Førstkommende Fredag og Løverdag kan be-

kommes fedt Studekjød hos Undertegnede.

                                                             L. Hertz.

     Hr. Sperling har i disse dage solgt sit Sted

i Nygade heri Byen til Hr. Slagtermester Hertz for

2,200 Rd.

     Da jeg undertegnede fraflytter mit iboende Sted

i Lillegade til 1ste Novbr. d. A., tillader jeg mig

herom at underrette mine ærede saavel inden- som

udenbyes Kunder, med Tilføiende, at jeg fortsætter

min Profession i min tilkjøbte Gaard paa Nygade,

ligeoverfor Snedker Petersens Enke. Idet jeg som 

hidtil forsikkrer Enhver reel Behandling, anbefaler

jeg mig paa det bedste.                  Ærbødigst                

                                                            L. Hertz.

     At jeg undertegnede nu er henflyttet til og fort-

sætter min Profession i min tilkjøbte Gaard paa

Nygade, ligeoverfor Snedker Petersens Enke, herom

tillader jeg mig herved at underrette mine ærede

saavel inden- som udenbyes Kunder. Idet jeg som

hidtil forsikkrer Enhver reel Behandling, anbefaler

jeg mig paa det bedste.               Ærbødigst

                                                      L. Hertz.

          Førstkommende Fredag og Løverdag kan hos

Undertegnede bekommes udmærket Fedt Qvie-, Kalve-

og Lammekjød, og tillige fedt Flæsk.

     Silkeborg, 31. Marts 1858.          L. Hertz,

                                                    Slagtermester.

     Efter længere søgsmaal mellem Slagter Hertz
af Silkeborg, contra Slagter J. Henriksen samme-
steds, og derefter Slagter J. Henriksens Broder,
navnlig Carl Henriksen, er afsagt Dom ved Silke-
borg Birks Ret den 8de Juni d. A., som lyder 
saaledes, at Slagter Hertz for sine udøvede ære-
krænkende Skjældsord mod Slagter Henriksen og
hans Broder Carl Henriksen er idømt en Mulkt [bøde] af
20 Rd. til Skanderborg Amts Fattigkasse samt til-
kjendt at betale Sagens Omkostninger med 5 Rd.,
hvilket jer herved lader bekjendtgjøre i Silkeborg
Avis paa Grund af at jeg formoder at mine Søn-
ner ere frikjendte for Hertz's ulovlige Beskyldninger
i denne Sag.
                                       Ærbødigst
                                  Laurs Mads Yde Henriksen
                                          af Veile.

     Saafremt Slagtermester Fr. Philipsens Svend,
Klausen, vil undgaae Tiltale og deraf følgende Straf,
maa han ikke oftere udgive sig for at være min
Slagtersvend.                     L. Hertz,
                                         Slagtermester.
     Silkeborg, den 17de Juli 1858.

     At Slagtersvend Meyer ikke længere er hos 
mig, men allerede den 1ste dennes ophørte med at
arbeide for mig, bekjendtgjøres herved til Efterret-
ning for mine Handelskunder.
     Silkeborg, den 10de August 1858.
                                                        L. Hertz,  
                                                   Slagtermester.

     Udmærkede gode Vandlys, 8, 10 a 12 Stkr.
pr. Pd., kan erholdes billig, saavel i større som
mindre Partier, hos Slagtermester Hertz i Silkeborg.

     Under Gaarsdato have vi modtaget følgende
Skrivelse, som vi, om end den luttrede Smag kan 
finde et enkelt stødende Udtryk deri, ordret optage:
           "Hr. Redacteur!
     I Silkeborg Nationalsang, som er indrykket i 
sidste Avis, anføres, at Pressen er en Fælled, hvor
Enhver har Lov at græsse. De har negtet mig og 
Flere Adgang til at faae Noget indrykket, og bedes
derfor at optage disse Linier og igjennem Bladet at
besvare mig.
     Vil De for Fremtiden optage mine Inserater?
Har De Forandret Deres Princip efter egen Over-
veielse eller har Ariens Forfatter omvendt Dem?
I første Fald er jeg og Flere Dem og i sidste Fald
Forfatteren særdeles forbunden. Vil De ved samme
Leilighed føie et Par Vers til Nationalsangen, ere
vi Dem endnu mere forbundne. Bliver Svaret be-
negtende, er Ariens 3die vers jo noget Vrøvl.
     Silkeborg, den 22. Octbr. 1858.  Med Agtelse
                                                           L. Hertz.

er flyttet til det af Hr. Particulier Wedel forhen
beboede Sted i den saakaldte Nygade, og anbefaler
mig til mine ærede Kunder og Enhver, saavel In-
den- som Udenbyes, med alt til Slagteriet henhø-
rende, saavel til Udsalg som Indkjøb. Reel Be-
handling skal stedse være Formaalet for mine Be-
stræbelser.
     Sammesteds kan honnette Personer faae Kost
og Logis.
     Silkeborg, den 3die November 1858.

     Hos Undertegnede kan bekommes udmærkede
god lybske Pølser samt røget Lax m. m. til Høker-
handelen henhørende Varer.            L. Hertz.

     At jeg er flyttet fra Proprietair Wedel og nu
boer i det af Maler Jensen sidst beboede Sted i
Nygade, herom tillader jeg mig at underrette mine
ærede Kunder, idet jeg saavel til disse som enhver
Anden, der vil forunde mig sin Søgning, anbefaler
mit Høker- og Slagteri.
     Silkeborg, den 3die Mai 1859.
                                                        L. Hertz.

     Igaar Aftes omtrent Kl. 8½ udbrød plud-
selig en voldsom Ildløs i Kjøbmand Rix's Gaard
i Nygade. Ilden var udbrudt i en stor grundmuret
Bagbygning, der benyttedes til Pakhuus, Stald og
Vognremisse, og som i et Nu var aldeles omspændt af
Flammerne, saa at kun saare Lidet kunde reddes,
skjøndt hjælp var strax tilstede. Af fire i Stalden
værende Heste kom de to strax løse og slap ud i
Gaarden, den 3die reddedes ved en 12-1- Aars
Drengs (en Søn af Slagtermester Hertz) Behjertet-
hed, der trods en qvælende Røg vovede sig ind og
fik den løst, men det var ham umuligt at opholde
sig længere i Stalden, og da ingen Anden turde
vove sig derind, havde man allerede opgivet at redde
den fjerde Hest, da denne med Manke og Hale i 
lys Lue kom gallopperende ud i Gaarden; skjøndt
hensigtsmæssige Midler strax anvendtes, er dens hel-
bredelse dog tvivlsom. Hr. Rix har assureret [forsikret]; der-
imod lide flere Leiere følelige Tab, navnlig Stole-
mager Grundahl, der havde endeel tørre Bøgeplan-
ker liggende i Pakhuset; men især er Vognmand
Jeppe Rasmussen, en ung, stræbsom, nylig etableret
Mand, at beklage, idet han foruden meget Andet,
mistede c. 50 Td. Havre, et par nye Seletøier samt
fik en ny Fjedervogn og dito Wienervogn tildeels
spoleret af Ilden; den forbrændte Hest tilhørte ogsaa
denne Mand. - Vort nyoprettede Brandcorps var 
her første Gang i Virksomhed, og det skyldes dettes
Raskhed, at den nærliggende Sidebygning, som Vin-
den bar paa og hvis Loft var opfyldt med Halm,
reddedes. Derimod maa vi beklage, at Sprøiternes
Vandforsyning gik noget langsomt, og det bør især
dadles, at endeel, endog af de nærved Brandstedet
boende, Eiendomsbesiddere ikke havde udstillet fyldte
Brandkar. Efter Forlydende skal nogle Børn,
under det i Formiddags afholdte Forhør, have til-
staaet, at de legede i Vognskuret med en Limpotte,
som de gjorde Ild under, hvorved den derværende
Halm kom i Brand.

     Hos Undertegnede kan i Dag og i Morgen
bekommes [fås] udmærket fedt Lammekjød, hvis Mage
i Fedning neppe er slagtet i Silkeborg før. Lige-
ledes kan bekommes fedt Oxekjød paa Fredag og 
Løverdag.                  L. Hertz, Slagtermester.

     Indsenderen af den i dette Blad Nr. 77 frem-
satte Advarsel om at komme i Gjæld til Spækhø-

kermadammen for ei at blive brutal anraabt og kræ-
vet paa offentlig Gade, bedes om at opgive hvilken
Spækhøkermadamme han sigter, for at de uskyldige
ikke skulle mistænkes for dette usømmelige Krav.
     Silkebog, den 13de August 1859.
    P. Aaboe, Høker.           N. Steenholdt, Høker.
       L. Hertz, Høker.               J. Wæng, Høker.
          A. Gilberg, Høker.

(Af et Brev).
Hvorsomhelst man i vor By i de sidste Maane-
der har mødt hinanden, har det været et staaende
gjensidigt Spørgsmaal: "Hvor længe mon dette
kan gaae saaledes"? eller "Hvor længe mon han
saaledes kan blive ved"? Disse Spørgsmaal have
Hensyn til den Behandling, Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsel som Forhørsdommer har anvendt 
imod tvende af Slagtermester Hertz's Børn heri 
Byen. Vi have ikke overværet Forhørerne eller seet 
Behandlingen og kunne saaledes ikke optræde 
som Øienvidner, men vi ville gjengive Sagen, saa-
ledes som den fortælles fra Mand til Mand og, 
som vi troe, temmelig nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette 
afbrændte. Kammerjunker Drechel optog strax 
Forhør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at Ilden var foraarsaget ved, at 
tvende Børn af en i Gaarden boende Leier - c. 
7 - 8 Aar gamle - havde havt Ild paa en Ild-
gryde, som de havde hensat i Vognporten i Pak-
huset for at smelte Flaskelak, hvilket de havde seet 
Eieren gjøre Dagen forud i Kjelderen; ilden havde 
da taget fat i Lakken, derfra forplantet sig til en-
deel Fourage [foder], der befandtes i Vognporten, og der-
fra til det øvrige Huus. Nu skulde man jo have 
troet, at denne Sag hermed var tilende, men det 
fortælles, at da de ovennævnte Børns Fader, der 
befandt sig i Kjøbenhavn, da Ilden opkom, kom 
hjem, skal han have berettet Kammerjunkeren, at 
en af Slagter Hertz's Sønner havde banket hans 
Drenge til at sige, at de havde gjort det, skjøndt 
hiin var den egentlige Skyldige. Uden nu at un-
dersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt det allerede
ved 1ste Øiekast syntes temmelig usandsynligt, lod 
Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver Lang-
hoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat 
Ild til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". 
Da Drengen imidlertid nægtede dette, tog han 
ham ind i sit private Contoir, der støder umiddel-
bart op til Birkecontoiret, laasede begge Dørene til 
samme, tildeelte Drengen efter dennes Udsigende 
forskjellige Ørefigen, slog ham imod Kakkelovnen, 
tog ham derpaa i Haaret, trak hans Hoved ned 
imellem sine Been og bankede ham dygtig igjen-
nem paa Ryggen ect. Da denne exercits var forbi, 
blev Drengen Martin sendt Hjem; Hertz's 
næstyngste Søn blev derpaa afhentet og behandlet 
paa samme Maade med Undtagelse af, at han iste-
detfor at faae Ørefigen osv. blev gjennempryglet 
med en beslagen Stok etc. Nu er det vel sandt, 
at Ingen har seet denne af Drengene berettede 
Pryglehistorie, men da der paa Birkekontoret op-
holdt sig foruden det nævnte Retsvidne Kammer-
junkernens Fuldmægtig og Contorist Mortensen, 
og da Drengene skreg og jamrede sig ynkelig under 
denne tyranniske Behandling, saa kan det ikke feile, 
at de maa have hørt Støien og Slagene, og dette 
i Forening med, at Drengene blev tagne friske og 
raske fra deres Hjem, men efter paalidelige Mænds 
Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede tilbage 
fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et temmelig 
gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjunkeren 
skulde nægte den Passerede, hvad vi dog ikke have 
Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles nægtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge 
afhentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde 
udsagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de 
anførte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Kontoret - og saa blev den tilstede-
værende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paa-
ny. Drengen Martin nægtede fremdeles sin Deel-
tagelse i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, 
sov hjemme hos sin Fader, og han blev da sendt 
hjem, men tillagt at møde til Forhør den 18de 
paa Raadstuen. Da han kom der bemeldte Dags 
Formiddag Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men 
uden Frugt. Moderen, der var fulgt med, skal 
ikke være bleven synderlig pænt behandlet af Kam-
merjunkeren. Drengen blev nedsat i Arresten og 
sad der til om Eftermiddagen Kl. 6, da han løs-
lodes.
     Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke 
betvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Kommentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette 
passerede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og 
kunde ikke værge for dem. Efterat han er kommen 
sig noget, har han faaet nedskrevet et Andragende 
til Justitsministeren om at faae Opreisning 
for det Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 
3 - 4 Maaneder ere hengaaede, og uagtet at Mi-
nister Simony under en Nærværelse i Silkeborg 
skal have lovet Sagens Undersøgelse."             P.

(Af et Brev til 
Dagbladet, underskrevet P).
"Hvorsomhelst man
i vor By i de sidste Maaneder har mødt hinanden,
har det været et staaende gjensidigt Spørgsmaal:
"Hvor længe mon dette kan gaae saaledes?" eller:
"hvorlænge mon han saaledes kan blive ved?"
Disse Spørgsmaal have Hensyn til den Behand-
ling, Kammerjunker, Birkedommer Drechsel som
Forhørsdommer har anvendt imod tvende af Slag-
termester Hertz's Børn heri Byen. Vi have ikke
overværet Forhørerne eller seet Behandlingen og 
kunne saaledes ikke optræde som Øienvidner, men 
vi ville gjengive Sagen, saaledes som den fortælles
fra Mand til Mand og, som vi troe, temmelig
nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette af-
brændte. Kammerjunker Drechel optog strax For-
hør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at tvende Børn af en i Gaarden
boende Leier (Proprietair Bügel) - c. 7 - 8 Aar
gamle - havde havt Ild paa en Ildgryde, som de 
havde hensat i Vognporten i Pakhuset for at smelte
Flaskelak, hvilket de havde seet Eieren gjøre Dagen  
forud i Kjælderen; ilden havde da taget fat i Lak-
ken, derfra forplantet sig til endeel Fourage, der
befandtes i Vognporten, og derfra til det øvrige
Huus. Nu skulde man jo have troet, at denne Sag
hermed var tilende, men det fortælles, at da de oven-
nævnte Børns Fader, der befandt sig i Kjøbenhavn
da Ilden opkom, kom hjem, skal han have berettet
Kammerjunkeren, at en af Slager Hertz's Sønner
havde banket hans Drenge til at sige, at de havde
gjort det, skjøndt hiin [førstnævnte] var den egentlige Skyldige.
Uden nu at undersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt
det allerede ved 1ste Øiekast syntes temmelig usand-
synligt, lod Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver
Langhoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat Ild
til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". Da 
Drengen imidlertid negtede dette, tog han ham ind
i sit private Contoir, der støder umiddelbart op til 
Birkecontoiret, laasede begge Dørene til samme, til-
deelte Drengen efter dennes Udsigende forskjellige Øre-
figen, slog ham imod Kakkelovnen, tog ham derpaa
i Haaret, trak hans Hoved ned imellem sine Been
og bankede ham dygtig igjennem paa Ryggen ect.
Da denne exercits var forbi, blev Drengen Mar-
tin sendt Hjem; Hertz's næstyngste Søn blev derpaa
afhentet og behandlet paa samme Maade med Und-
tagelse af, at han istedetfor at faae Ørefigen osv.
blev gjennempryglet med en beslagen Stok etc. Nu
er det vel sandt, at Ingen har seet denne af Dren-
gene berettede Pryglehistorie, men da der paa Birke-
contoiret opholdt sig foruden det nævnte Retsvidne
Kammerjunkernens Fuldmægtig og Contorist Mor-
tensen, og da Drengene skreg og jamrede sig ynke-
lig under denne tyranniske Behandling, saa kan det 
ikke feile, at de maa have hørt Støien og Slagene,
og dette i Forening med, at Drengene blev tagne
friske og raske fra deres Hjem, men efter paalidelige
Mænds Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede
tilbage fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et tem-
melig gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjun-
keren skulde negte den Passerede, hvad vi dog ikke
have Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles negtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge af-
hentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde ud-
sagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de an-
førte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Contoiret - og saa blev den tilstedevæ-
rende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paany.
Drengen Martin negtede fremdeles sin Deeltagelse
i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, sov
hjemme hos sin Fader, og han blev da hentet hjem,
men tillagt at møde til Forhør den 18de paa Raad-
stuen. Da han kom der bemeldte Dags Formiddag
Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men uden Frugt.
Moderen, der var fulgt med, skal ikke være bleven
synderlig pænt behandlet af Kammerjunkeren. Dren-
gen blev nedsat i Arresten og sad der til om Efter-
middagen Kl. 6, da han løslodes.
     "Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke be-
tvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Commentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette pas-
serede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og kunde
ikke værge for dem. Efterat han er kommen sig
noget, har han faaet nedskrevet et Andragende til
Justitsministeren om at faae Opreisning for det 
Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 3 - 4
Maaneder er hengaaede, og uagtet at Minister Simony
under en Nærværelse i Silkeborg skal have lovet 
Sagens Undersøgelse."

Den i 
"Dagbladets" Nr. 278 af en Brevskriver P. ind-
rykkede Fortælling om, at jeg skulde have pryglet
Slagter Hertz's to Drenge, er deels en Opdigtelse,
deels en Overdrivelse. Sandheden er, at nævnte
Drenges Fader havde, da flere Vidner forklarede,
at Drengene eller dog en af dem vare deeltagtige i 
Ildspaasættelsen, anmodet mig om, at jeg under
hans Svaghedstilstand, og da det var ham som 
god Borger om at gjøre at faae Sandheden frem,
vilde være ham behjælpelig hermed, i hvilken An-
ledning han i Vidners paahør bad mig at tage
Drengene alvorlig for; han sagde endog, at jeg 
maatte gjøre ved dem, hvad han som Fader burde
gjøre, for at bringe Lys i Sagen. Jeg hidkaldte
derfor Drengene, som dengang endnu slet ikke 
havde været i Forhør, hver for sig, og fore-
holdt dem Deeltagelsen i Ildspaasættelsen, hvori de
efter flere Vidners Forklaring maatte være deelagtige;
men med Undtagelse af Graad og Hyl, som de strax
istemte, naar jeg talte til dem, fik jeg intet Re-
sultat og har intet faaet under hele det senere 
Forhør. Den i "Dagbladet" med saa stærke Far-
ver skildrede Mishandling af Drengene fra min
Side er saaledes en Opdigtelse; men det er vist-
nok Enhver her paa Silkeborg bekjendt, hvorledes
Slagter Hertz senere under og efter Forhørene har 
søgt at benytte min Forbeholden [tilbageholden] af Drengene til 
at aflede Opmærksomheden fra Sagens Hovedpunkt,
om Drengende vare Skyldige eller ikke i Ildspaa-
sættelsen, hvilket ogsaa tildeels er lykkedes ham.
Jeg haaber, at Redaktionen af "Dagbladet", der 
saa villig har optaget Hr. P's Indserat [bekendtgørelse], ogsaa vil 
skjænke Nærværende en lille Plads.
     Silkeborg, den 30te November 1859.

     Jeg undlader ikke herved at meddele Dem, at 
jeg har tilskreven en Overretsprocurator i Kjøben-
havn om at søge en Erklæring indhentet fra Re-
dactionen af "Dagbladet" angaaende Ankerne over
"Retspleien" i Silkeborg og mig som For-
hørsdommer, der har til Devise [motto], "hvorlænge
kan han saaledes blive ved" osv., eller dersom en
saadan Erklæring ikke opnaaes, at sagsøge Re-
dactionen. Herom er tillige Redactionen af "Dag-
bladet" underrettet.
          Silkeborg, den 7de Decbr. 1859.
                                                                    Drechsel.
               Til
     Redactionen af Silkeborg Avis. 
Da der saaledes fra Hr. Kammerjunker Drechsels
Side allerede er gjort Skridt til Sagens Indledelse
for Domstolene, havde vi fundet det passende at til-
bageholde et os fra Hr. Slagtermester Hertz til Ind-
rykkelse i Dagsavisen tilstillet Inserat [bekendtgørelse].

                            Hr. Redacteur!
I Deres ærede Blad Nr. 282 har Kammerjunker,
Birkedommer Drechsel som Svar paa vort i "Dgbl"
Nr. 278 indrykkede Brev, bemærket, at dette inde-
holder lutter Overdrivelser og Opdigtelser, og at
Slagtermester Hertz selv har anmodet ham om at 
tage hans Børn alvorlig for, da det var ham som 
en god Borger at gjøre, at Sandheden kom 
frem. Hvad Overdrivelserne og Opdigtelserne an-
gaaer, da har Hr. Drechsel aldeles ikke oplyst, hvori
disse bestaae; han maa saaledes antages at erkjende
at de fremstillede Facta ere rigtige, at han har ban-
ket en Borgers uskyldige Børn, at han har arre-
steret det ene af dem fra Kl. 11 Formiddag til Kl. 
6 Eftermiddag m. m., thi som Jurist maa Hr. 
Drechsel jo vide, at hvad man ikke negter af be-
stemte Facta under en Sag, der erkjender man.
Denne Erkjendelse er forøvrigt ikke kommen os uven-
tet; thi Børnene blev jo, som de sige, bankede paa
Kammerjunkerens Contoir. Hvad dernæst den an-
førte Opfordring af Slagtermester Hertz angaaer, da
frygte vi meget for, at denne Forklaring ikke er gan-
ske correkt. Efter hvad der siges, har Hertz vel øn-
sket, at Sandheden kom frem, men Yttringer af 
ham i denne Retning - "Opfordringer" er vel et
feilagtigt Udtryk - ere vistnok først fremkomne,
efterat Børnene vare bankede og det ene arresteret,
mulig endog først, efterat de første Forhører over
dem vare sluttede. Det er vel ogsaa Sandhed, at
saadan Yttring er falden fra Hertz, mulig paa
Hr. Drechsels Opfordring, men det sees let, at der 
er stor Forskel paa, om en saadan er fremkommen
før eller efter Prygleaffairen, og er den kommen
efter denne, saa fører Hr. Drechsel Sagen ud af
sin rette Gænge [forløb] og afleder Opmærksomheden fra det,
man skal holde sig til.
     Vi Haabe, at Justitsministeriet, hvis nye Chef,
efter "Fædrelandets" Vidnesbyrd, skal være en
"Handlingens Mand", vil besørge Hertz's Klage un-
dersøgt, og paa denne Undersøgelse ventes der med
Længsel af Mange.

Hr.
Redacteur! Maa jeg bede Dem om at optage føl-
gende Linier fra en Mand, der kjender Forhørene
i den gamle Brandsag, som en Hr. P. atter har
sat Ild i.
Forhørene oplyse, at Slagter Hertz’s Dreng eller
Drenge have haardnakket negtet at have været i den
Afbrændte Gaard og leget med de to andre Drenge,
der have indrømmet ved en Leg at have foraarsaget
Ilden, og det ligeoverfor flere troværdige     
Vidner, som have tilbudt at gjøre Ed paa 
det Modsatte. De oplyse fremdeles, at saavel
Dommeren som Forældrene (de sidste idetmindste
efter deres egen Forklaring) have anvendt alle un-
der saadanne Omstændigheder fornødne Midler for
at faa disse Drenge fra denne Løgnagtighed, men 
intet kunnet udrette. De antyde endvidere, at Dren-
gen Martin Hertz har havt den for hans Alder
usædvanlige og fremtidsbebudende Aandsnærværelse
at sige, idet Ilden udbrød, og da han løb derfra, 
til de to smaadrenge, som have tilstaaet deres Ufor-
sigtighed: ”Siger I, at jeg har været med, faar I 
Prygl, men tie I stille dermed, skulle I hver faae en 
en svineblære.” De oplyse endelig, at Hertz’s 
Drenges Rygte er saaledes, at Forældre forbyde
deres Børn at lege og være sammen med dem.
Paa saadanne uskyldige Drenges Udsagn er
det, at man har bygget Beskyldninger som de frem-
førte. Skulde det virkelig imod Smaadrenge af den
Caliber have været saa urigtigt, hvis der privat var
givet dem en fortjent Huustugtelse for deres Løgn-
agtighed, enten af Forældrene eller Nogen paa de-
res Vegne? Om Faderen Herts havde anmodet
herom forud eller billiget det bagefter, kommer vel
ud paa Eet, men det lyder noget underlig, at han
paa samme Tid, som han fremstilles som den over
sine Børns Behandling Fortørnede, skulde bagef-
ter have bedet en anden Mand at give dem en 
Lussing.
Naar P. endvidere har fremført, at Drengene
eller den ene Dreng skulde være mishandlet, presset
eller pryglet til at bekjende under et Forhør, da veed
Enhver her, som Forhøret ogsaa udviser, at dette
er lutter Poesi, idet ingen af Drengene har
bekjendt, og der ikke er forefaldet Nogetsomhelst under
Forhørene, som kan ligne Sigtelsen.
Indsenderen veed ikke, om eller paa hvilken
Maade Kammerjunker Drechsel vil svare den Ano-
nyme Fjende mere, og han har derfor troet denne
Berigtigelse at være paa sit rette Sted. Iøvrigt
har jo Justitsministeriet resolveret [besluttet], at der ikke er
fundet Føie til at foretage noget i Anledning af
Hertz’s Klage og disse Opdigtelser.
                                                                                     Dgbl.