- Kammerraad Drewsens Sønner, dHrr.
Christian og Carl* Drewsen, have for egen Reg-
ning forpagtet Silkeborg, hvor de efter Forlydende
ville anlægge en Papiirfabrik, for derfra at forsyne
Jylland og Hertugdømmerne med Papiir.
     * må være Michael Drewsen, en skrivefejl!!

     Regjeringen har overdraget til Brødrene dHrr. C. & M.
Drewsen, dels i Arvefæste, dels i Forpagtning Vandkraften og Jor-
derne ved Silkeborg i Jylland. I Forpagtning paa 50 Aar er dem
overdraget alle de til Silkeborg hørender Jorder, circa 500 Tønder
Land, for en Afgift af 160 Rbd. aarlig. Denne Afgifts Ubetydelig-
hed grunder sig paa, at Jorderne ved Silkeborg ere saa slette, at, der-
som de kunne bringes op, dette kun kan skee med store Bekostninger
og efter mange Aars Arbeide. I Arvefæste er overdraget dem Vand-
kraften tilligemed en derværende Melmølle med 5 Qværne, et Tegl-
værk, 10 à 15 Tønder Land til Byggeplads for Fabrikker af hvil-
kensomhelst Art og Fiskeriet i Søerne. Afgiften heraf er bestemt til
840 Rbd. i de første 10 Aar; 1440 Rbd. i de næste 5 Aar og efter
20 Aars Forløb aarligen 2500 Rbd., dog i den sidstnævnte Sum
indbefattede de 160 Rbd., som skulle erlægges i Forpagtningsafgift af 
Jorderne indtil Udløbet af af de ommeldte 50 Aar. Bygningerne ved
Silkeborg, med undtagelse af det saakaldte Slot, ere overladte Brø-
drene Drewsen til fri Afbenyttelse, imod at de, naar Forpagt-
ningstiden er Udløben, igjen sættes i den Stand, i hvilken de nu
ere. Den første Fabrik, som vil blive anlagt, er en Papir-Fabrik,
hvortil alle Maskiner med Tilbehør leveres fra England; disse ville
altsaa blive af bedste Qvalitet og med de nyeste Forbedringer. Denne
Fabrik ventes at kunne være i Gang inden dette aars Uldøb. Der-
efter skal Melmøllen undergaae en Hovedforandring, idet alt det Ind-
vendige vil blive kasseret, og Møllen i det Hele blive indrettet efter
de nyeste Principper. Hvad den betydelige Vandkraft Angaaer, som 
endnu vil blive tilovers, efterat Papirfabrikken og Melmøllen ere
satte i Gang, da er det endnu ikke bestemt, til hvilke Fabrikker den
skal anvendes. Men Hensigten er, at den ene nye Fabrik skal reise
efter den anden, indtil hele Vandkraftern har fundet Anvendelse, og der
saaledes midt i Jyllands Heder er fremstaaet en Fabrik-by.

      den 25de og 26de November 1844.

c.) Samme Collegiums Skrivelse af 15de October
      sidstafvigte, hvorefter der er resolveret [besluttet] i Anled-
      ning af en fornyet Ansøgning fra Brødrene C.
      og M. Drewsen paa Silkeborg, om Bevilling
      til at drive Handel med Urtekram og Høker-
      varer ved de Fabrikker som de agte at anlægge 
      ved Silkeborg, at det maa have sit Forblivende
      ved den tidligere afgivne Bestemmelse, hvorefter
      det ansøgte ikke for Tiden kan bevilges;
d.) Samme Collegiums Skrivelse af 22de October
      dette Aar, som Communicerer et Kongeligt Re-
      script [svarskrivelse] af 21de næstforhen, hvorefter den under
      Litra c ommeldte Handel er bevilget Fabrikeierne
      Drewsen i 2 Aar, dog ikkun [kun] med Arbeiderne
      ved Fabrikkerne paa Silkeborg Hovedgaard, samt
      disse Arbeideres Familier;

     Kongl. Bevillinger. L. J. Cohn af Kolding med-
deelt Bevilling til at anlægge en Tøifabrik; Gaardmand
N. C. Winther i Vesterbrønderslev, Hjørring Amt, do.
til at anlægge et Jern- og Metalstøberi; Viseconsul og
Kbm. C. Nielsen i Hjørring til at anlægge en To-
baksfabrik; C. og M. Drewsen, under Firma: Drewsen
og Sønner, til et Papiirfabrik ved Silkeborg; P. Fin-
nerup til et Strømpevæveri i Horsens.

     Under 15de d. M. har Hs. Majestæt benaadet 
Medeier og Bestyrer af Fabrikanlæggene ved Silkeborg,
M. Drewsen, Fabrikeier i Hammerum Herred Clas-
son, og Eier af Dampmeelmøllen i Altona, Agent
Lange, med den ved Rscr. 24de Juli d. A. an-
ordnede Fortjenestemedaille i Guld, med Tilladelse til 
at bære samme.

          indehol-
der "Col. Tid". Følgende interessante Efterretninger:
     Paa det kongelige Rentekammers allerunderdanigste
Forestilling [vurdering] behagede det Hans Majestæt Kongen under
17de September 1844 allernaadigst at beordre Depute-
ret i det danske Cancelli, Conferentsraad Lange, Depute-
ret i General-Toldkammer- og Commerce-Kollegiet, Con-
ferentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en Commis
sion, for efter Overveielse med alle Vedkommende at med-
dele et allerunderdanigst Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at til-
lade og til Reguleringen af dette Anliggende i det Hele.
     Efterat Commissionen foreløbig var bleven enig om 
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af denne
Sag formeentlig burde gaae ud, blev en Plan i Over-
eensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet Amtmanden
for Skanderborg Amt, Kammerjunker Lindholm, Her-
redsfogden i Hjelmslev-Gjern Herreder, Justitsraad Blich-
feldt, Major Schlegel af Ingenieurcorpset, Herredsfog-
den Lysgaard-Hids Herreder, Justitsraad Holm, Her-
redsfogden i Thyrsting-Vrads Herreder, Cancelli-Raad Hun-
derup (der nylig er forflyttet fra Hammerum Herred),
Districtsprovsten i Hjelmslev-Gern Herreder, Schinnerup,
samt Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad,
Amtsforvalter Bindesbøll. Commissionen antog nemlig,
at disse Mænd deels med Hensyn til deres Embedsstil-
ling, dels med Hensyn til deres nøie Kundskab til For-
holdene, kunde forudsættes at være fortrinlig istand til 
saavel at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Com-
missionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ning om de Punkter, der fornemmelig [først-og-fremmest] maatte komme i
Betragtning under den locale Forhandling. Derhos [derudover] ind-
bød Commissionen fornævnte Mænd til et Møde paa
Silkeborg, for i Forening med Commissionen nærmere
at drøfte samme. Dette Møde, under hvillket Hiin Plan
blev lagt til Grund for Forhandlingerne, og til hvilket
samtlige de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad 
Bindesbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev af-
holdt 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige Allerunderdanigste Forslag.
     Commissionen bemærkede foreløbig, at ligesom allerede 
under den tidligere derom førte Correspondence Plurali-
teten [flertallet] af de locale Embedsmænd havde anerkjendt Vigtig-
heden af at der blev oprettet en Handelsplads ved Silke-
borg, saaledes var det ogsaa Commissionens Overbeviis-
ning, der endmere var bleven bestyrket ved Resultatet af 
de nu stedfundne Forhandlinger, at de i de locale For-
hold begrundede Betilngelser for en Kjøbstads Opkomst i 
en ikke ringe Grad her var tilstede, medens det fornem-
melig maatte tilskrives Savnet af et beqvemt Afsætnings-
sted for Landmandens Producter, at Landbruget i denne 
Deel af Landet endnu staaer saalangt tilbage, samt at 
andre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles forsømte
eller i alt Fald ikke drives i det Omfang og med den 
Fordeel, som under mere begunstigende Omstændigheder
vilde være Tilfældet.
     Specielt bemærkede Commissionen med Hensyn til Lo-
calforholdene, at Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Her-
red, Skanderborg Amt, er beliggende i en Afstand af 
omtrent 12 Mile fra Ringkjøbing, 6 Mile fra Horsens,
6½ fra Aarhus, 7½ fra Randers, 5½ fra Viborg og 
4½ fra Skanderborg, og at Etablissementet vilde erholde [få]
et naturligt Opland med en Befolkning af c. 24,000
Mennesker, der i det Hele ere velstaaende og allerede
udmærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel Virk-
somhed, men som nu med betydelige Bekostninger maae
forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder, fornem-
melig enten ad Gudenaa til Randers eller pr. Axe [hjul] til 
Aarhuus. Silkeborg er derhos [derudover] omgivet af betydelige
Skovstrækninger og udstrakte Søer, der lette Communi-
cationen med Oplandet, idet de ere indbyrdes forbundne med
Landets største og saa at sige eneste Vandvei, Gudenaa, der 
egner sig til Pramfart paa en Distance af 10 Mile indtil
Randers og i den modsatte Retning omtrent 3 Mile til 
Knudsbro. Til begge Sider vil Aaens Seilbarhed yder-
ligere kunne forbedres og saaledes omsider fremskaffes en
indre Communication tilvands imellem Skanderborg og 
Randers, der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med
Kattegattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjø-
bing, der ifølge allerhøiste Resolution [erklæring] af 8de Februar
1844 skal lægges over sammes Grund, kommer istand,
ved denne Vei vil blive sat i Forbindelse med Jyllands
Øst- og Vestkyst, og saaledes ogsaa vil kunne komme til 
at danne et naturligt Oplagssted for Varer, der forsen-
des mellem disse tvende [to] Kyster.
     Men uagtet disse saa heldige locale Forhold, lod det 
sig dog naturligviis ikke med Sikkerhed forudsige, om 
Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed, og un-
der denne Uvished samt forinden Erfaring havde bekræf-
tet Planens Hensigtsmæssighed, ansaae Commissionen det 
for betænkeligt, strax at organisere Pladsen som egentlig
Kjøbstad, hvorimod den troede, at man hellere burde følge
en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstad-Anlæget foreløbig kun forberedtes ved paa den 
ene Side at anvende de Midler, som kunne befordre [fremme] Op-
naaelsen af Øiemedet [formålet], medens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes at stille sig derimod, søg-
tes fjernede. 
     Ved Planens Gjennemførelse maatte der iøvrigt væ-
sentligt tages Hensyn til det af det kongelige Rentekam-
mer ifølge allerhøieste Approbation [godkendelse] med Brødrene M. og
C. Drewsen trufne Arrangement, ved hvilket disse, un-
der forskjellige nærmere Bestemmelser havde erholdt [fået] deels
i Arvefæste Ret til Afbenyttelse af Vandkraften ved
Silkeborg Stigbord, med Reservation af 20 Hestes Kraft
til et Jernværk  eller et andet Fabrikanlæg og det fornødne
Vand til et Sluseværk, foruden nogle Grundstykker, navn-
lig paa den østre Aabred, deels i Forpagtning paa 50
Aar fra 1ste Mai 1844 samtlige Bygninger og de øv-
rige Silkeborg tilliggende Jorder, med Undtagelse af 
Hovedbygningen og nogle Oeconomibygninger, samt Hau-
gen med tilligende Lund og Vænger, dog med Forplig-
telse til deraf at afgive indtil 50 Tdr. Land Eng og al 
den Jord, som maatte behøves til det paatænkte Kjøb-
stadanlæg. Idet der i Medfør heraf vilde kunne dispo-
neres over et passende Areal i Faveur af Nybyggerne,
medførte det ommeldte Arrangement den Fordeel, at der 
i den af Brødrene Drewsen etablerede Papirfabrik alle-
rede haves et Støttepunkt for den vordende By, og i de
ved denne beskjæftigede Arbeidere og det iøvrigt derved
ansatte Personale de første Elementer til Pladsens til-
kommende Befolkning.
     Idet Commissionen derefter gik over til nærmere at 
udvikle Detaillen af den af samme lagte Plan til Han-
delspladsens og dens Forholds Regulering, udtalte
den sig:
     A.  Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor 
           Handelspladsen formeentlig rettest bør anlægges,
           dens Størrelse, Inddeling m.v.
     Efter nøieste Overveielse og anstillet local Undersø-
gelse under det paa Silkeborg afholdte Møde, formeente
Commissionen, at Vestermarken, der udgjør et Areal af 
c. 250 Tdr. Lands Størrelse og støder op til Langsøen,
vilde være bedst skikket [egnet] til Anlæget, og troede Navnlig af 
de tvende [to] Pladse, hvorom der kunde være Spørgsmaal,
at burde foretrække den paa den Nordvestlige Side af 
Hovedgaardsbygningen ned mod Langsøen beliggende 
Plads. Ifølge de paa Silkeborg stedfundne Forhandlin-
ger blev det anseet for rettest, at man foreløbig, under 
Forbehold af Udvidelse, forsaavidt dertil findes Anled-
ning, og hvorfor fra Terrainets Side Intet er til hin-
der, indskrænkede sig til paa denne Plads at afsætte circa
30 større eller mindre Byggepladse, efter de forskjellige
Næringsbrug, med tilhørende Haugeplads af i Alminde-
lighed 2 Skpr. Land. De til Handelsetablissementer be-
stemte Pladse antoges at burde udlægges efter en større
Maalestok, norden for Landeveien og nærmest Langsøen.
Endvidere vedtoges det, at Plads burde reserveres til
Toldbodbygning, samt Kirke-, Thing- og Arresthuus, i 
den Forudsætning at derom i sin Tid vilde blive Spørgs-
maal, ligesom og at der langs Langsøen burde forbehol-
des en Plads til offentlig Lade- og Losseplads, c. 400
Al. Lang og 50 Al. bred. Det blev derhos [derudover] af Forsam-
lingen anerkjendt som særdeles ønskeligt, at den nye Ho-
landevei kunde gives en saadan Retning, at den tillige
kunde tjene til Hovedgade for Byen.
     Efter Commissionens Opfordring udarbeidede Inge-
nieurmajor Schlegel en Plan til den vordende [blivende] Handels-
plads, hvilken Commissionen anbefalede til allerhøieste
Approbation [godkendelse], dog saaledes, at derved ikke afskjæres Ad-
gang til deri at gjøre Smaaforandringer, navnlig i Hen-
seende til de afsatte Grundes Størrelse og Fordeling.
Derefter vil Byens vestlige Deel, for hvilken ingen be-
stemt Grændse er afsat, omfatte de nye Etablissementer
og dens østlige Deel det Drewsenske Fabrikanlæg, saa-
ledes som dette er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] udvidet, tilligemed samtlige Vaaninger [boliger], som ere
eller maatte vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikens 
Betjente og Arbeidere, mod hvis indlemmelse i den nye
Commune Fabrikør M. Drewsen, der efter Opfordring
var tilstede i Forsamlingen, Intet havde at erindre.

     Undertegnede, der forestaaer Dhrr. Drewsen
& Sønners Papir-Oplag her i Horsens, tilla-
der sig at bekjendtgjøre, at Oplaget, som er i 
Gaarden Nr. 103 paa Søndergade, nu er for-
synet med flere Sorter Skriv- og Pakpapirer
af fortrinlig Godhed, som udsælges til Fabrikpriser.
NB. Det bemærkes, at der sælges ikke min-
        dre end et enkelt Riis.
                                            C. C. Fischer.

I "Fædrelandet" og den "Berlingske Tidende" findes tvende Ar-
tikler, hvori man er uenig, om det er Regeringens eller Stændernes
Skyld, at den hidtil bestaaende Udførselstold paa Klude er forbleven
uforandret; hvorimod man er enig i, at Kludetolden bør betydelig
nedsættes, eller returneres saaledes, at den ikke mere kan blive nogen
Beskyttelse for Fabrikerne.
     Naar Frihandelssystemet er blevet organiseret i de andre Stater,
kunde vi, for vort Vedkommende, naturligvis ei have Noget imod, at 
det ogsaa her træder i Kraft, men indtil den Tid maae vi som
Fabrikanter paa det bestemteste opponere [protestere] imod en Forholdsregel,
hvorved Fabrikvæsenet absolut maa tilintetgjøres. Fabrikanternes
Tal her i Landet er desto værre kun saare lidet, og ved Stænderne
ere de saa svagt repræsenterede, at det bliver en let Sag for den
større og lang kraftigere repræsenterede Handelsstand at undertrykke
Fabrikstanden, naar den ikkun vil varetage sin egen Interesse. Spørgs-
maalet bliver her, om Danmark skal vedblive selv at have Papirfabriker,
eller om Kludene, som et raat Materiale, skal gaae ud af Landet, og komme
tilbage som Fabriat; og som Følge deraf, om Danmark staaer sig
bedre ved at betale en Arbeidsløn til Udlandet, end ved selv at lade
Landets Befolkning have Fortjenesten ved denne Fabrikation. - Ind-
senderen af Artiklen i Nr. 256 af "Fædrelandet" godtgjør efter
Dieterici [forfatter], at Productionen for Danmark af Klude, beregnet til 
4 Pd. pr. Individ, udgjør 80,000 Centner [1 centn. = 50 kg] aarlig. Denne Bereg-
ning kan være meget rigtig for Preussen, men det ligger i Sa-
gen selv, at den ikke kan anvendes for alle Lande. I Jylland, som
er Danmarks største Provinds, gaaer den simplere Mand almindelig
kun i uldent og ligger kun paa Uldent. I denne Provinds vil 
Dieterici's Beregningsmaade ikke kunne holde Stik, og vi paastaae, at 
Danmark ikke frembringer flere Klude, end hvad dets Papirfabriker
selv kunne forbruge. Anslaae vi dette Forbrug til 60,000 Centner,
saa mener Indsenderen i "Fædrelandet", at Fabrikationen af disse
60,000 Centnerkoster Landet 173,000 Rbd. Udførte Danmark
derimod disse 60,000 Centner, og indførte dem igjen som Papir, saa
komme vi, Kludene beregnet til en Mellempris af 4 Mk. pr. Lpd.,
og Papiret til en Mellempris af 2 Rbd. pr. Ris, til følgende Re-
sultat:
     60,000 Centner Klude à 4 Mk. pr. Lpd.          250,000 Rbd.
   375,000 Ris Papir à 2 Rbd. pr. Ris                      750,000 Rdb.
Danmark vil altsaa komme til at betale til Udlandet for Fabrikationen
af sinde Klude 500,000 Rbd., og vi ville nu spørge Indsenderen i 
"Fædrelandet", hvad der vil  være det dyreste for Landet
     Hvad de 300 Rbd. angaaer, som hver Arbeider ved Papirfabri-
kerne aarlig skulde koste Landet, da er denne Paastand lige saa daarlig
baseret, som de øvrige Paastande mod "de beskyttede" Papirfabriker.
Her paa Silkeborg, hvor der kun er een Papirmaskine, leve 150
Individer, og da der i Danmark er 6 Papirmaskiner, ernæres der 
omtrent 900 mennersker ved disse.
     Med Hensyn til Artiklen i den "Berlingske Tidende", som 
mener, at Forhøielsen af Papirprisen og Nedsættelsen af Kludeprisen
er en Følge af, at den bestaaende Udførselstold paa Klude er bleven
uforandret, da ville vi gjøre Opmærksomme paa, at Forhøielsen kun
angaaer de hvide Trykpapirer med 2 Skilling pr. Pund. Disse Pa-
pirer ere i det sidste Aar blevne langt bedre og smukkere end forhen,
og det vil for Enhver være Indlysende, at en saadan Forbedring ikke 
kan skee uden en forøget Udgift for Fabrikanten; regner man hertil
den ved Dyrtiden foraarsagede høiere Arbeidsløn, saa vil man let
indsee Grunden til den omtalte ForHøielse. Hvad Nedsættelsen af 
Kludeprisen angaaer, da tillade vi os at spørge den "Berlingske Ti-
dende" om den troer, at Klude have en faststaaende Pris, og at disse
ei ligesom andre Handelsartikler er underkastede Conjunkturer, hvor-
ved Prisen snart er lavere, snart høiere.
     Dersom den "Berlingske Tidende" stadigen havde viist os den 
Opmærksomhed som nu, da vilde den have fundet, at dette ikke er den
første Gang, at der er sket Forandring i Kludepriserne.
     Silkeborg i November.                                           M. Drewsen.

     I Randers fandt i Onsdags Formiddags det be-
rammede Møde Sted, angaaende Seiladsen paa
Gudenaaen og Nørreaaen. Forsamlingen var 
meget Talrig. Forhandlingerne intimeredes [stemningsfuld] ved et Fore-
drag af Comitteens Formand, Oberst C. a. D. v.
Brock, som, næst at byde Forsamlingen Velkommen,
udtalte sig om Betydningen af den Sag, de foranledi-
gede Møders Afholdelse. Derpaa gav comiteens
Vice-Formand og Secretair, Kjøbmand Jul. Rée, et 
Referat af hvad Comitteen siden dens sammentræ-
delse havde virket for Sagen og sluttede med at oplæse
Udkastet til en Petition [anmodning] til Hs. M. Kongen. Efter at 
dette Udkast derpaa punktviis var blevet drøftet i en
særdeles Livlig og Interessant Discussion, som varede i 
3 timer, blev samme, med nogle Forandringer, an-
taget saaledes, som Comitteen havde foreslaaet det, og 
besluttede man derpaa ved en Deputation, som man 
overlod Comitteen at udvælge, at oversende Petitionen [anmodningen]
til Hs. M. Kongen. Under dette Møde fremkom og-
saa flere interessante Oplysninger om Sagen af Mænd
fra Omegnen (iblandt disse ogsaa Hr. M. Drewsen
fra Silkeborg), som deeltoge i Mødet. Man var saa-
ledes temmelig enig i, at iblandt de Hindringer, der 
fortiden ere lagte Seiladsen, navnlig paa Gudenaaen,
i Veien, høre de Aalegaarde, som man - med eller
uden Berettigelse - har anlagt, til de væsentligste. Om- 
egnens Beboere udtalte sig ialmindelighed med meget
Eftertryk om denne store Ulempe, om hvis Afhjælpning
Comitteen forøvrigt alt flere Gange har andraget.
Stænderdeputeret Fabriqueur Bruun til Bruunshaab,
som var forhindret fra at møde, havde tilmeldt Com-
mitteen, at han samstemmede i Indgivelsen af en Pe-

     Byens Avis med-
deler: Ved det den 12te Januar her i Byen angaaende
Gudenaaen og Nørreaaen afholdte Møde over-
droges det Comiteen at udvælge en Deputation til 
at overbringe den vedtagne Petition [anmodning] til Hs. Maj.
Kongen. Comiteen havde derpaa udnævnt dHrr. Fa-
briqueur M. P. Bruun til Bruunshaab, M. Drew-
sen til Silkeborg, samt af sin egen Midte Hr. Kjøb-
mand Julius Rée, til Medlemmer af Deputationen.
Disse have ogsaa modtaget Valget, men senere have
dHrr. Bruun og Rée set sig forhindrede fra at fore-
tage den med dette Hvervs Udførelse forbundne Reise.
Comiteen unnævnte derpaa dHrr. Kjøbmænd J. C. 
Borup og J. M. Jacoby, der modtoge Valget. Da
imidlertid den Sidstnævnte ogsaa senere har seet sig
forhindret fra at foretage Reisen, er Deputationen
kommen til at bestaae af dHrr. Fabricant M. Drew-
sen og Kjøbmand Borgerrepræsentant J. C. Borup,
som i disse Dage i den Anledning ere afreiste til 
Kjøbenhavn. Petitionen [anmodningen], der er forsynet med en stor
Mængde Underskrifter, saavel af vor Byes Indvaa-
nere [indbyggere], Borgere og Embedsmænd (deriblandt samtlige
Medlemmer af Magistraten, Borgerrepæsentationen,
Havne-Commissionen), som Omegns Beboere, skal
senere blive meddeelt. Vi ville Haabe, at Regjerin-
ger, der sikkert interessere sig ligemeget for alle Stats-
delene, og saaledes ogsaa for vor Provinds, vil skjænke
næværende Sag, der for en stor Deel af Jylland
er af høi Interesse, den fornødne Opmærksomhed.

     Til undertegnede Comitee er endvidere indkommet,
deels directe, deels igjennem Krigsministeriet:
(indsamling i forbindelse med krigen 1848 - kun beløb 
indsamlet i Silkeborg nævnes).

*Linaa og Dallerup Sogne, Papirfabrik-
personalet paa Silkeborg og Hr. M. 
Drewsen.                                                           566 Rbd.  55 Sk.

*Silkeborgs Handelsplads og nogle Bøn-
  der i Mollerup                                                    54 Rbd.  48 Sk.

     I denne for Fædrelandet trykkende Tid, er der for 
enhver god Borger dobbelt Opoffring til, hver i sin
Kreds, at bidrage sit til: at den fattige Arbeider ikke
lider Afbræk i sin vante Næring, der tarveligt nok
er ham meddelt, og oprørende vilde det vistnok
være, om en enkelt Mand, hvis Virksomhed griber
ind i talrige Familiers Existence, og hvis Velstand
er begrundet i en Toldsats, der gjelder lige med
Prohibation, vilde benytte sig af de forhaan-
denværende Omstændigheder, uden Hensyn til den
Elendighed, han derved fremkalder for den fat-
tige Classe. En saa vanærende Beskyldning, ville
vi opfordre Dhrr. Drewsen og & Sønner offentlig at
fralægge sig. Flere af de Commissionairer, der gjøre
Opkjøb af Klude for Dhr. Drewsen & Sønner, have
anmeldt for de mindre Samlere, at Dhr. D. & S.
have nedsat Kludene med omtrent en Treidedeel af
den for disse tidligere betalte Priis, og derved endnu
foreskrevet Betingelser for samme Betaling, som i og
for sig er ligesaa trykkende.
    Naar det nu er factisk beviselig, at Drewsen &
Sønner fra Begyndelsen af dette Aar har har forhøiet
Priserne paa deres Papir, at de kun have kunnet
gjøre dette paa Grund af den Begunstigelse, de finder
i den høie Toldsats for fremmed Papir, naar det
fremdeles er indlysende for Enhver, at ingen af de
Omstændigheder, der i vore nærværende Forhold
kunne indvirke Trykkende paa en Fabricata, kunne 
have havt nogen Indflydelse paa den, der her er Tale
om, saa er der vistnok stor Opfordring for Dhrr. til 
offentlig at fralægge sig denne Beskyldning, eller for 
Regjeringen, ved en provisorisk [midlertidig] Ophævelse af den be-
staaende Told for Udførsel af Klude, at bidrage sit
til at lette de Fattiges Kaar, for hvem Kludesamling
er det eneste Erhverv.

               Hr. Redacteur!
     I Anledning af et Inferat i Deres Avis af Man-
dagen den 15de ds. anmode vi Dem om at give
nedenstaaende Bemærkninger Plads i Deres Blad.
     Den senere Tids foruroligende Begivenheder, der 
for os vare saameget mere truende som vor vigtigste
Fabrik er beliggende i en af Fjenden occuperet Pro-
vinds hvor vi daglig kunde vente et fjendtligt Over-
fald, maatte vel bringe os til at tænke paa at tage
Forholdsregler, for at imødegaae hvad de maatte
komme.
     Da al Communication over Randers til Silkeborg
for Øieblikket er standset, hvorved vi altsaa ere for-
hindrede fra at bringe de fornødne raae Materialier, 
Klude etc. derover, da endvidere Aftsætningen i Papir
ligeledes er indskrænket derved, at Holsteen, Slesvig
og Jylland ere occuperede af Fjenden, ved at Bogtryk-
kerierne i Kjøbenhavn kun arbeide lidet og at forre-
sten Enhver kun kjøber det Allernødvendigste, formene
vi, at det i et saadant vanskeligt Øieblik maa være
Fabrikanten saavelsom enhver anden Næringsdrivende
tilladt at tage de Forholdsregler, som han anseer ab-
solut nødvendige for at holde det Hele igang.
     Dersom vi vilde have gaaet den almindelige Vei
og taget de Forholdsregler, som i lignende Tilfælde
ere brugelige i andre Lande, da havde vi standset
med at arbeide, vi havde sat Fabriken i Stilstand,
suspenderet alt Indkjøb af raae Materialier og af-
skediget Arbdeiderne. Det er det, som dag skeer i
England, og endskjøndt denne Forholdsregel ikke kan 
billiges [bifaldes], maa man dog vel indrømme, at Fabrikanten
kun til en vis Tid kan vedblive at fabrikere uden at 
sælge. Men dette er ikke skeet hos os, Fabriken her
er nu som før i fuldt Arbeide Dag og Nat, ingen
af vore Folk ere afskedigede, og de faae deres sæd-
vanlige fulde Betaling. Det er især for at glæde
Hr. 14., hvem vi troe vort Vee og Vel særdeles lig- 
ger paa Hjertet, at vi have givet denne Oplysning.
     De Forholdsregler, som vi derimod have anseet for
nødvendige i en kort Tid at lade indtræde, bestaae
deri, at vi have tilskrevet samtlige de Folk, som vi 
staae i Forbindelse med, at de maae afvente vor nær-
mere Ordre, inden de igjen sende os Klude, og at de
maae beholde, hvad de have i Forraad, saalænge ind-
til vi igjen kunne seile til Randers, og indtil Papir-
handelen igjen kommer igang. Vi troe at dette er al-
mindelig Kjøbmands-Coutume, naar uforudstte Om-
stændigheder indtræffe, og da al Handel i dette Øie-
blik meer eller mindre lider under Tidsomstændig-
hederne, hvorledes skulde da Kludehandelen kunne
gaae Fri? Men vi maae aldeles benægte den Paa-
stand, at vi skulde have nedsat Priserne paa Klude,
for derved paa en uædel Maade at tilvende os en
Fordeel paa Fattiges Bekostning; denne Efterretning,
der er flydt af den samme urene Kilde som Hr. 14's
hele øvrige Inferat, er aldeles blottet for al Sand-
hed. Vor directe Forbindelse med de egentlige Klude-
samlere er saagodt som ingen; med Undtagelse af 
nogle faa her ude i Egnen have vi ingen Forbin-
delse paa første Haand, alt vort Indkjøb af Klude
er paa anden og treide Haand, og vore Priser ere 
aldeles uforandret de samme som de i længere Tid
have været. Maaske vil Hr. 14 gjøre os ansvarlig
for mere end vore egne handlinger, Noget hvorimod
vi dog maae protestere.
     Forøvrigt skulle vi ikke trætte Publicum videre ved
at omtale de noksom belyste Toldsatser paa Klude
og Papir, kun om de saakalte forhøiede Priser paa
vort Papir skulle vi endnu tillade os Følgende: -
Naar Fabrikanten saameget som muligt stræber efter
at forbedre sit Fabrikat, at give det de Egenskaber,
hvorved han ene sikkrer sig Afsætning og hvorved
han kan tage det op med fremmed Concurrence;
naar han for at komme dette Maal nær, anskaffer
Maskiner, tilegner sig nye Opfindelser og i det Hele
gaar frem med Tiden, ere vi af den Formening, at 
naar disse Bestræbelse lykkedes, naar han ved en Rast-
løs Stræben forvandler vort indenlandske raae Ma-
teriale, Kludene, der her er af saa ringe Qvalitet,
til gode brugelige Vare, er han berettiget til, efter-
haanden som hans vare blive bedre, at forlange en 
Priis, der staaer i forhold til deres Qvalitet. Det
er ikke andet end netop dette, der er skeet. Vi ville
her kun tale om vore Trykpapirer og navnlig om 
Aviserne Berlings Tidende, Fædrelandet, Adresse-
avisen, saaledes som disse nu udgaae og saaledes som de
kom blot for et Aar siden. Men af alle vore Skriv-,
Tryk- og Pakpapirer er der netop kun een Sort, nemlig
vort Trykpapir Nr. 1, som er hævet i Prisen; det 
er om denne ene Slags, at dette Rama-Skrig har
reist sig. Men vort Tryk Nr. 2 kan nu bruges
mange Steder, hvor der forhen brugtes Nr. 1.
     Ovenstaaende Bemærkninger have vi kun givet for 
at oplyse Publicum, men paa ingen Maade for at 
imødegaa saadanne ligesaa ubeføiede [uberettigede] som umotive-
rede Angreb af Hr. 14, og disse Ord ville derfor
ogsaa i denne Sag være de sidste fra vor Side.
     Strandmøllen den 18de Mai 1848.
                                       Drewsen & Sønner.

     Søndagen den 27de Aug. vare endeel Vælgere
af Skanderborg Amts 4de Valgdistrict samlede i 
Linaa, for at samtale om og foretage Prøvevalg til
Rigsforsamlingen. DHrr. Birkedommer Kamp-
mann i Hammel og Fabrikeier Drevsen paa
Silkeborg stillede sig som Candidater. Da man ifor-
veien ikke havde vidst nøiagtig, hvorvidt Valgdistric-
tet vilde naae, vare endeel Vælgere, som Følge heraf,
ikke blevne indvarslede til dette Møde, og man be-
sluttede derfor at opsætte Prøvevalget, men derimod,
saasnart det forventede Program til Rigsforsamlin-
gen er bleven offentliggjort, da at afholde et senere Prø-
vevalg, hvorom Vælgerne ville blive underrettede
ved Bekjendtgjørelse gjennem Aarhuus Stiftstidende.
     Hvilket herved tjener til Underretning for de 
Vælgere, som ikke vare tilstede ved det ovenanførte
Møde.

     Ved Mødet i Linaa den 27de August blev det 
vedtaget af de Tilstedeværende, at der, inden den fo-
restaaende Valgdag, skulde afholdes et større Møde
i Linaa for Skanderborg Amts 4de Valgdistrict, som
indbefatter Gjern Herred og endeel af Thyrsting og
Vrads Herred, i den Hensigt at foretage et Prøve-
valg, og blev det overdraget Undertegnede at be-
stemme Dagen til det nævnte Møde. Da det nu
allerede er bekjendt, at Valgdagen til Rigsforsam-
lingen er bestemt til den 5te Octbr. førstkommende
over hele Landet, saa bestemmes det ovennævnte
Prøvevalg at afholdes i Linaa Tirsdagen den 3die
Octbr. førstkommende, Kl. 10 Form., og indbydes
hertil, af hele det ovennævnte Valgdistrict, Enhver,
som er valgberettiget og ønsker at gjøre sin Stemme
gjældende, som ogsaa tillige de, der ville stille sig som
Candidater for det nævnte District. Det er herved
min Begjæring til Enhver i Districtet, men især til 
de respective Sogneforstandere, som læse Aarhuus
Stiftstidende, at de, Enhver i sin Kreds, sørge for
at dette kommer til alle Vælgeres Kundskab.
     Røgen, den 24de Septbr. 1848.
                                              Jens Pedersen.

     I Skanderborg Amts 2det District er Oliemøller
Schytte af Horsens valgt uden Modkandidat.
     I Skand. Amts 4de District er valgt: Fabrikeier
Drewsen af Silkeborg, der ansees at høre til det de-
mokratiske Parti. Modcandidaten var Birkedommer
Kampmann af Frysenborg.

Artiklen omhandler justering af valgkredse. Kun teksten vedr. 
Silkeborg er tastet.

Under Rigsforsamlingens Afstemninger…
     . . . . . Et Forslag
af Nørgaard, at den Deel af Hindborg Herred, som 
er lagt til Viborg, maatte forblive ved det øvrige Sal-
ling, antoges med 59 St. imod 54, ligesom et Forslag
af Rée og J. Christensen, at Valgstedet for Ran-
ders 3die Valgkreds forandres fra Estrup til Hørning,
antoges med 72 St. imod 31; hvorimod et Forslag af 
Drewsen (Silkeborg) at Linaa vælges til Valgsted for 
Skanderb. Amts 2den Valgkreds istedetfor Skanderborg,
forkastedes med 58 St. imod 48.

Kun indhold vedr. Silkeborg er nævnt.

Skandb. Amt 2det Distr.: Fabrikeier Drew-
                                               sen af Silkeborg.
                         3die Distr.: Lauritz Skau.

     Horsens, den 28de Decbr. Valget af 4 Landsthings-
mænd for den 10de Valgkreds, som indbefatter Veile og 
Skanderborg Amter, foretoges her i Dag under Bestyrelse
af Hr. Etatsraad Ræder, der af Hs. Maj. Kongen var ud-
nævnt til Formand i Valgbestyrelsen, som bestod af, foruden
Formanden, 2 Medlemmer af Skanderborg Amtsraad, 2 Med-
lemmer af Veile Amtsraad, 1 Medlem af Horsens og 1 Med-
lem af Fredericia Communalbestyrelse. Valget endtes omtr. 
Kl. 3½ i Eftermiddags og havde følgende Resultat:
     Ved 1ste Afstemning valgtes Hr. Oliemøller Schytte heri
          Byen med 109 Stemmer og Hr. Kammerherre Reedtz
          til Palsgaard med 97 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning valgtes Hr. Proprietair Frich til 
          Rosenlund med 132 Stemmer.
     Ved 3die Afstemning valgtes Hr. Overkrigscommissair
          Holst heri Byen med 110 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning concurrerede Hr. Overkrigscommissair
Holst og Hr. Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg med Hin-
anden; men ved 3die og sidste Afstemning gik Første af med
Seiren med 110 St., medens sidste kun fik 63 Stemmer.
     De Stemmegivendes Antal ved Valget beløb sig til 173,
Majoriteten var altsaa 87.
     Igaar Aftes Kl. 6 samledes alle de Tilstedeværende Valg-
mænd paa Raadhuset for der at fremvise deres Udnævnelse
til denne Function. Derfra begav Forsamlingen sig over i
Klubben "Foreningens" Locale, hvor et Prøvevalg blev fore-
taget. Hr. Schytte aabnede Forhandlingen, hvorefter Hr.
Overkrigscommissair Holst opfordredes til at dirigere Prøvalget.
Adskillelige Discussioner fandt ved denne Leilighed Sted blandt
de forskjellige fremtrædende Talere. Hr. Schytte og Hr. Reedtz
fik ogsaa ved dette Valg de fleste Stemmer.
     En stor Deel af de her i Byen værende Herrer Valgmænd
blev indbudne til at tage Logis hos flere af Byens Indvaanere.

     Angaaende Landsthingsvalget her i Horsens i 
Løverdags meddeler Kolding Av.: "Bondevennernes"
Selskab havde stærkt agiteret for, at Folkethingsman-
den, Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg, skulde blive
valgt til Medlem af Landsthinget, for da i Folkethin-
get at give Plads for Cand.  Phil. Hoedt, ligeledes
en af Bondevenners Candidater, der faldt igjennem
ved Folkethingsvalget  i et af Landdistricterne i Vi-
borg Stift. Ved fast Sammenhold mellem alle Valg-
mænd fra Kjøbstæderne og Landdistricterne i Veile Amt
lykkedes det at overstemme Skanderborg Amt, saale-
des at Hr. Proprietair Frich erholdt [fik] 110 Stemmer.
Hr. Drewsen derimod kun 63. Man vilde overhove-
det vide, at det er en Trafik, som Bondevennerne drive
overalt, at faae deres Folkethingsmænd ind i Lands-
thinget, for da atter i hiint at gjøre Plads for andre
af deres Meningsfæller, og saaledes tilsikkre sig Over-
vægten i begge Kamre.

Fortegnelsen over de Gjenstande, som ved Centralcomiteen for
Danmark ere afsendte til samme.
(kun indhold vedr. Silkeborg er tastet)
     Fra Papirfabrikanterne Drewsen & Sønners
Fabrik i Silkeborg. Prøver af Postpapir. Do. af
Søkortpapir. Det udstillede Papir er fabrikeret paa det
dem tilhørende Fabrik, Silkeborg i Jylland, og glittet
paa en af dem selv construeret Satineer-Maskine. Prø-
verne ere glittede i heel Længde. Fordelen herved er 
den, at man sparer en betydelig Arbeidskraft, idet man
paa denne Maskine med to Arbeidere udretter i den 
samme Tid det Dobbelte af det som udrettes med sex
Arbeidere ved at glitte paa den gamle Maade imellem
Plader. Hvad der endvidere maa ansees for en stor
Fordeel ved denne Satineer-Maskine er, at den frem-
bringer den største Glathed uden at beskadige Papiret,
medens derimod den haarde Glitning med Plader altid
gjør Papiret Transparent. Tillige er Fabrikanten fri
for at holde Lager af forskjellige Plader til forskjellige 
Papirsorter, da den her omhandlede Maskine glitter i 
alle Formater og kan, om man vil, bringes til at glitte
Papiret i samme Brede som Papirmaskinen leverer det,
uden først at være skaaren i Strimler.

     Ifølge den Indby-
delse, som af en i den Anledning sammentraadt Co-
mitee var udgaaet til Tegning af Actier for at an-
skaffe en Dampbaad til Afbenyttelse paa Gudenaaen
imellem Randers og Silkeborg, afholdtes i gaard et Møde
af Actionairerne, i hvilket man besluttede at overdrage
til en Bestyrelse at fremme Sagen. Til Medlemmer 
af Bestyrelsen valgtes Dhrr. J. Rée, T. Westermann,
A. Falkenberg, M. Drewsen og H. N. Bay. Til
Suppleanter valgtes Dhrr. J. Møller og G. F. Mel-
chiorsen. En Dampbaad af 9 Hestes Kraft, som fo-
reløbig vil blive anskaffet, antages om 3 Maaneder at 
kunne være færdig.

     Hs. Maj. Kongen havde alt afvigte Vinter beæret Pa-
pirfabrikant Drewsen ved, med Gemalinde at 
modtage Indbydelsen til et Besøg paa Silkeborg,
hvor, efter den meddelte Reiseroute, ogsaa et
flere Dages Ophold vil finde Sted.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

     Onsdagen den 5te August førstkommende, For-

middag Kl. 11, bliver ved Auction, som afholdes

hos Gjæstgiver Schou paa Silkeborg, bortsolgt Hø-

sletten for indeværende Aar paa de Fabrikeier Drew-

sen tilhørende af Gjæstgiver Schou og Tømmerme-

ster Hansen forpagtede Enge i Funderholme og

Bendtholme.

     Disse Enge ere afsatte i 38 Nummere, der for-

inden Auctionen ville blive paaviste Liebhaverne af

Opsynsmanden ved Engene Anders Sørensen, der

boer i Funderholme.

     En stor deel af Engene ere overrislede og paa

alle Engene findes en usædvanlig Mængde udmær-

ket godt Græs.

     Vederhæftige [pålidelige] Kjøbere gives Credit til 1ste Novem-

ber d. A.

          Silkeborg Birk, den 29de Juli 1857.

                                                    Kjellerup, 

                                                      const.

     I Gaarden overfor Hr. Manufakturhandler

Klein hersteds har undertegnede aabnet en Handel

med gode Urtekramvarer, Vine, Tobakker og Ciga-

rer, Parfümer, Papir fra Hr. M. Drewsens Fa-

brik, Maler- og Farvevarer, samt andre for de 

forskjellige Haandværkere brugelige Artikler.

     Dette tillader jeg mig herved at gjøre Opmærk-

som paa, idet jeg i Tiden haaber at kunne godt-

gjøre, at enhver æret Kunde altid vil kunne gjøre

Regning paa en reel og ordentlig Expedition fra 

min Handel.

     Silkeborg, den 19de Septbr. 1857.

                                                 Ærbødigst

                                             Chr. Lauritzen,

                                              Cand. Pharm.

     I Onsdags blev Hs. Maj. Kongen compli-

menteret [budt velkommen] i Horsens af en Deputation herfra Byen,

som udbad sig den Naade, at Hs. Majestæt med 

Gemalinde vilde beære Byen med deres høie Nær-

værelse ved en Diner og paafølgende Bal, hvilken

Indbydelse Allerhøistsamme [kongen] paa sin sædvanlige

hjertelige Maade modtog.

     Efterat Hs. Majestæt igaar Eftermiddags ved 

Birkets Grændse var bleven modtaget af Birkedom-

meren med Sognefogderne og en stor Deel Land-

boere, som tilhest eskorterede det høie Par til Byen,

holdt Allerhøistsamme [kongen] henved Kl. 6 sit Indtog igen-

nem Søndergade, der var omdannet til en Allee af 

Søiler, beklædte med levende Grønt og forenede ved

Guirlander, og ved hver af Gadens Endepunkter

var opreist en ligeledes med Grønt smykket Æres-

port med Flag og Inskriptioner; paa den ved Ind-

kjørselen til Byen stod:

Velkommen hid

Du ædle dannerdrot!

og paa den ved Torvet:

Vi gjør det kun smaat,

Men mene det godt.

Gudsfred og goddag vor kære Drot!

samt ud mod Torvet:

Enighed gør stærk!

Folkets Kærlighed                                      Den 24de Septbr.

min Styrke.                                                            1857.

     Her modtoges Hs. Majestæt af Communal-

bestyrelsen, Byens Embedsmænd og Borgere, og

Communerepræsentant Hr. Fabrikeier Drewsen, C

af D. etc., holdt en Tale og udbragte et Leve for 

Allerhøistsamme [kongen], der ledsagedes af et nifoldigt Ju-

belraab fra den forsamlede Mængde, hvorpaa Toget

med Aarhus Dragonregiments Musikcorps i Spid-

sen drog igjemmen Byen til Hr. Drewsens smukke og

yndigt beliggende Bolig, hvor de høie Gjæster beha-

gede at stige af. Ved Fabrikken var ligeledes op-

reist en særdeles smagfuld Æresport med Inskrip-

tionen: "Velkommen! - Ved Ankomsten hilsedes Ma-

jestæten med en Kanonsalut af 27 Skud. Husene

var smykkede med Guirlander og vaiende Danne-

brogsflag.

     Kl. 7 fandt Dineren Sted og Kl. 9½ behagede

det Hs. Maj. og Gemalinde at modtage flere af

Byens og andre Embedsmænd, Communalbestyrel-

sen og Festcomiteen, hvilken sidste udbad sig den 

Naade, at Byens Indvaanere maatte bringe Aller-

høistsamme et Fakkeltog, som venligst tillodes og

derpaa fandt Sted, hvorefter følgende Sang blev

afsungen:

     Vist stolt paa Sodans Bølge

     Blodrøde Dannebrog!

     Med al din Glands i Følge

     Kong Fred'rik til os drog;

     Thi Hedens Lærker bygge

     Saa fjernt fra Verdens Sorg

     Og tæt ved Jyllands Smykke,

     Det skjønne Silkeborg.

     En Perlerad af Speile

     Om Borgens grund er lagt,

     Og Lysets straaler seile

     Derpaa i deres Pragt;

     Mer er ei disses Billed

     Saa smukt som Hillerød,

     Var Speilets Glimt, der spilled,

     Dog Kjærlighedens Glød.

     Thi selv i Lyngens Blommer

     Og Steppens Klipperist, 

     Der staar, naar Kongen kommer,

     Med Guldbroderet Skrift:

     At gjennem Fryd og Smerte,

     I Hytte, som paa Slot,

    Slaar hele Danmarks Hjerte

     for Dannerfolkets Drot.

     Hs. Majestæt behagede derpaa at udtale sig

omtrent saaledes:

     Mine Venner! Modtag Eders Konges Tak

for den Maade, hvorpaa I have modtaget mig og

min Gemalinde, som staaer her. I vide, at jeg

ikke kan komme til Jylland uden at gjæste Silke-

borg; jeg ved at I elske mig, og derfor glæder

det mig at jeg nu staaer i Eders midte. Tak,

Børn! Tak!

     Idag foretages der Excurtioner til de henrivende

skjønne Udsigter i vore Skove, og Kl. 5 vil Dineren

finde Sted i Hotel "Silkeborg". Kl. 9½ agter Hs.

Majestæt med Gemalinde at begive sig til Ballet.

     I Fredags beærede Hs. Maj. Kongen og Ge-

malinde den af Byen foranstaltede Festdiner med

deres allerhøieste og høie Nærværelse.

     Efterat nedenstaaende Sang var afsungen, holdt

Birkedommer, Kammerjunker Drechsel en Velkomst-

tale til Hs. Maj. Kongen hvori han udtalte Alles 

Glæde over den høitelskede Monarks Nærværelse

samt det Ønske og Haab, at Allerhøistsamme [kongen] maatte

befinde sig vel i vor Midte. Taleren gjorde op-

mærksom paa, i hvor kort Tid Silkeborg var voxet

op og hvilket gode den var for Omegnen, som 

Hs. Maj. allerede vilde have bemærket paa Veien

hertil og fremdeles vilde finde bekræftet paa sin

Reise herfra. Det var Talerens Overbeviisning,

at Silkeborg ikke vilde blive staaende paa det nu-

værende Fremskridtstrin, men ved Kongens Naade

og egen Virksomhed endnu vilde hæve sig og der-

ved Omegnen betydeligt.

     Hs. Majestæt svarede med det Ønske, at Gud

vilde velsigne Byens Fremadstræben og Handel, der

var det sikkreste Middel til dens Opkomst.

     Fabrikeier Drewsen var af Festcomiteen bleven

anmodet om at udbringe en Toast for Hs. Maje-

stæt Kongen, men om end ikke dette var skeet, vilde

han ikke have negtet sig den Glæde at udbringe sin

Konges Skaal. Var det en Konge, man maatte 

smigre, vilde han nødig have fulgt Opfordringen, 

men dette var Gudskelov en Konge, der hverken be-

høvede at smigres eller holdt af Smiger, det var

en god Konge, ja han turde gaa videre, og sige:

det var Landets Faders Skaal, han udbragte.

Man kunde spørge, om der ikke ere andre gode

Konger? Aa, jo de ere gode, naar man ikke bryde 

sig om Frihed, men gjør man Fordring herpaa,

saa svare de med at indeslutte sig i Fæstninger og

vise Folket istedetfor Friheden - Bajonetter og

Politistokke. Men Frederik den Syvende kunde

bygge paa sit Folks Kjærlighed og trygt lægge sig

til hvile i hver en Vraa.

     Da Hr. Drewsen havde endt sit lange ved sin

hjertelige Sandhed gribende Foredrag, var Kongen

saa rørt, at han udbrød: Det er for Meget, det er

for Meget! Tak, jeg kan ikke mere.

     Districtslæge Fibiger tolkede i en smuk billed-

lige Fremstilling hvad Qvinden burde være for Man-

den og hvad den danske Qvindes Troskab og Kjær-

lighed saa ofte have virket til at lette Mandens

Sorter og Byrder, og udbragte derpaa, idet han over-

førte dette pa det inderlige Forhold, der finder Sted

imellem Hs. Maj. Kongen og Gemalinde, et leve

for Hds. Naade Grevinde Danner.

     Hs. Majestæt udtalte sig herpaa omtrent saa-

ledes: Min Kone beder mig om at være hendes 

Talsmand og takke for den Skaal, der er hende

bragt; jeg kan sige, at hun er dansk og at hun ofte 

har støttet mig, naar Sorg har villet nedtrykke mig,

og holdt mig oprejst, naar jeg har været nærved 

at segne; derfor Gud i Himlen velsigne hende!

     Toasterne afløste derpaa hverandre under hele

Maaltidet og Stemningen var et Udtryk af den

Gemytlighed og hjertelige Glæde, som vor Konges

kjære Nærhed og fordringsfrie, folkelige Optræden

aldrig undlader at fremkalde i trofaste danske Hjerter.

     Den lille By, som paa dit Tog

     Idag din Fod betræder,

     det er, o Drot! den mindste Pog

     Blandt alle Dine Stæder,

     En Pog, som først igaar fik Uhr

     Og knap har Duun paa Hage,

     Og derfor vel i Politur

     Maa staae en Deel tilbage.

     En By som Grundlagt paa Papir

     Nu voxer fort i Sandet,

     Paa Blomster som paa Kirkespiir

     Den fattigste i Landet,

     Som ikkun har sit unge Blod

     Og kun paa Haab kan samle,

     Men hænger ved sin Konge god

     Saa trofast som de gamle.

     Ja, Konge! det er hvad vi har,

     Den Blomst vi her kan frede,

     den trives godt paa Jorden bar

     Og paa den brune Hede;

     Og kom Du hid at see dens Spor,

     hvor ingen andre bramme,

     Saa tro os, Konge! paa vort Ord:

     her staae vi ei tilskamme.

     Saa tag vor Hilsen, Dannerdrot!

     Du vil den ikke vrage.

     Og tag vort Ønske varmt og godt

     For Dine Fremtidsdage,

     Og tag vor Tak, fordi Du nu

     Er stevnet over vandet,

     Og kom din yngste Søn ihu

     Og gjæsted ham i Sandet!

     Om Aftenen behagede det Hs. Majestæt med

Gemalinde at overvære Festballet i "Hotel Silke-

borgs" i denne Anledning smukt decorerede og brillant

oplyste Sal, hvor Begge omtrent 1½ Time deeltoge

i Dandsen med forskjellige af de Tilstedeværende.

     Imorges Kl. henved 9 afreiste Hs. Majestæt

Kongen med Gemalinde over Herning, hvor man 

ville dejeunere, til Ringkjøbing.

     Efter Forlydende har Hs. Maj. Kongen 

under sit Ophold her benaadet Dhrr. Forligelses-

commissair og Sognefoged Andersen af Skjellerup

Nygaard og Maskinmester Ellerup heraf Byen med

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

     Fabrikeier M. Drewsen paa Silkeborg søger

til 1ste November en Pige, der skal gaae tilhaande

i Kjøkkenet og være behjælpelig med anden Huus-

gjerning, og som kan malke 2 Køer. Lønnen er 

18 a 20 Rd. halvaarlig. Man behage at melde 

sig hos Søgeren.

     Da Hr. Drewsen stundom viser sig uvillig til 

at besvare de Spørgsmaal, der til sine Tider af

Beboerne ere rettede til ham som Formand i Com-

munalbestyrelsen, saa har jeg troet det rigtigt denne

Gang at benytte den offentlige Vei.

     Ved en almindelig Communalforsamling i Slut-

ningen af September ankede jeg over, at vi ved

vort Gasværk manglede en Justeermaskine. Dertil

svarede Hr. Drewsen, at han allerede havde draget

Omsorg for at erholde en saadan. - Endnu er den 

ikke kommen, og da jeg ikke kan benytte Gas, førend

mit Gasometer er blevet reguleret, saa spørges: naar

vil Hr. Drewsen indfrie sit givne Løvte, eller kan 

man slet ikke erholde det opfyldt?

          Silkeborg, den 11te Decbr. 1857.

                                       N. P. Thorendahl.

     Ved et igaar Aftes af communalbestyrelsen

sammenkaldt almindeligt Raadstuemøde, forelagdes

det Spørsmaal: om Communen skulde indgaae til 

Administrationen for den af Regjeringen i Anledning

af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse med 

Anmodning om derfra at erholde [få] et Laan; eller:

om Communen intet Laan skulde optage, men i et-

hvert enkelt Tilfælde, ved en dertil valgt Comitee,

undersøge vedkommende Laansøgers status, og,

naar det befandtes, at han kunde stille fuldkommen

betryggende Sikkerhed for Laanet, da som Garant

udvirke, at han fik dette. Efter en kort Discussion,

under hvilken Hr. Bagermester Thorendahl yttrede

frygt for, at Communen som Garant let kunde

lide Tab, hvilket Formanden for Communalbestyrel-

sen, Hr. Fabrikeier Drewsen, bifaldt og bl. A. be-

mærkede, at det vilde blive meget dyre Penge, samt

meente, at Krisen rimeligviis allerede vilde være over-

staaet, inden Communer erholdt [fik] laanet, sattes un-

der Afstemning, om man ikke først skulde vælge en

Comitee, som i begge ovennævnte Tilfælde havde at 

undersøge Laansøgers Status, hvilket Spørgs-

maal med stor Majoritet forkastedes. Hovedspørgs-

maalet ansaaes derved for ophævet, og Forsamlin-

gen opløstes. - Gid det maa vise sig, at vor 

Commune ikke trænger til at benytte overordentlige

hjælpekilder!

     De valgberettigede til de umiddelbare Rigsraads-

valg i Silkeborg Birk, der foruden Silkeborg Han-

delsplads bestaar af Them, Ry, Linaa, Gjern,

Skannerup og Tvilum Sogne, opfordres herved, i

henhold til foreløbig Lov af 2den October 1855 §

9, til inden 7de Februar førstkommende at gjøre

anmeldelse om deres Valgberettigelse, med Opgi-

vende af deres Alder, samt om de see sig valg-

berettigede paa grund af Skatteydelse (200 Rd.

svaret i 1857 i Penge eller Naturalpræstationer til

Stat eller Commune) eller at de i bemeldte Aar

have havt en reen Aarlig Indtægt af 1200 Rd.

       Silkeborg Birks Valgbestyrelse, den 10de Ja-

          nuar 1858.

  Drechsel           Drewsen           N. P. Andersen

     Ifølge Overeenskomst med Auctionsdirecteuren

afholdes Fredagen den 19de Februar paa Raadstuen

Licitation over Jordarbeide paa 5½ Tønde Land i

Veilbo Mose ved Silkeborg, bestaaende af:

     Udgravning og Transport 1398½ Cubikfavne

          Jord;

     Udgravningen og Opstampningerne at beklæde med

          Lyngtørv, ialt 672 Qvadratfavne.

     Conditioner [betingelser] og Overslag vil fra Tirsdagen den

16de Februar ligge til Eftersyn hos Gjæstgiver Schou

i Silkeborg.

     Silkeborg, den 13de Februar 1858.

                                                    M. Drewsen.

     Til Fabrikken paa Veilbo Mose skal bruges

21,600 Fod, 6 Tom. Brede, 1¼ Tom. Tykke Bræd-

der, fuldkantede eller rispede, hvoraf 2/3 Deel skal

leveres i en Længde af 12 Fod, og 1/3 Deel i en 

Længde af 6 Fod, alt Dansk Maal. - Lysthavende

bedes at indsende Breve med anført Priis til Un-

tegnedes Contoir.                  M. Drewsen.

     Til Fabrikken paa Veilbo Mose skal forfærdi-

ges 300 Kasser. De Herrer Snedkere og Tømmere

der ønske at paatage sig dette Arbeide anmodes om

at henvende dem paa mit Contoir med skriftlige

Tilbud. En færdig kasse staar til Eftersyn ved 

Fabrikken; Bræder og Søm leveres af mig.

                                                   M. Drewsen.

     Til Omvalget i Skanderborg i Mandags var 
anmeldt 4 Candidater: Gjæstgiver Erichsen af Aar-
hus, Gaardeier og Amtsraadsmedlem J. Jørgen-
sen af Bjerregaard, der i flere foregaaende Rigs-
dagssessioner har været Folkethingsmand; Gaardeier
L. Schøler og Bagermester Thorendahl af Silkeborg.
Hr. Thorendahl havde imidlertid allerede inden valg-
handlingens Begyndelse trukket sig tilbage, da han
ved en Samtale med Gjæstgiver Erichsen havde 
overbeviist sig om at de nærede fælles Anskuelser i
alt Væsenligt, og da den skriftlige Afstemning skulde
foretages bad han de Vælgere, der vilde have stemt
paa ham, at overføre deres Stemmer paa Gjæst-
giver Erichsen. Ordet gaves først til Hr. Erichsen, 
der blandt sine Stillere havde fundet en varm Tals-
mand i Apotheker Koefoed i Skanderborg. Hr. 
Erichsens Foredrag var klart, roligt og udtømmende
med hensyn til alle vigtige Spørgsmaal, ligesom 
han ogsaa tydeligt og utvetydigt besvarede de mange
til  ham rettede tildeels spidsfindige Interpellationer [forespørgsler].
Efter ham fik Gaardmand Jens Jørgensen, der an-
befaledes af Bogbinder Hansen af Skanderborg, 
Ordet. Har denne gamle Mand end muligen en-
gang været skikket til at sidde i Rigsforsamlingen, saa
viste saavel hans intetsigende Foredrag som de Svar
han gav paa Interpellationerne [forespørgslerne], at han nu aldeles
ikke qvalificerer sig til en saadan Stilling. Navn-
ligen var hans Svar paa Spørgsmaalet: om han 
ønskede Fæstes overgang til Selveiendom ved Tvang
eller ved frivillig Overenskomst mellem Godseier og
Fæster, en saa forvirret Frem- og Tilbagesnakken,
at det blev, som Interpellanten [spørgeren], Amtmand Bille-
Brahe, træffende bemærkede, "et Ja og Nei og Ja
og Nei tillige", hvorfor han opfordrede J. Jørgen-
sen til at give et kort og bestemt Svar; men dette
syntes at være ham umuligt og han vedblev gjen-
tagne Gange at indvikle sig i Modsigelser, saa at 
Interpellanten [spørgeren] uden Resultat maatte opgive Spørgs-
maalet. Hans hukommelse var ogsaa i den Grad
svag, at han slet ikke kunde erindre, hvorledes han
i Rigsdagen havde stemt i en vigtig Sag, og fra
Interpellationen [forespørgselen] herom klarede han sig ved at ud-
bryde: "Det er mig umuligt at kunde huske, hvad 
jeg i ethvert enkelt Tilfælde har sagt, en saadan
hukommelse har jeg ikke, og naar De vil have en
Rigsdagsmand med en saadan Hukommelse, maae
de vælge en Anden". Endelig optraadte Gaardeier
L. Schøler, der blandt sine Stillere havde en for-
maaende og begavet Talsmand i Fabrikeier M.
Drewsen af Silkeborg, som selv to gange af samme
Kreds var bleven hædret med Valg til Rigsdagen.
Hr. Drewsen kunde ikke forstaae, hvorledes det ved
Afstemningen den 14de ds. var gaaet til at Udfal-
det var blevet saa uheldigt for Hr. Schøler, hvem
han i et begejstret Foredrag paa det varmeste anbe-
falede til Vælgerne som den Mand, de fremfor nogen
af de andre Candidater burde vælge, og sluttede med
den Yttring: at naar Schøler ei blev valgt, saa
foretrak Vælgerne det Uvisse for det Visse. Hr. 
Schølers Foredrag var og kunde naturligviis heller
ikke være andet end en Gjentagelse af hans tidligere
saa ofte fremstillede bekjendte politiske Troesbekjen-
delse, hvori ingen mærkelig Modification [tilpasning] har gjort
sig gjældende. ogsaa til ham rettedes adskillige
Interpellationer [forespørgsler], som han besvarede tilfredsstillende.
Derpaa skredes til Kaaring, ved  hvilken et ikke ringe
Antal Hænder hævede sig for Erichsen, hvorimod
ikkun [kun] 5 a 6 raktes iveiret for Jørgensen, men da 
Schølers Navn hørtes, hævedes under gjentagne
Hurraraab en saa betydelig mængde Hænder, at 
det var øiensynligt at Udfaldet ved forrige Valg
havde sin Grund i, at Candidatens Venner i alt-
for stor Tillid til hans Valglykke vare blevne hjemme;
men nu vare mødte i Masse. Paa forlangende
af Gjæstgiver Erichsen foretoges derpaa, efterat J.
Jørgensen havde renonceret [opgivet] paa sine Stemmer til
Fordeel for Schøler, skriftlig Afstemning, som gav
følgende Resultat: L. Schøler valgtes med 507 St.
Erichsen havde 211 St. Schøler havde næsten alle
Landboernes Stemmer medens Skanderborg og Silke-
borgs Indvaanere paa et par Enkelte nær stemte
paa Erichsen.

     Adgang til min have er ikke mere
tilladt.
     Silkeborg, den 10de Juli.
                                    M. Drewsen.

     Da der førstkommende Mandag skal kjøres et 
betydeligt Parti Papir til Aarhuus, anmodes de,
som ville paatage sig denne Kjørsel, om at melde
sig paa Undertegnedes Contoir.
                                          Drewsen og Sønner.

     Ved det her igaar afholdte Valg af 3 nye
Medlemmer af Communalbestyrelsen blev ved 1ste
Valg Hr. Fabrikseier Com. Af Dbmd. Drewsen gjen-
valgt med 78 Stemmer (Bogtrykker Listoe havde
46 St.) Ved 2det valg valgtes hr. Uhrmager
Bunch med 74 St. (Kjøbmand Vogelius havde 46
St); og ved 3die valg valgtes Hr. Procurator
Zielian med 72 St. (Exam. Jur. Schmidt havde
28 St.). Samtlige Valgte erklærede sig villige til
at modtage Valget. Procurator Zielian dog under
det Forbehold, at han vedbliver at beholde sine Be-
stillinger som Kæmner og Gasværkskasserer. Det
især for saa lille en Commune usædvanligt tal-
rige Møde af stemmegivende Valgberettigede er et
glædeligt Vidnesbyrd om den Interesse, der i vor
unge By er vakt for de communale anliggender,
at denne ikke alene indskrænker sig til den mand-
lige Befolkning, men ogsaa begynder at røre sig hos
den qvindelige, havde vi et beviis paa derved, at
der blandt de Stemmegivende fandtes to emancipe-
rede Damer (en Institutbestyrerinde og en Mode- 
handlerinde); den førstnævnte af disse nød til Gjen-
gæld den ære, ved det tredje Repræsentantsvalg at
erholde to Stemmer. 

Den jydske Jernbane. Som bekjendt har
Regjeringen i denne Tid Underhandlinger igang an-
gaaende den jydske Tverbane. Vi have tidligere her
i Bladet udtalt os om det uhensigtsmæssige i en 
saadan Bane, idet vi sluttede os til dem, der mene,
at den aldrig vil kunne forrente sig som enestaaende
og at den ved at slutte sig til eventuelle syd- og 
nordgaaende Baner vil betydeligt fordyre det for 
Jylland ene naturlige langsgaaende Forbindelsesled
mellem Jylland og hele det europæiske Fastlands
Jernbanenet, der tillige ved Dampskibsfart til 
Christiania og Gothenborg upaatvivlelig vilde blive
anerkjendt og brugt som det naturlige og  billigste
Forbindelsesled mellem en stor Deel af Sverrig-
Norge og Continentet. Vi ville ikke dvæle ved, at 
Jylland allerede nu vilde have havt Frugten af en
Længdebanes Goder, naar Boron Peto's for endeel
Aar siden gjorte Tilbud om paa egen Bekostning
at anlægge en saadan var blevet modtaget, eller
ved at undersøge de Grundes Holdbarhed, der bevæ-
gede det daværende Ministerium til at afslaae Til-
budet; men vi ville søge at klare det Spørgsmaal:
om det i nærværende Tilfælde er bedre at faae No-
get eller Intet. Jernbanespørgsmaalet er af over-
ordentlig Vigtighed for Jylland, og det er derfor
beklageligt, at dette Spørgsmaal ved idelige Kjævle-
rier er trukket i Langdrag; men sørgeligt vilde det
være, om nye Kjævlerier nu - da der dog er Haab
om at faae en Begyndelse, der, skjøndt skjæv, sik-
kert vil lede til at bane Veien for en ligere Fort-
sættelse - atter skulde forsinke, og denne Gang
rimeligviis for lang Tid, Udførelsen af et foreta-
gende, der vil være af uberegnelig Nytte for denne
i saa mange henseender af de tidligere Regjeringer
forsømte Provinds.
Det er derfor let at forstaae, at Mange, og 
vi troe netop Jyllands ægte Venner, med Utilfreds-
hed og Mistro betragte den Indbydelse, der er ud-
gaaet fra Dhrr. Tscherning, Geert Winther, M. 
Drewsen og Fl. til et Møde i Aarhus Fredagen
den 15de April, for at forhandle om Jernbane-
sagen. "Dagbl.", der i en længere Artikel udtaler
sig misbilligende om den ufornuftige Strid de reent
personlige eller dog locale Interesser føre om dette
vigtige Anliggende, idet Enhver, uden at tænke paa
det Almindelige, vil have Jernbanen til at gaae
lige forbi sin Dør - siger, at man paa dette Møde
"agter at optræde decideret imod Tverbanen, den
eneste, som stemmer med Jyllands sande Interesser
og formodentlig tilføie, at ingen Længdebane duer
som ikke anseer Silkeborg for hele den nørrejydske
Halvøes centralpunkt. Om de to første Punkter
vil der vistnok let opnaaes Enighed, men naar
Længdebanen saaledes er proclameret, vil der snart
opstaae den samme Strid om dennes Retning som
for 6 Aar siden, da dette Projekt forelaae og avlede
en Kamp, der strakte sig lige ind i 1857. Man
vil altsaa være lige nær, og Intet vil være opnaaet
uden, at den eneste Bane, hvorom der i dette Øie-
blik kan være Tale, er standset."
Uagtet det naturligviis ogsaa vilde være os
kjært, at faae Jernbanen lige forbi vor Dør, og
uagtet vi ikke kunne fravige denne Mening, at en 
Længdebane omtrent midt igjennem Jylland forbi
Silkeborg ingenlunde er noget daarligt Project, me-
dens en dito over Aarhus og langs Østkysten er 
nogetnær det sletteste af alle de fremkomne, saa sy-
nes vi dog, at enhver uhildet Jyde maae tilstaae,
at vi i nærværende Tilfælde heller maae ønske os
Noget end Intet!
"En Jyde i Sind og Skind" gjør i Aarhus-
avisens Mandagsnummer opmærksom paa det Cu-
rieuse i den Omstændighed, at de meest betydende 
blandt de Mænd, der ved nævnte Indbydelse træde
frem som Ledere for Jyderne, aldeles ikke ere Jyder,
samt at deres Anskuelser er saa uensartede, at den 
Tanke, der kan have samlet saa Heterogene Perso-
ner under een Hat, neppe kan være nogen anden
end "Ingen Jernbane". Det er netop ogsaa dette
vi frygte, og, skjøndt det saa omtrent er det Hele,
hvori vi samstemme med "Sind- og Skindjyden",
maa vi dog med ham udraabe: Lad os modtage 
den Jernbane, der nu tilbydes!
Det er jo ingen absolut Selvfølge, at Banen,
naar den bliver fortsat mod Syd, netop skal udgaae
fra Aarhuus og følge Østkysten fra By til By.
Det bliver jo ingenlunde en Umulighed, at der kan
blive taget en Bestemmelse, at Fortsætlelsen skal
udgaae fra Viborg eller et andet passende Punkt,
hvorfra den kan gennemskjære de Egne, for hvilke
den vil kunne blive en sand Velsignelse og som have
langt større krav paa forbedrede Communications-
midler end Provindsens i denne Retning stærkt favo-
riserede Østkyst. Det bliver saaledes et stort Ansvar,
de Mænd paadrage sig, der, benyttende sig af den 
Indflydelse, de for Tiden besidde, stanse et gavn-
ligt Foretagende, og vi ville derfor haabe, at den
ledende Tanke i Ministeriet, trods alle smaae dito
i Jylland, vil holde fast ved: at det er bedre fore-
løbigt at skjænke Provindsen et mindre Gode, end
at undlade dette og atter spilde en Aarrække med
unyttige Kjævlerier, for maaske da paany at staae
i samme Casus, som nu.

     - I "Randers Avis" læses følgende: "Medens
Silkeborg i de senere Aar har faaet sig et storartet
Raadhus, et Gasanlæg og en Telegraphstation,
har det endnu ikke seet sig istand til at anskaffe sig
en Kirke. Da det for over en halv Snees Aar 
siden blev paalagt Sognepræsten i Linaa, hvortil
Silkeborg da hørte, at holde særskilt Gudstjeneste
der, blev en Sal i Hovedgaarden ("Slottet") ind-
rømmet til Bedesal eller Capel: men der hengik flere
Aar inden man naaede til at faae denne Sal saa-
ledes indrettet, at der kunde holdes Gudstjeneste der.
Endelig forsynede Kjøbmand Høltzermann i 1850
Salen med Alter, Prædikestol m. m. og den blev
nu indviet og taget i Brug. Forrige Aar blev
denne Bedesal betydelig udvidet ved en tilstødende
Sal, der hidtil havde været benyttet som Skolelocale,
og nu har Fabrikeier Drewsen, hvem Silkeborg skyl-
der saa meget, iaar skjænket Capellet et smukt Or-
gel, der indviedes 1ste Paaskedag." - Da det al-
tid har været dette Blads Red. kjært, at kunne om-
tale ethvert Fremskridt der gjøres til nytte eller
Behagelighed for denne Communes Beboere, saa
finde vi os foranledigede til at oplyse, hvorfor den
velvillige Meddelelse til "Randers Avis" har  naaet
at see Dagens Lys forinden "Silkeborg Avis" har 
omtalt Hr. Drewsens Gave. Naar vi tidligere have
undladt at berigtige enkelte til andre Blade herfra
indsendte fra Sandheden udskeiende Efterretninger,
var det fordi disse vare af privat Natur; men i 
dette Tilfælde kan det synes om vi vilde have
negtet Fortjenesten sin Krone, og derfor have und-
ladt at omtale nævnte Gave. Hr. Drewsens smukke
Hensigt, at afhjælpe et Savn for Kirkegængerne
ved at skjænke Capellet et Orgel, fortjener i Sand-
hed al Paaskjønnelse, og vi ere overbeviste om, at 
han vil sørge for at denne Hensigt opnaaes. Da
et Orgels Bestemmelse imidlertid, efter vor Forme-
ning, især er at lette og høitideliggjøre Psalmesan-
gen, og da der almindelig klages over at dette nye
Orgel i meget ringe Grad formaaer dette, saa have
vi foreløbig undladt at omtale dets Tilstedekommelse.
Efter for Formening [mening] bestaaer et Orgels Skjønhed i 
Tonernes Klang og Fylde; - dette Orgels Toner
lyde saa svagt, at de fra samme Fjernerestaaende ei
engang formaae at følge Melodierne. Hvori denne
Mangel har sin Grund kunne vi ikke bedømme;
Nogle mene, at Orgelet er uheldigt placeret, og at 
Tonernes Styrke vilde forøges, naar det gaves en 
friere Plads. Men hvorom alting er: Hr. Fabrik-
eier Drewsen, hvem Silkeborg skylder saa meget,
vil sikkert sørge for, at hans Gave faaer sand Værdi
for Kirkegængerne, og vi henstille til Hr. Medde-
leren: om det ikke havde været rettere, at lade Om-
talen bero indtil det med Sandhed kunde siges, at 
Silkeborg Capel havde faaet et "smukt", hensigts-
svarende Orgel.

     Festen i Naaege for Studenterne i Tirsdags 
Aftes var særdeles vakkert arrangeret. Rundt om i 
Haven vaiede Dannebrogsflag og Dandsesalonen,
hvor den løvbeklædte Talerstol fra Grundlovsdagen
endnu stod, var ligeledes smykket med Flag og Grønt
og over Midten af samme svævede en kæmpestor
Crinoline, behængt med couleurte Lamper,  hvilket tog
sig meget net ud. Maaltidet afholdtes under aaben
Himmel under Træerne, hvor der ved 3 lange Borde
var dækket 138 Couverts, som forbeholdtes Da-
merne, da det, som Pastor Hostrup udviklede i en
Tale fra Grundlovstalerstolen, ikke havde været mu-
ligt at dække for alle Deeltagerne, men derfor var 
der bag Stolene anbragt en Bænkerække, paa hvil-
ken han bad Herrerne tage Plads og blandt Da-
merne at vælge sig en "Madmoder". Her var op-
reist en Talerstol, forestillende en Granitdysse hvor 
Mosset groede imellem Stenene og hvorfra der ud-
sprang en Kilde, hvis Udløb var prydet med kæm-
peconchylier og gjennem een af disse rislede Vældet,
der ikke bestod af det bare Vand, men var blandet
med Rom, Citron og Sukker etc., kort sagt: det
var en punchekilde. Her fyldtes Bægrene, og med
deres Indhold "døbtes Tanken", saa at Viddets 
Perle" glimrende kunde vække Forsamlingens begei-
string og Munterned, og flere Talere, navnlig Fa-
frikeier M. Drewsen, Pastor Hostrup, Overlærer
Ottesen, Candidat Richard o. A. bidroge ved Humo-
ristiske Toaster til at forhøje den animerede Stem-
ning, som Forsamlingen havde medbagt til Bor-
det, og foruden de i forrige Nummer optagne Sange
afsang Studenterne nedenstaaende vakkre Sang af 
O. Endelig optraadte Forstraad Klûver (efter hvem
dog endnu en Taler var blevet lovet Ordet), og
opfordrede Forsamlingen til at hæve Taffelet og
atter begynde at dandse, "thi Damerne fryse, Gud
straffe mig". Bagermester Thorendahl fik derpaa
Ordet og talte i Haandværkerstandens Navn, tak-
kede Comiteen for det smukke Arrangement og ud-
bragte et Hurra for de danske Studenter, hvorpaa
man reiste sig og Ungdommen begav sig til Dand-
sepladsen. Henad Morgenstunden drog hele Selska-
bet i flere store Pramme og med Musik og Blus i 
Spidsen ad Gudenaa tilbage til Byen.
     Igaar Formiddags kjørte Studenterne med 
deres Værter til Himmelbjerget, hvor de sam-
ledes med en talrig Forsamling af Omegnens Bøn-
der og Andre, ligesom ogsaa en stor Deel af Silke-
borg Indvaanere iforveien ad Gudenaa vare an-
komne dertil. Her nød man i smaae Familiegrup-
per, liggende i det grønne under Træerne, det med-
bragte Maaltid og et Anker "Comiteepunsch", bi-
drog ogsaa her til at oplive Stemningen og føde
begeistrede Taler. Studenterne afsang ogsaa her
flere Sange, hvoriblandt nedenstaaende Smukke Sang
af "Fædrelandets" Redacteur C. Ploug. Henad
Aften tog man under levende Hurraraab og mange
gode Ønsker Afsked med hverandre og Studenterne
kjørte derfra til Skanderborg, hvis Indvaanere [indbyggere] havde
indbudt dem til at tilbringe Aftenen der. Idag ag-
tede de at være i Aarhus saa betids, at de kunde
afgaae med Dampskibet til Korsør.

    Mel. Vi er lille, men modig Hær.
    Mens man dernede i Syden slaaes
    Og mens Milano man tog,
    Kjægt vi Studenter fik rustet os
    Og ud med Jylland vi drog;
    Og Seiren fulgte os stolt:
    I Aarhuus stod Slaget - det hedeste Muserne længe
                                                                               saa -
    Og ovenpaa
    Vi indtog i Silkeborg holdt.

    Herind vi droge med Spil og Sang
    Og maatte prise vort Held:
    Den By, vi Indtoge paa vor Gang
    Den var indtagende selv;
    Vort lystige Compagni
    Os bød den saa venlige Nik og saa lædskende
                                               Drik, - ja snart
    Det blev os klart
    Den har samme Fane som vi.

    Ja friske livsglade Silkeborg,
    Du ligner Studenten endeel!
    Og ingen af os har til sin Sorg
    Endnu sin Borgerret heel:
    Saa unge vi er begge to,
    Og det, hvorpaa Haabet vi bygge og som os vort
                                                  Indhold gi'r
    Det er papir,
    Som stærkt maa fugtes mintro.

    Her er saa godt, men vor General
    Til Opbrud kalder vor Trop
    De Garibaldiske Helte, skal
    Igjen de i Bjergegnen op?
    Nei længer bort skal vi nu,
    Men om vi ei fare tilhimmels, til Himlen dog
                                                      mangen gang.
    I Ord og Sang
    Vort Silkeborg, fare skal Du!
                                                                       O.

    Mel: Hvor Bølger larmer høit fra Sø.
    Endskjøndt vort Land er jevnt og fladt,
    Det har sit Alpestykke,
    En Bjergidyl, ei oversat,
    Men dansk af Præg og Tykke;
    En Krands af Søer fattet ind
    af steile Aaser, Tind ved Tind,
    Og dybe, dunkle kløfter.

    Lad Andre bryste sig af Bræer
    Og sorte klippevægge;
    Vi nøies kan med grønne Træer,
    Og Lyngens brune Dække,
    Ja, reis til Bloksbjerg, hvem der vil!
    Os hører Himmelbjerget til,   
    Og bytte vil vi ikke.

    Lad Andre spotte med vort Bjerg
    Og kalde det en Bakke;
    som Smaafolk kan vi med en Dverg
    Blandt Høider ta'e til Takke;
    Thi Himlen ikke mindre nær
    Vi er paa Himmelbjerget her
    end hist paa Himmalaya.

    Og Overtro og Sult og Had
    Dets trykke Dal ei huser;
    Af Sandet voxer op en Stad,  
    Hvor Møllens Vandhjul bruser:
    Den maler vistnok kun Papir,
    men mange Munde Brød det gi'r,   
    Og Kundskabs Magt det bærer.

    Ton derfor høit vor danske Sang
    Fra Himmelbjergets Kolle!
    Om Jetten, som for Væng og Vang
    Nok trofast Vagt skal holde;
    Om Dalens Skygge, Ly og Fred,
    Om Folkets Liv og Virksomhed,
    Om Danmarks skjønne Rige!
                                                    C. Ploug.

     I Statsraad Traps ny udkomne 9de Hefte
af "Statistisk-Toppgrafisk Beskrivelse af Kongeriget
Danmark" læses om Silkeborg bl. A. følgende:
     Silkeborg var Chatholicismens Tid en Biskop-
perne i Aarhuus tilhørende Eiendom. Paa en Land-
pynt ved Udløbet af Remstrup Aa i Langsø, i Fa-
brikeier M. Drewsens Have, findes endnu Muur-
brokker og for nogle Aar siden fandtes her Spor af 
Grave. Her skal Biskoppernes Slot eller Borg
have havt Plads. Sagnet fortæller, at da Biskop
Peder, som vilde bygge sig en Gaard, engang sei-
lede paa Langsø, blæste Vinden ham hans Silke-
hue af, og han bestemte da, at hvor den drev iland
vilde han reise sin Borg, som han efter Anlednin-
gen til Pladsens valg gav Navnet Silkeborg. De
to næstsidste Chatolske Biskopper, Eiler Madsen
Stygge og Niels Clausen, som begge resignerede en
en halv Snees Aar før deres Død, forbeholdt sig for
Livstid Silkeborg, og her døde de, den første 1501,
den anden 1531. Da Johan Rantzau i Reforma-
tionsaaret 1536 blev udsendt af Kong Christian den
Tredie for at tage det catholske Bispegods i Besid-
delse, gjorde Biskoppens Lehnsmand eller "Official"
paa Silkeborg, Hans Stygge, Modstand og vilde
ikke overgive Slottet uden Befaling fra sin Herre
Biskop Ove Bilde, som uagtet sin Fortjeneste af 
Kongen og Riget blev fængslet ligesom de andre
Biskopper, da de, som Hvitfeldt siger, "alle skulde
skæres over een Kam", og derved nødt til at give
sit Samtykke til Slottets Overgivelse. Silkeborg
blev da et kongeligt Lehn og Sædet for en kongelig
Lehnsmand indtil Souverainitetens Indførelse, lige-
som ogsaa i den følgende Tid et Amt efter Slottet
benævnedes Silkeborg Amt. I Arent Berntsens
"Danmarckis og Norgis fruetbar Herlighed" kaldes
Silkeborg "velbygt, anseeligt og overmaade lystigt
Slot, liggende 4 Mile vesten oppe i Landet fra 
Aarhuus, paa et synderligt smukt og deiligt Sted
af Skov og Mark, saavelsom mange ferske Søer og
Aaer, saa at Kgl. Majestæt derfor deromkring sig en 
egen Frihed og Vildbane haver forbeholdt". Tho-
mas Fischer fra Kongsberg nedsatte sig 1583 i Jyl-
land. Blandt dennes flere Børn var den ældste, 
Christian Fischer, Kong Frederik den Tredies Mund-
skænk. Som Belønning og Erstatning for den 
Forstrækning, han 1658 og følgende Aar i Krigens
Tid havde gjort Regjeringen, erholdt han Silkeborg
Gaard og Gods, der herefter forblev hos dennes
Søn Daniel Fischer og Sønnesøn Christian Fischer,
der tillige eiede Allinggaard, Grønballegaard og Vin-
derslevgaard. Fra denne sidste Eier indløste Kong
Frederik den Fjerde Silkeborg 1719 ved Reluition;
Gaarden blev derpaa nedbrudt og dens Marker ud-
lagt til Rytterkobler.
     Ved Ryttergodsets Salg i 1767 kjøbte Ritmester
Hans v. Hoff Silkeborg med tilligende af 24½
Td. Hartkorn Hovedgaardstaxt, 212 Td. Bønder-
gods, 22 Tdr. Skovskyld og 17 Tdr. Mølleskyld,
men uden Hovedgaardsbygning, for 38,000 Rd. d.
Cour. Umiddelbart efter kjøbet opførte den nye
Eier samtlige Hovedgaardsbygninger, af hvilke dog
Ladebygningerne, som vare opførte af Bindings-
værk, 1777 afbrændte og derpaa atter bleve opførte
af Grundmuur, saaledes som de nu forefindes. Un-
der Ritmester Hoff conserveredes Godset, men da hele
Eiendommen 1790 blev afhændet til hans Søn Lands-
dommer Henrik Mugle v. Hoff, begyndte denne strax
at bortsælge Godset. Hovedgaarden med det tilbage-
værende Gods (10 Bøndergaarde og nogle Huse)
og Skovene (c. 5000 Tdr. Land), Konge- og Kirke-
tienderne af Linaa og Them Sogne solgte han 1804
til Overkrigscommissair Ingerslev og Ritmester v. 
Halling for 200,000 Rd. d. C., og kort efter ud-
kjøbte Ingerslev sin Med-eier mod en Godtgjørelse
af 25,000 Rd. d. C.
     Ingerslev gjorde Forslag til en Canalforbindelse
mellem Silkeborg og Aarhuus gjennem Aarhuus
Mølle-Aa, Brabrand Sø og den deri løbende Aa,
Taastrup-Sø, Gammelgaard-Sø, Peter-Sø, Venge-
Sø, Ravn-Sø, Knud-Sø, Virk-Sø, Borre-Sø,
Bra-Sø, og Remstrup Aa (herom see Begtrup om
Agerdyrkningens Tilstand i Nørrejylland), han fore-
stod ogsaa Gudenaaen Seilbargjørelse op mod Ran-
ders. Aar 1814 afhændede han Silkeborg til Krigs-
raad Aastrup, Kjøbmand i Randers, for 300,000
Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men da Kjøbe-
ren ikke kunde opfylde de indgaaede Forpligtelser, gik
Handelen tilbage, efterat der var betalt 120,000
Rd. Sedler, som Ingerslev beholdt. Nu forblev
Eiendommen i dennes Besiddelse indtil 1823, da
Statskassen overtog den for 143,000 Rd. Sølv.
     Det første Forslag til at oprette en Handels-
Plads ved Silkeborg synes at være udgaaet allerede
i 1836 fra den kongelige Godsinspecteur over Silke-
borg med flere Godser i Jylland Justitsraad Bin-
desbøll, der ogsaa senere i 1840 indgav et motive-
ret Forslag derom til det daværende kongelige Rente-
kammer, navnlig efterat Kong Christian den Ottende
under et flere dages Ophold paa Silkeborg i Som-
meren 1840 havde vundet stor Interesse for denne
Idee; desuden indgav forhenværende Borgermester
i Randers Justitsraad Neckelmann i 1843 en Frem-
stilling til Kongen om Silkeborgs Vigtighed som
Entrepot for det indre Jylland. Anlæget af en 
Handelsplads ved Silkeborg fik dog først sin rette 
Fremgang efterat Brødrene Chr. og Mich. Drew-
sen sammesteds i Aaret 1844 havde paabegyndt
Grundlæggelsen af en Papirfabrik, i hvilken det 1ste
Ark Papir tilvirkedes den 1ste Januar 1845. Det 
var den Kongelige Resolution af 16de Februar 1844
der satte disse dristige Mænd istand til at gjøre
dette betydelige Anlæg. Ved denne Resolution be-
myndigedes nemlig Rentekammeret til at overlade
dem Benyttelsen af den fornødne Vandkraft og Grund
til deres Etablissement, hvorhos samtlige Hoved-
gaardens Jorder bleve dem overladte i Forpagtning
paa 50 Aar, dog mod Forpligtigelse at afgive endeel
af Jorderne til en Handels- eller Ladeplads. Til 
denne afstodes, i Henhold til Kgl. Resol. af 15de
Decbr. 1845 og 8de Januar 1846, den saakaldte
Vestermark paa c. 250 Tdr. Land, samt 50 Tdr.
Land Eng af Hovedgaardens Mark, ialt 300 Tdr.
Land, og ifølge Indenrigsministeriets Approbation
af 5te Februar 1853 blev den største Deel af Hoved-
gaardsjorderne udparcelleret, saa at der nu kun er 
c. 90 Tdr. af dens tidligere Tilliggende tilbage til
Avlsdrift.                                         (Fortsættes.)

                         (Fortsat.)
     Om den første opstaaen af Silkeborg Fabrik
og Handelsplads yttrer H. C. Andersen sig saaledes
i sin Beskrivelse af Stedet i Folkecalenderen for 1854:
Alt i Foraaret 1840 indgav den daværende In-
specteur ved de kongelige Godser J. H. Bindesbøll
et udførligt Forslag til Rentekammeret om Domai-
nen Silkeborg hensigtmæssige Afbenyttelse til Fa-
brikanlæg, om Gudenaaens Seilbargjørelse og om
Grundlæggelsen af en Kjøbstad her, men Forslaget
mødte kun Modstand. Fire Aar efter, altsaa nu
(1853) kun for 9 Aar siden, kom her i Besøg med
en af sine Sønner Danmarks navnkundige Land-
mand J. C. Drewsen; han forstod Egnens Betyd-
ning, gik ind i Ideen; og det blev hans to dristige
Sønner, Christian og Michael, der med Kraft og 
Udholdenhed førte det igjennem. Den Sidstnævnte
flyttede strax herover, var den Ledende, den Styrende
der, og Papir-Fabriken blev anlagt. Jordbunden her
langs Aaen var da et Uføre. Oxerne, der fra Tegl-
brænderierne droge de tunge Læs med Gruus og
Muurbrokker til Fyldning, sank dybt i det bløde
Sand. Fiirsindstyve Arbeidere maatte her, langt
fra alle Kjøbstæder, i dette Ørkenland, ledes, holdes
og sørges for; med Djærvhed og Dygtighed førte
Manden det igjennem; Kong Christian den Ottende
interesserede sig særlig for den hele Plan, og viste
sin virkende Deeltagelse; to nærliggende Huse, Sme-
die, Brødbageri og et Par Bygninger for Arbeiderne
kom snart istand, og disse med Aaleværket og den
gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slottet og var
i en ussel Tilstand paa Ladebygningerne nær, var 
da det hele Silkeborg. Men velsignelsens Magt 
laae over Stedet; det viste sig, at der var Trang
til her midt i Landet at finde et Oplagssted for det 
indre Jylland; en Kjøbstad voxte og voxer Dag for
Dag med en Drift, en Fremgang, som man kun
seer i de amerikanske Colonier."
     Ved Arvefæsteskjøde af 16de Juni 1845 er der 
overdraget Brødrene Drewsen: 1) et Grundstykke
paa den østre Side af Gudenaa med derpaa staaende
Bygninger, hvoriblandt Silkeborg Vandmølle, af
Mølleskyld 17 Tdr.; 2) den saakaldte Stampeholm
med Bygning og et mindre Jordstykke paa den vestre
Aabred; 3) Vandkraften ved Silkeborg Stigbord
med dertil hørende Slusefiskeri samt 4) Fiskeriet i 
de Aaer, Søer og Vandsteder, som maatte befindes
indenfor de bortarvefæstede Eiendommes Grændser;
Alt imod, foruden at svare de kongelige Skatter, at 
erlægge en aarlig Afgift i de første Aar fra 11te Juni
1844 at regne 840 Rd., i de næste 10 Aar 1110 
Rd. og efter disse 20 Aars Forløb 2500 Rd.; samt
paa den Betingelse, at der reserveres blandt Andet
20 Hestes Vandkraft til Anlæg af et Jernværk eller
andet Fabrikanlæg, samt det Vand, som udfordres
til en paatænkt Kanalsluse, ligesom ogsaa den for-
nødne Plads til Jernværkets Anlæg.
     Allerede samme Aar som Grundlæggelsen af 
Silkeborg Papirfabrik begyndte, beordrede Kong
Christian den Ottende Deputeret i danske Cancelli
Conferentsraad Lange, Deputeret i Generaltoldkam-
mer og Commerce-Collegiet Conferentsraad Garlieb
og Deputeret i Rentekammeret Statsraad Unsgaard
til at sammentræde i en Commission, for efter Over-
veielse med alle Vedkommende at meddele Forslag
til de Betingelser, under hvilke et Kjøbstadsanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Reguleringen
af dette Anliggende i det hele (Reskr. 17de Septbr.
1844). Denne Commission tilkaldte flere localkyn-
dige Mænd, med hvem de den 4de og 5te August
1845 havde Møde paa Silkeborg, og under 2den 
Septbr. f. A. tilstillede den Rentekammeret sit For-
slag, hvori udtales den Overbeviisning, at de i de 
locale Forhold begrundede Betingelser for en Kjøb-
stads Opkomst er i en ikke ringe Grad tilstede ved
Silkeborg, medens det fornemmelig maatte tilskrives
Savnet af et beqvemt Afsætningssted for Landman-
dens Producter, at Landbruget i denne Deel af 
Landet endnu staar saa langt tilbage, samt at an-
dre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles for-
sømte eller ialfald ikke drives i det Omfang og med
den Fordeel, som under andre mere begunstigede
Omstændigheder vilde være Tilfældet. Specielt be-
mærkede Commissionen med hensyn til Localeforhol-
dene, "at Silkeborg, i en Afstand af 12 Mile fra 
Ringkjøbing, 6 M. fra Horsens, 6½ M. fra Aar-
huus, 7½ M. fra Randers, 5½ M. fra Viborg og
4½ M. fra Skanderborg (af de gamle Veie), vilde
erholde et naturligt Opland med c. 24,000 Menne-
sker, der i det hele ere velstaaende og allerede ud-
mærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel
Virksomhed; men som nu med betydelig Bekostning
maa forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder.
Silkeborg er derhos omgivet af betydelige Skov-
strækninger og udstrakte Søer, der lette Commu-
nicationen med Omlandet, idet de ere indbyrdes for-
bundne med Landets største og saa at sige eneste
Vandvei, Gudenaa, der egner sig til Pramfart, og
hvis Seilbarhed yderligere vil kunne forbedres, saa 
at der omsider kan fremskaffes en indre Communi-
cation tilvands mellem Skanderborg og Randers,
der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med Katte-
gattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ring-
kjøbing, der ifølge allerhøieste Resolution af 8de Fe-
bruar 1844 skal lægges over sammes Grund, kom-
mer istand, ved denne Vei vil blive sat i Forbin-
delse med Jyllands Øst- og Vestkyst, og saaledes 
ogsaa vil komme til at danne et naturlig Oplags-
sted for Varer, der forsendes mellem disse tvende
Kyster". Uagtet disse saa heldige locale Forhold
ansaae Commissionen det dog betænkeligt strax at
organisere Stedet som Kjøbstad, men indskrænkede
sig til at indstille, at Silkeborg maatte oprettes til 
en Handelsplads.

     I en længere Artikel i "B.
T." om endeel af den jydske Jernbanes Beliggen-
hed udvikles det, at det fordeelagtigste for Silkeborg
vil være, ikke at komme i directe Berørelse med sam-
me. Den Beliggenhed, som bedst synes at svare
til Opnaaelsen af hovedøiemedene [hovedformålet]: Landets Tarv
og Foretagendets Rentabilitet, bliver da for denne
Egns Vedkommende mod Nord den saa ofte om-
talte Linie over Tange til Viborg og mod syd fra
Brabrand-Stationen til den østre Ende af Mossø.
     "Skanderborg - hedder det - passeres i en 
halv Miils Afstand, og ved Søen tilveiebringes
Forbindelse med Silkeborg og Omegn ved en c.
3½ Miils Seilads ad Sø-rækken, idet Mossø sæt-
tes i Forbindelse med Guden- og Ryemølle-Søer,
ved at istandsætte den i sin Tid benyttede, ikkun [kun] c. 
1500 Alen lange Emborg-Canal, og ved at en Hæv-
ningssluse bygges ved Rye Mølle (Forskjellen  i 
Vandhøiden er omtrent 5 Fod). Hermed er For-
bindelsen tilveiebragt til Dampskibe og Pramme med
tilstrækkeligt Dybtgaaende, uden synderlig Regule-
ring af de øvrige, Søerne forbindende Løb, da hele
Strækningen intet Fald har. Naar der anbringes
en Hævningssluse ved Silkeborg, hvortil Canal-
arbeidet er udført, er Forbindelsen med den nedre
Gudenaaseilads tilveiebragt og hele Strækningen mel-
lem Jernbanestationerne ved Mossø og Tange seilbar.
     Alt vel overveiet er Silkeborg med Omegn vist
bedst tjent med, paa denne maade at udvikle de
naturlige og billigste Transportveie som Forbindel-
sesled med de saaledes ikkun halvanden Times Damp-
skibsseilads fjernede Banestationer i Nord og Syd.
At man allerede under nærværende Forhold anseer
en Dampskibsseilads via Rye Mølle for nyttig og 
rentabel, fremgaar af Dhrr. Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsels, Frabrikeier Drewsens m. Fleres
Indbydelse til Aktietegning i April f. A., hvori Ca-
pitalen anslaaes til 8000 Rd. og Udbyttet for Actio-
nairerne til 7½ pCt. Om end den fremsatte Cal-
cules [beregnings] Rigtighed er meget problematisk, viser Ind-
bydelsen dog, at de localkyndige Mænd ansee
Vandveien for Dampskibsseilads at være i behørig
Stand."
     Da Talen er kommen paa det Fordeelagtige i
bedre at benytte Silkeborgs saa ofte heri Bladet
fremhævede Vandvei, kunne vi ikke undlade hertil at
knytte et par Bemærkninger. At Dampskibsfart
paa den nævnte Strækning mod Syd, ligesom og-
saa flere Mile mod Nord, er mulig, betvivles vist
ikke af nogen localkyndig Mand; derimod ere Me-
ningerne om et Dampskibsforetagendes Rentabilitet
meget deelte. Vi hørte saaledes ifjor, da den oven-
omtalte Indbydelse var udgaaet, gjentagne Gange
yttre, og det endog af Mænd, der selv havde teg-
net sig for Actier, at de ingen Tro havde til at 
den opstillede Calcule [beregning] kunde holde Stik, Ja En yt-
trede endog, at Actionairerne hverken vilde faae Ren-
ter eller Capital, idet hele Indtægten vilde blive op-
slugt af Driftsomkostningerne; thi Skibets Afbenyt-
telse kunde langtfra ikke blive saa stor, som i Ind-
bydelsen calculeret [beregnet]. Derimod hørtes ofte den paa-
stand fremsat, at en Dampbaad af halv saa stor
Drægtighed vilde være tilstrækkelig til det Brug-
ger [brug], der for Tiden haves for den, og at et saame-
get mindre Maskineri vilde have kraft nok, ikke blot
til at give Baaden almindelig Dampskibsfart, men 
tillige til at kunne tage en af de største Pramme paa
slæb; hvilket ikke synes utroligt, naar man veed,
at to Mænd ere istand til, imod Strømmen, at frem-
dreie en Hjulbaad, der rummer c. 30 Personer, med
en Fart af c. 1 Miil i Timen. - Nu er vistnok
et Dampskib til en Priis af 8000 Rd. ikke meget
stort, men det er indlysende, at naar der ikke er til-
strækkelig Brug for det, vil et mindre bedre kunne
svare Regning, og de Meninger, der yttredes om
det Førstes Urentabilitet, vare sikkert ogsaa Aarsag
til at nævnte Actietegning ikke havde det forønskede
Udfald. Vi ere ikke Sagkyndige, og kunne derfor
ingen bestemt Mening have om, hvilket af de to
der bør foretrækkes, men det forekommer os, at naar
det Mindre besidder den paastaaede Kraft, vilde det
være fuldkomment tilstrækkeligt til at afhjælpe Øie-
blikkets Savn, og vi ere overbeviste om, at Capi-
talen til et saadants Anskaffelse letteligen vilde kunne
tilveiebringes ved Actier; viser det sig saa om nogle 
Aar, naar f. Ex. Længdebanen kommer istand, at 
her er Trang til et større Skib, saa vil der ogsaa
nok blive Raad for det.

Ifølge Udmeldelse fra Amtmanden over Skander-
borg Amt af 9de April sidstl. Saaledes lydende:
     Til paa lovlig Maade endeligt at constatere det
ved Landvæsenscommissionens Kjendelse af 27de
September 1858 bestemte Flodemaal ved Silkeborg
Mølle og Fabrikker, som ved den samme Dag af-
holdte Forretning er ansat 2 Fod eller 24 danske
Tommer over Overfladen af den med indhugget
Mærke L V C betegende fremspringende Grundsteen
i det norøstre Hjørne af Silkeborg Hovedgaards
Ladebygning samt ved en ved den sydvestre Ende af
Landeveisbroen over Remstrup Aa i Aaen nedram-
met Blyplade forsynet Flodemaalspæl, og hvil-
ket Flodemaal ved Indenrigsministeriets Kjendelse
af 24de Marts d. A. endeligt er stadfæstet, saavidt
af Fabrikeierne C. og M. Drewsen til Ministeriet
paaanket, bliver herved i henhold til Loven af 30te
Decbr. 1858 § 2 udmeldt:
     Hr. Auditeur, By- og Herredsfoged Bülow af 
Skanderborg som Formand,
samt Amtets Landvæsenscommissairer Hr. Land-
inspecteur Ferslev af Horsens og Hr. Proprietair
Møller af Knudlund
bliver til Forretningens Afholdelse berammet et Møde,
som afholdes paa Aastedet Løverdagen den 30te
Juni førstkommende, Formiddag Kl. 9, til hvilken
Tid og Sted Alle og Enhver, der maatte have
Interesse i Sagen, indvarsles at møde for at vare-
tage deres Tarv.
     Skanderborg, den 8de Juni 1860.
                                              A. F. Bülow.

     Mødet i "Hotel Dania" angaaende Damp-
skibsfart paa Gudenaa og Søerne Syd for Silkeborg
aabnedes idag kl. 3½. De tilstedeværendes Antal
beløb sig kun til 8 Personer, dog ankom Enkelte
senere, saa at der ved Mødets Slutning vare 13
tillstede, hvoraf dog kun 12 vare Aktionairer.
     Kammerjunker Drechsel oplæste Navnene paa
de nytilkomne Actionairer med Angivelse af de af 
hver især tegnede Actier. Det hele tegnede Actieantal
beløb sig til 172, nemlig 114 Contantaktier og 58
Indskudsactier ( de sidste at betale i 4 Aar med 15
Mk. aarlig. Ved Mødet anmeldtes endnu nogle
tegnede Actier, saa at den hele tegnede Sum nu
Udgjør 1720 Rd. Hr. Kammerjunkeren bemærkede
imidlertid, at han havde Løvte fra Adskillige, der 
vilde tegne sig for Actier, saa at man sikkert allerede 
nu kunde gjøre Regning paa Actier til et Beløb af 
2000 Rd.
     Det fra det Løwenerske Maskinværksted i Kjø-
benhavn tilbudte Dampskib, der var lovet færdigt
inden Sommerferien iaar, skulde, som bekjendt, 
koste 4000 Rd. Derimod var der skeet Tilbud fra 
Carlshytten ved Rendsborg om at levere et lignende
Skib for 3000 Rd., og et andet fra Kiel er tilbudt
for 3200 Rd.; dog kunde ingen af disse faaes fær-
dige iaar. Da man imidlertid ikke med de forhaan-
denværende Udsigter kunde indlade sig paa at bestille
et Løwenerske Skib, hvilket, for at kunne leveres til 
den lovede Tid, skulde være bestilt inden den 19de
dennes, saa fandt man det rigtigst at opgive samme.
     Hr. Fabrikeier Drewsen udviklede derpaa,
at, naar man ikke alene vilde have et Lystdampskib,
men tillige agtede at benytte samme som Postskib
med Reisende fra Skanderborg over Ry Mølle samt
gjorde Regning paa Freqvents fra de paa Routen
liggende Landsbyer, saa maatte man have et større
Skib, der istedetfor Solseil var forsynet med Kahyt-
ter; et saadant, med 12 Hestes Kraft, forsynet med
2 Kahytter og med betydelig mindre Dybgaaende
end de mindre, var tilbudt fra Karlshytten for 8000
Rd.; det var rigtigbok brugt, men godt, og kunde
erholdes strax. Hr. Drewsen anbefalede derfor sam-
mes Anskaffelse, idet han yttrede, at det var blevet
ham klart, at Silkeborg ikke uden fremmed Hjælp
vilde kunne faa noget Skib, samt at han haabede
ved sine gode Venner i Kjøbenhavn at faae tegnet
et saa betydeligt Antal Actier, at det vilde blive
muligt at anskaffe samme.
     Da der yttredes Tvivl om, hvorvidt de Actio-
nairer, der havde tegnet sig for et mindre Skib, vilde
staae ved Tegningen, naar det større skulde træde
istedet, vedtoges det at udvælge en Comitee, bestaa-
ende af 5 Medlemmer, samt foreløbig at søge Actie-
tegning fortsat, og, naar man havde naaet en Sum
af 4000 Rd., da at sammenkalde en Generalforsam-
ling, ved hvilken det Spørgsmaal vil blive at fore-
lægge: om man ønsker det større eller et mindre Skib.
Til Medlemmer af Comiteen valgtes: Dhrr. Fabrik-
eier Drewsen, Kammerjunker Drechsel, Postmester
Bindesbøll, Apotheker Nielsen og Kjøbmand Due.
Det kan saaledes ansees for afgjort, at man neppe
iaar vil faa Dampskibsfart paa Gudenaa.

     I Torsdags afholdtes i "Hotel Dania" her i 
Byen Generalforsamling i Actieselskabet for en Damp-
skibsfart paa Søerne ved Silkeborg - Hr. Pastor
Hostrup valgtes til Dirigent, og gav derpaa Ordet
til Hr. Fabrikeier M. Drewsen, som gjorde For-
samlingen bekjendt med Foretagendets Fremskridt
siden Generalforsamlingen den 24de Juli f. A., der 
havde givet ham Bemyndigelse til i Et og Alt at
handle paa Selskabets Vegne. Navnlig meddelte
Hr. Drewsen, at der af Regjeringen var tegnet Ac-
tier for et Beløb af 5000 Rd., imod en Aarlig
Amortisation [tilbagebetaling] af 100 Rd. og imod at der for Be-
løbet gives 1ste Prioritets Panteret i Dampbaa-
den, samt, at der allerede af ham var gjort Be-
stilling af en Damphaad paa 10 Hestes Kraft hos
Dhrr. Baumgarten & Burmeister i Kjøbenhavn,
der for en Priis af 10,000 Rd. (hvoraf Tredie-
delen allerede er udbetalt) har forpligtet sig til at
levere samme færdig først paa forestaaende Foraar.
Hr. Drewsen stillede derpaa det Forslag, at Gene-
ralforsamlingen vilde meddele ham en yderligere
Fuldmagt til ogsaa fremtidig at varetage Selska-
bets Interesser og at modtage og qvittere for det 
af Regjeringen tegnede Beløb. Efter nogen Dis-
cussion sattes dette Forslag under Afstemning, og
med 31 Stemmer imod 1 blev det vedtaget, at med-
dele Hr. Drewsen den begjærede Fuldmagt. Sel-
skabet erklæredes derhos for constitueret, med Hr.
Drewsen som dets Generalbefuldmægtigede, og den
nævnte Fuldmagt blev underskreven og ham over-
leveret. Hr. Drewsen fremlagde endnu 25 ham af
udenbyes Actionairer meddeelte Fuldmagter, der repræ-
sentere 231 Actier. - Hr. Kammerjunker Drechsel
stemte ikke, navnlig fordi han ikke ansaae Selska-
bet for at være tilbørlig constitueret og fordi der ikke
existerede Love for Selskabet, hvorefter Stemme-
retten kunde udøves.

     Ihændehaverne af Interimsbeviser [midlertidige] for Ind-
skudsactier i det til Søerne i Silkeborg bestilte
Dampskib, anmodes herved om snarest paa mit
Contoir at indbetale Indskuddet for dette Aar, med-
bringende Interimsbeviserne for at faae Beløbet af-
skrevet paa disse.
      Silkeborg, den 16de Februar 1861.
                                                             M. Drewsen.

     Uden Betaling kan Enhver faae Til-
ladelse til at skjære Tørv paa Vejlbo Mose, 
naar man derom henvender sig paa mit
Contoir.                              Drewsen.

2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)