- Kammerraad Drewsens Sønner, dHrr.
Christian og Carl* Drewsen, have for egen Reg-
ning forpagtet Silkeborg, hvor de efter Forlydende
ville anlægge en Papiirfabrik, for derfra at forsyne
Jylland og Hertugdømmerne med Papiir.
     * må være Michael Drewsen, en skrivefejl!!

     Regjeringen har overdraget til Brødrene dHrr. C. & M.
Drewsen, dels i Arvefæste, dels i Forpagtning Vandkraften og Jor-
derne ved Silkeborg i Jylland. I Forpagtning paa 50 Aar er dem
overdraget alle de til Silkeborg hørender Jorder, circa 500 Tønder
Land, for en Afgift af 160 Rbd. aarlig. Denne Afgifts Ubetydelig-
hed grunder sig paa, at Jorderne ved Silkeborg ere saa slette, at, der-
som de kunne bringes op, dette kun kan skee med store Bekostninger
og efter mange Aars Arbeide. I Arvefæste er overdraget dem Vand-
kraften tilligemed en derværende Melmølle med 5 Qværne, et Tegl-
værk, 10 à 15 Tønder Land til Byggeplads for Fabrikker af hvil-
kensomhelst Art og Fiskeriet i Søerne. Afgiften heraf er bestemt til
840 Rbd. i de første 10 Aar; 1440 Rbd. i de næste 5 Aar og efter
20 Aars Forløb aarligen 2500 Rbd., dog i den sidstnævnte Sum
indbefattede de 160 Rbd., som skulle erlægges i Forpagtningsafgift af 
Jorderne indtil Udløbet af af de ommeldte 50 Aar. Bygningerne ved
Silkeborg, med undtagelse af det saakaldte Slot, ere overladte Brø-
drene Drewsen til fri Afbenyttelse, imod at de, naar Forpagt-
ningstiden er Udløben, igjen sættes i den Stand, i hvilken de nu
ere. Den første Fabrik, som vil blive anlagt, er en Papir-Fabrik,
hvortil alle Maskiner med Tilbehør leveres fra England; disse ville
altsaa blive af bedste Qvalitet og med de nyeste Forbedringer. Denne
Fabrik ventes at kunne være i Gang inden dette aars Uldøb. Der-
efter skal Melmøllen undergaae en Hovedforandring, idet alt det Ind-
vendige vil blive kasseret, og Møllen i det Hele blive indrettet efter
de nyeste Principper. Hvad den betydelige Vandkraft Angaaer, som 
endnu vil blive tilovers, efterat Papirfabrikken og Melmøllen ere
satte i Gang, da er det endnu ikke bestemt, til hvilke Fabrikker den
skal anvendes. Men Hensigten er, at den ene nye Fabrik skal reise
efter den anden, indtil hele Vandkraftern har fundet Anvendelse, og der
saaledes midt i Jyllands Heder er fremstaaet en Fabrik-by.

      den 25de og 26de November 1844.

c.) Samme Collegiums Skrivelse af 15de October
      sidstafvigte, hvorefter der er resolveret [besluttet] i Anled-
      ning af en fornyet Ansøgning fra Brødrene C.
      og M. Drewsen paa Silkeborg, om Bevilling
      til at drive Handel med Urtekram og Høker-
      varer ved de Fabrikker som de agte at anlægge 
      ved Silkeborg, at det maa have sit Forblivende
      ved den tidligere afgivne Bestemmelse, hvorefter
      det ansøgte ikke for Tiden kan bevilges;
d.) Samme Collegiums Skrivelse af 22de October
      dette Aar, som Communicerer et Kongeligt Re-
      script [svarskrivelse] af 21de næstforhen, hvorefter den under
      Litra c ommeldte Handel er bevilget Fabrikeierne
      Drewsen i 2 Aar, dog ikkun [kun] med Arbeiderne
      ved Fabrikkerne paa Silkeborg Hovedgaard, samt
      disse Arbeideres Familier;

     Kongl. Bevillinger. L. J. Cohn af Kolding med-
deelt Bevilling til at anlægge en Tøifabrik; Gaardmand
N. C. Winther i Vesterbrønderslev, Hjørring Amt, do.
til at anlægge et Jern- og Metalstøberi; Viseconsul og
Kbm. C. Nielsen i Hjørring til at anlægge en To-
baksfabrik; C. og M. Drewsen, under Firma: Drewsen
og Sønner, til et Papiirfabrik ved Silkeborg; P. Fin-
nerup til et Strømpevæveri i Horsens.

     Undertegnede, der forestaaer Dhrr. Drewsen
& Sønners Papir-Oplag her i Horsens, tilla-
der sig at bekjendtgjøre, at Oplaget, som er i 
Gaarden Nr. 103 paa Søndergade, nu er for-
synet med flere Sorter Skriv- og Pakpapirer
af fortrinlig Godhed, som udsælges til Fabrikpriser.
NB. Det bemærkes, at der sælges ikke min-
        dre end et enkelt Riis.
                                            C. C. Fischer.

Fortegnelsen over de Gjenstande, som ved Centralcomiteen for
Danmark ere afsendte til samme.
(kun indhold vedr. Silkeborg er tastet)
     Fra Papirfabrikanterne Drewsen & Sønners
Fabrik i Silkeborg. Prøver af Postpapir. Do. af
Søkortpapir. Det udstillede Papir er fabrikeret paa det
dem tilhørende Fabrik, Silkeborg i Jylland, og glittet
paa en af dem selv construeret Satineer-Maskine. Prø-
verne ere glittede i heel Længde. Fordelen herved er 
den, at man sparer en betydelig Arbeidskraft, idet man
paa denne Maskine med to Arbeidere udretter i den 
samme Tid det Dobbelte af det som udrettes med sex
Arbeidere ved at glitte paa den gamle Maade imellem
Plader. Hvad der endvidere maa ansees for en stor
Fordeel ved denne Satineer-Maskine er, at den frem-
bringer den største Glathed uden at beskadige Papiret,
medens derimod den haarde Glitning med Plader altid
gjør Papiret Transparent. Tillige er Fabrikanten fri
for at holde Lager af forskjellige Plader til forskjellige 
Papirsorter, da den her omhandlede Maskine glitter i 
alle Formater og kan, om man vil, bringes til at glitte
Papiret i samme Brede som Papirmaskinen leverer det,
uden først at være skaaren i Strimler.

Navnet Silkeborg, som for 10 Aar tilbage
kun var lidet bekjendt, er nu i Alles Munde, og
det er kun Faa, som gjøre en længere Reise i
Jylland, uden at en Tour til Silkeborg er op-
taget i deres Reiseplan. Og et Besøg der løn-
ner sig i Sandhed godt; Egnen er henrivende
skjøn og af en Charakteer, som hertillands er
saare sjelden: de høie, romantiske Bakker, de
store, alvorlige Skove, de mange venlige Ind-
søer danne tilsammen et beundringsværdigt Hele.
Men Egnen er dog ikke det, som mest lægger
Beslag paa den Reisendes Interesse. Silkeborg
er fremfor Alt mærkeligt ved den Hurtighed,
hvormed der fra et Intet er fremvoxet, og endnu
stadig voxer, en høi Grad af Liv og Virksomhed;
Silkeborg minder om hine amerikanske Nybygder,
til hvis Historie vi sindige Europæere lytte med
undrende Studsen, fordi man i den ligesom seer
Hjulene i det økonomiske Maskineri, de Kræfter,
som vi i vort alderstegne Samfund spore Virk-
ningerne af, men ikke kunne gribe med Hænderne,
afslørede for vore Øine. En kort Beskrivelse af
Silkeborg tør derfor i dobbelt Henseende gjøre
Regning paa almindelig Interesse, og jeg skal
derfor meddele Dem og Deres Læsere en saadan,
støttet paa Oplysninger, der ere hentede paa
Stedet selv og velvillig meddeelte mig af for-
skjellige Beboere, navnlig Forvalter Bindesbøll
og Fabrikeier M. Drewsen.
     Silkeborg ligger i Gjerns Herred paa den
østlige Høideryg af Jylland (56° 12' N. B. og
3° V. L. fra Kbhvn.) ved Gudenaaens Udløb i
Langsø, omgivet af Skove, Søer og Bakker.
Navnet, der oprindelig kun tilkom en enkelt Byg-
ning, har efter Sagnet sin Oprindelse derfra,
at en Biskop paa en Reise blev greben af Be-
undring over Egnens Skjønhed og kastede sin Silke-
hue i Vandet med det Løfte at reise en Borg
eller et Kloster der, hvor den flød iland. Silke-
borg Kloster omtales ikke meget i Historien, men
der findes endnu i den saakaldte Gammelhave
Ruiner, som tilskrives Klosterbygningen. Da
Klosteret forsvandt, reiste sig i dets Sted en
Hovedgaard, og denne med sit Underliggende:
hele Them Sogn, Byerne Haarup, Skjellerup,
Laven, en Deel af Mollerup og Linaa, Alt un-
der Linaa Sogn, hørte i Begyndelsen af det
18de Aarhundrede til det saakaldte Ryttergods;
Jordene laae øde og udyrkede, i det Høieste be-
nyttedes de til Græsning for Rytterheste, og
Gaarden geraadede mere og mere i Forfald. I
1769 blev den af Kronen afhændet til Ritme-
ster Hans Hoff, hvis Navn endnu ved et uhygge-
ligt Sagn om Gjengangere med Hovedet under
Armen er knyttet til Gaarden; denne Eier op-
førte de Bygninger, der endnu staae, og efterat
en Ildebrand i 1777 havde tilintetgjort en Bin-
dingsværks Ladebygning, opførtes en ny af
Grundmuur. Ritmester Hoff overdrog i 1790
Eiendommen til sin Søn, Landsdommer H. M.
Hoff, som begyndte at afhænde Bøndergodset og
derpaa i 1804 solgte den for 200,000 Rbd. D.
C. til Overkrigscommissair Ingerslev og Rit-
mester Halling til Friisholt, hvilken Sidste kort
derefter udløstes for 25,000 Rbd. D. C. Ti
Aar derefter, i 1814, kjøbte Krigsraad Aastrup
i Randers Eiendommen for 300,000 Rbd. Sølv
og 300,000 Rbd. Sedler; men da han var ude
af Stand til at erlægge denne Sum, gik Kjøbet
tilbage, og Ingerslev beholdt som Erstatning de
120,000 Rbd. Sedler, som vare udbetalte. Men
allerede i 1821 maatte Staten overtage Eien-
dommen for 191,000 Rbd. prioriteret Gjæld,
og den gik da ind under Domainerne. Avls-
bruget bortforpagtedes for en ringe Afgift, den
store Vandkraft, der gjør Silkeborg til saa vig-
tigt et Punkt, benyttedes alene til at drive en
ussel Meelmølle, det rige Aalefiskeri indbragte
aarlig høist en 4 á 500 Rbd., og Produktet fra
de umaadelige Skove var næsten værdiløst eller
dog af uforholdsmæssig ringe Værdi, da der
manglede Afsætning paa Stedet, og Communika-
tionen var overordentlig vanskelig.
     Regeringen havde længe ønsket at bringe en
Forandring i denne Sagernes Stilling, men det
var ikke endnu kommet til et alvorligt Forsøg,
og efter den Langsomhed, der udmærkede alle
Regeringsforanstaltninger, vilde det efter al Ri-
melighed have været meget længe, før dette Ønske
var fremtraadt i Handling. Det var forbeholdt
Andre at løse den Steen, som var de Styreende
for tung. Fabrikanterne Drewsen & Sønner,
som altid have udmærket sig ved megen Forret-
ningsaand og praktisk Dygtighed, vare blevne
opmærksomme paa Silkeborg, og efter den første
Himmelbjerg-Fest, som afholdtes i Sommeren
1843, besøgte de Stedet for at komme til nær-
mere Kundskab om Forholdene. De opdagede
hurtig, af hvor stor Betydning de der givne na-
turlige Betingelser kunde blive, naar de benyttedes
paa den rette Maade, og allerede i Eftersomme-
ren samme Aar indgave Brødrene C. & M.
Drewsen et Andragende [ansøgning] til Regeringen om at
erholde [få] Vandkraften og endeel af Terrainet over-
draget som Arvefæste. Som det var at vente,
forhalede Rentekammeret, den Autoritet, under
hvilken Silkeborg som Domaine dengang sorterede,
sig ikke med Sagen, og Afgjørelsen vilde sagtens
paa sædvanlig Maade med Betænkninger og Er-
klæringer være bleven forhalet i det Uendelige,
dersom ikke Christian den Ottende, som personlig
interesserede sig for Sagen, havde paaskyndet
den. Den 16de Februar 1844 overdroges da
til Brødrene C. & M. Drewsen i Arvefæste
mod en stigende aarlig Afgift, hvilken det første
Aar var 840 Rbd. og fra 1864 og senere vil
være 2500 Rbd., hele Vandkraften, dog med et
ringe Forbehold, samt henved 70 Tdr. Land,
med Forpligtelse til inden en vis Tid at have
Anlæget færdigt, og tillige i Forpagtning Herre-
gaardens Jorder, dog med Forpligtelse til even-
tuelt at afstaae endeel af disse til Anlæget af en
Kjøbstad eller Handelsplads, og tre af dens Læn-
ger. — Fra nu af skred Sagen frem med Kjæmpe-
skridt. 3 April Maaned indrettede Brødrene
Drewsen Boliger til deres Arbeidere. 3 Mai blev
Grunden lagt til Fabrikbygningen, som var fuldfær-
dig allerede i Efteraaret. Maskinerne, der vare be-
stilte i England, lode noget vente paa sig, men saa-
snart de vare ankomne, sidst i November, bleve de
opstillede, og allerede den 1ste Januar 1845, 10
Maaneder efter Overdragelsen, var Fabriken i
Gang. — I 1845 byggede M. Drewsen, som
var den, der ledede hele Anlæget, et Gjæstgiveri,
hvor-til der allerede viste sig stærk Trang, et Ba-
geri, et Bryggeri samt et Teglbrænderi. Det
følgende Aar indrettedes endnu flere Arbeider-
boliger, og 1847 opførtes paa den gamle Kloster-
grund endnu en Fabrikbygning, det ligesaa smukke
som bekvemme Vaaningshuus [beboelse], Smede- og Tøm-
merværksted osv. samt de sidste Boliger for Ar-
beidere. I mindre end 4 Aar var saaledes hele
Anlæget i den Skikkelse, som det endnu har, til-
endebragt, og det maa herved ikke glemmes, hvor
mange Vanskeligheder, Hindringer og Forsinkelser,
der bleve lagte fra oven og maatte overvindes,
hvortil fordredes hele den varme Interesse, som
Kongen og Kronprindsen følte for Sagen.
     I de tvende indbyrdes forbundne Fabrikbyg-
ninger gaae nu Nat og Dag tvende Papiermaskiner,
der uden Spørgsmaal høre til de bedste og fuldkom-
neste, som man selv i Udlandet har at opvise. Til
disses Drift benyttes udelukkende Vandkraft, der
kan anslaaes til c. 120 Hestes Kraft. Hver af
Maskinerne leverer c. 2400 Pd. om Dagen, og
hele Fabriken leverer saaledes aarlig over 1,500,000
Pd. Papir af fortrinlig Beskaffenhed. En Mængde
Arbeidere af begge Kjøn finde Beskæftigelse ved
Fabriken, som direkte skaffer henved 300 Menne-
sker deres rundelige [flotte] Livsophold.