufravigelig Sætning, at de
Godser, som Staten har overtaget for Gjeld - saaledes
som Tilfældet er med Silkeborg - skulle afhændes til 
Statens Fordeel, saasnart dette kunde skee paa antagelige
Vilkaar. Fra denne Sætning er der altsa gjort Undta-
gelse, hvorved Statens Activmasse er formindsket i samme
Forhold, som de til Hofholdningen henlagte Udgifter ere
tiltagne. I en Constitutionel Stat kunde Sligt ikke skee
uden Stændernes Samtykke. Jeg er osv.    Deres

     Silkeborg. Hvor længe man endog har 
været vænnet til at see Besynderligheder i visse
Blade, saa kan man dog ikke andet end forundres
over deres Uudtømmelighed i at opfinde selvgjorte
Argumenter, skjøndt de maa forudsee, at disse ikke
længer ville blænde neppe den flygtigste Læser. Vi
have saaledes i en tidligere artikel berettet, at Silke- 
borg Hovedgaard med underliggende Gods var gaaet
over til at være en Domaine, og at det havde vakt
en almindelig Glæde i Jylland, at der var Udsigt til,
at Kongen oftere vilde vælge sit Ophold paa denne
Gaard. At dette sidste ikke skulde være Jydernes 
Ønske, har en sig kaldende Jydsk Correspondent villet
godtgiøre derved, at den Deputeret (Kolbye) i sidste
Viborgske Stænderforsamling fremsatte et Forslag og
at forvandle Silkeborg til en Handels- og Ladeplads,
hvilket jo vilde have udelukket denne Gaards Be-
stemmelse til et kongeligt Slot. Correspondenten
raisonnerer da som saa, at hvis der havde været en 
almindelig Glæde i Jylland over Kongens overom-
talte Hensigt, da maatte i det mindste een Deputeret
af denne Grund have yttret sig mod Forslaget, thi
ellers maatte det jo have Udseende af at Jyderne
ønskede Gaarden en anden Bestemmelse end til kon-
gelig Bopæl. Rigtignok blev Forslaget aldeles af-
viist af Stænderforsamlingen, men der var dog In-
gen ligefrem modsagde Proponenten - og den som
tier, samtykker. Ligesaa interessant og med lige saa 
stor logisk Stringents gjennemført er Corresponden-
tens anden Demonstration: Silkeborg er overtaget af
Staten for tilgodehavdende Penge, følgelig maa den 
atter afhændes, for at faae disse Penge ind igjen,
afhændes den ikke, tabes Pengene; men hvad værre
er, den er erklæret for "kongelig Domaine", og det er
da alene efter Ordene indlysende for Enhver, at en 
"kongelig" Domaine ikke er Statens: rigtignok have
vi seet, at der paa Finantsoversigten er anført Ind-
tægter af Domainer, men dette er rimeligviis et af 
de Syn, vi efter Correspondentens Mening undertiden
skulle have. Vi maa imidlertid ærligen bekjende, at  
vi ikke kunne sammenrime disse tvende Beviisførelser.
Skal det være et almindeligt Folkeønske i Jylland,
at Silkeborg forvandles til en Handelsplads, fordi
en Deputeret fremsætter et Forslag herom, hvilket
ganske falder igjennem, hvorledes skal da dette Folke-
ønske forenes med det, efter Correspondentens Forsik-
ring, ligesaa almindelige Folkeønske, at denne Gaard
maa blive afhændet, thi Afhændelsen maa jo dog
udelukke dens Forvandling til en Handelsplads, da
det ikke er givet, at Kjøberen vil give sig Samtykke
hertil. Saa vidt hvad Corresponten angaar.
     Med Hensyn til selve Sagen maae vi gjentage,
hvad vi tidligere have yttret, at det ikke kan ansees
uden Interesse for en saa vidtudstrakt og fra Resi-
dentsstaden fjerntliggende Provinds som Jylland, at 
dens Beboere for en Tid kan lettes Adgang til Kon-
gens Person, samt at det ikke er uden oekonomisk Vig-
tighed for denne Provinds, at Regjeringen søger at 
conservere [bevare] saa mange Skove som muligt saa Høi-
ryggen af Jylland til Værn for den østlige Deel af
Landet mod den ødelæggende Vestenvind, og tillige at
sikre Forbruget af Brænde og Bygningstømmer.
Ved en fri Disposition over Grunden kan staten derhos
tillige sætte sig i Stand til at fremvirke en Hensigts-
mæssig Benyttelse af de Naturfonds af Mineralriget,
saasom Myrejern, Bruunkul m. m. samt den til Fa-
briksdrift vigtige Vandkraft, der findes paa Silkeborg
Gods. Sluttelig skulle vi endnu tilføie, at det alle-
rede ved kongelige Resolutioner af 29de August 1837
og 7de Februar 1840 var bestemt, at Silkeborg med
tilliggende skulle consereveres [bevares] som kongelig Domaine.
det vil sige, ikke skulde søges afhændede, men bevares
som Statens Eiendom, samt at det nu under 
13de d. M. er bestemt, at Eiendommen skal over-
tages af Finantskassen for den Sum, hvorfor den stod
i Statsgjældens Bøger eller 180,000 Rbd., hvorhos
den dog indtil videre vedbliver at staae under samme
Tilsyn og Bestyrelse som hidtil.

     Allerede ved Kgl. Resol. af 29de Aug. 1837
og 7de Febr. 1840 var det bestemt at Silkeborg
Hovedgaard med underliggende Gods ikke skulde af-
hændes men bevares som Statens Eiendom. Frem-
deles er det under 13de ds. allernaadigst bestemt, at 
denne Eiendom skal overtages af Finantskassen for
den Sum, hvorfor den stod i Statsgjeldens Bøger
eller 180,000 Rbd., hvorhos den dog indtil videre ved-
bliver at staae under samme Tilsyn og Bestyrelse
som hidtil.

     Det herlige Punct Silkeborg, saa fortjent yndet af 
Regentparret, synes nu ikke d. A. at skulle istandsættes
til Beboelse for den Kgl. Familie til Ophold blandt Jy-
derne. Skulde den Plan gaae ind, da er det vist at 
Jyderne høilig derover maa sørge, the see vi hen til Col-
ding Slot, og dette skulde istandsættes, da vilde saadant
være forbunden med langt større Bekostning end Forbe-
dringer ved Silkeborg, og det var dog paa Udkanten
af Provindsen, hvorimod Silkeborg ligger i Landets Midte
mellem folkelige Byer. Her vilde Kongen med liden Be-
kostning kunde søges under sit Ophold her, og hvor vig-
tigt maatte det ikke være for Jyllands Beboere, af og 
til at see Kongen i Middelpuncten af Provindsen. Inter-
essen for denne forsømte herlige Provinds vilde meer og 
meer vækkes, til Velfærds Opkomst saavel for Byerne
som for Landet, og enhver Beboer i denne Provinds maa
af Hjertet ønske, at Kongen ikke vilde, for at skaane en
Udgift for Staten, lade Goder tabes for en Provinds,
der rigeligen fortjener allerhøieste Opmærksomhed.

     Udnævnelse. Under 15de d. M. har Hs. Maj.
Allern. Udnævnt Forstcandidat J. G. Nyholm til Skov-
rider ved Silkeborg Skove.

     - Angaaende Himmelbjergfesten har Red. fra en
af sine venner modtaget følgende Skrivelse:
     "Den første større Sammenkomst paa Himmelbjerget
fandt Sted den 1ste August 1839. De Bestræbelser, som
Flere, navnligen Pastor Steen Steensen Blicher, gjorde
for at bringe en lignende Sammenkomst i Stand den 
1ste August f. A. mislykkedes tildeels, deels formedelst [pga.]
Kongens Nærværelse paa Himmelbjerget et Par Dage
forud, dees formedelst den kgl. Families Ophold paa 
Silkeborg. Den Idee, som ligger til Grund for Himmel-
bjergfesten, er imidlertid bliven mere populair og har 
fundet Efterlignelse andre Steder, f. Ex. paa Bulbjerg
og ved Restrup paa det Sted, hvor Nørreriis har staaet.
Allerede af den Grund var det at vente, at der iaar vilde sam-
les en betydelig Mængde Mennesker paa Danmarks høieste
og maaske skjønneste Punkt *). Efter en Opfordring af 
Steen Blicher om at udsætte Sammenkomsten til den 3die
August (fordi den første indtraf paa en Søndag), indfandt
sig en betydelig Forsamling fra Landets forskjellige Egne
og Dele. Om Formiddagen holdtes flere Taler, saasom 
af de jydske Stænderforsamlingers hidtilværende Alders-
præsident, Kammerraad Wulff, om Stænderinstitutionens
Betydning og hurtige og væsenlige Udvikling, af Adjunct
Snedorf Birch om den 28de Mai. Da vi troe, at denne
Tale vil læses med Fornøielse af Flere, tage vi ikke i
Betænkning at aftrykke den:
(Talerne kan læses i den originale vedhæftede fil)

*) Ifølge de idag hidkomne jydske Aviser har Antallet af de
Tilstedeværende været mellem 3 og 4000.

     - Hs. Majestæt Kongens Reise er foreløbig bestemt, som føl-
ger: Onsdag den 30te  Juli med "Ægir" til Aarhuus, om Aftenen til
Skanderborg; Torsdag den 31te om Eftermiddagen til Silkeborg;
Fredag den 1ste August paa Silkeborg; Løverdag den 2 til Ringkjø-
bing; Søndag den 3 i Ringkjøbing; Mandag den 4 til Ribe; Tirs-
dag den 5 til Tønder; Onsdag den 6 til Føhr.

     Den 4de og 5te dennes holdt Conferentsraad og Can-
cellideputeret Lange, Conferentsraad og deputeret [delegeret] i det 
kgl. G. Told-Kammer og Commerce-Collegium Garlieb,
og Statsraad samt Deputeret i det kgl. Rentekammer
Unsgaard, efter kongelig Befaling, en Commissions-
samling paa Silkeborg, i Overværelse af samtlige Lo-
cal-Autoriteter, for at udarbeide Forslag angaaende de
Betingelser, under hvilke et Kjøbstad-Anlæg ved Silkeborg
kunde være at tillade, saavelsom angaaende hvorledes dette
Anlæg i det Hele kunde reguleres. Saavidt vides, er det 
allerede bragt dertil, at det snart vil kunne ventes Hs.
Majestæt forelagt.

     Under 15de d. M. har Hs. Majestæt benaadet 
Medeier og Bestyrer af Fabrikanlæggene ved Silkeborg,
M. Drewsen, Fabrikeier i Hammerum Herred Clas-
son, og Eier af Dampmeelmøllen i Altona, Agent
Lange, med den ved Rscr. 24de Juli d. A. an-
ordnede Fortjenestemedaille i Guld, med Tilladelse til 
at bære samme.

          indehol-
der "Col. Tid". Følgende interessante Efterretninger:
     Paa det kongelige Rentekammers allerunderdanigste
Forestilling [vurdering] behagede det Hans Majestæt Kongen under
17de September 1844 allernaadigst at beordre Depute-
ret i det danske Cancelli, Conferentsraad Lange, Depute-
ret i General-Toldkammer- og Commerce-Kollegiet, Con-
ferentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en Commis
sion, for efter Overveielse med alle Vedkommende at med-
dele et allerunderdanigst Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at til-
lade og til Reguleringen af dette Anliggende i det Hele.
     Efterat Commissionen foreløbig var bleven enig om 
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af denne
Sag formeentlig burde gaae ud, blev en Plan i Over-
eensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet Amtmanden
for Skanderborg Amt, Kammerjunker Lindholm, Her-
redsfogden i Hjelmslev-Gjern Herreder, Justitsraad Blich-
feldt, Major Schlegel af Ingenieurcorpset, Herredsfog-
den Lysgaard-Hids Herreder, Justitsraad Holm, Her-
redsfogden i Thyrsting-Vrads Herreder, Cancelli-Raad Hun-
derup (der nylig er forflyttet fra Hammerum Herred),
Districtsprovsten i Hjelmslev-Gern Herreder, Schinnerup,
samt Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad,
Amtsforvalter Bindesbøll. Commissionen antog nemlig,
at disse Mænd deels med Hensyn til deres Embedsstil-
ling, dels med Hensyn til deres nøie Kundskab til For-
holdene, kunde forudsættes at være fortrinlig istand til 
saavel at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Com-
missionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ning om de Punkter, der fornemmelig [først-og-fremmest] maatte komme i
Betragtning under den locale Forhandling. Derhos [derudover] ind-
bød Commissionen fornævnte Mænd til et Møde paa
Silkeborg, for i Forening med Commissionen nærmere
at drøfte samme. Dette Møde, under hvillket Hiin Plan
blev lagt til Grund for Forhandlingerne, og til hvilket
samtlige de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad 
Bindesbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev af-
holdt 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige Allerunderdanigste Forslag.
     Commissionen bemærkede foreløbig, at ligesom allerede 
under den tidligere derom førte Correspondence Plurali-
teten [flertallet] af de locale Embedsmænd havde anerkjendt Vigtig-
heden af at der blev oprettet en Handelsplads ved Silke-
borg, saaledes var det ogsaa Commissionens Overbeviis-
ning, der endmere var bleven bestyrket ved Resultatet af 
de nu stedfundne Forhandlinger, at de i de locale For-
hold begrundede Betilngelser for en Kjøbstads Opkomst i 
en ikke ringe Grad her var tilstede, medens det fornem-
melig maatte tilskrives Savnet af et beqvemt Afsætnings-
sted for Landmandens Producter, at Landbruget i denne 
Deel af Landet endnu staaer saalangt tilbage, samt at 
andre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles forsømte
eller i alt Fald ikke drives i det Omfang og med den 
Fordeel, som under mere begunstigende Omstændigheder
vilde være Tilfældet.
     Specielt bemærkede Commissionen med Hensyn til Lo-
calforholdene, at Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Her-
red, Skanderborg Amt, er beliggende i en Afstand af 
omtrent 12 Mile fra Ringkjøbing, 6 Mile fra Horsens,
6½ fra Aarhus, 7½ fra Randers, 5½ fra Viborg og 
4½ fra Skanderborg, og at Etablissementet vilde erholde [få]
et naturligt Opland med en Befolkning af c. 24,000
Mennesker, der i det Hele ere velstaaende og allerede
udmærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel Virk-
somhed, men som nu med betydelige Bekostninger maae
forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder, fornem-
melig enten ad Gudenaa til Randers eller pr. Axe [hjul] til 
Aarhuus. Silkeborg er derhos [derudover] omgivet af betydelige
Skovstrækninger og udstrakte Søer, der lette Communi-
cationen med Oplandet, idet de ere indbyrdes forbundne med
Landets største og saa at sige eneste Vandvei, Gudenaa, der 
egner sig til Pramfart paa en Distance af 10 Mile indtil
Randers og i den modsatte Retning omtrent 3 Mile til 
Knudsbro. Til begge Sider vil Aaens Seilbarhed yder-
ligere kunne forbedres og saaledes omsider fremskaffes en
indre Communication tilvands imellem Skanderborg og 
Randers, der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med
Kattegattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjø-
bing, der ifølge allerhøiste Resolution [erklæring] af 8de Februar
1844 skal lægges over sammes Grund, kommer istand,
ved denne Vei vil blive sat i Forbindelse med Jyllands
Øst- og Vestkyst, og saaledes ogsaa vil kunne komme til 
at danne et naturligt Oplagssted for Varer, der forsen-
des mellem disse tvende [to] Kyster.
     Men uagtet disse saa heldige locale Forhold, lod det 
sig dog naturligviis ikke med Sikkerhed forudsige, om 
Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed, og un-
der denne Uvished samt forinden Erfaring havde bekræf-
tet Planens Hensigtsmæssighed, ansaae Commissionen det 
for betænkeligt, strax at organisere Pladsen som egentlig
Kjøbstad, hvorimod den troede, at man hellere burde følge
en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstad-Anlæget foreløbig kun forberedtes ved paa den 
ene Side at anvende de Midler, som kunne befordre [fremme] Op-
naaelsen af Øiemedet [formålet], medens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes at stille sig derimod, søg-
tes fjernede. 
     Ved Planens Gjennemførelse maatte der iøvrigt væ-
sentligt tages Hensyn til det af det kongelige Rentekam-
mer ifølge allerhøieste Approbation [godkendelse] med Brødrene M. og
C. Drewsen trufne Arrangement, ved hvilket disse, un-
der forskjellige nærmere Bestemmelser havde erholdt [fået] deels
i Arvefæste Ret til Afbenyttelse af Vandkraften ved
Silkeborg Stigbord, med Reservation af 20 Hestes Kraft
til et Jernværk  eller et andet Fabrikanlæg og det fornødne
Vand til et Sluseværk, foruden nogle Grundstykker, navn-
lig paa den østre Aabred, deels i Forpagtning paa 50
Aar fra 1ste Mai 1844 samtlige Bygninger og de øv-
rige Silkeborg tilliggende Jorder, med Undtagelse af 
Hovedbygningen og nogle Oeconomibygninger, samt Hau-
gen med tilligende Lund og Vænger, dog med Forplig-
telse til deraf at afgive indtil 50 Tdr. Land Eng og al 
den Jord, som maatte behøves til det paatænkte Kjøb-
stadanlæg. Idet der i Medfør heraf vilde kunne dispo-
neres over et passende Areal i Faveur af Nybyggerne,
medførte det ommeldte Arrangement den Fordeel, at der 
i den af Brødrene Drewsen etablerede Papirfabrik alle-
rede haves et Støttepunkt for den vordende By, og i de
ved denne beskjæftigede Arbeidere og det iøvrigt derved
ansatte Personale de første Elementer til Pladsens til-
kommende Befolkning.
     Idet Commissionen derefter gik over til nærmere at 
udvikle Detaillen af den af samme lagte Plan til Han-
delspladsens og dens Forholds Regulering, udtalte
den sig:
     A.  Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor 
           Handelspladsen formeentlig rettest bør anlægges,
           dens Størrelse, Inddeling m.v.
     Efter nøieste Overveielse og anstillet local Undersø-
gelse under det paa Silkeborg afholdte Møde, formeente
Commissionen, at Vestermarken, der udgjør et Areal af 
c. 250 Tdr. Lands Størrelse og støder op til Langsøen,
vilde være bedst skikket [egnet] til Anlæget, og troede Navnlig af 
de tvende [to] Pladse, hvorom der kunde være Spørgsmaal,
at burde foretrække den paa den Nordvestlige Side af 
Hovedgaardsbygningen ned mod Langsøen beliggende 
Plads. Ifølge de paa Silkeborg stedfundne Forhandlin-
ger blev det anseet for rettest, at man foreløbig, under 
Forbehold af Udvidelse, forsaavidt dertil findes Anled-
ning, og hvorfor fra Terrainets Side Intet er til hin-
der, indskrænkede sig til paa denne Plads at afsætte circa
30 større eller mindre Byggepladse, efter de forskjellige
Næringsbrug, med tilhørende Haugeplads af i Alminde-
lighed 2 Skpr. Land. De til Handelsetablissementer be-
stemte Pladse antoges at burde udlægges efter en større
Maalestok, norden for Landeveien og nærmest Langsøen.
Endvidere vedtoges det, at Plads burde reserveres til
Toldbodbygning, samt Kirke-, Thing- og Arresthuus, i 
den Forudsætning at derom i sin Tid vilde blive Spørgs-
maal, ligesom og at der langs Langsøen burde forbehol-
des en Plads til offentlig Lade- og Losseplads, c. 400
Al. Lang og 50 Al. bred. Det blev derhos [derudover] af Forsam-
lingen anerkjendt som særdeles ønskeligt, at den nye Ho-
landevei kunde gives en saadan Retning, at den tillige
kunde tjene til Hovedgade for Byen.
     Efter Commissionens Opfordring udarbeidede Inge-
nieurmajor Schlegel en Plan til den vordende [blivende] Handels-
plads, hvilken Commissionen anbefalede til allerhøieste
Approbation [godkendelse], dog saaledes, at derved ikke afskjæres Ad-
gang til deri at gjøre Smaaforandringer, navnlig i Hen-
seende til de afsatte Grundes Størrelse og Fordeling.
Derefter vil Byens vestlige Deel, for hvilken ingen be-
stemt Grændse er afsat, omfatte de nye Etablissementer
og dens østlige Deel det Drewsenske Fabrikanlæg, saa-
ledes som dette er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] udvidet, tilligemed samtlige Vaaninger [boliger], som ere
eller maatte vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikens 
Betjente og Arbeidere, mod hvis indlemmelse i den nye
Commune Fabrikør M. Drewsen, der efter Opfordring
var tilstede i Forsamlingen, Intet havde at erindre.

     (Fortsat fra Lørdags-Nummeret).
     B. Angaaende Betingelserne for Nybyggerne Ned-
     sættelse paa Pladsen.
     Uagtet Commissionen ingenlunde miskjendte de Fordele,
som en ubunden Frihed for Alle og Enhver til at ned-
sætte sig paa Pladsen, og der at drive de Kjøbstæderne
i Almindelighed forbeholdte Næringsveie, navnlig Handel
og Haandværk, vilde kunne medføre, saa fandt den dog
fra andre Sider derved ikke faa Betænkeligheder. Com-
missionen ansaae det navnlig for et væsentlig Middel til 
at sikkre Plandens heldige Fremgang, at den oprindelige
Stamme af Pladsens Beboere kom til at bestaae af dyg-
tige og nogenlunde vederhæftige Folk; det befrygtedes
at man, ved at aabne en ubunden Concurrence, vilde ud-
sætte sig for, at en Mængde Individer, der vare uden
Ressourcer, saavel fra Formuens som fra Dygtighedens Side,
strax vilde sammenstrømme til Pladsen, lokkede saavel af 
Nyhedens Interesse, som af de Fordele og navnlig den let-
tere Adgang til Grundbesiddelse, som indrømmedes Nybyg-
gerne. Med en Befolkning af slige Individer lod sig
imidlertid intet Gavnligt udrette; det var at befrygte, at 
flere af dem endog snart vilde blive nødsagede til at søge
offentlig Understøttelse, og deres Skjebne, hvis rette Aar-
sag de Færreste vilde være i stand til at erkjende, vilde
let afskrække hiin mere agtbare Klasse fra der at ned-
sætte sig, saa at altsaa hele Planen stod Fare for aldeles
at mislykkes.
     Adgangen til at nedsætte sig paa Pladsen burde der-
for, efter Commissionens Formening, være underkastet
visse Indskrænkninger, og af de flere Alternativer, blandt
hvilke man i saa Henseende havde Valget, troede Com-
missionen at burde foretrække Bevillingssystemet, som det
eneste, ved hvilket man tilbørlig vilde kunne betrygge sig
med Hensyn til Vedkommendes Personlighed, og under
hvis Anvendelse der, naar det udøvedes vel med Vaer-
somhed, men tillige med tilbørlig [passende] Liberalitet, vilde kunne
opnaaes en ønskelig og derhos [derudover] en mere betydende Concur-
rence end under en fuldkommen Frihed for Alle og En-
hver til at nedsætte sig paa Pladsen.
     Imidlertid maatte det erkjendes, at Bevillingssystemet
saafremt det ikke blev noget modificeret i Faveur af de
Beboere, som havde opført Bygninger, vilde kunne af-
holde Mange fra at nedsætte sig paa Pladsen, og der 
opføre Vaaninger [boliger], idet det nemlig maatte befrygtes, at 
disse ei kunde ventes afsatte til antagelig Priis, naar
Eieren senere ved Døden afgik eller bestemte sig til at 
forlade Pladsen, og det blev derfor bragt i Forslag, at 
der maatte gives Tilsagn om, at den, der tilforhandler
sig Bygningen af vedkommende Bevillingshaver eller den-
nes Bo, kunde erholde [få] dennes Bevilling ombyttet til 
at gjælde for sin Person eller en lignende Bevilling, naar 
han iøvrigt var qvalificeret til at udøve saadant Nærings-
brug.
     Fra Bestemmelsen om Nødvendighed af Bevilling for-
meentes dog, saalænge Pladsen ikke har faaet egentlige
Kjøbstadrettigheder, hensigtsmæssig at maatte undtages de
Haandværkere og andre Næringsbrugere, som ellers frit
kunne nedsætte sig overalt paa Landet, og indtil en saa-
dan Forandring i Pladsens Organisation foregaaer, maatte
de concessionerede [bevilgede] Landhaandværkere ogsaa frit kunne ar-
beide for Indvaanerne paa Pladsen.
     Hvad angaaer dem, der maatte attraae [ønske] at nedsætte sig
paa Pladsen uden at drive Næringsbrug, f. Ex. Capita-
lister, Pensionister, m. m., da ansaaes det som en Selv-
følge, at dette maatte staae dem aabent, og at de, naar
de opførte Bygninger, maatte erhverve de Nybyggerne
i Almindelighed indrømmede Rettigheder, uden at nogen
særlig Bestilling i denne Henseende var fornøden.
     Uagtet det derhos [derudover] vistnok ikke burde bestemmes, hvor
mange Næringsbrugere af enhver Art der kunde tilstedes,
saa antages det dog at burde udtales som Hovedprincip,
at, saalænge Næringsdriften endnu ikke paa Pladsen er
ordnet paa samme Maade som i Kjøbstæderne, ikke flere
bevilges end Egnens og Pladsens Tarv [gavn] til enhver Tid
tilsteder.
     Med Hensyn til de Data, der komme i Betragtning
ved Bedømmelsen af hvorvidt Vedkommende er qvalificeret
til at meddeles en Bevilling til Udøvelsen af et vist Næ-
ringsbrug, bemærkedes det, at den i Forordningen af 
23de Marts 1827 § 8 indeholdte Regel for Meddelelsen
at Bevillnger til Haandværksdrift paa Landet ikke in casu [i dette tilfælde]
burde være fremherskende, men at, om end duelige Land-
haandværkere ikke burde udelukkes, dog solide Haandvær-
kere, der allerede have været bosatte i Kjøbstæder, eller
i al Fald der ere oplærte, burde komme i fortrinlig
Betragtning. Uagtet derhos [derudover] Vedkommendes Duelighed
i Forbindelse med Hans oekomiske Forfatning, burde 
være Hovedmomentet ved Afgjørelsen til Spørgsmaalet
om en Bevillings Meddelelse, saa antages det dog, at
Tilladelse til at holde Svende og Drenge ordentligviis
alene burde meddeles dem, som havde gjort Mesterprøve.
Hvad Handlende betræffer, maatte der fornemmelig være
at tage Hensyn til, at de Paagjældende ere retsindige,
duelige og vederhæftige Mænd, der allerede havde dre-
vet i Særdeleshed Producthandel, hvorom der her navn-
lig vil blive Spørgsmaal, i nogenlunde Omfang.
     Med Hensyn til Spørgsmaalet om, af hvem Bevil-
lingerne burde meddeles, da formeentes det, at Bevillin-
ger til Næringsbrug, til hvis Udøvelse paa Landet
eller i Kjøbstæderne Bevillinger hidtil ere udfærdigede
gjennem vedkommende Collegier, ogsaa for Handelsplad-
sens Vedkommende derigjennem burde meddeles, men at
derimod Commissionen, saafremt det maatte bifaldes at 
den indtil videre forblev i Function, kunde, paa Grund
af Forholdenes særegne Beskaffenhed, bemyndiges til at 
udfærdige saadanne Bevillinger til Haandværks- og andre 
Næringsbrug, som ellers henhøre under den locale Øv-
righeds Ressort.
     Iøvrigt troede Commissionen at burde anbefale, at de 
omhandlede Bevillinger maatte meddeles paa ustemplet
Papir og uden Betaling, samt at de clausuleredes der-
hen, at de skulde ansees ugyldige, saafremt det Nærings-
brug, hvorpaa Bevillingen lyder, ikke var etableret inden
en nærmere bestemmende Tidsfrist.

(1 - del, denne artikel er 2-delt pga. længden.)
     "Kollegial-Tidende" for i Løverdags meddeler
følgende kongelige Kundgiørelse angaaende Oprettelsen
af en Handelsplads paa Silkeborg i Jylland:

     "Vi bifalder allernaadigst, at der ved Hovedgaar-
den i Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skan-
derborg Amt i vort Land Nørre-Jylland maa oprettes
en Handelsplads under følgende Bestemmelser:

I. Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor
     Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse,
                    Inddeling m. v.
     1) Bemeldte Handelsplads bliver at anlægge paa
Hovedgaardens Vestermark og navnlig paa den Deel
af samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlægget i det Væsentlige tages Hensyn til
den af Major Schlegel af vort Inginiørkorps udar-
beidede Plan, hvilken vi allernaadigst approberer [godkender].
     2) Medens ovennævnte Plads vil komme til fore-
løbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden at der 
dog endnu for samme afstikkes bestemte Grændser,
idet Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen
forbeholdes [reserveres], skal Byens østlige Deel omfatte det Drew-
senske Fabrik-Anlæg, saaledes som dette nu er opført
eller i sin Tid yderligere maatte vorde [blive] udvidet, tilli-
med samtlige Vaaninger [boliger], som i Eet og Alt bliver at indbefatte un-
der Byen.
     3) Da den ny Hovedlandevei, der i Følge vor 
allerhøieste Bestemmelse skal anlægges fra Aarhuus
til Ringkjøbing over Silkeborg, ved den under Nr. 1
bifaldte Plan er givet en saadan Retning, at den 
danner Byens Hovedgade, vil vi have vort Ingeniør
korps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jordar-
beide paa denne Vei, forsaavidt den fører igiennem
Byen, snarest muligt vorder [bliver] udført.

II. Angaaende Betingelserne for Nybyggernes Ned-
                        sættelse paa Pladsen.
     4) Uagtet der paa bemeldte Handelsplads skal 
kunne udøves alle de samme Næringsbrug, som ellers
i Almindelighed er Kiøbstæderne forbeholdte, saa skal
dog de Næringsbrugere, som der attraaer [ønsker] at nedsætte
sig, for at drive saadan Næring saalænge Pladsen
ikke endnu definitivt er organiseret som Kiøbstad,
dertil erhverve Bevilling. Herfra undtages dog de
enkelte Haandværkere og andre Næringsbrugere, som 
i Følge de gieldende Regler frit kan nedsætte sig
overalt paa Landet og der udøve deres Bedrift; thi
disse skal ogsaa være berettigede til at nedsætte sig
paa Handelspladsen og uden særlig Bevilling der at 
drive bemeldte Næringsbrug med samme Frihed
som andetsteds paa Landet, saa længe Pladsen endnu
ikke har erholdt [fået] Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder;
saalænge skal ogsaa de Koncessionerede Landhaand-
værkere frit kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere].
     5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige
Regler erhverves i vort danske Cancelli, vort Rente-
kammer og vort Central-Toldkammer- og Kommerce-
Kollegium af dem, der paa slige Næringsbrug vil 
etablere sig paa Landet og som tildels ogsaa udfor-
dres til sammes Udøvelse i Kiøbstæderne, vil ogsaa
for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge i 
det Regierings-Kollegium, under hvis Ressort samme
henhører; dog har vedkommende Kollegium, forinden
nogen saadan Bevilling meddeles, hver Gang desan-
gaaende at korrespondere med den nedenfor nævnte
Regulerings-Kommission. Derimod vil saadanne
Bevillinger til Haandværks- og andet Næringsbrug,
som ellers henhører under lokale Øvrigheds Res-
sort, være at ansøge hos den af os under 17de Sept.
1844, for at giøre Forslag til Pladsens Regulerings-
nedsatte Kommission, der indtil videre skal forblive i
Funktion.
     6) Med Hensyn til de personlige Kvalifikationer,
hvorefter de paagieldendes Adkomst til at meddeles
en ansøgt Bevilling bliver at bedømme, maa iagtta-
ges, at uagtet [selvom] duelige Landhaandværkere ikke derfra
skal udelukkes, vil dog solide Haandværkere, der alle-
rede har været bosatte i en Kjøbstad eller i alt Fald
der er oplærte, være at tage i fortrinlig Betragtning.
At de paagiældende har giort Mesterstykke, endte det 
laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes]
i Kiøbstæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at an-
see som en anbefalende Omstændighed, men dog ikke
som saa afgiørende, at Andre skulde udelukkes, der 
ikke har aflagt saadan Prøve, naar de paa andre
Maader fyldestgiørende kan legitimere deres Duelig-
hed og at deres økonomiske Forfatning er af den 
Beskaffenhed, at de ikke lettelig er udsat for at falde
det Offentlige til Byrde. Imidlertid vil dog ordent-
ligviis allene de Haandværkere, som havde aflagt
Mesterprøve, være at meddele Bevilling til at holde
Svende og Drenge, med mindre der maatte findes
Anledning til at meddele Een ellen Anden blandt
de, som ikke er i dette Tilfælde og som i Reglen
kun erholder [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder
særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hovedfor-
maalet med Pladsens Oprettelse er at skaffe Beboerne
i det indre af Jylland en lettere Adgang til Afsæt-
ning af deres Produkter, bliver der, ved Meddelelse
af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at tage
nøie Hensyn til, at slige Bevillinger kun forundes
solide og dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der 
allerede tidligere har siddet i en omfattende Virksom-
hed og navnlig beskæftiget sig med Produkthandel. I 
ethvert Tilfælde vil der ved Bevillingernes Medde-
lelse være at tage væsentlig Hensyn til, om Vedkom-
mende er villige og har Evne til at opføre de til deres
Etablissement fornødne Bygninger paa Pladsen.
     7) Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen,
eller ved Døden afgaaer, vil han eller hans Bo, saa-
længe Pladsen ikke endnu er oprettet til Kiøbstad,
kunne forvente, at den ham meddelte Bevilling om-
byttes med en anden, lydende paa den Person, til 
hvem han afhænder sine Bygninger, m. v., saafremt
Kiøberen iøvrigt  findes kvalificeret til Udøvelsen af
Næringsbrug.
     8) Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger
der maa udleveres gratis og udfærdiges paa ustemplet
Papir, bliver ordentligviis at iagttage, at der indtil 
videre ikke udfærdiges flere, end Egnens og Pladsens
Tarv udfordrer. De bliver samtlige at klausulere [betinget]
derhen, at de fortabes, saafremt det Næringsbrug, paa
hvilket Bevillingen lyder, ikke etableres inden en hvis
Tid efter sammes udfærdigelse; i almindelighed bli-
ver Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der der for-
undes en længere, hvis saadant efter Næringsbrugets
Beskaffenhed eller andre særlige Omstændigheder findes
tilstrækkelig begrundet.

III. Angaaende de Nybyggerne indrømmede Begun-
      stigelser, Bygningernes Indretning, m. v. 
     9) Af de Silkeborg tilliggende Enge og Markjorder
vil Brødrene M. og C. Drewsen, i Henhold til den 
Forbeholdenhed, der er taget ved Grundlaget for den 
med dem indgaaede Forpagtningskontrakt, foreløbig have
at afgive 50 Tdr. Land Eng og den saakaldte Vestermark,
bestaaende af omtrent 250 Tdr. Land. Disse Enge
og Jorder vil vi - under Forbehold af i sin Tid,
naar Spørgsmaalet angaaende Pladsens Organisation
som Kiøbstad definitivt afgiøres, at tage en yderligere
Bestemmelse angaaende sammes Anvendelse - indtil
videre have anviist til Afbenyttelse for Nybyggerne,
saaledes at de afsættes i passende Lodder, hvilke det
overlades Kommissionen efter Omstændighederne enten
at bortforpagte ved Aucktion eller underhaanden [privat handel] at 
distribuere blandt Nybyggerne i Aaremaal mod en i
erhvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift.
     10) Ved Engens Deling skal der dog ikke giøres
Krav paa det Ladebygningen nærmest beliggende Stykke
af den saa kaldte Store-Mae, hvilket Stykke, der paa 
det os forelagte Kort over Hovedgaardens Tilligende
er betegnet med a, skal forbeholdes Brødrene Drew-
sen til Byggeplads, dog saaledes, at der deraf maa
afgive fornøden Plads til en Vandledning fra Aaen
saafremt saadaan maatte ansees hensigtsmæssig til
Driften af det intenderede [tilsigtede] Jernværk eller andet Fa-
brik-Anlæg, ligesom ogsaa en yderligere Lod af den 
endnu disponible Deel af bemeldte Eng, der foreløbig
skal være til Nybyggernes Brug mod Forholdsmæssig
Godtgiørelse andetsteds, maa tilbagegives bemeldte
Fabrik-eiere til Byggeplads, efter Afbenyttelsen af de 
paa den østlige Side af Gudenaa beliggende, dem i 
Arvefæste overdragne, Grundstykker.
     11) LIgesom den i foregaaende Post nævnte kom-
mission overhovedet, indtil anderledes bstemmes, vil 
have at ordne det fornødne i Henseende til Regu-
leringen af Etablissementets Anliggender og at afgiøre
de desangaaende opstaaede Spørgsmaal, for saa vidt
samme ei henhører under vedkommende Kollegium eller
vor egen allerhøiested Afgjørelse, saaledes vil vi navn-
lig have den overdraget, efter foregaaende Opsigelse
at iværksætte Delingen af Engene mellem Forpagterne 
og Kommunen, at foranstalte Lodderne afsat i Engene
og i Marken, samt at anvise Nybyggerne Bygge-
pladserne og paa disse at udfærdige Overdragelses-
dokumenter. Endelig vil vi have bemeldte Kommis-
sion bemyndiget til indtil videre at anvende Over-
skuddet af de aarlige Forpagtningssummer saavel af
Engen som af Jorderne, efter Fradrag af de derpaa
hvilende Skatter og Afgifter, til beskrivelse af Bekost-
ninger paa offentlige Indretninger til Kommunens
Tarv. 
     12) De Nybyggere, som herefter nedsætter sig paa
den Deel af Pladsen, der ligger paa den vestlige 
Side af Gudenaa, skal i 5 Aar, fra denne allerhøieste
Resolutions [erklæring] Datum at regne, være fritaget for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises
dem til Bygningsafgift, efter de for Kiøbstæderne
gieldende Regler have at svare en passende aarlig
Grundleie til Statskassen, der nærmere bliver at 
bestemme for hver Grund, i Forhold til sammes Be-
liggenhed og Afbenyttelse, men i intet Tilfælde maa
overstige 4 Skilling pr. 100 □ Alen. Foreløbig, saa-
længe Pladsen ikke organiseres som Kiøbstad,  bort-
falder erlæggelse af Konsumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle],
men de Brændeviinsbrændere, som maatte erholde [få]
Tilladelse til der at nedsætte sig, skal i Henseende 
til Kontrol og Beskatning i det ommeldte Tidsrum
være at underkaste de for Landbrænderierne gieldende
Regler.
     13) De Bygninger, som Nybyggerne opfører paa
Pladsen, skal være solide og, i det Mindste Forhuset,
af Grundmuur, samt Bygningerne i det Hele forsynes
med Tegltag, og den Deel af Grunden, de ikke ind-
tages af de respective Bygninger, af hvilke Vaanings-
husene [beboelses-] maa anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skal indhegnes med forsvarligt Stakit eller 
Plankeværk. Saa længe Kommisionen vedbliver at 
fungere, har de vedkommende at indsende Tegning
til de ny opførende Bygninger til sammes Vedkom-
mende, og overlades det Kommissionen i saa Henseende
at konfere med en bygningskyndig Mand. Iøvrigt 
bliver der at iagttage, at Tiden, inden hvilken Ny-
byggerne skal opføre deres Huse, maa bestemmes, under
Fortabelse af deres Ret til det dem anviste Jordstykke.
     Vi vil have vort General-Toldkammer og Kom-
merce-Kollegium paalagt at tage under Overveielse,
hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes paa
Pladsen, ligesom og hvad der kunde være at foranstalte
i Henseende til den paa Pladsen afsatte Ladepladses
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelse af en Skibsbro eller Mole, og hvorledes de 
dermed forbundne Udgifter kan tilveiebringes og dækkes. 
     Naar nogle Aar er forløbet, og senest inden inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af os under 17de 
September 1844 nedsatte Kommission have at ned-
lægge allerunderdanigst Beretning angaaende, hvorledes
Forholdene paa Pladsen imidlertid har udviklet sig.
og derhos [desuden] at afgive Betænkning, om og hvorvidt der
efter Tingenes daværende Stilling maatte være An-
ledning til at forunde Pladsen de sædvanlige Kjøb-
stadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er en 
Selvfølge, at de, som tidligere har nedsat sig samme-
sted, man maa underkaste sig de dertil svarende Forplig-
telser.

     (2 - del, denne artikel er 2-delt pga. længden.)

     I det vi saaledes ved Oprettelsen af denne Handels-
plads har søgt at afhielpe et i de indre Herreder
af Nørrejylland længe følt Savn, der har været en 
væsentlig Hindring for Landbrugets og Industriens
Fremskridt i denne Deel af Provindsen, vil vi tillige, 
i det vi erkiender vigtigheden af, at Pladsens Kommuni-
kationsmidler snarest muligt erholder [får] den Grad af 
Fuldkommenhed, som Forholdede tilsteder, have vort
Rentekammer paalagt at tage under Overveielse
hvorledes det paatænkte ny Hovedveis-Anlæg fra 
Aarhuus til Ringkiøbing, navnlig for saa vidt den
Deel angaaer, som skal føre igiennem Hammerum
Herred og fremfor Alt fra Silkeborg til Ikast, sna-
rest muligt kan fremmes, ligesom og vort General-
Toldkammer og Kommerce-Kollegium vil have at tage
under nærmere Overveielse, hvilke Foranstaltninger
der kunde være at træffe, for snarest muligt at give
Farten [Sejladsen] paa Gudenaa al den Forbedring, som Omstæn-
dighederne tilsteder; hvorefter bemeldte Kollegier, et-
hvert [hver og en] for sit Vedkommende, har at forelægge os Sa-
gen til allerhøieste Afgiørelse."
     I Forbindelse med foranstaaende har Hs. Majestæt
allernaadigst paalagt det kongelige danske Kancelli
snarest muligt at indkomme med nærmere allerunder-
danigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til adskillige af Kom-
missionen fremsatte Forslag angaaende Pladsens of-
fentlige Indretninger, dens kommunale Væsen og 
sammes Bestyrelse [styring] m. v. hvorom Kommissionen lige-
ledes udførligt havde udtalt sig i sin allerunderdanigste
Forestilling [vurdering], men hvilket Alt foreløbig vil blive Gien-
stand for nærmere Korrespondance med de lokale Au-
toriteter.

     (Fortsat, see Gaards-Nr.)
     C. Angaaende de Handelspladsen tilliggende Gaardes
          Afbenyttelse, Bygningernes Indretning, de Ny-
          byggerne indrømmede Begunstigelser, m. v.
     Commissionen bemærkede i Henseende til dette Punkt
foreløbig, at det ved den med Brødrende Drewsen ind-
gaaede Contract var bestemt, at de af de dem i For-
pagtning paa 50 Aar overdragne Jorder skulde, efter
skeet Opsigelse til 1ste Mai eller 1ste November, afgive
til det nye Kjøbstadanlæg, imod at samme overtog den
derpaa hvilende Jordafgift af 32 Sk. pr. Td. Land og 
erstattede Engenes Forbedring, - foruden 50 Tdr. Land
Eng, Alt hvad der iøvrigt maatte ansees tjenligt til den 
nye Communes Brug. Med Hensyn i Særdeleshed til 
Engene gjordes opmærksom paa, at medens den ene, be-
liggende ved Lysbro og indeholdende omtrent 72 Tdr.
Land, er for langt fjernet fra Pladsen til at kunne af-
benyttes til Græsning, hvorimod den vil egne sig godt til
Høbjergning, grændser den anden, indeholdende 7 á 8
Tdr. Land, umiddelbart til den for Etablissementet udvalgte
Plads, og maatte især ønskes Nybyggerne forbeholdt, dog
under visse nærmere Betingelser med Hensyn paa Mu-
ligheden af en Udvidelse af Brødrene Drewsens Fabrik-
anlæg.
     Med Hensyn til Afbenyttelsen af selve Markjor-
derne, da maatte det erkjendes, at Adgang til Ager-
brug, vilde være nødvendig i det mindste for enkelte Ny-
byggere, og idet Commissionen derfor androg paa [forholdt sig til], at 
den saakaldte Vestermark, der udgjør et Areal af om-
trent 250 Tdr. Land, af hvilke imidlertid de Pladsen til-
grændende Jorder ere af en maadelig Bonitet, stilledes 
til Nybyggernes Disposition, troede den tillige at burde
anbefale, at dette skete paa en saadan Maade, at me-
dens Jordernes mulige Forbedring midlertidig derved 
blev bevirket, der dog ikke blev taget nogen definitiv Be-
stemmelse i Henseende til deres fremtidige Anvendelse,
men at det fornødne i denne Henseende forbeholdtes til 
endelig Afgjørelse, naar der i sin Tid opstod Spørgs-
maal om Pladsens Oprettelse til Kjøbstad.
     Hvad angaaer de Regler, som burde iagttages ved
Bygningernes Opførelse, da fandt Commissionen, at det 
maatte ønskes, at Pladsen strax erholdt [fik] et Kjøbstadsmæs-
sigt Udseende, og da Grundmuur, efter de locale For-
hold, antoges i Reglen dog at ville være den billigste
Bygningsmaade, blev det under Forhandlingerne paa Silke-
borg vedtaget, at det burde bestemmes, at Bygningerne 
skulde være solide og, i det mindste Forhusene, af Grund-
muur samt forsynes med Tegltag, og at den Deel af 
Grunden, der ikke blev indtaget af de respective Bygnin-
ger, der maatte anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skulde indhegnes med forsvarligt malet Sta-
kit eller Plankeværk.
     Iøvrigt troede Commissionen ikke at burde anbefale
Etablissementet til nogen betydelig og vedvarende Be-
gunstigelse, men da Beboerne dog i de første Aar, ind-
til Næringsbrugene havde fixeret [fæstnet] sig, kunde behøve nogen
Lettelse, saa anbefalede den, at de Nybyggere, der ned-
satte sig paa Pladsen, i de 5 Aar, fra den allerhøieste Re-
solutions Datum at regne, forundtes Fritagelse for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvistes dem
til Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Byg-
ninger, som herpaa opførtes, hvorimod de, efter bemeldte
Tidsrums Forløb, vilde, foruden Bygningsafgift efter de 
for Kjøbstæderne gjældende Regler, have at svare en
passende Aarlig Leie til Statskassen, der imidlertid ikke
burde bestemmes lige for alle Pladse, men maatte variere
i Forhold til disses Beliggenhed og Afbenyttelse; kun
troede man, da det dog maatte være magtpaaliggende
for Nybyggerne at vide, hvad de gik ind paa, at der 
strax burde fastsættes et Maximum, som ikke burde over-
skrides, og foreslog derfor, at Grundleien i intet Til-
fælde maatte overskride 4 Sk. pr. 100 □ Alen. At
Pladsens Beboere i foranførte 5 Aar maatte fritages 
for Indførsels-Consumtion [afgift] og Formalingafgift [maling af korn] var alle-
rede en Følge deraf, at den endnu ikke var nogen egent-
lig Kjøbstad; men derimod formeentes det, at de Brænde-
viinsbrændere, der maatte erholde [få] Tilladelse til der at 
nedsætte sig, i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum kunde underkastes de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler.
     Af Foranstaltninger, sigtende til Planens Fremme, og
hvis Udførelse maatte ansees for Paatrængende, udhævede
Commisionen Afstikningen af Hovedlandeveien, forsaavidt
den fører gjennem Byen, hvis Hovedgade den skulde
danne, og Udførelsen af det fornødne Jordarbeide ved
samme, om end Brolægning indtil videre blev stillet i 
Bero, og den androg [forholdt sig til] derfor paa, at Veivæsenet maatte 
bemyndiges til snarest muligt at foranstalte det i denne 
Henseende fornødne.
     Fremdeles gjorde Commissionen opmærksom paa, at 
der snarest muligt paa Stedet burde etableres et Told-
opsyn, og anbefalede derfor, at det paalagdes det konge-
lige General-Toldkammer og Commerce-Collegium at tage
denne Gjenstand under Overveielse, ligesom og hvad
der kunde være at foranstalte i Henseende til at den paa
Planen afsatte Ladepladses Inddæmning og Forsyning
med Bolværk, samt anbringelse af en Skibsbro eller 
Mole, og hvorledes de dermed forbundne Udgifter kunde
tilveiebringes og tækkes [smigres].
     Under Forhandlingerne paa Silkeborg blev det i Særde-
leshed udhævet, hvor yderst magtpaaliggende det vilde
være for Pladsens Opkomst og den derved tilsigtede gavn-
lige Indflydelse for Beboerne i det indre af Jylland,
at der blev truffet kraftige Foranstaltninger til yderligere
Forbedring af Farten [sejladsen] paa Gudenaa, og at der snarest
muligt begyndtes paa det paatænkte nye Hovedlandeveis-
Arbeide mellem Aarhuus og Ringkjøbing, og i Særde-
leshed paa den Deel, som fører fra Silkeborg til Ikast,
paa hvilken Strækning den nærværende Vei er besvær-
ligst, og da Commissionen ganske maatte dele denne An-
skuelse, androg [folholdt sig til] den paa, at det maatte paalægges det
kongelige General-Toldkammer- og Commerce-Collegium
og det kongelige Rentekammer at tage de ommeldte Gjen-
stande under Overveielse, og dernæst at nedlægge aller-
underdanigst Forestilling [vurdering] desangaaende.
     Endnu bemærkede Commissionen, som et i Forbindelse
hermed staaende Punkt, at det maatte ansees for særde-
les gavnligt, for at lette Communicationen mellem Han-
delspladsen og Districtet paa den anden Side af Langsø,
om der over samme blev anbragt en Bro, saaledes ind-
rettet, at den ikke blev til Hinder for Seiladsen. Dette
kan imidlertid ventes udført som privat Entreprise, og
der indløb allerede under Forhandlingerne et dertil sig-
tende Forslag, hvilket dog fandtes mindre tilfredsstillende,
og derfor blev stillet i Bero.
     Sluttelig tilføjede Commissionen, at det af alt For-
anførte fremgik, at den vel ikke fandt det usandsynligt,
at det paatænkte Etablissement ved Silkeborg vilde ud-
vikle sig til en saadan Betydenhed, at der omsider kunde
findes Anledning til at organisere samme som Kjøbstad,
men at man, for ikke i denne Henseende at gjøre noget
Misgreb og for ikke uden Nytte at forøge det allerede
for store Antal af ubetydelige Kjøbstæder i Landet, havde
troet, under Forventning af hvorledes Forholdene i Løbet
af nogle Aar maatte udvikle sig, foreløbig at burde ind-
skrænke sig til de foranførte Forslag. Men idet den
haabede, at det vilde vinde hans Majestæts Bifald, at 
den definitive Løsning af den Commissionen ved aller-
høieste Resolution af 17de Septbr. 1844 stillede Opgave
forbeholdtes til en senere Tid, der formeentes passende
at kunde bestemmes til Slutningen af Aaret 1849, troede
den at burde andrage [formelt] paa, at Commissionen indtil videre
maatte forblive i Function, og at det maatte overdrages
den, at træffe de Foranstaltninger og afgjøre de Spørgs-
maal, der maatte opstaae under det nye Etablissements
Fremspiren, forsaavidt samme efter deres Natur ikke
egnede sig til vedkommende Regjerings-Collegiers eller
Hans Majestæts egen allerhøieste Afgjørelse. Herved
vilde Commissionen, der under det nøie Bekjendskab
den nu har erhvervet til Forholdene, uden Vanskelighed
vilde kunne behandle disse Anliggender, bedst blive istand
til at vedligeholde Overblikket over Tingenes Stilling
og at opfatte de Momenter, som ved Sagens definitive
Regulering maatte komme i væsentlig Betragtning. 

     Offentlige Foranstaltninger. Efterat Sagen 
af Rentekammeret var bleven Hs. Majestæt forelagt og 
det kgl. Danske Cancellie havde nedlagt Forestilling [vurdering] an-
gaaende enkelte Punkter, behagede de Hs, Majestæt un-
der 15de Decbr. f. A. og 8de Januar d. A. at resolvere [vedtage] at 
der ved Silkeborg maa oprettes en Handelsplads
under nogle særlige Bestemmelser. I Forbindelse med
denne Resolution [bestemmelse] har Hs. Majestæt paalagt det kongl. 
danske Cancellie, snarest muligt at indkomme med nær-
mere allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til ad-
skillelige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale Væ-
sen og sammes Bestemmelse m.v., hvorom Commissio-
nen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin allerunder-
danigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt foreløbig vil blive
Gjenstand for nærmere Correspondence med de locale
Autoriteter.

     Paa det kongl. Rentekammers allerunderd. Fore-
stilling [vurdering] behagede det Hs. Maj. Kongen under 17de
Septbr. 1844 allern. at beordre Deputeret i det 
danske Cancelli, Conferentsraad Lange, deputeret i 
General-Toldkammer og Commerce-Collegiet, Confe-
rentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en 
Commission, for efter overveielse med alle Vedkom-
mende at meddele et allerunderd. Forslag til de Be-
tingelser, under hvilke et Kjøbstadanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Regule-
ringen af dette Anliggende i det Hele. - Ef-
terat Commissionen foreløbig var bleven enig om
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af 
denne Sag formeentlig burde gaa ud, blev en Plan
i Overeensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet
Amtmanden over Skanderborg Amt, Kammerjunker
Lindholm, Herredfogden i Hjelmslev-Gjern Her-
reder, Justitsraad Blichfeldt, Major Schlegel
af Ingenieurcorpset, Herredsfogden i Thyrsting-Vrads
Herreder, Cancelliraad Hunderup (der fornylig er 
forflyttet fra Hammerum Herred), Districtsprovsten
i Hjelmslev-Gjern Herreder Schinnerup, samt
Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad, Amts-
forvalter Bindelsbøll. Commissionen antog nem-
lig, at disse Mænd deels med Hensyn til deres Em-
bedsstilling, deels med Hensyn til deres nøie Kundskab til
Forholdene, kunde være fortrinlig istand til saavel
at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Commis-
sionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ninger om de Puncter, der fornemmelige maatte komme
i Betragtning. Derhos [desuden] indbød Commissionen for-
nævnte Mænd til et Møde paa Silkeborg, for i Fore-
ning med Commissionen nærmere at drøfte samme.
Dette Møde, under hvilket hiin plan blev lagt til 
Grund for Forhandlingerne, og til hvilket samtlige
de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad Bin-
desbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev afholdt
den 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilsstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige allerunderdanigste Forslag.
     - Efterat Sagen af Rentekammeret var bleven Hs.
Majestæt forelagt og det kgl. danske Cancelli hav-
de nedlagt allerunderdanigst Forestilling [vurdering] angaaende
enkelte Puncter, behagede det Hs. Majestæt under
15de Decbr. f. A. og 8de Jan. d. A. at resolvere [beslutte]
at der ved Silkeborg maa oprettes en
Handelsplads under nogle nærmere Bestemmel-
ser. - I Forbindelse med denne Resolution [beslutning] har Hs.
Majestæt allernaadigst paalagt det Kongl. danske
Cancelli, snarest muligt at indkomme med nærmere
allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til  adskil-
lige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale
Væsen og sammes Bestemmelse, m. v., hvorom Com-
missionen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin
allerunderdanigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt fore-
løbig vil blive Gjenstand for nærmere Correspondence
med de locale Autoriteter.

     Hs. Maj. Kongen har under 8de Jan. allern. Resolveret [besluttet]
Følgende ang. et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg:
     "Vi bifalde allernaadigst, at der ved Hovedgaarden Silke-
borg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, i Vort
Land Nørre-Jylland, maa oprettes en Handelsplads un-
der følgende Bestemmelser: I. Angaaende nærmere Beteg-
ning af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens
Størrelse, Inddeling m. v.: 1) Bemeldte Handelsplads bli-
ver at anlægge paa Hovedgaardens Vestermark og navnlig
paa den Deel af Samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlæget i det Væsentlige tages Hensyn til den af Ma-
jor Schlegel af Vort Ingenieurcorps udarbeidede Plan, hvil-
ken vi allernaadigst approbere [godkender]. 2) Medens ovennævnte Plads
vil komme til foreløbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden
at der dog endnu for Samme afstikkes bestemte Grændser, idet
Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen forbeholdes,
skal Byens østlige Deel omfatte det drewsenske Fabrik-Anlæg,
saaledes som dette nu er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Ar-
beidere, som i Eet og Alt blive at indbefatte under Byen.
3) Da den nye Hovedlandevei, der ifølge vor allerhøieste Be-
stemmelse skal anlægges fra Aarhuus til Ringkjøbing over
Silkeborg, ved den under Nr. 1 bifaldte Plan er givet saadan
Retning, at den danner Byens Hovedgade, ville Vi have Vort
Ingenieurcorps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jord-
arbeide paa denne Vei, forsaavidt den fører igjennem Byen,
snarest muligt vorde [blive] udført. II. Angaaende Betingelserne
for Nybyggernes Nedsættelse paa Pladsen: 4) Uagtet [selvom] der 
på bemeldte Handelsplads skal kunne udøves alle de samme
Næringsbrug, som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne for-
beholdte, saa skulle dog de Næringsbrugere, som der attraae [ønsker]
at nedsætte sig, for at drive saadan Næring, saalænge Plad-
sen ikke endnu definitivt er organiseret som Kjøbstad, dertil er-
hverve Bevilling. Herfra undtages dog de enkelte Haandvær-
kere og andre Næringsbrugere med samme Frihed som andet-
steds paa Landet, saalænge Pladsen endnu ikke har erholdt [fået]
Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder; saalænge skulle ogsaa
de concessionerede [bevilgede] Laandhaandværkere frit kunne arbeide for Byens
Indvaanere [indbyggere]. 5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige Regler
erhverves i Vort danske Cancelli, Vort Rentekammer og Vort
General-Toldkammer og Commerce-Collegium af dem, der paa
slige [saadanne] Næringsbrug ville etablere sig paa Landet og som til-
deels ogsaa udfordres til Sammes Udøvelse i Kjøbstæderne,
ville ogsaa for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge
i det Regjerings-Collegium, under hvis Rescort samme hen-
hører; dog har vedkommende Collegium, forinden nogen saa-
dan Bevilling meddeles, hver Gang desangaaende at corre-
spondere [besvare] med den nedenfor nævnte Regulerings-Commission.
Derimod ville saadanne Bevillinger til Haandværks- og andet
Næringsbrug, som ellers henhøre under den locale Øvrigheds
Rescort, være at ansøge hos den af Os under 17de Septbr.
1844 for at gjøre Forslag til Pladsens Regulering nedsatte
Commission, der indtil videre skal forblive i Function. 7)
Med Hensyn til de personlige Qvalificationer, hvorefter de
Paagjældendes Adkomst til at meddeles en ansøgt Bevilling
bliver at bedømme, maa iagttages, at uagtet duelige Land-
haandværkere ikke derfra skulle udelukkes, ville dog solide Haand-
værkere, der allerede have været bosatte i en Kjøbstad eller i
alt Fald der ere oplærte, være at tage i fortrinlig Betragt-
ning, at de paagjældende have gjort Mesterstykke, enten den 
Laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes] i Kjøb-
stæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at anse som en an-
befalende Omstændighed, men dog ikke som saa afgjørende, at 
Andre skulle udelukkes, der ei have erlagt saadan Prøve, naar
de paa andre Maader fyldestgjørende kunne legitimere deres
Duelighed og at deres oeconomiske Forfatning er af den Be-
skaffenhed, at de ikke lettelig ere udsatte for at falde det Offent-
lige til Byrde. Imidlertid ville dog ordentligviis alene de 
Haandværkere, som have erlagt Mesterprøve, være at meddele
Bevilling til at holde Svende og Drenge, med mindre der 
maatte findes Anledning til at meddele Een eller Anden blandt 
dem, som ikke ere i dette Tilfælde og som i Regelen kun er-
holde [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder, særlig Bevil-
ling af samme Omfang. Da Hovedformaalet med Pladsens
oprettelse er at forskaffe Beboerne i det Indre af Jylland en 
lettere Adgang til Afsætning af deres Producter, bliver der ved
Meddelelse af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at 
tage nøie Hensyn til at slige [saadanne] Bevillinger kun forundes solide
og dygtige Handelsmænd, helst saadanne der allerede tidligere
have siddet i en omfattende Virksomhed og navnlig beskjæftiget
sig med Producthandel. I ethvert Tilfælde vil der vil der ved Be-
villingernes Meddelelse være at tage væsentlig Hensyn til om
Vedkommende  ere villige og have Evne til at opføre de til 
deres Etablissementer fornødne Bygninger paa Pladsen. 7)
Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen, eller ved Døden
afgaaer, vil han eller hans Bo, saalænge Pladsen endnu ikke
er oprettet til Kjøbstad, kunne forvente, at den ham meddeelte
Bevilling ombyttes med en anden, lydende paa den Person, til
hvem han afhænder sine Bygninger m. v., saafremt Kjøberen
iøvrigt findes qvalificeret til Udøvelsen af Næringsbrug. 8)
Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger, der maae ud-
leveres gratis og udfærdiges paa ustemplet Papiir, bliver or-
dentligviis at iagttage, at der indtil videre ikke udfærdiges
flere end Egnens og Pladsens Tarv udfordrer. De blive samt-
lige at clausulere [krævet] derhen, at de fortabes, saafremt det Nærings-
brug, paa hvilken Bevillingen lyder, ikke etableres inden en 
vis Tid efter sammes Udfærdigelse; i Almindelighed bliver
Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der forundes en læn-
gere, hvis saadant efter Næringsbrugets Beskaffenhed eller andre
særlige Omstændigheder findes tilstrækkelig begrundet. (Sluttes.)

     Slutning af den i d. Blads forrige Nr. afbrudte kgl.
Resolution [erklæring] om et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg:
III. Angaaende de Nybyggerne indrømmede Begunstigelser,
Bygningernes Indretning, m. v.   9) Af de Silkeborg til-
liggende Enge og Markjorder ville Brødrene M. og C. Drew-
sen, i Henhold til den Forbeholdenhed, der er taget ved Grund-
laget for den med dem indgaaede Forpagtningscontract, fore-
løbig have at afgive 50 Tdr. Land Eng og den saakaldte Vest-
mark, bestaaende af omtrent 250 Tdr. Land. Disse Enge og 
Jorde ville Vi - under Forbehold af i sin Tid, naar Spørgs-
maalet angaaende Pladsens Organisation som Kjøbstad defini-
tivt afgiøres, at tage en yderligere Bestemmelse angaaende
sammes Anvendelse - indtil videre have anviist til Afbenyt-
telse for Nybyggerne, saaledes at de afsættes i passende Lod-
der, hvilke det overlades Commissionen efter Omstændighederne
enten at bortforpagte ved Auction eller underhaanden [privat] at di-
stribuere blandt Nybyggerne i Aaremaal mod en i ethvert
Tilfælde fastsat aarlig Afgift.   10) Ved Engens Deling skal
der dog ikke gjøres krav paa det Ladebygningen nærmest be-
liggende Stykke af den saakaldte Store-Mae, hvilket Stykke,
der paa det Os forelagte Kort over Hovedgaardens tilliggende
er betegnet med a. skal forbeholdes Brødrene Drewsen til Byg-
geplads, dog saaledes, at de deraf maae afgive fornøden Plads
til en Vandledning fra Aaen, saafremt saadan maatte ansees
hensigtsmæssig for Driften af det intenderede [planlagte] Jernværk eller 
andet Fabrik-anlæg, ligesom ogsaa en yderligere Lod af den
endnu disponible Deel af bemeldte Eng, der foreløbig skal 
være til Nybyggernes Brug, mod forholdsmæssig Godtgjørelse
andetsteds, maa tilbagegives bemeldte Fabrik-Eiere til Bygge-
plads, efter Afbenyttelsen af de paa den østlige Side af Gu-
denaa beliggende, dem i Arfæste overdragne, Grundstykker.
11) Ligesom den i foregaaende 5te Post nævnte Commission
overhovedet, indtil anderledes bestemmes, vil have at ordne
det Fornødne i Henseende til Reguleringen af Etablissementets
Anliggender og at afgjøre de desangaaende opstaaende Spørgs-
maal, forsaavidt samme ei henhøre under vedkommende Colle-
gium eller Vor egen allerhøieste Afgjørelse, saaledes ville Vi
navnlig have den overdraget, efter foregaaende Opsigelse at 
iværksætte Delingen af Engene mellem Forpagterne og Com-
munen, at foranstalte Lodderne afsatte i Engene og i Marken,
samt at anvise Nybyggerne Byggepladsene og paa disse at 
udfærdige Overdragelses-Documenter. Endelig ville Vi have
bemeldte Commission bemyndiget til indtil videre at anvende
Overskudet af de aarlige Forpagtningssummer saavel af Engen
som af Jorderne, efter Fradrag af de derpaa hvilende Skatter
og Afgifter, til Bestridelse af Bekostninger paa offentlige Indret-
ninger til Communens Tarv.   12) De Nybyggere, som 
herefter nedsætter sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar, fra denne aller-
høieste Resolutions [erklærings] Datum at regne, være fritagne for at er-
lægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises dem til 
Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Bygninger, som 
derpaa opføres; men efter bemeldte Tidsrums Forløb ville de,
foruden Bygningsafgift, efter de for Kjøbstæderne gjældende 
Regler have at svare en Passende aarlig Grundleie til Stats-
kassen, der nærmere bliver at bestemme for hver Grund i For-
hold til sammes Bellighed og Afbenyttelse, men i intet Til-
fælde maa overstige 4 Skilling pr. 100 □ Alen. Foreløbig,
saalænge Pladsen ikke organiseres som Kjøbstad, bortfalder
Erlæggelse af Comsumtion [forbrug] og Formalingsafgift [Mølleafgift], men de Bræn-
deviinsbrændere, som maatte erholde Tilladelse til der at ned-
sætte sig, skulle i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum være at underkaste de for Landbrænderierne
gjældende Regler.   13) De Bygninger, som Nybyggerne op-
føre paa Pladsen, skulle være solide og, i det mindste Forhu-
set, af Grundmuur, samt Bygningerne i det Hele forsynes 
med Tegltag, og den Deel af Grunden, der ikke indtages af 
de respective Bygninger, af hvilke Vaaningshusene [beboelseshuse] maae an-
bringes med Facaden umiddelbart ud til Gaden, skal indheg-
nes med forsvarligt malet Stakit eller Plankeværk. Saalænge
Commissionen vedbliver at fungere, have de Vedkommende at 
indsende Tegning til de nye opførende Bygninger til sammes
Bedømmelse,  og overlades det Commissionen i saa Henseende
at conferere med en Bygningskyndig Mand. Iøvrigt bliver
det at iagttage, at Tiden, inden hvilken Nybyggerne skulle
opføre deres Huse, maa bestemmes under Fortabelse af deres
Ret til det dem anviste Jordstykke. - Vi ville have Vort Ge-
neral-Toldkammer og Commerce-Collegium paalagt at tage
under Overveielse, hvorledes det fornødne Toldopsyn kan ind-
rettes paa Pladsen, ligesom og [også] hvad der kunde være at for-
anstalte i Henseende til den paa Planen afsatte Ladepladses
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt Anbringelse
af en Skibsbro eller Mole, og hvorledes de dermed forbundne
Udgifter kunne tilveiebringes og dækkes. Naar nogle Aar ere
forløbne, og senest inden Udgangen af Aaret 1849, vil den af 
Os under 17de September 1844 nedsatte Commision have at 
nedlægge allerunderdanigst Beretning angaaende hvorledes For-
holdene paa Pladsen imidlertid have udviklet sig, og derhos [desuden]
at afgive allerunderdanigst Betænkning om og hvorvidt der 
efter Tingenes daværende Stilling maatte være Anledning til
at forunde Pladsen de sædvanlige Kjøbstadrettigheder, under
hvilken Forudsætning det er en Selvfølge, at de, som tidli-
gere have nedsat sig sammesteds, maa underkaste sig de dertil
svarende Forpligtelser. Idet Vi saaledes ved Oprettelsen af 
denne Handelsplads have søgt at afhjelpe et i de indre Herre-
der af Nørrejylland længe følt Savn, der har været en væ-
sentlig Hindring for Landbrugets og Industriens Fremskridt i 
denne Deel af Provindsen, ville vi tillige, idet Vi erkjende
Vigtigheden af, at Pladsens Communicationsmidler snarest
muligt erholde [får] den Grad af Fuldkommenhed, som Forholdene
tilstede, have Vort Rentekammer Paalagt, at tage under Over-
veielse, hvorledes det paatænkte nye Hovedlandevies-Anlæg fra 
Aarhus til Ringkjøbing, navnlig forsaavidt den Deel an-
gaaer, som skal føre igjennem Hammerum Herred og fremfor
Alt fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes, li-
gesom og [også] General-Toldkammer og Commerce-Collegium
vil have at tage under nærmere Overveielse,  hvilke Foran-
staltninger der kunde være at træffe for snarest muligt at give
Farten [sejladsen] paa Gudenaa al den Forbedring, som Omstændighederne
tilstede; hvorefter bemeldte Collegier, ethvert for sig Vedkom-
mende, har at forlægge os Sagen til allerhøieste Afgjørelse.

     Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg
skal der, ifølge kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den
saakaldte Vestmark, bestaaende af c. 250 Tdr. Land og
50 Tdr. L. Eng. Disse Jorder skulle afsættes i pas-
sende Lodder, der enten ved Auction eller underhaanden [privat]
skulle distribueres blandt Nybyggerne i Aaremaal mod
en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift, der skal an-
vendes til Bekostninger paa offentlige Indretninger
til Communens Tarv. De Nybyggere, som derefter
nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fri-
tagne for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal, 
der anvises til Byggeplads etc., som Bygningsaf-
gift af de Bygninger, som derpaa opføres; men efter 
dette Tidsrums forløb ville de, foruden Bygningsaf-
gift efter de for Kjøbstæderne gjældende Regler, have
at svare en passende aarlig Grundleie til Statskassen,
som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret
som Kjøbstad, svares der ingen consumtion [forbrug] og For-
malingsafgift [mølleafgift]; dog skulle de Brændeviinsbrændere, som
erholde [får] Tilladelse til at nedsætte sig der, i det om-
meldte Tidsrum være underkastede de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler. - De Bygninger, som Ny-
byggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide og,
idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegl-
tag, og den Deel af Grunden, som ikke indtages af 
Bygninger, skal indhegnes med malet Stakit eller Plan-
keværk. Saalænge den nuvær. Commission fungerer,
have de Vedk. til den at indsende Tegninger af de Byg-
ninger, som de agte at opføre, og Tiden, inden hvilken
Nybyggerne skulle opføre deres Huse, maa bestemmes
under Fortabelse af deres Rettighed. Det er blevet
paalagt Generaltoldkammeret at foranstalte Ladepladsens
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom ogsaa
Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes
det paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus
til Ringkjøbing, navnlig for saavidt den Deel angaaer,
som skal føre igjennem Hammerum Herred, og fremfor
Alt fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes.

     Den kongelige Commissarius meddelte Forsam-
lingen, at han fra det kong. Rent. Kammer havde
modtaget Communication om en under 13de August1845
afgiven allerhøiest Resolution [erklæring] angaaende en liden
Forandring i Retningen af Hovedlandeveien fra Aar-
huus til Ringkjøbing. Commissarius bragte i denne
Henseende i Erindring, at det af de jydske Stænder i
deres Betænkning over Udkastet til den under 29de
Septbr. 1841 udkomne Vei-Anordning blev indstillet,
at Forbindelsen mellem den østre og vestre Hoved-
landevei maatte, istedetfor at iværksættes saaledes som
ved Forordningen af 13de Decbr. 1793 var bestemt,
nemlig over Holstebro og Viborg til Hobro, tilvei-
bringes ved en Veilinie fra Aarhuus til Ringkjøbing,
hvorved det dog blev forudsat, at Hovedlandeveien kun 
vilde være at anlægge fra Aarhuus til Gjelleruplund
eller til det Punct i Nærheden af sidstnævnte Sted,
hvor de mindre Landeveie fra Ringkjøbing og Holste-
bro vilde støde sammen. Det blev imidlertid af Re-
gjeringen fundet hensigtsmæssigst, at hele Veien imellem
Aarhuus og Ringkjøbing anlagdes som Hovedlandevei,
og dette blev derefter saaledes bestemt i Forordningen
af 1841, med Tilføiende, at denne Veilinie blev at 
føre over Silkeborg og Gjelleruplund. I Henhold
hertil var det oprindelig paatænkt, at Linien, fra Ravn-
holt af, skulde gaae for Tulstrup til Gjelleruplund
og derfra over Øster-Herning til Sneiberg. Men ved
nærmere Undersøgelse fandt Ingenieurcorpset, at det 
vilde være at foretrække at lade Veien gaae fra Ravn-
holt over Ikast, Hammerum og Lavlundgaard til Snei-
berg. Derved vandtes, deels at Veien vilde blive
circa 1000 Alen kortere, deels at den vilde komme
til at gjennemskjære et bedre opdyrket og stærkere be-
folket District, deels endelig, at den vilde føre umid-
delbart forbi Apotheket, Districtslægen og Tinghuset.
Det Ingenieurcorpsets Forslag er af Hans Majestæt
blevet bifaldet, og da Gjenstanden er af saa liden Be-
tydenhed, samt da Veiliniens Retning i det Hele ikke
har været sat under Stændernes Forhandling, er det
ikke blevet anseet fornødent, derom at forelægge noget
Lovudkast, hvorimod Hans Majestæt har befalet Rente-
kammeret at give hans Commissarius ved Provind-
sialstænderne for Nørrejylland Underretning om den
tagne Bestemmelse, for at samme kunde blive bragt
til Stændernes Kundskab. Commissarius tilføiede, at 
Rentekammeret tillige havde tilstillet ham det originale
Kort, hvorpaa Veilinien var afstukken og hvortil den 
kongelige Resolution [erklæring] sluttede sig, og at han skulde for-
anstalte, at dette Kort, tilligemed af Afskrift af den
allerhøieste Resolution [erklæring], i nogen Tid blev fremlagt i 
Bibliotheksalen.

Silkeborg Slot. Hr. Hofbygmester Koch har sendt en 
Tegning, hvorefter Slottet paa Silkeborg skal indrettes. Om-
bygningen skal begynde snarest, saa det kan være færdigt
inden Juni Maaneds Udgang, da Deres Majestæter Kongen
og Dronningen ville tage dertil, for at opholde sig der i
Sommermaanederne. Man mener, at dette Ophold der vil 
have magen Indflydelse paa Kjøbstadprojectet.

     Silkeborg Slots Ombygning skal snarest paabe-
gyndes, saa at det kan være færdigt inden Juni Maa-
neds Udgang, da Deres Maj. Kongen og Dronningen
ville opholde sig der i Sommermaanederne.

     - Efter en slesvigsk Correspondents i "Börsenhallen"
skal Hs. Maj. Kongen allerede i Slutningen af Mai
ville forlade Hovedstaden og begive sig til Silkeborg,
derfra senere til Hertugdømmerne og navnlig til Plön.

     Byens Avis med-
deler: Ved det den 12te Januar her i Byen angaaende
Gudenaaen og Nørreaaen afholdte Møde over-
droges det Comiteen at udvælge en Deputation til 
at overbringe den vedtagne Petition [anmodning] til Hs. Maj.
Kongen. Comiteen havde derpaa udnævnt dHrr. Fa-
briqueur M. P. Bruun til Bruunshaab, M. Drew-
sen til Silkeborg, samt af sin egen Midte Hr. Kjøb-
mand Julius Rée, til Medlemmer af Deputationen.
Disse have ogsaa modtaget Valget, men senere have
dHrr. Bruun og Rée set sig forhindrede fra at fore-
tage den med dette Hvervs Udførelse forbundne Reise.
Comiteen unnævnte derpaa dHrr. Kjøbmænd J. C. 
Borup og J. M. Jacoby, der modtoge Valget. Da
imidlertid den Sidstnævnte ogsaa senere har seet sig
forhindret fra at foretage Reisen, er Deputationen
kommen til at bestaae af dHrr. Fabricant M. Drew-
sen og Kjøbmand Borgerrepræsentant J. C. Borup,
som i disse Dage i den Anledning ere afreiste til 
Kjøbenhavn. Petitionen [anmodningen], der er forsynet med en stor
Mængde Underskrifter, saavel af vor Byes Indvaa-
nere [indbyggere], Borgere og Embedsmænd (deriblandt samtlige
Medlemmer af Magistraten, Borgerrepæsentationen,
Havne-Commissionen), som Omegns Beboere, skal
senere blive meddeelt. Vi ville Haabe, at Regjerin-
ger, der sikkert interessere sig ligemeget for alle Stats-
delene, og saaledes ogsaa for vor Provinds, vil skjænke
næværende Sag, der for en stor Deel af Jylland
er af høi Interesse, den fornødne Opmærksomhed.

                         (Fortsat.)
     Om den første opstaaen af Silkeborg Fabrik
og Handelsplads yttrer H. C. Andersen sig saaledes
i sin Beskrivelse af Stedet i Folkecalenderen for 1854:
Alt i Foraaret 1840 indgav den daværende In-
specteur ved de kongelige Godser J. H. Bindesbøll
et udførligt Forslag til Rentekammeret om Domai-
nen Silkeborg hensigtmæssige Afbenyttelse til Fa-
brikanlæg, om Gudenaaens Seilbargjørelse og om
Grundlæggelsen af en Kjøbstad her, men Forslaget
mødte kun Modstand. Fire Aar efter, altsaa nu
(1853) kun for 9 Aar siden, kom her i Besøg med
en af sine Sønner Danmarks navnkundige Land-
mand J. C. Drewsen; han forstod Egnens Betyd-
ning, gik ind i Ideen; og det blev hans to dristige
Sønner, Christian og Michael, der med Kraft og 
Udholdenhed førte det igjennem. Den Sidstnævnte
flyttede strax herover, var den Ledende, den Styrende
der, og Papir-Fabriken blev anlagt. Jordbunden her
langs Aaen var da et Uføre. Oxerne, der fra Tegl-
brænderierne droge de tunge Læs med Gruus og
Muurbrokker til Fyldning, sank dybt i det bløde
Sand. Fiirsindstyve Arbeidere maatte her, langt
fra alle Kjøbstæder, i dette Ørkenland, ledes, holdes
og sørges for; med Djærvhed og Dygtighed førte
Manden det igjennem; Kong Christian den Ottende
interesserede sig særlig for den hele Plan, og viste
sin virkende Deeltagelse; to nærliggende Huse, Sme-
die, Brødbageri og et Par Bygninger for Arbeiderne
kom snart istand, og disse med Aaleværket og den
gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slottet og var
i en ussel Tilstand paa Ladebygningerne nær, var 
da det hele Silkeborg. Men velsignelsens Magt 
laae over Stedet; det viste sig, at der var Trang
til her midt i Landet at finde et Oplagssted for det 
indre Jylland; en Kjøbstad voxte og voxer Dag for
Dag med en Drift, en Fremgang, som man kun
seer i de amerikanske Colonier."
     Ved Arvefæsteskjøde af 16de Juni 1845 er der 
overdraget Brødrene Drewsen: 1) et Grundstykke
paa den østre Side af Gudenaa med derpaa staaende
Bygninger, hvoriblandt Silkeborg Vandmølle, af
Mølleskyld 17 Tdr.; 2) den saakaldte Stampeholm
med Bygning og et mindre Jordstykke paa den vestre
Aabred; 3) Vandkraften ved Silkeborg Stigbord
med dertil hørende Slusefiskeri samt 4) Fiskeriet i 
de Aaer, Søer og Vandsteder, som maatte befindes
indenfor de bortarvefæstede Eiendommes Grændser;
Alt imod, foruden at svare de kongelige Skatter, at 
erlægge en aarlig Afgift i de første Aar fra 11te Juni
1844 at regne 840 Rd., i de næste 10 Aar 1110 
Rd. og efter disse 20 Aars Forløb 2500 Rd.; samt
paa den Betingelse, at der reserveres blandt Andet
20 Hestes Vandkraft til Anlæg af et Jernværk eller
andet Fabrikanlæg, samt det Vand, som udfordres
til en paatænkt Kanalsluse, ligesom ogsaa den for-
nødne Plads til Jernværkets Anlæg.
     Allerede samme Aar som Grundlæggelsen af 
Silkeborg Papirfabrik begyndte, beordrede Kong
Christian den Ottende Deputeret i danske Cancelli
Conferentsraad Lange, Deputeret i Generaltoldkam-
mer og Commerce-Collegiet Conferentsraad Garlieb
og Deputeret i Rentekammeret Statsraad Unsgaard
til at sammentræde i en Commission, for efter Over-
veielse med alle Vedkommende at meddele Forslag
til de Betingelser, under hvilke et Kjøbstadsanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Reguleringen
af dette Anliggende i det hele (Reskr. 17de Septbr.
1844). Denne Commission tilkaldte flere localkyn-
dige Mænd, med hvem de den 4de og 5te August
1845 havde Møde paa Silkeborg, og under 2den 
Septbr. f. A. tilstillede den Rentekammeret sit For-
slag, hvori udtales den Overbeviisning, at de i de 
locale Forhold begrundede Betingelser for en Kjøb-
stads Opkomst er i en ikke ringe Grad tilstede ved
Silkeborg, medens det fornemmelig maatte tilskrives
Savnet af et beqvemt Afsætningssted for Landman-
dens Producter, at Landbruget i denne Deel af 
Landet endnu staar saa langt tilbage, samt at an-
dre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles for-
sømte eller ialfald ikke drives i det Omfang og med
den Fordeel, som under andre mere begunstigede
Omstændigheder vilde være Tilfældet. Specielt be-
mærkede Commissionen med hensyn til Localeforhol-
dene, "at Silkeborg, i en Afstand af 12 Mile fra 
Ringkjøbing, 6 M. fra Horsens, 6½ M. fra Aar-
huus, 7½ M. fra Randers, 5½ M. fra Viborg og
4½ M. fra Skanderborg (af de gamle Veie), vilde
erholde et naturligt Opland med c. 24,000 Menne-
sker, der i det hele ere velstaaende og allerede ud-
mærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel
Virksomhed; men som nu med betydelig Bekostning
maa forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder.
Silkeborg er derhos omgivet af betydelige Skov-
strækninger og udstrakte Søer, der lette Commu-
nicationen med Omlandet, idet de ere indbyrdes for-
bundne med Landets største og saa at sige eneste
Vandvei, Gudenaa, der egner sig til Pramfart, og
hvis Seilbarhed yderligere vil kunne forbedres, saa 
at der omsider kan fremskaffes en indre Communi-
cation tilvands mellem Skanderborg og Randers,
der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med Katte-
gattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ring-
kjøbing, der ifølge allerhøieste Resolution af 8de Fe-
bruar 1844 skal lægges over sammes Grund, kom-
mer istand, ved denne Vei vil blive sat i Forbin-
delse med Jyllands Øst- og Vestkyst, og saaledes 
ogsaa vil komme til at danne et naturlig Oplags-
sted for Varer, der forsendes mellem disse tvende
Kyster". Uagtet disse saa heldige locale Forhold
ansaae Commissionen det dog betænkeligt strax at
organisere Stedet som Kjøbstad, men indskrænkede
sig til at indstille, at Silkeborg maatte oprettes til 
en Handelsplads.

Denne Artikel er, med Undtagelse af Slutningen,
laant af "Dag. Nyh.", til hvilket Blad den er 
indsendt under Forfattermærket "H. C" (Hjal-
mar Collin?).
Det var i Aaret 1843.
Der var Folkefest paa Himmelbjerget, en
af disse store Folkefester i Absolutismens Dage,
hvortil Mænd fra alle Landets Egne strøm-
mede. Til denne Fest drog Datidens bekjendte
Frihedsmænd, og blandt disse var naturligviis
J o h a n  C h r i s t i a n  D r e w s e n  fra 
Strandmøllen. Kammerraad D r e w s e n - 
naar han nævnes saadan kjendes han bedst - 
drog imidlertid til Jylland ikke alene for Festens
Skyld; det var hans Hensigt i Selskab med
sin ældste Søn, den nuværende Eier af Strand-
møllen, C h r i s t i a n  D r e w s e n, at besee
Vandkraften ved Silkeborg, som det daværende
Kgl. Kancelli havde henledet hans Opmærksomhed
paa. Det stærkt tiltagende Forbrug af Papir
havde gjort en Udvidelse af Papirfabriken nød-
vendig, men da en saadan Udvidelse viste sig
at være uhensigtsmæssig eller omtremt umulig
paa Strandmøllen, maatte der søges andetsteds
hen i Landet, og hvor der fandtes en Vand-
kraft liig den ved Strandmøllen. En saadan,
ja en langt større, sagdes der, fandtes ved
Silkeborg.
Paa Heden midt i Jylland laae den store 
Herregaard Silkeborg, omgivet af fine Sand-
marker og tæt ved Gudenaaen, som brusende
løb forbi, ilende med at bringe sin Rigdom
af Vand ud i Kattegattet. Eensom laa den 
gamle Gaard; den havde til Nabo kun en 
lille Vandmølle, der syntes som et Legetøi,
hvormed de store Vandmasser paa deres Fart
et Øieblik morede sig. De store Staldbyg-
ninger og den mægtige Lade maatte give Fore-
stilling om, at der her herskede Liv og Travl-
hed, og at det var en stor Bedrift, som For-
pagteren af Gaarden havde; men det var slet
ikke saa. De ufrugtbare, golde Jorder gav
intet Udbytte, Staldene vare kun smaat besatte
med Heste og Kreaturer, og i Laderne kom
der i Høstens Tid kun saare Lidet. De vare
i sin Tid byggede for at modtage alt Tiende-
kornet fra Amtet, thi den Gang blev Tienden
leveret in Natura. Men den Tid var forbi,
og nu stod de store Bygninger som Minde
om en svunden Tid, ventende paa, at den 
kommende maaske skulde faa Brug for dem.
Egnen var stille og øde, ligesaa stille som 
Skovene, thi det Fugleliv, der ellers pleier at 
være i alle Skove, fandtes ikke her. Der
hørtes ingen Kviddren eller Fløiten, naar Bla-
dene grønnedes, thi kun hvor Menneskene
bygge, bygge Sangfuglene med. De enkelte
Reisende, der forvildede sig til disse Steder,
beundrede vel den store, skjønne, vilde Natur,
men Eensomheden og Stilheden overvældede
dem, og de skyndte sig bort fra denne tause og
mennesketomme Egn.
Herhen drog Kammerraad Drewsen med 
sin Søn, tillige med nuværende Professor, Ma-
ler R o e d, der for sin Fornøielses Skyld
havde gjort Touren med til Jylland. Det 
gjaldt om at se, hvorvidt Stedet egnede sig
til Anlæg af en Fabrik, og om Fortællingen
om den store Vandkraft, der løb ubenyttet
bort, ogsaa svarede til Virkeligheden. Hvad
der senere er skeet paa Silkeborg, er Beviis
nok paa, at Reisen ikke blev resultatløs. Kam-
merraad Drewsens Forventninger bleve ikke
skuffede, og opfyldt af, hvad de havde seet,
vendte Fader og Søn tilbage til Strandmøl-
len med Beretning herom til Kammerraad
Drewsens yngste Søn, M i c h a e l  D r e w s e n, 
der var den, der havde foreslaaet Faderen at 
besee Silkeborg med det Samme, han var i 
Jylland. Allerede et Par Maaneder efter, hen
i Sommeren 1843, gjorde nu Michael Drew-
sen alene en Reise til Silkeborg, og efter at 
have undersøgt Forholdene erklærede han, at 
der og intet andet Sted burde den nye Fa-
brik bygges.
Der blev nu ikke spildt Tid, men strax
lagt Haand paa Værket. Kong C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e havde allerede nogle Aar
tidligere udnævnt en Kommission, bestaaende 
af L a n g e,  G a r l i e b  og  U n s g a a r d,
der havde faaet det Hverv at sørge for at
Statseiendommen Silkeborg blev gjort frugt-
bringende enten i den ene eller anden Retning, 
og navnlig saaledes, at den derværende Vand-
kraft ikke gik tabt. Til denne Kommission
henvendte Michael Drewsen sig - det var
nemlig bestemmelsen, at de to Brødre skulde
gjøre Anlægget - med Forlangende om at
kunne disponere over Brugen af den paa
Silkeborg værende Vandkraft. Underhandlin-
gerne gik nogenlunde rask, og i Februar 1844
kom Unsgaard en Dag kjørende til Strand-
møllen med et Document, ifølge hvilken Vand-
kraften paa Silkeborg i Forbindelse med andre 
af Stedets Herligheder overdroges i Arvefæste
til Brødrene Christian og Michael Drewsen.
Kong Christian, der varmt havde interesseret
sig for Sagen og vel nærmest havde været
Skyld i dens hurtige Fremme, modtog deref-
ter Michael Drewsen, som kom for at bringe
Kongen sin Tak, i Audients, viste sig meget
naadig og udtalte sin Glæde over, at Silke-
borg var kommen i saadanne Hænder, som 
nok skulde bringe Liv frem paa Heden. Sa-
gen, sagde Kongen, havde i mange Aar ligget
ham paa Hjerte, og han bad Michael Drew-
sen henvende sig direkte til Ham, naar der var
Noget, han ønskede, eller som han ikke kunde
faa ordnet hurtig nok; han skulde paa enhver
Maade komme ham til hjælp. Foretagendet,
som nu var sikkret, hvad Overeenskomsten med
Staten angik, var imidlertid nærved fuldstæn-
dig at strande paa Grund af en mellem Fa-
deren og Sønnerne opstaaet Uuenighed, der
gik saa vidt, at Kammerraad Drewsen erklæ-
rede, at Silkeborg ikke skulde bygges. Michael
Drewsen vilde imidlertid ikke opgive Planen;
hans Navn, sagde han, var for første Gang
blevet draget frem, han vilde ikke træde til-
bage, og hvad enten han skulde gjøre det sam-
men med sin Fader og Broder eller alene,
Silkeborg skulle bygges. Man enedes imid-
lertid og Kammerraaden gav i den Grad efter
for sine Sønner, at han, samtidig med, at
han gav sit Minde til Silkeborgs Anlæg, som 
aftalt var, tillige overdrog Sønnerne Strand-
møllen og trak sig tilbage fra Forretningen.
Alt endte saaledes i bedste Venskabelighed.
Michael Drewsen afreiste nu med 14
Muursvende, 10 Tømmersvende og 4 Smede-
svende og ankom efter en møisommelig og be-
sværlig Reise paa de ufremkommelige Veie den 
1ste April 1844 til Silkeborg. Af de faa
Ord, vi tidligere have sagt om Forholdene paa
Silkeborg, ville Læserne kunne forstaae, hvilken
Opgave Drewsen havde at løse paa dette iso-
lerede og eensomme Sted. Det er ikke over-
drevent, naar vi sammenligne ham og hans
Ledsagere med en Trop Nybyggere, der droge
ind paa ubeboede Steder for at danne en Ko-
loni. Det første, der maatte gjøres, var at 
skaffe Huus over Hovedet og Mad og Drikke.
Ladebygningerne forvandledes til en Kaserne
for alle Haandværkerne, og i den gamle Hoved-
gaard indrettede Drewsen sig saa godt han 
kunde. En Marketender indstalleredes i en af
Længerne, og da Alt saaledes var gjort for
foreløbig at indrette sig paa et længere Op-
hold, kom det Øieblik, da der skulde tages fat
paa Fabrikens Anlæg.
Der, hvor nu den store, smukke og solide
Fabrik ligger, var der dengang kun en Sump
og næsten bundløs Mose. Grunden maatte 
derfor overalt piloteres, og alle Mand sattes
nu til at hugge Tømmer i Skovene til Pilo-
tagen. Man begyndte herpaa baade med det 
hidbragte Mandskab og med saamange "Ind-
fødte", som det var muligt at skaffe tilveie, og
Alle hang i Taillerne fra Morgen til Aften.
Arbeidet var haardt og langvarigt, thi mange
steder maatte der rammes to 12 Alens Pæle
ovenpaa hinanden, førend der fandtes Bund.
Medens dette Arbeide stod paa, modtog Drew-
sen Besøg af nuværende Konferentsraad
Drewsen og Proprietair Aron David,
og selv disse bleve, naar det kneb paa Arbeids
kraft, satte til Taillerne. De "Indfødte"
havde man ved dette Arbeide ofte mere Ulei-
lighed end Gavn af, thi de kjendte ikke Noget
til Brugen af Taillerne, og hvert Øieblik foer 
der en Bonde tilveirs, naar han i rette Øieblik
glemte at slippe sit Toug.
Mandskabet døiede i Begyndelsen meget 
Ondt, og Opholdet der paa Stedet var i det
Hele taget meget primitivt; varm Mad
kjendtes aldeles ikke, og da derfor Marketen-
deren første Gang saa sig istand til at servere
varm Oxesteg, var dette en Festdag. Alle toge
i den Grad til sig, at den Oxe, der var bleven
slagtet, fortæredes saa hurtig, at der ikke blev
Noget tilovers for Haandlangerne, som derfor
truede Marketenderen med, at "de vilde gaae
et andet sted hen", hvilket denne med grædende
Mine berettede Drewsen, der lo ham ud og 
trøstede ham med, at Haandlangerne neppe vilde
gjøre en Dagsreise til den nærmeste Kro for
at faae en Ret varm Mad. Lægen i Them
By, Doctor R y g e, erklærede, at Folkene ikke
kunde taale uafbrudt at nyde det grove Rugbrød,
og at det navnlig for de Syge var nødvendigt
at skaffe fint Brød. Drewsen lod nu Marke-
tenderen bage Hvedebrød, med da dette rygtedes
paa Egnen, blev Marketenderen indstævnet for 
Retten i Skanderborg for ulovligt Bageri og 
maatte betale Mulkt [bøde]. Ved sin Hjemkomst til 
Silkeborg spurgte Marketenderen Drewsen om,
hvad han nu skulde gjøre, og Svaret lød:

2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)

3.

Naar den Reisende nu, efterat have tilbage-
lagt Veien ad den magelige Chaussee fra Aar-
huus, ruller ned ad den store Bakke ved Silke-
borg, da møder hans Øie et skjønt Syn.
Ved hans Fødder løber Gudenaaen henimod
Fabriken, den liggende nede tilhøire selv ligner
en lille By med sine lange Maskinbygninger,
sine talrige Udhuse, Magasiner, Værksteder og
lange Rækker af Arbeiderboliger, og paa Bak-
ken ligeoverfor ligger Byen med sine Gader 
ned mod den venlige Langsø; tilhøire og til-
venstre sees noget borte en Uendelighed af 
Søer, Skove og Lyngbakker, og længst ude i 
Horisonten strækker sig den jydske Hede.
Dernede paa Fabriken var det, at der i 
Løverdags var Fest. - Allerede i den tidlige
Morgenstund drog Byens og Fabrikens Musik
korps giennem de flagsmykkede Gader til Fa-
brikherrens Bolig for at bringe Jubilaren den
første Morgenhilsen, og Kl. 10 bragte 7 af de 
Arbeidere, der fulgte Hr. Drewsen herover for
25 Aar siden, deres Herre en hjertelig Tak
for den forbigangne Tid. Henad Middag
samlede alle Byens Korporationer og For-
eninger sig paa Hotel Silkeborg i et Antal
af 4-500 Medlemmer og drog med Musik og 
Foreningernes Faner i Spidsen til Hr. Drewsens
Bolig, hvor Kancelliraad Z i e l i a n som 
Ordfører for de Forsamlede udtalte en smuk
Tak til Hr. Drewsen for hans Virksomhed i 
de forløbne 25 Aar og overrakte Jubilaren,
saavel paa Byens som paa Fabrikarbeidernes 
Vegne, et udmærket lignende Portrait i Legems-
størrelse af Hr. Drewsen, malet af Professor
Roed, idet han dog anmodede om, at dette
efter Hr. Drewsens død maatte tilfalde Byen, 
som nok skulde vide at finde en værdig Plads
til at opbevare det for de kommende Slægter.
Efterat Hr. Drewsen, der i Forbigaaende be-
mærket ingen Anelse havde om den ham til-
tænkte Ære, dybt bevæget havde takket for
Gaven og for den Opmærksomhed, der fra alle
Sider vistes ham, udbragtes paany et Leve
for Hr. Drewsen, Byens og Fabrikens Grund-
lægger, hvorpaa Deputationer fra de forskjellige
Foreninger saavelsom Kommunerepræsentationens
Medlemmer lykønskede ham i hans Hjem. - 
Om Aftenen gav Hr. Drewsen i Fabrikens
Lokaler en smuk Fest for sine Arbeidere og 
modtog af disse talrige Vidnesbyrd om den 
Agtelse og Kjærlighed, han i saa rigt et Maal
har erhvervet sig i de forløbne 25 Aar. - Gud
give ham Sundhed og Kraft til at leve og 
virke endnu i mange Aar iblandt os!