- Kammerraad Drewsens Sønner, dHrr.
Christian og Carl* Drewsen, have for egen Reg-
ning forpagtet Silkeborg, hvor de efter Forlydende
ville anlægge en Papiirfabrik, for derfra at forsyne
Jylland og Hertugdømmerne med Papiir.
     * må være Michael Drewsen, en skrivefejl!!

     Regjeringen har overdraget til Brødrene dHrr. C. & M.
Drewsen, dels i Arvefæste, dels i Forpagtning Vandkraften og Jor-
derne ved Silkeborg i Jylland. I Forpagtning paa 50 Aar er dem
overdraget alle de til Silkeborg hørender Jorder, circa 500 Tønder
Land, for en Afgift af 160 Rbd. aarlig. Denne Afgifts Ubetydelig-
hed grunder sig paa, at Jorderne ved Silkeborg ere saa slette, at, der-
som de kunne bringes op, dette kun kan skee med store Bekostninger
og efter mange Aars Arbeide. I Arvefæste er overdraget dem Vand-
kraften tilligemed en derværende Melmølle med 5 Qværne, et Tegl-
værk, 10 à 15 Tønder Land til Byggeplads for Fabrikker af hvil-
kensomhelst Art og Fiskeriet i Søerne. Afgiften heraf er bestemt til
840 Rbd. i de første 10 Aar; 1440 Rbd. i de næste 5 Aar og efter
20 Aars Forløb aarligen 2500 Rbd., dog i den sidstnævnte Sum
indbefattede de 160 Rbd., som skulle erlægges i Forpagtningsafgift af 
Jorderne indtil Udløbet af af de ommeldte 50 Aar. Bygningerne ved
Silkeborg, med undtagelse af det saakaldte Slot, ere overladte Brø-
drene Drewsen til fri Afbenyttelse, imod at de, naar Forpagt-
ningstiden er Udløben, igjen sættes i den Stand, i hvilken de nu
ere. Den første Fabrik, som vil blive anlagt, er en Papir-Fabrik,
hvortil alle Maskiner med Tilbehør leveres fra England; disse ville
altsaa blive af bedste Qvalitet og med de nyeste Forbedringer. Denne
Fabrik ventes at kunne være i Gang inden dette aars Uldøb. Der-
efter skal Melmøllen undergaae en Hovedforandring, idet alt det Ind-
vendige vil blive kasseret, og Møllen i det Hele blive indrettet efter
de nyeste Principper. Hvad den betydelige Vandkraft Angaaer, som 
endnu vil blive tilovers, efterat Papirfabrikken og Melmøllen ere
satte i Gang, da er det endnu ikke bestemt, til hvilke Fabrikker den
skal anvendes. Men Hensigten er, at den ene nye Fabrik skal reise
efter den anden, indtil hele Vandkraftern har fundet Anvendelse, og der
saaledes midt i Jyllands Heder er fremstaaet en Fabrik-by.

      den 25de og 26de November 1844.

c.) Samme Collegiums Skrivelse af 15de October
      sidstafvigte, hvorefter der er resolveret [besluttet] i Anled-
      ning af en fornyet Ansøgning fra Brødrene C.
      og M. Drewsen paa Silkeborg, om Bevilling
      til at drive Handel med Urtekram og Høker-
      varer ved de Fabrikker som de agte at anlægge 
      ved Silkeborg, at det maa have sit Forblivende
      ved den tidligere afgivne Bestemmelse, hvorefter
      det ansøgte ikke for Tiden kan bevilges;
d.) Samme Collegiums Skrivelse af 22de October
      dette Aar, som Communicerer et Kongeligt Re-
      script [svarskrivelse] af 21de næstforhen, hvorefter den under
      Litra c ommeldte Handel er bevilget Fabrikeierne
      Drewsen i 2 Aar, dog ikkun [kun] med Arbeiderne
      ved Fabrikkerne paa Silkeborg Hovedgaard, samt
      disse Arbeideres Familier;

     Kongl. Bevillinger. L. J. Cohn af Kolding med-
deelt Bevilling til at anlægge en Tøifabrik; Gaardmand
N. C. Winther i Vesterbrønderslev, Hjørring Amt, do.
til at anlægge et Jern- og Metalstøberi; Viseconsul og
Kbm. C. Nielsen i Hjørring til at anlægge en To-
baksfabrik; C. og M. Drewsen, under Firma: Drewsen
og Sønner, til et Papiirfabrik ved Silkeborg; P. Fin-
nerup til et Strømpevæveri i Horsens.

     Under 15de d. M. har Hs. Majestæt benaadet 
Medeier og Bestyrer af Fabrikanlæggene ved Silkeborg,
M. Drewsen, Fabrikeier i Hammerum Herred Clas-
son, og Eier af Dampmeelmøllen i Altona, Agent
Lange, med den ved Rscr. 24de Juli d. A. an-
ordnede Fortjenestemedaille i Guld, med Tilladelse til 
at bære samme.

          indehol-
der "Col. Tid". Følgende interessante Efterretninger:
     Paa det kongelige Rentekammers allerunderdanigste
Forestilling [vurdering] behagede det Hans Majestæt Kongen under
17de September 1844 allernaadigst at beordre Depute-
ret i det danske Cancelli, Conferentsraad Lange, Depute-
ret i General-Toldkammer- og Commerce-Kollegiet, Con-
ferentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en Commis
sion, for efter Overveielse med alle Vedkommende at med-
dele et allerunderdanigst Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at til-
lade og til Reguleringen af dette Anliggende i det Hele.
     Efterat Commissionen foreløbig var bleven enig om 
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af denne
Sag formeentlig burde gaae ud, blev en Plan i Over-
eensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet Amtmanden
for Skanderborg Amt, Kammerjunker Lindholm, Her-
redsfogden i Hjelmslev-Gjern Herreder, Justitsraad Blich-
feldt, Major Schlegel af Ingenieurcorpset, Herredsfog-
den Lysgaard-Hids Herreder, Justitsraad Holm, Her-
redsfogden i Thyrsting-Vrads Herreder, Cancelli-Raad Hun-
derup (der nylig er forflyttet fra Hammerum Herred),
Districtsprovsten i Hjelmslev-Gern Herreder, Schinnerup,
samt Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad,
Amtsforvalter Bindesbøll. Commissionen antog nemlig,
at disse Mænd deels med Hensyn til deres Embedsstil-
ling, dels med Hensyn til deres nøie Kundskab til For-
holdene, kunde forudsættes at være fortrinlig istand til 
saavel at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Com-
missionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ning om de Punkter, der fornemmelig [først-og-fremmest] maatte komme i
Betragtning under den locale Forhandling. Derhos [derudover] ind-
bød Commissionen fornævnte Mænd til et Møde paa
Silkeborg, for i Forening med Commissionen nærmere
at drøfte samme. Dette Møde, under hvillket Hiin Plan
blev lagt til Grund for Forhandlingerne, og til hvilket
samtlige de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad 
Bindesbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev af-
holdt 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige Allerunderdanigste Forslag.
     Commissionen bemærkede foreløbig, at ligesom allerede 
under den tidligere derom førte Correspondence Plurali-
teten [flertallet] af de locale Embedsmænd havde anerkjendt Vigtig-
heden af at der blev oprettet en Handelsplads ved Silke-
borg, saaledes var det ogsaa Commissionens Overbeviis-
ning, der endmere var bleven bestyrket ved Resultatet af 
de nu stedfundne Forhandlinger, at de i de locale For-
hold begrundede Betilngelser for en Kjøbstads Opkomst i 
en ikke ringe Grad her var tilstede, medens det fornem-
melig maatte tilskrives Savnet af et beqvemt Afsætnings-
sted for Landmandens Producter, at Landbruget i denne 
Deel af Landet endnu staaer saalangt tilbage, samt at 
andre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles forsømte
eller i alt Fald ikke drives i det Omfang og med den 
Fordeel, som under mere begunstigende Omstændigheder
vilde være Tilfældet.
     Specielt bemærkede Commissionen med Hensyn til Lo-
calforholdene, at Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Her-
red, Skanderborg Amt, er beliggende i en Afstand af 
omtrent 12 Mile fra Ringkjøbing, 6 Mile fra Horsens,
6½ fra Aarhus, 7½ fra Randers, 5½ fra Viborg og 
4½ fra Skanderborg, og at Etablissementet vilde erholde [få]
et naturligt Opland med en Befolkning af c. 24,000
Mennesker, der i det Hele ere velstaaende og allerede
udmærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel Virk-
somhed, men som nu med betydelige Bekostninger maae
forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder, fornem-
melig enten ad Gudenaa til Randers eller pr. Axe [hjul] til 
Aarhuus. Silkeborg er derhos [derudover] omgivet af betydelige
Skovstrækninger og udstrakte Søer, der lette Communi-
cationen med Oplandet, idet de ere indbyrdes forbundne med
Landets største og saa at sige eneste Vandvei, Gudenaa, der 
egner sig til Pramfart paa en Distance af 10 Mile indtil
Randers og i den modsatte Retning omtrent 3 Mile til 
Knudsbro. Til begge Sider vil Aaens Seilbarhed yder-
ligere kunne forbedres og saaledes omsider fremskaffes en
indre Communication tilvands imellem Skanderborg og 
Randers, der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med
Kattegattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjø-
bing, der ifølge allerhøiste Resolution [erklæring] af 8de Februar
1844 skal lægges over sammes Grund, kommer istand,
ved denne Vei vil blive sat i Forbindelse med Jyllands
Øst- og Vestkyst, og saaledes ogsaa vil kunne komme til 
at danne et naturligt Oplagssted for Varer, der forsen-
des mellem disse tvende [to] Kyster.
     Men uagtet disse saa heldige locale Forhold, lod det 
sig dog naturligviis ikke med Sikkerhed forudsige, om 
Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed, og un-
der denne Uvished samt forinden Erfaring havde bekræf-
tet Planens Hensigtsmæssighed, ansaae Commissionen det 
for betænkeligt, strax at organisere Pladsen som egentlig
Kjøbstad, hvorimod den troede, at man hellere burde følge
en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstad-Anlæget foreløbig kun forberedtes ved paa den 
ene Side at anvende de Midler, som kunne befordre [fremme] Op-
naaelsen af Øiemedet [formålet], medens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes at stille sig derimod, søg-
tes fjernede. 
     Ved Planens Gjennemførelse maatte der iøvrigt væ-
sentligt tages Hensyn til det af det kongelige Rentekam-
mer ifølge allerhøieste Approbation [godkendelse] med Brødrene M. og
C. Drewsen trufne Arrangement, ved hvilket disse, un-
der forskjellige nærmere Bestemmelser havde erholdt [fået] deels
i Arvefæste Ret til Afbenyttelse af Vandkraften ved
Silkeborg Stigbord, med Reservation af 20 Hestes Kraft
til et Jernværk  eller et andet Fabrikanlæg og det fornødne
Vand til et Sluseværk, foruden nogle Grundstykker, navn-
lig paa den østre Aabred, deels i Forpagtning paa 50
Aar fra 1ste Mai 1844 samtlige Bygninger og de øv-
rige Silkeborg tilliggende Jorder, med Undtagelse af 
Hovedbygningen og nogle Oeconomibygninger, samt Hau-
gen med tilligende Lund og Vænger, dog med Forplig-
telse til deraf at afgive indtil 50 Tdr. Land Eng og al 
den Jord, som maatte behøves til det paatænkte Kjøb-
stadanlæg. Idet der i Medfør heraf vilde kunne dispo-
neres over et passende Areal i Faveur af Nybyggerne,
medførte det ommeldte Arrangement den Fordeel, at der 
i den af Brødrene Drewsen etablerede Papirfabrik alle-
rede haves et Støttepunkt for den vordende By, og i de
ved denne beskjæftigede Arbeidere og det iøvrigt derved
ansatte Personale de første Elementer til Pladsens til-
kommende Befolkning.
     Idet Commissionen derefter gik over til nærmere at 
udvikle Detaillen af den af samme lagte Plan til Han-
delspladsens og dens Forholds Regulering, udtalte
den sig:
     A.  Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor 
           Handelspladsen formeentlig rettest bør anlægges,
           dens Størrelse, Inddeling m.v.
     Efter nøieste Overveielse og anstillet local Undersø-
gelse under det paa Silkeborg afholdte Møde, formeente
Commissionen, at Vestermarken, der udgjør et Areal af 
c. 250 Tdr. Lands Størrelse og støder op til Langsøen,
vilde være bedst skikket [egnet] til Anlæget, og troede Navnlig af 
de tvende [to] Pladse, hvorom der kunde være Spørgsmaal,
at burde foretrække den paa den Nordvestlige Side af 
Hovedgaardsbygningen ned mod Langsøen beliggende 
Plads. Ifølge de paa Silkeborg stedfundne Forhandlin-
ger blev det anseet for rettest, at man foreløbig, under 
Forbehold af Udvidelse, forsaavidt dertil findes Anled-
ning, og hvorfor fra Terrainets Side Intet er til hin-
der, indskrænkede sig til paa denne Plads at afsætte circa
30 større eller mindre Byggepladse, efter de forskjellige
Næringsbrug, med tilhørende Haugeplads af i Alminde-
lighed 2 Skpr. Land. De til Handelsetablissementer be-
stemte Pladse antoges at burde udlægges efter en større
Maalestok, norden for Landeveien og nærmest Langsøen.
Endvidere vedtoges det, at Plads burde reserveres til
Toldbodbygning, samt Kirke-, Thing- og Arresthuus, i 
den Forudsætning at derom i sin Tid vilde blive Spørgs-
maal, ligesom og at der langs Langsøen burde forbehol-
des en Plads til offentlig Lade- og Losseplads, c. 400
Al. Lang og 50 Al. bred. Det blev derhos [derudover] af Forsam-
lingen anerkjendt som særdeles ønskeligt, at den nye Ho-
landevei kunde gives en saadan Retning, at den tillige
kunde tjene til Hovedgade for Byen.
     Efter Commissionens Opfordring udarbeidede Inge-
nieurmajor Schlegel en Plan til den vordende [blivende] Handels-
plads, hvilken Commissionen anbefalede til allerhøieste
Approbation [godkendelse], dog saaledes, at derved ikke afskjæres Ad-
gang til deri at gjøre Smaaforandringer, navnlig i Hen-
seende til de afsatte Grundes Størrelse og Fordeling.
Derefter vil Byens vestlige Deel, for hvilken ingen be-
stemt Grændse er afsat, omfatte de nye Etablissementer
og dens østlige Deel det Drewsenske Fabrikanlæg, saa-
ledes som dette er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] udvidet, tilligemed samtlige Vaaninger [boliger], som ere
eller maatte vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikens 
Betjente og Arbeidere, mod hvis indlemmelse i den nye
Commune Fabrikør M. Drewsen, der efter Opfordring
var tilstede i Forsamlingen, Intet havde at erindre.

     Undertegnede, der forestaaer Dhrr. Drewsen
& Sønners Papir-Oplag her i Horsens, tilla-
der sig at bekjendtgjøre, at Oplaget, som er i 
Gaarden Nr. 103 paa Søndergade, nu er for-
synet med flere Sorter Skriv- og Pakpapirer
af fortrinlig Godhed, som udsælges til Fabrikpriser.
NB. Det bemærkes, at der sælges ikke min-
        dre end et enkelt Riis.
                                            C. C. Fischer.

I "Fædrelandet" og den "Berlingske Tidende" findes tvende Ar-
tikler, hvori man er uenig, om det er Regeringens eller Stændernes
Skyld, at den hidtil bestaaende Udførselstold paa Klude er forbleven
uforandret; hvorimod man er enig i, at Kludetolden bør betydelig
nedsættes, eller returneres saaledes, at den ikke mere kan blive nogen
Beskyttelse for Fabrikerne.
     Naar Frihandelssystemet er blevet organiseret i de andre Stater,
kunde vi, for vort Vedkommende, naturligvis ei have Noget imod, at 
det ogsaa her træder i Kraft, men indtil den Tid maae vi som
Fabrikanter paa det bestemteste opponere [protestere] imod en Forholdsregel,
hvorved Fabrikvæsenet absolut maa tilintetgjøres. Fabrikanternes
Tal her i Landet er desto værre kun saare lidet, og ved Stænderne
ere de saa svagt repræsenterede, at det bliver en let Sag for den
større og lang kraftigere repræsenterede Handelsstand at undertrykke
Fabrikstanden, naar den ikkun vil varetage sin egen Interesse. Spørgs-
maalet bliver her, om Danmark skal vedblive selv at have Papirfabriker,
eller om Kludene, som et raat Materiale, skal gaae ud af Landet, og komme
tilbage som Fabriat; og som Følge deraf, om Danmark staaer sig
bedre ved at betale en Arbeidsløn til Udlandet, end ved selv at lade
Landets Befolkning have Fortjenesten ved denne Fabrikation. - Ind-
senderen af Artiklen i Nr. 256 af "Fædrelandet" godtgjør efter
Dieterici [forfatter], at Productionen for Danmark af Klude, beregnet til 
4 Pd. pr. Individ, udgjør 80,000 Centner [1 centn. = 50 kg] aarlig. Denne Bereg-
ning kan være meget rigtig for Preussen, men det ligger i Sa-
gen selv, at den ikke kan anvendes for alle Lande. I Jylland, som
er Danmarks største Provinds, gaaer den simplere Mand almindelig
kun i uldent og ligger kun paa Uldent. I denne Provinds vil 
Dieterici's Beregningsmaade ikke kunne holde Stik, og vi paastaae, at 
Danmark ikke frembringer flere Klude, end hvad dets Papirfabriker
selv kunne forbruge. Anslaae vi dette Forbrug til 60,000 Centner,
saa mener Indsenderen i "Fædrelandet", at Fabrikationen af disse
60,000 Centnerkoster Landet 173,000 Rbd. Udførte Danmark
derimod disse 60,000 Centner, og indførte dem igjen som Papir, saa
komme vi, Kludene beregnet til en Mellempris af 4 Mk. pr. Lpd.,
og Papiret til en Mellempris af 2 Rbd. pr. Ris, til følgende Re-
sultat:
     60,000 Centner Klude à 4 Mk. pr. Lpd.          250,000 Rbd.
   375,000 Ris Papir à 2 Rbd. pr. Ris                      750,000 Rdb.
Danmark vil altsaa komme til at betale til Udlandet for Fabrikationen
af sinde Klude 500,000 Rbd., og vi ville nu spørge Indsenderen i 
"Fædrelandet", hvad der vil  være det dyreste for Landet
     Hvad de 300 Rbd. angaaer, som hver Arbeider ved Papirfabri-
kerne aarlig skulde koste Landet, da er denne Paastand lige saa daarlig
baseret, som de øvrige Paastande mod "de beskyttede" Papirfabriker.
Her paa Silkeborg, hvor der kun er een Papirmaskine, leve 150
Individer, og da der i Danmark er 6 Papirmaskiner, ernæres der 
omtrent 900 mennersker ved disse.
     Med Hensyn til Artiklen i den "Berlingske Tidende", som 
mener, at Forhøielsen af Papirprisen og Nedsættelsen af Kludeprisen
er en Følge af, at den bestaaende Udførselstold paa Klude er bleven
uforandret, da ville vi gjøre Opmærksomme paa, at Forhøielsen kun
angaaer de hvide Trykpapirer med 2 Skilling pr. Pund. Disse Pa-
pirer ere i det sidste Aar blevne langt bedre og smukkere end forhen,
og det vil for Enhver være Indlysende, at en saadan Forbedring ikke 
kan skee uden en forøget Udgift for Fabrikanten; regner man hertil
den ved Dyrtiden foraarsagede høiere Arbeidsløn, saa vil man let
indsee Grunden til den omtalte ForHøielse. Hvad Nedsættelsen af 
Kludeprisen angaaer, da tillade vi os at spørge den "Berlingske Ti-
dende" om den troer, at Klude have en faststaaende Pris, og at disse
ei ligesom andre Handelsartikler er underkastede Conjunkturer, hvor-
ved Prisen snart er lavere, snart høiere.
     Dersom den "Berlingske Tidende" stadigen havde viist os den 
Opmærksomhed som nu, da vilde den have fundet, at dette ikke er den
første Gang, at der er sket Forandring i Kludepriserne.
     Silkeborg i November.                                           M. Drewsen.

     I Randers fandt i Onsdags Formiddags det be-
rammede Møde Sted, angaaende Seiladsen paa
Gudenaaen og Nørreaaen. Forsamlingen var 
meget Talrig. Forhandlingerne intimeredes [stemningsfuld] ved et Fore-
drag af Comitteens Formand, Oberst C. a. D. v.
Brock, som, næst at byde Forsamlingen Velkommen,
udtalte sig om Betydningen af den Sag, de foranledi-
gede Møders Afholdelse. Derpaa gav comiteens
Vice-Formand og Secretair, Kjøbmand Jul. Rée, et 
Referat af hvad Comitteen siden dens sammentræ-
delse havde virket for Sagen og sluttede med at oplæse
Udkastet til en Petition [anmodning] til Hs. M. Kongen. Efter at 
dette Udkast derpaa punktviis var blevet drøftet i en
særdeles Livlig og Interessant Discussion, som varede i 
3 timer, blev samme, med nogle Forandringer, an-
taget saaledes, som Comitteen havde foreslaaet det, og 
besluttede man derpaa ved en Deputation, som man 
overlod Comitteen at udvælge, at oversende Petitionen [anmodningen]
til Hs. M. Kongen. Under dette Møde fremkom og-
saa flere interessante Oplysninger om Sagen af Mænd
fra Omegnen (iblandt disse ogsaa Hr. M. Drewsen
fra Silkeborg), som deeltoge i Mødet. Man var saa-
ledes temmelig enig i, at iblandt de Hindringer, der 
fortiden ere lagte Seiladsen, navnlig paa Gudenaaen,
i Veien, høre de Aalegaarde, som man - med eller
uden Berettigelse - har anlagt, til de væsentligste. Om- 
egnens Beboere udtalte sig ialmindelighed med meget
Eftertryk om denne store Ulempe, om hvis Afhjælpning
Comitteen forøvrigt alt flere Gange har andraget.
Stænderdeputeret Fabriqueur Bruun til Bruunshaab,
som var forhindret fra at møde, havde tilmeldt Com-
mitteen, at han samstemmede i Indgivelsen af en Pe-

     Byens Avis med-
deler: Ved det den 12te Januar her i Byen angaaende
Gudenaaen og Nørreaaen afholdte Møde over-
droges det Comiteen at udvælge en Deputation til 
at overbringe den vedtagne Petition [anmodning] til Hs. Maj.
Kongen. Comiteen havde derpaa udnævnt dHrr. Fa-
briqueur M. P. Bruun til Bruunshaab, M. Drew-
sen til Silkeborg, samt af sin egen Midte Hr. Kjøb-
mand Julius Rée, til Medlemmer af Deputationen.
Disse have ogsaa modtaget Valget, men senere have
dHrr. Bruun og Rée set sig forhindrede fra at fore-
tage den med dette Hvervs Udførelse forbundne Reise.
Comiteen unnævnte derpaa dHrr. Kjøbmænd J. C. 
Borup og J. M. Jacoby, der modtoge Valget. Da
imidlertid den Sidstnævnte ogsaa senere har seet sig
forhindret fra at foretage Reisen, er Deputationen
kommen til at bestaae af dHrr. Fabricant M. Drew-
sen og Kjøbmand Borgerrepræsentant J. C. Borup,
som i disse Dage i den Anledning ere afreiste til 
Kjøbenhavn. Petitionen [anmodningen], der er forsynet med en stor
Mængde Underskrifter, saavel af vor Byes Indvaa-
nere [indbyggere], Borgere og Embedsmænd (deriblandt samtlige
Medlemmer af Magistraten, Borgerrepæsentationen,
Havne-Commissionen), som Omegns Beboere, skal
senere blive meddeelt. Vi ville Haabe, at Regjerin-
ger, der sikkert interessere sig ligemeget for alle Stats-
delene, og saaledes ogsaa for vor Provinds, vil skjænke
næværende Sag, der for en stor Deel af Jylland
er af høi Interesse, den fornødne Opmærksomhed.

     Til undertegnede Comitee er endvidere indkommet,
deels directe, deels igjennem Krigsministeriet:
(indsamling i forbindelse med krigen 1848 - kun beløb 
indsamlet i Silkeborg nævnes).

*Linaa og Dallerup Sogne, Papirfabrik-
personalet paa Silkeborg og Hr. M. 
Drewsen.                                                           566 Rbd.  55 Sk.

*Silkeborgs Handelsplads og nogle Bøn-
  der i Mollerup                                                    54 Rbd.  48 Sk.

     I denne for Fædrelandet trykkende Tid, er der for 
enhver god Borger dobbelt Opoffring til, hver i sin
Kreds, at bidrage sit til: at den fattige Arbeider ikke
lider Afbræk i sin vante Næring, der tarveligt nok
er ham meddelt, og oprørende vilde det vistnok
være, om en enkelt Mand, hvis Virksomhed griber
ind i talrige Familiers Existence, og hvis Velstand
er begrundet i en Toldsats, der gjelder lige med
Prohibation, vilde benytte sig af de forhaan-
denværende Omstændigheder, uden Hensyn til den
Elendighed, han derved fremkalder for den fat-
tige Classe. En saa vanærende Beskyldning, ville
vi opfordre Dhrr. Drewsen og & Sønner offentlig at
fralægge sig. Flere af de Commissionairer, der gjøre
Opkjøb af Klude for Dhr. Drewsen & Sønner, have
anmeldt for de mindre Samlere, at Dhr. D. & S.
have nedsat Kludene med omtrent en Treidedeel af
den for disse tidligere betalte Priis, og derved endnu
foreskrevet Betingelser for samme Betaling, som i og
for sig er ligesaa trykkende.
    Naar det nu er factisk beviselig, at Drewsen &
Sønner fra Begyndelsen af dette Aar har har forhøiet
Priserne paa deres Papir, at de kun have kunnet
gjøre dette paa Grund af den Begunstigelse, de finder
i den høie Toldsats for fremmed Papir, naar det
fremdeles er indlysende for Enhver, at ingen af de
Omstændigheder, der i vore nærværende Forhold
kunne indvirke Trykkende paa en Fabricata, kunne 
have havt nogen Indflydelse paa den, der her er Tale
om, saa er der vistnok stor Opfordring for Dhrr. til 
offentlig at fralægge sig denne Beskyldning, eller for 
Regjeringen, ved en provisorisk [midlertidig] Ophævelse af den be-
staaende Told for Udførsel af Klude, at bidrage sit
til at lette de Fattiges Kaar, for hvem Kludesamling
er det eneste Erhverv.

               Hr. Redacteur!
     I Anledning af et Inferat i Deres Avis af Man-
dagen den 15de ds. anmode vi Dem om at give
nedenstaaende Bemærkninger Plads i Deres Blad.
     Den senere Tids foruroligende Begivenheder, der 
for os vare saameget mere truende som vor vigtigste
Fabrik er beliggende i en af Fjenden occuperet Pro-
vinds hvor vi daglig kunde vente et fjendtligt Over-
fald, maatte vel bringe os til at tænke paa at tage
Forholdsregler, for at imødegaae hvad de maatte
komme.
     Da al Communication over Randers til Silkeborg
for Øieblikket er standset, hvorved vi altsaa ere for-
hindrede fra at bringe de fornødne raae Materialier, 
Klude etc. derover, da endvidere Aftsætningen i Papir
ligeledes er indskrænket derved, at Holsteen, Slesvig
og Jylland ere occuperede af Fjenden, ved at Bogtryk-
kerierne i Kjøbenhavn kun arbeide lidet og at forre-
sten Enhver kun kjøber det Allernødvendigste, formene
vi, at det i et saadant vanskeligt Øieblik maa være
Fabrikanten saavelsom enhver anden Næringsdrivende
tilladt at tage de Forholdsregler, som han anseer ab-
solut nødvendige for at holde det Hele igang.
     Dersom vi vilde have gaaet den almindelige Vei
og taget de Forholdsregler, som i lignende Tilfælde
ere brugelige i andre Lande, da havde vi standset
med at arbeide, vi havde sat Fabriken i Stilstand,
suspenderet alt Indkjøb af raae Materialier og af-
skediget Arbdeiderne. Det er det, som dag skeer i
England, og endskjøndt denne Forholdsregel ikke kan 
billiges [bifaldes], maa man dog vel indrømme, at Fabrikanten
kun til en vis Tid kan vedblive at fabrikere uden at 
sælge. Men dette er ikke skeet hos os, Fabriken her
er nu som før i fuldt Arbeide Dag og Nat, ingen
af vore Folk ere afskedigede, og de faae deres sæd-
vanlige fulde Betaling. Det er især for at glæde
Hr. 14., hvem vi troe vort Vee og Vel særdeles lig- 
ger paa Hjertet, at vi have givet denne Oplysning.
     De Forholdsregler, som vi derimod have anseet for
nødvendige i en kort Tid at lade indtræde, bestaae
deri, at vi have tilskrevet samtlige de Folk, som vi 
staae i Forbindelse med, at de maae afvente vor nær-
mere Ordre, inden de igjen sende os Klude, og at de
maae beholde, hvad de have i Forraad, saalænge ind-
til vi igjen kunne seile til Randers, og indtil Papir-
handelen igjen kommer igang. Vi troe at dette er al-
mindelig Kjøbmands-Coutume, naar uforudstte Om-
stændigheder indtræffe, og da al Handel i dette Øie-
blik meer eller mindre lider under Tidsomstændig-
hederne, hvorledes skulde da Kludehandelen kunne
gaae Fri? Men vi maae aldeles benægte den Paa-
stand, at vi skulde have nedsat Priserne paa Klude,
for derved paa en uædel Maade at tilvende os en
Fordeel paa Fattiges Bekostning; denne Efterretning,
der er flydt af den samme urene Kilde som Hr. 14's
hele øvrige Inferat, er aldeles blottet for al Sand-
hed. Vor directe Forbindelse med de egentlige Klude-
samlere er saagodt som ingen; med Undtagelse af 
nogle faa her ude i Egnen have vi ingen Forbin-
delse paa første Haand, alt vort Indkjøb af Klude
er paa anden og treide Haand, og vore Priser ere 
aldeles uforandret de samme som de i længere Tid
have været. Maaske vil Hr. 14 gjøre os ansvarlig
for mere end vore egne handlinger, Noget hvorimod
vi dog maae protestere.
     Forøvrigt skulle vi ikke trætte Publicum videre ved
at omtale de noksom belyste Toldsatser paa Klude
og Papir, kun om de saakalte forhøiede Priser paa
vort Papir skulle vi endnu tillade os Følgende: -
Naar Fabrikanten saameget som muligt stræber efter
at forbedre sit Fabrikat, at give det de Egenskaber,
hvorved han ene sikkrer sig Afsætning og hvorved
han kan tage det op med fremmed Concurrence;
naar han for at komme dette Maal nær, anskaffer
Maskiner, tilegner sig nye Opfindelser og i det Hele
gaar frem med Tiden, ere vi af den Formening, at 
naar disse Bestræbelse lykkedes, naar han ved en Rast-
løs Stræben forvandler vort indenlandske raae Ma-
teriale, Kludene, der her er af saa ringe Qvalitet,
til gode brugelige Vare, er han berettiget til, efter-
haanden som hans vare blive bedre, at forlange en 
Priis, der staaer i forhold til deres Qvalitet. Det
er ikke andet end netop dette, der er skeet. Vi ville
her kun tale om vore Trykpapirer og navnlig om 
Aviserne Berlings Tidende, Fædrelandet, Adresse-
avisen, saaledes som disse nu udgaae og saaledes som de
kom blot for et Aar siden. Men af alle vore Skriv-,
Tryk- og Pakpapirer er der netop kun een Sort, nemlig
vort Trykpapir Nr. 1, som er hævet i Prisen; det 
er om denne ene Slags, at dette Rama-Skrig har
reist sig. Men vort Tryk Nr. 2 kan nu bruges
mange Steder, hvor der forhen brugtes Nr. 1.
     Ovenstaaende Bemærkninger have vi kun givet for 
at oplyse Publicum, men paa ingen Maade for at 
imødegaa saadanne ligesaa ubeføiede [uberettigede] som umotive-
rede Angreb af Hr. 14, og disse Ord ville derfor
ogsaa i denne Sag være de sidste fra vor Side.
     Strandmøllen den 18de Mai 1848.
                                       Drewsen & Sønner.

     Søndagen den 27de Aug. vare endeel Vælgere
af Skanderborg Amts 4de Valgdistrict samlede i 
Linaa, for at samtale om og foretage Prøvevalg til
Rigsforsamlingen. DHrr. Birkedommer Kamp-
mann i Hammel og Fabrikeier Drevsen paa
Silkeborg stillede sig som Candidater. Da man ifor-
veien ikke havde vidst nøiagtig, hvorvidt Valgdistric-
tet vilde naae, vare endeel Vælgere, som Følge heraf,
ikke blevne indvarslede til dette Møde, og man be-
sluttede derfor at opsætte Prøvevalget, men derimod,
saasnart det forventede Program til Rigsforsamlin-
gen er bleven offentliggjort, da at afholde et senere Prø-
vevalg, hvorom Vælgerne ville blive underrettede
ved Bekjendtgjørelse gjennem Aarhuus Stiftstidende.
     Hvilket herved tjener til Underretning for de 
Vælgere, som ikke vare tilstede ved det ovenanførte
Møde.

     Ved Mødet i Linaa den 27de August blev det 
vedtaget af de Tilstedeværende, at der, inden den fo-
restaaende Valgdag, skulde afholdes et større Møde
i Linaa for Skanderborg Amts 4de Valgdistrict, som
indbefatter Gjern Herred og endeel af Thyrsting og
Vrads Herred, i den Hensigt at foretage et Prøve-
valg, og blev det overdraget Undertegnede at be-
stemme Dagen til det nævnte Møde. Da det nu
allerede er bekjendt, at Valgdagen til Rigsforsam-
lingen er bestemt til den 5te Octbr. førstkommende
over hele Landet, saa bestemmes det ovennævnte
Prøvevalg at afholdes i Linaa Tirsdagen den 3die
Octbr. førstkommende, Kl. 10 Form., og indbydes
hertil, af hele det ovennævnte Valgdistrict, Enhver,
som er valgberettiget og ønsker at gjøre sin Stemme
gjældende, som ogsaa tillige de, der ville stille sig som
Candidater for det nævnte District. Det er herved
min Begjæring til Enhver i Districtet, men især til 
de respective Sogneforstandere, som læse Aarhuus
Stiftstidende, at de, Enhver i sin Kreds, sørge for
at dette kommer til alle Vælgeres Kundskab.
     Røgen, den 24de Septbr. 1848.
                                              Jens Pedersen.

     I Skanderborg Amts 2det District er Oliemøller
Schytte af Horsens valgt uden Modkandidat.
     I Skand. Amts 4de District er valgt: Fabrikeier
Drewsen af Silkeborg, der ansees at høre til det de-
mokratiske Parti. Modcandidaten var Birkedommer
Kampmann af Frysenborg.

Artiklen omhandler justering af valgkredse. Kun teksten vedr. 
Silkeborg er tastet.

Under Rigsforsamlingens Afstemninger…
     . . . . . Et Forslag
af Nørgaard, at den Deel af Hindborg Herred, som 
er lagt til Viborg, maatte forblive ved det øvrige Sal-
ling, antoges med 59 St. imod 54, ligesom et Forslag
af Rée og J. Christensen, at Valgstedet for Ran-
ders 3die Valgkreds forandres fra Estrup til Hørning,
antoges med 72 St. imod 31; hvorimod et Forslag af 
Drewsen (Silkeborg) at Linaa vælges til Valgsted for 
Skanderb. Amts 2den Valgkreds istedetfor Skanderborg,
forkastedes med 58 St. imod 48.

Kun indhold vedr. Silkeborg er nævnt.

Skandb. Amt 2det Distr.: Fabrikeier Drew-
                                               sen af Silkeborg.
                         3die Distr.: Lauritz Skau.

     Horsens, den 28de Decbr. Valget af 4 Landsthings-
mænd for den 10de Valgkreds, som indbefatter Veile og 
Skanderborg Amter, foretoges her i Dag under Bestyrelse
af Hr. Etatsraad Ræder, der af Hs. Maj. Kongen var ud-
nævnt til Formand i Valgbestyrelsen, som bestod af, foruden
Formanden, 2 Medlemmer af Skanderborg Amtsraad, 2 Med-
lemmer af Veile Amtsraad, 1 Medlem af Horsens og 1 Med-
lem af Fredericia Communalbestyrelse. Valget endtes omtr. 
Kl. 3½ i Eftermiddags og havde følgende Resultat:
     Ved 1ste Afstemning valgtes Hr. Oliemøller Schytte heri
          Byen med 109 Stemmer og Hr. Kammerherre Reedtz
          til Palsgaard med 97 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning valgtes Hr. Proprietair Frich til 
          Rosenlund med 132 Stemmer.
     Ved 3die Afstemning valgtes Hr. Overkrigscommissair
          Holst heri Byen med 110 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning concurrerede Hr. Overkrigscommissair
Holst og Hr. Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg med Hin-
anden; men ved 3die og sidste Afstemning gik Første af med
Seiren med 110 St., medens sidste kun fik 63 Stemmer.
     De Stemmegivendes Antal ved Valget beløb sig til 173,
Majoriteten var altsaa 87.
     Igaar Aftes Kl. 6 samledes alle de Tilstedeværende Valg-
mænd paa Raadhuset for der at fremvise deres Udnævnelse
til denne Function. Derfra begav Forsamlingen sig over i
Klubben "Foreningens" Locale, hvor et Prøvevalg blev fore-
taget. Hr. Schytte aabnede Forhandlingen, hvorefter Hr.
Overkrigscommissair Holst opfordredes til at dirigere Prøvalget.
Adskillelige Discussioner fandt ved denne Leilighed Sted blandt
de forskjellige fremtrædende Talere. Hr. Schytte og Hr. Reedtz
fik ogsaa ved dette Valg de fleste Stemmer.
     En stor Deel af de her i Byen værende Herrer Valgmænd
blev indbudne til at tage Logis hos flere af Byens Indvaanere.

     Angaaende Landsthingsvalget her i Horsens i 
Løverdags meddeler Kolding Av.: "Bondevennernes"
Selskab havde stærkt agiteret for, at Folkethingsman-
den, Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg, skulde blive
valgt til Medlem af Landsthinget, for da i Folkethin-
get at give Plads for Cand.  Phil. Hoedt, ligeledes
en af Bondevenners Candidater, der faldt igjennem
ved Folkethingsvalget  i et af Landdistricterne i Vi-
borg Stift. Ved fast Sammenhold mellem alle Valg-
mænd fra Kjøbstæderne og Landdistricterne i Veile Amt
lykkedes det at overstemme Skanderborg Amt, saale-
des at Hr. Proprietair Frich erholdt [fik] 110 Stemmer.
Hr. Drewsen derimod kun 63. Man vilde overhove-
det vide, at det er en Trafik, som Bondevennerne drive
overalt, at faae deres Folkethingsmænd ind i Lands-
thinget, for da atter i hiint at gjøre Plads for andre
af deres Meningsfæller, og saaledes tilsikkre sig Over-
vægten i begge Kamre.

Fortegnelsen over de Gjenstande, som ved Centralcomiteen for
Danmark ere afsendte til samme.
(kun indhold vedr. Silkeborg er tastet)
     Fra Papirfabrikanterne Drewsen & Sønners
Fabrik i Silkeborg. Prøver af Postpapir. Do. af
Søkortpapir. Det udstillede Papir er fabrikeret paa det
dem tilhørende Fabrik, Silkeborg i Jylland, og glittet
paa en af dem selv construeret Satineer-Maskine. Prø-
verne ere glittede i heel Længde. Fordelen herved er 
den, at man sparer en betydelig Arbeidskraft, idet man
paa denne Maskine med to Arbeidere udretter i den 
samme Tid det Dobbelte af det som udrettes med sex
Arbeidere ved at glitte paa den gamle Maade imellem
Plader. Hvad der endvidere maa ansees for en stor
Fordeel ved denne Satineer-Maskine er, at den frem-
bringer den største Glathed uden at beskadige Papiret,
medens derimod den haarde Glitning med Plader altid
gjør Papiret Transparent. Tillige er Fabrikanten fri
for at holde Lager af forskjellige Plader til forskjellige 
Papirsorter, da den her omhandlede Maskine glitter i 
alle Formater og kan, om man vil, bringes til at glitte
Papiret i samme Brede som Papirmaskinen leverer det,
uden først at være skaaren i Strimler.

     Ifølge den Indby-
delse, som af en i den Anledning sammentraadt Co-
mitee var udgaaet til Tegning af Actier for at an-
skaffe en Dampbaad til Afbenyttelse paa Gudenaaen
imellem Randers og Silkeborg, afholdtes i gaard et Møde
af Actionairerne, i hvilket man besluttede at overdrage
til en Bestyrelse at fremme Sagen. Til Medlemmer 
af Bestyrelsen valgtes Dhrr. J. Rée, T. Westermann,
A. Falkenberg, M. Drewsen og H. N. Bay. Til
Suppleanter valgtes Dhrr. J. Møller og G. F. Mel-
chiorsen. En Dampbaad af 9 Hestes Kraft, som fo-
reløbig vil blive anskaffet, antages om 3 Maaneder at 
kunne være færdig.

     Hs. Maj. Kongen havde alt afvigte Vinter beæret Pa-
pirfabrikant Drewsen ved, med Gemalinde at 
modtage Indbydelsen til et Besøg paa Silkeborg,
hvor, efter den meddelte Reiseroute, ogsaa et
flere Dages Ophold vil finde Sted.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

          Randers og Aarhuus
Aviser give udførige Beretninger om den Jubel, 
med hvilken Kongen og Gemalinde er bleven mod-
tagen. Forinden vi i Morgen give vort Referat
herom, have vi i Dag at meddele Følgende:
                                                 Silkeborg, den 29de Juni.
     Under de samme Festligheder som ved Ankomsten
forlod Hs. Majestæt med Gemalinde igaar mor-
ges Kl. 8 Viborg. Efterat have opholdt sig et 
Par Timer paa Steendalgaard, hvor en Dejeuner
indtoges, og Plantagen inspiceredes, ankom man 
hertil om Eftermiddagen Kl. 4, eskorteret af ridende
Bønder med Dannebrogsfaner og af Forstmænd.
Paa Veien fra Viborg til Silkeborg var flere
Æresporte opreiste og en talrig Mængde Bønder
havde der forsamlet sig og bøde Majestæten med
Gemalinde Velkommen i jublende Hurraraab,
medens der tillige holdtes Taler, tilkastedes dem
Blomster og Sange bleve afsungne, hvoraf tydeligt
fremgik Landbefolkningens Glæde over Hs. Maje-
stæts Besøg og deres Taknemmelighed for Grund-
loven.
     Ved Indkjørslen til Silkeborg, hvor en Ære-
port var opreist, modtoges Kongen og Gemalinde
med et af Fabrikant Drewsen udbragt længe leve 
vor elskede Konge, Kong Frederik den 7de og 
Gemalinde, der ledsagedes af rungende Hurraraab.
Hr. Drewsen bød derpaa Hs. Majestæt med Ge-
malinde velkommen til Silkeborg, ikke allene i 
eget men i hele Byens og Omegnens Navn. Han
anførte, hvad Silkeborg var, da Hs. Majestæt
sidst var der for 7 Aar siden, og hvad den allerede
nu var bleven til - en By, der allerede talte 800
Sjæle, - som et Exempel paa, hvorledes Alt tri-
ves under Hs. Majestæts milde Regimente. Han
sluttede med atter at udbringe et Leve (for) Kongen og
Gemalinde, hvorpaa man under den talrige Folke-
mængdes Jubel Kjørte ad den Blomsterstrøede Gade
til Hr. Drewsens Bolig, hvor Hs. Majestæt steeg
af. I Byen vare Husene smykkede med Grønt og
Dannebrogsflag og langs Veien fra Fabriken  til 
Hs. Majestæts Bolig stod de grandomvundne Søiler,
forenede med hinanden ved Guirlander. Efter An-
komsten stedede Hs. Majestæt til Cour [holde hof] og Audiens
og gav derpaa Taffel, hvorved Allerhøiestsammes
Skaal udbragtes af Amtmand Lindhom fra Skan-
derborg og Grevinde Danners af Hr. Drewsen.
Kongen takkede og udbragte en Skaal for Hr. 
Drewsen. I den lille By havdes atter ligesaa 
smukke som talende Beviser paa den Interesse,
Landbostanden i det Hele taget paa denne Hs. 
Majestæts Reise med en saa uskrømtet Deeltagelse
har lagt for Dagen overalt hvor Rygtet spredtes,
at "Kongen kommer". Ikke blot fra alle omlig-
gende, men selv fra meget fjerne Sogne havde,
trods det ustadige Veir saavel i Gaar som i Dag
festligklædte Skarer af Bønder med deres Hustruer
og Børn fyldt Gaden her i Silkeborg og Haven
om Hs. Majestæts Bolig. Da Hs. Majestæt
efter Tafflet erfarede at den udenfor Boligen for-
samlede Menneskemasse til Hr. Drewsen havde
yttret Ønske at see Hs. Majestæt og Gemal-
inde, opfyldte Kongen med Glæde denne Anmod-
ning, og jublende Hurraraab takkede ham, fordi
en Leilighed nu frembødes for dem til at skue
deres Konge Ansigt til Ansigt. Da kort efter
Grevinde Danner viste sig fornyedes Jubelen, da
Hr. Drewsen udbragte et leve (for) vor folkekjære Konge
og hans elskede Gemalinde. Husmand Mads 
Slange traadte derpaa frem og fremsagde føl-
gende Digt: 
          O vær velkommen.....
     Ogsaa den gamle Bondepoet Peder Jensen fra 
Viby Mark var tilstede her og overrakte Hs. Ma-
hestæt og Gemalinde en Velkomstsang.
     Kl. 10 indfandt en Deputation, bestaaende af 
Kjømand Lihme, Maskinmester Eller og Farver
Langhoff, sig hos Hs. Majestæt og bad i Fabrik-
arbeidernes, Landboernes og Byens Borgeres Navn
om Tilladelse til at turde bringe Hs. Majestæt og
Gemalinde et Fakkeltog. Ved denne Leilighed blev
efterstaaende sang af Fr. Sneedorff-Birch af-
sungen:
          Frisk straaler....
     Et udbragt "Leve Kongen og Gemalinde" mod-
toges med en uendelig Jubel, der fornyedes efter 
at Hs. Majestæt havde henvendt nogle hjertelige 
Ord til Forsamlingen, hvori han takkede paa egne
og Gemalindes Vegne. - Efter at Man i mor-
ges havde besøgt Fabriken, gaves Audients, og 
Hs. Majestæt modtog tvende [to] Deputationer fra Gjern
og Nørre og Bølling Herreder, bestaaende af en
Ordfører - for den ene Folkethingsmand L. Schø-
ler - og tvende andre Medlemmer, der overrakte
Allerhøiestsamme tvende [to] Adresser, forsynede med
mange Underskrifter, fra Landboere i de nævnte
Herreder, hvilke ere af samme Indhold som de 
tidligere paa denne Reise modtagne. Hs. Majestæt 
med Gemalinde foretog derpaa til Hest en Excur-
tion i Silkeborg Skove, hvor man, efterat have
besøgt flere af de smukkeste Høider, førtes til en i 
Vesterskovens Udkant liggende Høi, hvorfra en vid,
malerisk Udsigt Haves. Denne Høi behagede det 
Hs. Majestæt, paa vedkommende Skovbetjents An-
modning, at skjenke Navnet "Frederik den Syven-
des Høi". Derfra begav man sig tilbage til Silke-
borg, hvor Hs. Majestæt gav Taffel, hvortil blandt
andre Medlemmerne af de ovennævnte Deputatio-
ner vare indbudne. Da dette var endt, foretoges 
en Kjøretour til Nørreskoven, hvor man standsede
ved et af de meest fremragende Punkter, hvorfra et 
henrivende Panorama udfoldede sig for Øiet i flere 
Miles Distance, hvorfra Himmelbjerget sees i Bag-
grunden og hvor Gudenaaen i mangfoldige Forgre-
ninger bugter sig gjennem den yndige, skovbegroede
Egn. Opfordret til at give dette smukke Sted,
hvor et nyt Anlæg var foretaget, et Navn, kaldte
Hs. Majestæt det "Louisehøi". Man begav sig 
derfra til "Naaege", hvor Hs. Majestæt i Haven
modtoges med en Sang af F. L. Høedt.
     Hr. Drewsen udbragte et "Leve Frederik den
7de og Gemalinde", der efterfulgtes af enthousia-
stiske Hurraraab. Efter at man derpaa i nogen
Tid havde seet paa Almuens Dands, vendte man
ad Remstrupaaen tilbage til Silkeborg. Denne
Tour frembød i den dæmrende Aftenstund et over-
ordentligt skjønt Skude. I Spidsen for Toget var
der flere Baade med Blus, derefter kom en med
Musiken og derpaa Hs. Majestæts, efterfulgt af
flere Pramme og Baade, fyldte af en stor Mængde
Mennesker. Denne Dags Festlighed endtes med
et Fyrværkeri, ved hvis Slutning Hs. Majestæts
Navnetræk saaes i Brillantild. Overalt, hvor Hs. 
Majestæt viste sig, ledsagedes han af en talrig
Menneskemasse, der atter og atter jublede ham
imøde.
          Himmelbjerg den 30te Juni.
     I Formiddags foretog Hs. Majestæt sig til Hest
en Excursion til Himmelbjerg. Allerhøiestsammes
Gemalinde og det øvrige Følge kjørte. Paa Rye-
Mark var en smuk Æresport opreist, hvor Egnens
Beboere havde forsamlet sig og Skolelærer H. Rol-
schau bød Hs. Majestæt og Gemalinde velkommen,
efter at en Sang af ham var afsungen. 
     Ankommen paa Himmelbjerg modtoges Man
af den der i talrig Mængde Tilstedeværende 
Forsamlings-, Kjøbsteds- og Landboeres, Jubel og 
Kanonsalut; i det kongelige Telt holdt Provst
Tscherning en Velkomsttaale, hvorpaa efterstaaende
Sang af Pastor Fabricius blev afsungen:
     Velkommen....
     Cancelliraad Herredsfoged Hundrup udbragte der-
paa et Leve for Hs. Majestæt og allerhøistsammes Ge-
malinde, som besvaredes af enthusiastiske Hurraraab.
Ved den Dejeuner, som derpaa indtoges, udbrag-
tes Hs. Majestæts og Gemalindes Skaal af Can-
cellir. Hundrup og efter at et "Jubelchor" af As-
sessor Seidelin var afsungen, udbragtes atter et
Leve hor Hs. Majestæt. Efterat have besøgt de
smukkeste Punkter, vendte man tilbage til Silke-
borg, ledsaget til Afsked af enthusiastiske Hurraraaab.

     Hs. Majestæt Kongen med Gemalinde ankom
i Mandags Eftermiddags Kl. 4½ til Silkeborg.
Ved Lysbro, hvor Forstetaten havde reist en smuk
Æreport af levende Træer, blev Hs. Majestæt
modtaget af Overøvrigheden, Forstetaten og en 
stor Deel af Omegnens Beboere tilhest, der led-
sagede Hs. Maj. til Silkeborg Handelsplads,
hvor der ved Indgangen til Byen var reist en 
smagfuld Æreport, om hvilken Byens og Omeg-
nens Beboere havde samlet sig. Paa Byens 
Vegne bød Hr. Fabrikeier Drewsen Hs. Maj.
velkommen, og under jublende Hurraraab og Ka-
nonsalut kjørte Hs. Maj. langsomt, med Aarhuus
Milietairmusik foran, igjennem Byens Gader,
hvor alle Husene vare festlig smykkede med Grønt
og Dannebrogsflag, til Hr. Fabrikeier Drewsens
Bopæl, som var overladt Hs. Maj. til Afbenyt-
telse. Omtrent ved Begyndelsen af Fabrikkerne
var der reist en meget smagfuld Æreport, fra
hvilken den strakte sig en Søilegang med Guir-
lander næsten lige til Hs. Maj.'s Bopæl. Kort
efter Ankomsten var der Cour og senere Taffel.
Om Aftenen blev der bragt Hs. Maj. et Fakkel-
tog af Byens Beboere og afsunget en Sang af 
Fr. Sueedorff-Birch; et Leve for Hs. Maj.
og Gemalinde blev ledsaget af et ni Gange gjen-
taget Hurra. Kongen takkede rørt og sluttede med:
"Gud velsigne Eder, mine Børn, for al den
Kjærlighed, der er bleven mig viist her i Jyl-
land!"
     Den 29de foretog Hs. Maj. og Gemalinde,
der begge vare tilhest, efter Frokosten en Udflugt
til den vestlige Deel af Silkeborg Skove. Om
Middagen var der stort Taffel, hvortil adskillelige
af Omegnens Bønder vare indbudne. Efter Taf-
let foretog Hs. Maj. og Gemalinde en lile Ud-
flugt til i Silkeborg Nordskov for at drikke Thee i
det yndigbeliggende Naaege, og besøgte underveis
en af de høie Bakker i Nærheden, hvorfra der 
haves en meget viid og smuk Udsigt, og som var
bleven gjort tilgængelig af Hr. Skovrider Klü-
wer. I Naaege blev afsunget følgende smukke
Sang af Hr. F. L. Høedt:
     Mel. Der er et Land....
     Tilbagetouren fra Naaege til Silkeborg gjor-
des paa Baade ad Aaen, ledsaget af Musikken og
med Blus foran; efter Hjemkomsten blev der,
ligeoverfor Hs. Maj. Vinduer afbrændt et vak-
kert Fyrværkeri.
     Omtrent Kl. 10 den næste Formiddag gjordes en 
Tour til Himmelbjerget. Hs. Majestæt var tilhest. Paa
Veien til Himmelbjerget var der opreist en Ære-
port af Rye Sogns Beboere, ved hvilken Allerhøist-
samme blev modtaget med en Sang og en Vel-
komsttale. Ved Ankomsten til Bjerget modtoges
Hs. Maj. af Provst Schierning med en hier-
telig Tale og en smuk Sang. Frokosten indtoges
i et felstligt smykket Telt, hvorpaa Hs. Maj. tog Ud-
sigten i Øiesyn. Efter at have tilbragt nogle Ti-
mer paa Bjerget vendte Allerhøistsamme tilbage til 
Silkeborg, hvor der efter Hjemkomsten var Taffel,
til hvilket saavel Festcomiteen for Byen som Co-
miteen for Arrangementet paa Himmelbjerget vare
indbudne.
     Torsdag Formiddag Kl. henimod 11 forlod
Hs. Maj. Silkeborg for at besøge Randers. For-
inden Afreisen benaadede Kongen Hofjægermester,
Overførster Jessen samt Skovfogederne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Hs. Maj.'s Ophold i Silkeborg har hos alle Be-
boerne efterladt de behageligste Erindringer; kun
beklager man, at Veiret ikke var det gunstigste.

     Vi have gjort vore Læsere bekjendte med Fabrikan-
terne Drewsen & Søns Forsvar for Vedblivel-
sen af Tolden, baade for Indførselen af fremmed
Papir og af den trykkende Udførselsafgift paa Klude
som udføres til fremmede Lande. Dette Forsvar
er kun en Gjentagelse af hvad afdøde Kammerraad
Drewsen har anført i den roeskildske Stænder-
Forsamling for 1842, og en Gjentagelse af de
Grunde hvormed Hr. M. Drewsen i „Fædrel.“
for 1847 har søgt at forsvare Opretholdelsen af
dette Beskyttelsesvæsen. Forfatteren af Artiklerne
i „Fædrel.“ om Beskyttelsestolden i Almindelighed
har i dette Blad i Fredags med megen Sagkund-
skab drøftet og imødegaaet disse Grunde, og der-
ved tilfulde godtgjort Skadeligheden af at beskytte
Papirfabrikationen, især med Hensyn til den høie
Udførselstold, som maa ansees at være det Samme
som et Forbud mod Udførsel af Klude.
     Vi havde ventet, at dHrr. vilde have taget Hen-
syn til hvad der saaledes er bleven anført i denne
Afhandling, men istedet derfor give de os kun et
Oplag af hvad de for flere Aar siden have yttret,
og gaae denne Gang i deres Forsvar endog til den
Yderlighed, at paastaae Beskyttelsen som en lige-
frem erhvervet Ret, og at de derfor ansee det som
en Krænkelse af deres Eiendomsret, naar man vil
berøve dem den engang erhvervede Beskyttelse, ved
hvilken deres Virksomhed er bleven fremkaldt. I
Sandhed en saadan dristig Paastand vilde blive
høist farlig, hvis den toges til Følge; thi dersom
dette Princip, denne Handelspolitik skulde gjøres
gjældende og anvendes ved ethvert privat Fore-
tagende, være det ved et eller andet industrielt
Anlæg, eller ved en eller anden Handels-Entreprise,
som enkelt Mand foretog til egen Fordeel, da maa
ikke alene al Concurrence ophøre, men ethvert
Fremskridt, enhver Forbedring i hvilkensomhelst Ret-
ning, som bevirkes ved nye Opfindelser eller paa
anden Maade, maatte ved lignende Beskyttelse og
Indskrænkninger standses, til ubodelig Skade for
hele Folkets Velvære, og vi vilde aldrig komme
til at nyde Godt af nye Opfindelser og Forbedrin-
ger, som fremkomme i andre Lande, til Fordeel for
Agerdyrkning, Industri, Handel og Skibsfart, naar
man vil indrømme de af Drewsen forlangte evig-
varende Beskyttelser og Begunstigelser. - Nu for-
mene dHrr. D. & S. rigtignok, at en fri Con-
currence, Frihandelssystemet, ikke lader sig indføre
hos os, thi, hedder det i deres Forsvar:
          „det vilde være dristigt og uforsvarligt om det
          lille Danmark, der desværre har ladet vente paa sig,
          ja lader vente paa sig endnu med saamange Foran-
          staltninger, hvis Hensigtsmæssighed og Nytte har væ-
          ret prøvet og anerkjendt paa andre Steder - om det
          lille Danmark i det store vigtige Frihandels-Spørgs-
          maal som man endnu intet andet Sted (?) har vovet
          at afgjøre, vilde gaae foran.“
     Her see vi, hvorledes egen Interesse forvirrer
Begreberne. Saa længe der tales om Andres
Interesse, om virkelige Indgreb i Andres Eiendomsret,
som f. Ex. i Godseiernes Sager, hvor nu afdøde
Drewsen optraadte som Forkæmper for Bonde-
vennerne, da vare de forlangte Forandringer ikke
mere end billige og retfærdige Krav; men naar
man kommer Ens egen Pengepung for nær, saa
maa det „lille Danmark“ staae stille, saa maa det
„længe lade vente paa sig med at gjøre hensigts-
mæssige Foranstaltninger“, saa kan det være lige-
gyldigt, om de „skatteydende Borgere“ paalægges
en ligefrem Skat, for at opretholde private Mænds
Foretagende.
     Naar dHrr. D. & S. ellers antage, at det
„lille Danmark“ ikke tør vove i en vigtig Handels-
politik, „at gaae foran“, da tage de mærkelig
feil; det er netop det lille Danmark, som i denne
Henseende er gaaet andre Lande foran, og Told-
forordningen af 1. Febr. 1797 afgiver det største
Beviis herfor. Nævn os et eneste Land, som i
denne Henseende for mere end 50 Aar tilbage har
givet saadant Exempel! Nævn os et eneste Land,
som liig det „lille Danmark“, til stor Lettelse for
alle Handelsomsætninger, har indført Creditoplags-
væsenet! Nævn os et eneste Land, hvor paa hiin
Tid og længere tilbage Toldloven er baseret paa
saa liberale Grundsætninger som netop hos os!
Hvor længe har ikke andre Lande i denne Retning
ladet vente paa sig, og lade endnu vente paa sig?
Hvad have alle de revolutionaire Omvæltninger i
Frankrig i de sidste 60 Aar frembragt i denne
Henseende? Hvilken trykkende og upolitisk Handels-
politik følger man ikke der? Hvor længe har ikke
England „ladet vente paa sig“ inden det indførte et
Frihandels-System, og hvor længe har det „lille
Danmark“ ventet paa den i England forandrede
Kornlov? og har den ikke bestaaet sin Prøve der?
Det „lille Danmark“ er ogsaa i Bondefriheden
og i Landbolove gaaet andre Lande forud eller
„foran“, og kun ved disse Love og en forbedret,
fornuftig Handelspolitik har det „lille Danmark“
bragt sig i den lykkelige Tilstand, hvori det nu
befinder sig; kun derved har det udvidet og for-
bedret sine Productioner til en utrolig Høide; kun
derved see vi Velstand og Tilfredshed i alle Bor-
gerclasser. Men her maae ogsaa disse Love con-
seqvent gjennemføres; vi maae holde fast ved den
Handelspolitik, og forandre de Love, som ikke har-
monere med denne Politik; vi ville ikke indslaae [fastslå]
andre Veie for at begunstige et eller andet enkelt
privat Foretagende paa Bekostning af hele Lan-
dets Beboere.
     Men lad os endog ville indrømme at industri-
euse Foretagender lig Papirfabrication kræver og
fortjener en eller anden Beskyttelse paa et vist An-
tal Aar, liig de Beskyttelser som man tilstaaer en
eller anden ny Opfindelse, da spørge vi: har da
ikke Papirfabricationen i fuldt Maal allerede høstet
store Goder af Protection ved de hidtil be-
staaende Love? Har man da ikke allerede bragt
Offere nok for at bringe Fabricationen paa det
nuværende heldige Standpunkt? og har ikke maa-
skee Statsklassen ved Pengemidler oprindeligen sat
Fabrikanten istand hertil? Vi mene at dersom
Dhrr. Dr. & Ss Krav er begrundet, da er dette
ved de hidtil indrømmede Beskyttelser fuldkommen
liquideret, ja endog med Renter og Renters-Ren-
ter, Landet har i Sandhed bragt Offere nok i denne
Henseende; thi ville vi først og fremmest spørge
hvor stor Capital er der ikke gaaet reent tabt,
ved Ikke-Afbenyttelse af de Klude, som ikke samledes
deels paa Grund af at, de ikke fandt Afsætning, og
deels at Prisen var saa lav, at selv den fattigste
Mand fandt det ikke Umagen værd at samle Kludene,
der da blev henkastede og ødelagte blandt Gjød-
ningen. Lad os først tale om uldne Klude, hvoraf
her altid fandtes stor Overflødighed; hvad betalte
man for disse Klude da Forbuddet udkom? Een
Mark, siger og skriver 1 Rbmk. for et Liispund.
Millioner Pund gik her tabt for Landet, hvor-
ved desuden mange Hundrede fattige Familier
kunde have havt et Udkomme, en Understøttelse —
Men, sige Dr. & S., man coqueterer [smigrer] altid med de
Fattige naar Talen er om Kludesamling — Hvor-
ledes „Coquettere“? Vi vide sandeligen ikke hvor-
med vi skulde stemple denne forkastelige Benævnelse,
men vi ville spørge: Er det ikke samme Grund som
Drewsen anfører til Forsvar for Opretholdelsen og
Beskyttelsen af Papirfabricationen, og forsvares
ikke andre industrieuse Foretagender og Oprethel-
delse deraf paa samme Maade? Hedder det ikke
altid, at man maa tage i Betragtning, at saa
mange Familier miste deres Levebrød, naar den
eller anden Entrepreneur bliver nødsaget til at
nedlægge sin Fabrik? Vi mene, at de fattige Klude-
samlere, der af Mangel paa Erhverv ere faldne
det Offentlige til Byrde, fortjene fuld saa megen
Opmærksomhed; og saadant kan man ikke, tør man
ikke benævne Coquetteri [smiger]. — Dog til Sagen.
Kludene bleve ikke samlede, deels fordi Fabriken
ikke havde Brug for samme, og deels paa Grund
af den lave Priis. Men ikke saasnart var Becks
Oprivnings-Fabriken blev oprettet, da steg Priserne
meget, og der viste sig, hvilken uhyre Mængde af
uldne Klude der fandtes i Landet, som før aldeles gik
tilspilde, hvorved Landets aarlige Tab var ubereg-
neligt; man læse herom hvortil afdøde Drewsen
selv har anslaaet det (see Roeskildske Stænder for
1842 S. 1134). Der hedder det, at Beck, som i
Begyndelsen havde at kæmpe med mange Vanske-
ligheder, dog siden 1827 har frembragt 3 Millio-
ner Pund Kradsuld til et Beløb af 300,000 Rbd.,
foruden hvad Owen her har frembragt.
     Nu linnede Klude. Drewsen mener, at man
kan antage Samlingen efter Folketallet og anslaaer
for ethvert Menneske 3 ½ Pund. I Aaret 1825
udgjorde Folketallet omtrent 1,120,000 Mennesker,
altsaa kunne vi da, efter Drewsens egen Calcule
aarligen have samlet henved 4 Mill. Pd. Klude.
Men hele Fabricationen var paa den Tid ikke større
end 56,000 Riis aarligen, hvortil der neppe med-
gik mere end 8 eller 900,000 Pd., saa at følgeligen
de øvrige 3 Millioner Pund aarligen ere gaaet heelt
tabte for Landet, thi de bleve ikke afbenyttede i Landet
og kunde ikke udføres paa Grund af Forbuddet.
Hvormeget er nu hvert Aar blevet tabt? Lad os
kun regne 3 Mk. pr. Lpd. eller 3 Rbd. pr. Centner,
som vel var den laveste Priis i Udlandet, og der
gik hvert Aar tabt for Kongeriget 100,000 Rbd.
— Men nu 1833. Hele Fabricationen fra Be-
gyndelsen af Forbudet steeg i de 9 Aar kun 28,000
Riis, og det fandt kun Sted paa Drewsens Fabrik
paa Grund af den anskaffede nye Maskine. Folke-
tallet var den Gang 1,200,000 Mennesker, og det
Qvantum Klude, som kunde samles, var altsaa 4 ½
Mill. Pd.; men det Qvantum, som medgik til Fa-
brikationen, var neppe mere end 1 ½ eller 1 ¾ Mill.
Pd. Her er altsaa atter gaaet 3 Mill. Pd. Klude
spildte aarligt, og anslaaes disse til 3 Mk., saa
faae vi igjen et Resultat af et reent Tab af omtrent
100,000 Rbd., og alt dette skeete for at beskytte en
Fabrication, som den Gang ikke beløb sig til mere end
150 til 160,000 Rbd. aarligt!!! — Man klagede
paa hine Tider over Mangel af Klude, og Beskyt-
telsen var derfor nødvendig. Fabricationen har
siden den Tid tiltaget overordentlig meget, og endnu
findes her i Landet tilstrækkelige Klude. Men
hvad offrer Landet desuagtet [desuden] ved den høie Udfør-
selstold? Fabrikanten betaler til Hovedsamlerne 3
forskjellige Priser, 3 Mk., 4 Mk. og 6 Mk. pr. Lpd.
Disse Sorter Klude betales i England med 5 Mk.,
7 Mk. og 9 Mk. pr. Lpd. Forskjellen er altsaa
omtrent 3 Mk. pr. Lpd., som man i England faaer
mere end her.
     Drewsen angiver omtr. 60,000 Centner Klude,
som forarbeides i de i Kongeriget værende 5 Papiir-
maskiner. Lad os nu antage, at Kludene betales kun
med 2 Mk. pr. Lpd. høiere Priis end her, og det er i
Sandhed meget lavt anslaaet, saa gaaer der aarligt
tabt for Landet 120,000 Rbd., som komme
Fabrikanterne alene tilgode, uden at vi derfor
faae Papiret billigere, tvertimod er det hos os
langt dyrere end i Udlandet. Beviset herfor lig-
ger jo klart for os, thi vore Papiirhandlere eller
Andre finde deres Fordeel ved at indforskrive baade
Skriv- og Trykpapir, trods en Indførselstold af i
Gjennemsnit 20 a 25 pCt., trods Omkostninger fra
fjerntliggende Lande, og trods den Gevinst, som
Papiirhandlerne her naturligviis maa have. Læg
nu alt det tilsammen, saa faae vi en Difference af
i det mindste 40 pCt., som Fabrikanterne have,
uagtet det raae Materiale, Klude, er saameget bil-
ligere end i de fleste andre Lande. For at lette
Oversigten mere for dem af vore Læsere, som ikke
kunne gaae ind paa Beregninger eller Sligt, ville
vi blot anføre, at vi have seet Trykpapir fra Ud-
landet, som i Qvalitet i alle Henseender kan sæt-
tes ved Siden af Drewsens, og som paa Fabriks-
stedet ikke koster mere end omtrent 16 Rbs. pr.
Pd., hvilket calculerer sig med Told og samtlige
Omkostninger til 19 Rbs. pr. Pd., medens
Drewsen erholder for samme Papiir 24 Rbs pr.
Pd. Skrivpapiir koster paa Fabrikstedet 18 Rbs.
pr. Pd., Tolden herpaa er 4 Rbs eller incl.
Sportler og Accise, 25 pCt. Hvad tager nu
Drewsen for saadant Papiir? Sagen maa nu
tages fra hvilket Standpunkt man vil, saa blive
Consumenterne paa den ene Side betydelig be-
skattede, og paa den anden Side lider Landet et
føleligt Tab, som ikke erstattes. Man bringer
rigtignok Arbeidslønnen i Anslag, men hvormeget
udgjør denne ved de 5 Maskiner? neppe 80,000 Rbd.
Men denne Summa kan ikke opveie det store Tab,
som Landet lider og som de fattige Kludesamlere
have.
     Vi bør agte og paaskjønne alle Bestræbelser som
kunne befordre Landets Industri, og vi maae ind-
rømme, at Drewsens Bestræbelser have med Hensyn
til Fabrikationen været meget heldige; men lad os
ikke glemme det gamle (endnu gjældende)
Ordsprog — man kan ogsaa betale G u l d
for dyrt.

     Til Fordeel for afdøde Skovfoged og Danne-
brogsmand H. Jepsens efterladte Enke og mange 
Børn, iblandt hvem den Smitsot (Typhus), der
bortrev deres Fader og Forsørger, herefter endnu
blev, ved Hr. Drewsens og øvrige Sikeborger-
boeres Foranstaltning, givet 2de veludførte Fore-
stillinger paa Theatret i Silkeborg den 30te f. M. 
ved hvilken Leilighed der indkom betydelige Gaver
til Hjælp og Trøst for den stakkels Enke.
     Tak. Silkeborg!
     Din Skjærv du bragte,
     I Nød og Sorg
     Din Haand udrakte
     Og der ved Hjalp en stakkels Qvinde,
     Og hædrede den Afdødes Minde.
Enhver ædel Giver modtage herved paarørendes Tak.

     Ved Valget i Linaae, derunder indbe-
fattet Silkeborg og Dallerup Sogne, bleve i Fre-
dags valgte til Valgmænd: dHrr. Forstraad, Skov-
rider Klüwer, Postinspecteur Bindesbøll,
Kjøbmand Lihme, Fabrikeier M. Drewsen,
alle af Silkeborg, og Sognefoged N. P. An-
dersen af Skjellerup-Nygaard.

Navnet Silkeborg, som for 10 Aar tilbage
kun var lidet bekjendt, er nu i Alles Munde, og
det er kun Faa, som gjøre en længere Reise i
Jylland, uden at en Tour til Silkeborg er op-
taget i deres Reiseplan. Og et Besøg der løn-
ner sig i Sandhed godt; Egnen er henrivende
skjøn og af en Charakteer, som hertillands er
saare sjelden: de høie, romantiske Bakker, de
store, alvorlige Skove, de mange venlige Ind-
søer danne tilsammen et beundringsværdigt Hele.
Men Egnen er dog ikke det, som mest lægger
Beslag paa den Reisendes Interesse. Silkeborg
er fremfor Alt mærkeligt ved den Hurtighed,
hvormed der fra et Intet er fremvoxet, og endnu
stadig voxer, en høi Grad af Liv og Virksomhed;
Silkeborg minder om hine amerikanske Nybygder,
til hvis Historie vi sindige Europæere lytte med
undrende Studsen, fordi man i den ligesom seer
Hjulene i det økonomiske Maskineri, de Kræfter,
som vi i vort alderstegne Samfund spore Virk-
ningerne af, men ikke kunne gribe med Hænderne,
afslørede for vore Øine. En kort Beskrivelse af
Silkeborg tør derfor i dobbelt Henseende gjøre
Regning paa almindelig Interesse, og jeg skal
derfor meddele Dem og Deres Læsere en saadan,
støttet paa Oplysninger, der ere hentede paa
Stedet selv og velvillig meddeelte mig af for-
skjellige Beboere, navnlig Forvalter Bindesbøll
og Fabrikeier M. Drewsen.
     Silkeborg ligger i Gjerns Herred paa den
østlige Høideryg af Jylland (56° 12' N. B. og
3° V. L. fra Kbhvn.) ved Gudenaaens Udløb i
Langsø, omgivet af Skove, Søer og Bakker.
Navnet, der oprindelig kun tilkom en enkelt Byg-
ning, har efter Sagnet sin Oprindelse derfra,
at en Biskop paa en Reise blev greben af Be-
undring over Egnens Skjønhed og kastede sin Silke-
hue i Vandet med det Løfte at reise en Borg
eller et Kloster der, hvor den flød iland. Silke-
borg Kloster omtales ikke meget i Historien, men
der findes endnu i den saakaldte Gammelhave
Ruiner, som tilskrives Klosterbygningen. Da
Klosteret forsvandt, reiste sig i dets Sted en
Hovedgaard, og denne med sit Underliggende:
hele Them Sogn, Byerne Haarup, Skjellerup,
Laven, en Deel af Mollerup og Linaa, Alt un-
der Linaa Sogn, hørte i Begyndelsen af det
18de Aarhundrede til det saakaldte Ryttergods;
Jordene laae øde og udyrkede, i det Høieste be-
nyttedes de til Græsning for Rytterheste, og
Gaarden geraadede mere og mere i Forfald. I
1769 blev den af Kronen afhændet til Ritme-
ster Hans Hoff, hvis Navn endnu ved et uhygge-
ligt Sagn om Gjengangere med Hovedet under
Armen er knyttet til Gaarden; denne Eier op-
førte de Bygninger, der endnu staae, og efterat
en Ildebrand i 1777 havde tilintetgjort en Bin-
dingsværks Ladebygning, opførtes en ny af
Grundmuur. Ritmester Hoff overdrog i 1790
Eiendommen til sin Søn, Landsdommer H. M.
Hoff, som begyndte at afhænde Bøndergodset og
derpaa i 1804 solgte den for 200,000 Rbd. D.
C. til Overkrigscommissair Ingerslev og Rit-
mester Halling til Friisholt, hvilken Sidste kort
derefter udløstes for 25,000 Rbd. D. C. Ti
Aar derefter, i 1814, kjøbte Krigsraad Aastrup
i Randers Eiendommen for 300,000 Rbd. Sølv
og 300,000 Rbd. Sedler; men da han var ude
af Stand til at erlægge denne Sum, gik Kjøbet
tilbage, og Ingerslev beholdt som Erstatning de
120,000 Rbd. Sedler, som vare udbetalte. Men
allerede i 1821 maatte Staten overtage Eien-
dommen for 191,000 Rbd. prioriteret Gjæld,
og den gik da ind under Domainerne. Avls-
bruget bortforpagtedes for en ringe Afgift, den
store Vandkraft, der gjør Silkeborg til saa vig-
tigt et Punkt, benyttedes alene til at drive en
ussel Meelmølle, det rige Aalefiskeri indbragte
aarlig høist en 4 á 500 Rbd., og Produktet fra
de umaadelige Skove var næsten værdiløst eller
dog af uforholdsmæssig ringe Værdi, da der
manglede Afsætning paa Stedet, og Communika-
tionen var overordentlig vanskelig.
     Regeringen havde længe ønsket at bringe en
Forandring i denne Sagernes Stilling, men det
var ikke endnu kommet til et alvorligt Forsøg,
og efter den Langsomhed, der udmærkede alle
Regeringsforanstaltninger, vilde det efter al Ri-
melighed have været meget længe, før dette Ønske
var fremtraadt i Handling. Det var forbeholdt
Andre at løse den Steen, som var de Styreende
for tung. Fabrikanterne Drewsen & Sønner,
som altid have udmærket sig ved megen Forret-
ningsaand og praktisk Dygtighed, vare blevne
opmærksomme paa Silkeborg, og efter den første
Himmelbjerg-Fest, som afholdtes i Sommeren
1843, besøgte de Stedet for at komme til nær-
mere Kundskab om Forholdene. De opdagede
hurtig, af hvor stor Betydning de der givne na-
turlige Betingelser kunde blive, naar de benyttedes
paa den rette Maade, og allerede i Eftersomme-
ren samme Aar indgave Brødrene C. & M.
Drewsen et Andragende [ansøgning] til Regeringen om at
erholde [få] Vandkraften og endeel af Terrainet over-
draget som Arvefæste. Som det var at vente,
forhalede Rentekammeret, den Autoritet, under
hvilken Silkeborg som Domaine dengang sorterede,
sig ikke med Sagen, og Afgjørelsen vilde sagtens
paa sædvanlig Maade med Betænkninger og Er-
klæringer være bleven forhalet i det Uendelige,
dersom ikke Christian den Ottende, som personlig
interesserede sig for Sagen, havde paaskyndet
den. Den 16de Februar 1844 overdroges da
til Brødrene C. & M. Drewsen i Arvefæste
mod en stigende aarlig Afgift, hvilken det første
Aar var 840 Rbd. og fra 1864 og senere vil
være 2500 Rbd., hele Vandkraften, dog med et
ringe Forbehold, samt henved 70 Tdr. Land,
med Forpligtelse til inden en vis Tid at have
Anlæget færdigt, og tillige i Forpagtning Herre-
gaardens Jorder, dog med Forpligtelse til even-
tuelt at afstaae endeel af disse til Anlæget af en
Kjøbstad eller Handelsplads, og tre af dens Læn-
ger. — Fra nu af skred Sagen frem med Kjæmpe-
skridt. 3 April Maaned indrettede Brødrene
Drewsen Boliger til deres Arbeidere. 3 Mai blev
Grunden lagt til Fabrikbygningen, som var fuldfær-
dig allerede i Efteraaret. Maskinerne, der vare be-
stilte i England, lode noget vente paa sig, men saa-
snart de vare ankomne, sidst i November, bleve de
opstillede, og allerede den 1ste Januar 1845, 10
Maaneder efter Overdragelsen, var Fabriken i
Gang. — I 1845 byggede M. Drewsen, som
var den, der ledede hele Anlæget, et Gjæstgiveri,
hvor-til der allerede viste sig stærk Trang, et Ba-
geri, et Bryggeri samt et Teglbrænderi. Det
følgende Aar indrettedes endnu flere Arbeider-
boliger, og 1847 opførtes paa den gamle Kloster-
grund endnu en Fabrikbygning, det ligesaa smukke
som bekvemme Vaaningshuus [beboelse], Smede- og Tøm-
merværksted osv. samt de sidste Boliger for Ar-
beidere. I mindre end 4 Aar var saaledes hele
Anlæget i den Skikkelse, som det endnu har, til-
endebragt, og det maa herved ikke glemmes, hvor
mange Vanskeligheder, Hindringer og Forsinkelser,
der bleve lagte fra oven og maatte overvindes,
hvortil fordredes hele den varme Interesse, som
Kongen og Kronprindsen følte for Sagen.
     I de tvende indbyrdes forbundne Fabrikbyg-
ninger gaae nu Nat og Dag tvende Papiermaskiner,
der uden Spørgsmaal høre til de bedste og fuldkom-
neste, som man selv i Udlandet har at opvise. Til
disses Drift benyttes udelukkende Vandkraft, der
kan anslaaes til c. 120 Hestes Kraft. Hver af
Maskinerne leverer c. 2400 Pd. om Dagen, og
hele Fabriken leverer saaledes aarlig over 1,500,000
Pd. Papir af fortrinlig Beskaffenhed. En Mængde
Arbeidere af begge Kjøn finde Beskæftigelse ved
Fabriken, som direkte skaffer henved 300 Menne-
sker deres rundelige [flotte] Livsophold.

     Den Hurtighed, hvormed Papirfabriken paa
Silkeborg reiste sig, og den store Virksomhed,
som den allerede nu udfolder, er i og for sig
betragtet mærkelig nok, men endnu mærkeligere er
den Virkning, som Fabrikken har havt udadtil,
og det Liv, som den har skabt omkring sig. M.
Drewsen er virkelig, som en aandrig Mand har
sagt, bleven "Faderen til den yngste By i Dan-
mark". Omkring den af ham reiste Fabrik har
der dannet sig en By, som i otte Aar er voxet
frem af Jorden til en Størrelse, som alt nu
gjør mange af vore alderstegne Kjøbstæder til-
skamme. - Ved kgl. Resolutioner [erklæringer] af 15de
Decbr. 1845 og 7de Jan. 1846 blev det bestemt,
at der ved Silkeborg skulde indrettes en Handels-
plads eller Kjøbstad, det dertil fornødne Terrain
blev udlagt af Hovedgaardens Jorder, og med
utrolig Hurtighed reiste den ene Bygning efter
den anden. Foruden Plads til Kirke,
Raadhuus og Toldbodbygninger udlagdes ialt 
101 Byggepladse, og paa disse er der allerede
opført 61 Gaarde og Huse til en Assurancesum
(efter Opgivelse den 1ste Jan. 1853) af 91,380
Rbd., hvortil endnu kommer Assurancesummen
for Fabriksbygningerne osv., der høre med til 
Handelspladsen, tilsammen altsaa 279,200 Rbd.
Byen tæller nu c. 900 Indvaanere [indbyggere], og for at 
man kan danne sig en Forestilling om de indu-
strielle Liv i Bygen anfører jeg, til Trods for det
Vidtløftige [ekstreme] i Opregningen, at der blandt disse
findes 7 Kjøbmænd, 2 Gjæstgivere, 4 Høkere og 
Værtshuusholdere, 3 Bagere, 2 Tobaksspindere,
2 Uhrmagere, 3 Malere, 1 Dreier, 1 Bogbin-
der, 2 Bødkere, 3 Smede, 1 Hjulmand, 1
Blikkenslager, 2 Rebslagere, 5 Modehandlerinder,
8 Skræddere, 5 Skomagere, 2 Farvere, 1 Børsten-
binder, 1 Guldsmed, 2 Sadelmagere, 1 Mar-
schandiser, 1 Bundtmager, 1 Væver; af industrielle
Anlæg findes et Brændeviinsbrænderi, et Kalkbræn-
deri, der alenen til Fabrikens Brug leverer 50 Tdr.
Kalk om Maaneden, et Garveri, og desuden er pro-
jekteret endnu et Garveri i større Stiil og et Jernstø-
beri. I Byen findes baade Læge og Gjordemo-
der, men det er endnu ikke lykkedes at erhverve
Bevilling til et Apothek, uagtet det nærmeste, i 
Them, er 1¾ Miil borte, og Veien dertil nanv-
lig om Vinteren er næsten ufremkommelig.
     I geistlig Henseende har Byen hidtil hørt
under Linaa og Dallerup Sogne, men der har 
været holdt Gudstjeneste i et Kapel, som Kjøb-
mand Høltzermann paa egen Bekostning har
ladet indrette paa Hovedgaarden, og der vil nu
blive ansat en egen Præst i Silkeborg med Linaa
som Annex; Byen har allerede en vakke Kirke-
gaard. Skolen, der ligeledes er paa Hovedgaar-
den, er besøgt af c. 90 Børn. Der findes en 
egen Postexpedition, men Silkeborg er endnu ikke
blevet noget Toldsted, ligesom det hidtil har staaet
under Gjern Herreds Jurisdiktion, hvori dog
ogsaa forhaabenlig ved en Omordning af Herre-
derne vil ske en Forandring, saa at Silkeborg
faar en egen Herredsfoged. I Commerciel Hen-
seende hører Byen under Linaa Sogn, og et
Lovforslag om Handelspladsen Silkeborgs Commu-
nale Bestyrelse er endnu ikke vedtaget af Rigs-
dagen. Det er at haabe, at der ikke vil med-
gaae lang Tid, førend de forskjellige Foranstaltnin-
ger, som vi her have paapeget, blive fuldførte
og at Silkeborg saaledes bliver sat istand til med
Selvstændighed og Kraft at ordne og fremme
sine Anliggender.
     Det er indlysende, at en By ikke saa hurtig
kunde voxe frem af et Intet til en ret anseelig
Størrelse, dersom der ikke var en stærk naturlig
Trang til en Kjøbstad netop paa dette Sted.
Hvor stor Virksomhed Papirfabriken paa Silke-
borg end udfolder, saa vilde den dog være ude
af stand til alene at give Erhverv og Under-
hold til de Mange, som i Aar ere strømmede til 
Stedet. Nogle korte Oplysninger, som vi 
næste Gang skule give, ville ogsaa vise, hvilken
Betydning den nye Handelsplads har som Afsæt-
ningssted for et udstrakt Oplands Produkter, og 
forklare dens ellers uforstaaelig hurtige Opvæxt.

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)
     Til Riddere af Dannebrog:…..
 …..M. Drewsen, Fabrieeier paa 
Silkeborg.

      Hs. Maj. Kongen har under 6te Octbr.
d. A. allernaadigtst udnævnt:
(kun tekst vedr. Silkeborg er nævnt)
     
     Til Riddere af Dannebrog:
          M. Drewsen, Fabrikeier paa
Silkeborg;

     Medens Dyrtidens Tryk i andre Lande
ikke saa sjeldent fremkalder Rivninger eller al-
vorligere Conflicter imellem Fabrikherrerne og 
deres Arbeidere angaaende en Arbeidsløn, der 
nogenlunde kan svare til Tidens og Øieblikkets
Forbrug, finde vi her i vort Fædreland Facia
at meddele, der er hine ganske modsatte, og som
ved at bringes til en videre Kreds's Kundskab,
muligviis ogsaa kunne bedrage til Andres priis- 
værdige Efterlignelse. Hr. M. Drewsen paa
Silkeborg er nemlig den Mand, vi her ville frem-
hæve som et Exempel paa Humanitet og Med-
følelse for den Klasse, der er ham undergiven,
og der er henviist til ved sine Hænders Arbeide
at erhverve det daglige Udkomme til sig og sine.
Allerede i 1847, da Rugpriserne stode i en for Fat-
tigmand saa trykkende Høide, tilstod Hr. Drew-
sen et Tillæg til sine Fabrikarbeidere af 24 Sk.
ugentlig til Ugifte og 3 Mk. til de Gifte; disse
giver han nu atter iaar et lignende fra 1 Mk.
til 1 Rbd. ugentlige, efter Vedkommendes Fami-
lies Størrelse. Denne Handling fortjener saa
meget mere alle Veltænkendes Paaskjønnelse, som
vi med Bestemthed vide, at den er skabt af egen
Drift og uden Foranledning eller Anmodning fra
nogen af hans talrige Arbeideres Side.

          En rød langhaaret Tævehund, af engelsk
          Race, lydende Navnet "Monkey", er 
          bortløben fra Palstrup. For Afleverin-
gen af denne Hund hos M. Drewsen paa Silkeborg
betales med en Douceur af 10 Rbd.

     En hvid, sortskjoldet Hanhund af den engelsk-
hønsehunderace, lydende Navnet "Boz", er bortkom-
men. For Tilveiebringelsen loves en Douceur af 
10 Rdlr., naar den afleveres hos Fabrikeier M.
Drewsen paa Silkeborg.

     I Anledning af Grundlovens 5te Aars-
dag, førstk. 5te Juni, tillade vi os her-
ved at indbyde til en almindelig Folkefest
paa Himmelbjerget. - Festen vil tage sin 
Begyndelse Kl. 2 Eftermiddag.
     De ærede Deeltagere anmodes at løse
Adgangstegn til Festen, der hetales efter
Behag, paa et paa selve Pladsen nær-
mere betegnet Sted.
   M. Drewsen,                         L. Schøler.
     Fabrikeier.                     Gaardeier og Folkethingsm. for
                                                 Skanderb. A. 2den Valgk.
   Poulsen,                                       Jensen,
     Exam. jur. Eier af         Gaardeier og Folkethingsm. for
  Kjærsaard Mølle.               Viborg Am. 3die Valgk.

   E. Fangel,                                  J. Pedersen,
     Practiserende Læge i    Rigsdagsmand for Aarhuus
   Skanderborg.                       Amts 3die Valgkreds.
   H. R. Lihme,                               Henning Koefoed,
     Kjøbmand.                        Apotheker i Skanderborg.
   K. Mathiassen,                              Niels Poulsen,
     Folkethingsm. for Skander-     Sognefoged i Røgen.  
   borg A. 3die Valgk.

               Trindt om i Landets
forskjellige Egne har man høitideligholdt Grundlovens
5te Aarsdag, saaledes ogsaa paa Danmarks høieste
punct, Himmelbjerget. Til Festen havde indfun-
det sig en talrig Menneskemasse fra de nærmeste Byer,
Silkeborg, Randers, Aarhuus, Skanderborg og Hor-
sens, ligesom ogsaa fra de forskjellige Landsbyer og 
Herregaarde; heriblandt befandt sig en betydelig Mængde
Damer. Pladsen var prydet med en høi Pyramide,
hvorfra en Mængde Dannebrogsflag vaiede. Paa For-
siden stod Hs. Maj. Kongens Navnetræk og neden-
under hans Valgsprog: "Folkets Kjærlighed min
Styrke"; paa de øvrige Sider stode følgende Inskrip-
tioner: "Enighed gjør stærk", "Den 5te Juni", "Kon-
gens og Folkets fælleds Pagt Danmarks Lykke". I
nærheden af Pyramiden var opreist en Talerstol, læn-
gere borte var indrettet en Dandsesalon. En mængde
Telte forefandtes. - Hr. Fabrikeier Drewsen aab-
nede Festen en Tale til Priis for Grundlovens
høie Giver, Kong Frederik den Syvende, der, som 
han sagde, var den første Konge, der holdt hvad han
som Kronprinds havde lovet: at give det danske Folk
en fri Forfatning, og dette har han trofast holdt.
Deri at Hs. Majestæt saaledes af fri Magtfuldkom-
menhed har skjænket os Grundloven, maa man finde
tilstrækkeligt Borgen [garanti] for, at han ogsaa vil bevare den 
ukrænket. Fremdeles opfordrede han til at værne om
vort Klenodie, som har været udsat baade for udvor-
tes og indvortes Fjender, og som ingen Magt vil
kunne fravriste os, naar kun Kongen og Folket slut-
tede sig sammen. Til Slutning opfordrede han det 
forsamlede Folk til paa dette Danmarks høieste
Punct at nedbede Himmelens Velsignelse over Hs. 
Majestæt Kong Frederik den Syvende, og derpaa ud-
bragte han et "Længe Leve" for Kong Frederik den Sy-
vende, hvilket blev besvaret med et ni Gange gjen-
taget Hurra. Det tilstedeværende Musikcorps musice-
rede nu og følgende Sang blev afsungen:
     Bevar, o Danmark, dine stolte Minder!....

Hr. Lærer Kraiberg fra Aarhus optraadte der-
paa og sagde, at han af Festcomiteen var anmo-
det om at tage Ordet. Han mindede os om Dagens
Betydning; paa det samme Sted, hvor vi vare
forsamlede, havde frihedssindede Mænd alt tidligere
nedlagt den velsignelsesrige Sæd, men disse vare nu
gangne til Hvile. Han opfordrede Folket til at værne
Grundloven mod Intriguer og Cabaler. Det var ham
bekjendt, at der fra flere Mænd i Hovedstaden idag
udgik en Opfordring til Folket om at danne Grund-
lovs-Foreninger for at styrke Grundloven; hertil op-
fordrede han ogsaa. Han henvendte et Par Ord spe-
cielt til Damerne, der altid ville have et hjerte stort
nok til at rumme Kjærlighed til Konge, Frihed og Fø-
deland og hvis Kald det var at styrke Manden. Et
mange Gange gjentaget Hurra rungede for Danmarks
Grundlov. - Hr. Apotheker Kofoed fra Skander-
borg udbragte et Hurra for "Gamle Danmark"; Rigs-
dagsmand Schøller bragte os vore "Jenser" i Erin-
dring, som i Dag for 6 Aar siden tappert fægtede
paa Dyppelbankens Skandser; et "Hurra" gjenlød og 
endnu et til Ære for den Mand, som er Alle be-
kjendt, selv enhver Bonde, for hans utrættelige og fri
hedssindede Virksomhed, J. C. Drewsen. Følgende
Sang blev nu afsungen:
See - der staaet et deiligt Træ....

Hr. Drewsen tog atter Ordet og sagde, at der er 
sagt, at Folkets Repræsentanter, Rigsdagen, ikke en-
gang kjendte Folkets Mening, hvorledes skulde da Hs.
Maj. Kongen kunne kjende den. Derfor opfordrede 
han Forsamlingen til at indgaae med en Adresse [udtalelse] til
Kongen, men ikke med nogen Mistillids-Adresse til 
Ministeriet, især da det udtrykkelig var bleven forbudt,
og en saadan derfor vilde blive erklæret for ulovlig;
denne Adresse skulde indeholde følgende 4 Puncter:
vor Tak til Kongen, vor Tillid til ham, vore For-
ventninger og vore Ønsker. Denne Adresse ønskede han
maatte finde Underskrifter i Tusinde, ja i Hundrede
Tusindviis og her fra Jyllands Midte sprede sig til 
alle Rigets Dele. Forsamlingen erklærede sig beredt
hertil. Derpaa foreslog han at nedsætte en Comitee
for nærmere at udføre dette Hverv. Hr. Kreiberg
tog Ordet og foreslog, at man skulde overdrage det til 
Fest-Comiteen, der bestod af Mænd, til hvem man 
kunde fæste Lid. Forsamlingen samtykkede heri. Hr. 
Drewsen traadte op og takkede for den Tillid man 
viste dem og forsikkrede at de efter Evne skulde besørge
den omtalte Adresse udfærdiget. Han opfordrede Fol-
ket paa det Indstændigste [anmodning] til ikke at holde sig tilbage,
men talrigt at undertegne Adressen. Han udtalte det 
Ønske, at vi atter til næste Aar og fremdeles, ja om
man turde sige til Verdens Ende, skulde samles her
paa dette Sted for med Samdrægtighed [samhørighed] at værne om
Grundloven. Med Musik-Corpset i Spidsen marchere-
den den forsamlede Mængde ud til det yderste og høieste
Punct "Kolden", hvorfra Danneborg svævede høit i 
Luften over vore Hoveder, og her løde rungende Hur-
raraab for "gamle Dannebrog". Hen paa Aftenen
begyndte Dandsen, men den indrettede Salon var for 
lille til at rumme de Dandselystne, hvorfor man 
maatte indrette en anden uden for denne. Kl. 12 end-
tes Dandsen og med den Festen.

          Som bekjendt paatog Komi-
teen for Grundlovsfesten paa Himmelbjerget
sig det Hverv at forfatte en Adresse [udtalelse] til HS.
Maj. Kongen, der skulde udtrykke Jydernes
Stemning mod det nærværende Ministerium.
Denne Adresse [udtalelse] agtes nu overrakt Hs. Maj.
Kongen ved Delegerede fra større Kredse, der,
efter havd "Dagbl." erfarer, samles i Kjøben-
havn d. 25de ds. Til Ordfører skal være udseet
Fabrikeier Drewsen af Silkeborg.

     Herved bekjendtgjøres, at vi til Dato have
modtaget og indsendt til Silkeborg 23 Exempla-
rer af Adressen [udtalelsen] til Hs. Majestæt Kongen, for-
synede med 1443 Underskrifter.
     De Mænd fra Omegnen, som ere vil-
lige til at slutte sig til Deputationen,
der møder i Kjøbenhavn i Hôtel d'Angleterre
Mandagen den 25de dennes, Form. Kl. 10,
bedes derom at gjøre Anmeldelse til Lærer
Kraiberg senest Løverdagen den 23de ds.
     Aarhuus, den 17de Septbr. 1854.
                                              Comiteen.

Ved det idag i Grenaa afholdte Valg paa en Rigsdags-
mand til Folkethinget for Randers 1ste Valgkreds
valgtes Fabrikeier M. Drewsen af Silkeborg. To andre
Candidater havde meldt sig, nemlig Proprietair Levring
til Ørbekgaard og Skolelærer Lehrmann; men de trak
sig begge tilbage, den sidste efterat have holdt et Fore-
drag til Fordel for Hr. Drewsen, som derpaa blev valgt
ved Kaaring. Hr. D. holdt et klart og fyndigt [kort og præcis] Foredrag,
som optoges med megen Bifald.

     - Aarhuus d. 19de Septbr. "Etwas gelinder" schreibt der Ka-
lender! Der var udbredt, eller maaske udspredt det Rygte, at Antallet
af Underskrifterne paa Himmelbjergsadressen for Aahuus og Omegn
beløb sig til flere Tusinde; nu erfares derimod af den herværende Co-
mitees Bekjendtgjørelse, at de 23 forskjellige Adresser, som ere samlede
sammen her i Byen fra hele Aarhuus Stift eller idetmindste Amt, og
som ere indsendte til Centralcomiteen i Silkeborg, ialt kun tælle 1443
Underskrifter; men kan kunde vistnok have skaffet flere tilveie, naar man
havde villet tage imod Subskription "med paaholden Pen" eller nøiedes
med et simpelt "kors". Det er imidlertid værd at lægge mærke til
at hvergang Rigsdagens Majoritet havde stemt med Regjeringen i en Sag, der
ikke var efter Oppositionens Kogebog, saa blev der altid her lagt saamegen vægt
paa, hvilke Personer der havde stemt for og hvilke der havde stemt imod Sagen,
uden at bryde sig om Antallet; men du, da der skal ingives en Adresse
Hs. Maj. Kongen mod Ministeriet, synes man at desavouere [underkende] Navne-
værdien, og kun forholde sig til Talværdien!

     - Aarhuus d. 28de Septbr. Den idag her indtrufne Efter-
retning, om at Hs. Maj. ikke vil modtage hverken de jydske deputerede
eller den store Adresse [udtalelse], der er forfattet og udgivet i Silkeborg, men for-
lagt og distribueret i Aarhuus, har naturligviis vagt en stor Sensation
i vor politiske Leir, saameget mere, som det endnu igaar heed for ganske
vist, at der var givet Deputationen bestemt Løfte om, at blive stedet til 
Audients hos Kongen, og i det Gilde, der nu skal foranstaltes til Trøst
for Jyderne i Kjøbenhavn, kunne Adressens Tilhængere her, for deres
Vedkommende, kun finde en ringe Opreisning. Misfornøielsen hos disse
Herrer er saaledes meget stor, og det, som ikke har kunnet bidrage til
at formindske den, en den Omstændighed, er det Møde, som Rigsdags-
manden for vor Valgkreds, Landsoverrets-Procurator Damkiær havde be-
budet at afholde med sine Vælgere, ogsaa er gaaet i Spaanerne, paa 
Grund af Dampskibet "Sylphidens" uheldige sidste Reise.

     I "Kolding Av." fortælles fra Kjøbenhavn, "at
Fabrieier Drewsen fra Silkeborg i Løverdags havde
havt 3 Timers Audients hos Hs. Maj. Kongen og
at Hs. Majestæt under denne havde yttret Tvivl om,
at Stemningen blandt Folket virkelig var saaledes,
som man udgav den for, og i den Anledning henviste
til den ringe Deeltagelse, der vistes for Valgene til 
Rigsdagen. Hertil bemærkede Hr. Drewsen, at Fol-
ket var fast overtydet [overbevist] om, at ingen anden kunde blive
valgt end den, der vilde af al Magt modsætte sig Mi-
nisteriets Planer, og at det almindelige Ønske i Lan-
det var at blive Ministeriet Qvit. - Efter hvad der 
senere fortælles, skal Ministeriet have truet med at ind-
give sin Demission [afskedsbegæring], hvis Deputationen blev modtaget.

     den 1ste Decbr. 1854:
(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
     … Randers Amts 4de Valgkreds (Grenaa)
     havde som Kandidater stillet sig: Fabrikeier
     M. Drewsen af Silkeborg og Sognefoged
     Mads Rasmussen af Istrup. Kaa-
     ringens Udfald var sa afgjort til Fordeel
     for Hr. Drewsen, at M. Rasmussen
     frafaldt Afstemning til Protocollen. Hr. M.
     Drewsen blev altsaa Kredsens Folkethings-
     mand.
  -  Randers Amts 5te Valgkreds.....

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)    
     I Folkethingets Gaarsmøde...
 - Ved 1ste Behand-
ling af Regulativ for Silkeborg yttrede Drewsen, at han vel
kunde have ønsket, at den Census [formue for valgret] af 2 Rdl., som i § 3 er
fastsat som Betingelse for Valgret i Communen, kun havde be-
løbet sig til det Halve, men af Frygt for atter at lægge dette 
Regulativ Hindringer i Veien, vil han ikke insistere herpaa. -
Første Behandling...

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

          Under 21de d. M. er
Fabrikeier paa Silkeborg M. Drewsen, R. af 
D., allern. udnævnt til Commandeur af Dannebrog.

     Horsens, den 20de Juni. Ved det her idag paa
Raadhuset foretagne Valg af 4 Landsthingsmænd
valgtes Følgende:
     Krigsminister, Kmherre Lüttichau med 179 St.;
     Amtmand Lehmann i Veile med 168 St.;
     Etatsraad, Professor J. E. Larsen i Kjøbenhavn
          med 149 St., og
     Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg med 126 St.
Lehmann, der var tilstæde, modtog strax Valget;
de øvrige valgte vare fraværende. 195 Valgmænd
afgave Stemmer.

     Horsens. Hr. Fabrikeier Drewsen paa Silke-
borg har frasagt sig det paa ham her i Onsdags
faldne Valg som Landsthingsmand for 10de Valg-
kreds. Hr. Etatsraad, Prof. J. E. Larsen, som 
ogsaa blev valgt til Landsthingsmand i samme Valg-
kreds, er tillige valgt i Kjøbenhavn; saaledes er der
al Udsigt til at der her vil blive foretaget et nyt Valg
af tvende [to] Landthinsmænd.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
     I Henhold til Skrivelse fra Ministeriet for
Monarchiets fælles indre Anliggender af 5te dennes,
bringes herved til offentlig Kundskab, at Valgbesty-
relserne til Optagelse af Lister over de til Deelta-
gelse i de umiddelbare Valg til Rigsraadet beretti-
gede for de under Skanderborg Amt hørende Valg-
districter, overeensstemmende med foreløbig Lov af
2den Octbr. d. A. § 8, og Ministeriets Bekjendt-
gjørelse af 5te dennes, ville bestaae af følgende Øv-
righeder og Tilforordnede:

For Silkeborg Birk:
Kammerjunker, Birkedommer Drechsel.
Tilforordnede:
Fabrikeier M. Drewsen og Sognefoged N. P. An-
dersen af Skjellerup Nygaarde.

Det tilføies, at Valgbestyrelserne have indberettet
at kunne sammentræde til den 14de dennes.
Skanderborg Amthuus, den 12te Novbr. 1855.
C. Bille-Brahe.

     — Ved det i Randers igaar afholdte Valg-
møde til Valg af to nye Landsthingsmænd for
den 9de Landsthingskreds, bleve med fleste Stem-
mer valgte: Justitsraad og Departementsdirec-
teur Ridder Dahl til Moesgaard, og Kammers-
herre, Overførster Ridder Jessen i Randers.
I et Møde, som Valgmændene holdt i Anled-
ning af det jydske Jernbaneanlæg, blev valgt en
Deputation, bestaaende af dHrr. Godseier Rid-
der Vind til Tustrup, Fabrikeier C. af Db.
Drewsen af Silkeborg, Godseier Cancelliraad
Ingerslev til Marselisborg, Kjøbmand Boye
af Viborg og Lærer Kraiberg af Aarhuus,
som skal søge Sagen fremmet hos Regjeringen.

     De, der i Silkeborg Birk, som bestaaer foruden
Silkeborg Handelsplads, af Linaa, Gjern,
Skannerup, Tvilum, Nye og Them Sogne,
ansee sig valgberettigede ved det forestaaende Valg
til Rigsraadet, opfordres herved, i Henhold til fore-
løbig Lov af 2den f. M., § 9, til inden 1ste De-
cember førstkommende derom til medundertegnede
Formand i Valgbestyrelsen at indsende skriftlig An-
meldelse, indeholdende Oplysning om Paagjældendes
Alder, samt om han anseer sig valgberettiget paa
Grund af Skatteydelse (200 Rdr. i directe Skat til
Stat eller Commune) eller paa Grund af Indtægt
(1200 Rdr. Rgm. i reen aarlig Indtægt).
     Anmeldelser, som modtages senere end 1ste men
førend 12te December d. A., ville kun da komme
i Betragtning, naar de indeholde al fornøden Op-
lysning om Vedkommendes Valgberettigelse uden
at nærmere Brevvexling i saa Henseende gjøres
fornøden [nødvendig].
     Hos Undertegnede henligger forøvrigt til Ef-
tersyn en fra Ministeriet for Monarchiets fælles
indre Anliggender udgaaet Veiledning med Hensyn
til Benyttelsen af Rettigheden til at deeltage i de
umiddelbare Valg til Rigsraadet, der blandt Andet
indeholder Formularer og Schemata [skema] til ovennævnte
Anmeldelser efter disses forskjellige Beskaffenhed.
Afskrift af vedk. Formular, vil ogsaa paa Begjæ-
ring blive sendt Enhver, der anmoder Bestyrelsen
derom.
     Silkeborg Birks Districts-Valgbestyrelse for
Valgene til Rigsraadet, den 14de Novbr. 1855.
     Drechsel, M. Drewsen. N. P. Andersen.
     Formand.

     Fabrikejer M. Drewsens og Frues Sølv-
bryllup. Idag, Onsdag, højtideligholde Hr. Fabrik-
ejer og Kommandør af Dannebroge M. Drewsen og
Frue deres Sølvbryllup paa Silkeborg. I denne An-
ledning erholdt det almenelskede Sølvbryllups-Par en
Brudegave af et Bordopsats, to Vinkander og en The-
potte, alt af Sølv, til en Værdi af cirka 450 Rd.,
fra Embedsmænd, Borgere, Arbejdere med Flere paa
Silkeborg. Gaven ledsages af en smagsfuldt trykt Lyk-
ønsknings Skrivelse, saaledes lydende:
     "I Anledning af Fabrikejer, Kmd. af Dbr. Mi-
chael Drewsens og Frue Amalie Drewsens Sølv-
bryllup, den 20de November 1855. Ledsaget med Ønske
om stedseværende Sundhed Lykke og Tilfredshed, frem-
kommer medfølgende Hædersgave fra nedennævnte Med-
borgere i Silkeborg. (75 Navne.)"

     — Den 20de Novbr. var en Festdag paa
Silkeborg. Fabrikeier og Commandeurs af Danne-
brogen Hr. Michael Drewsen og Frue feirede
paa denne Dag deres Sølvbryllup. Om For-
middagen complimenterede Communalbestyrelsen
med nogle tiltagne af Byens Borgere Sølv-
bryllupsparret, og overrakte det en Hædersgave
fra Stedets Indvaanere, nemlig en overordentlig
smuk Bordopsats af Sølv, omslyngen af Vand-
lilier og Callaer, og Foden forestillende en fra en
Klippe nedrindende Vandstrøm, i hvis Bassin
ligge et Par Svaner; desforuden [desuden] to Viinkander
af massivt Sølv, Alt med Inskriptioner. Som
Ordfører for Deputationen tolkede Stedets Øv-
righed, Hr. Kammerjunker Birkedommer Drech-
sel, de Følelser, der laae til Grund for Gaven,
med følgende Ord:
        „En Samling af Medborgere her paa Silke-
   borg, hvis Navne jeg herved har den Ære at
   overrække Dem, høitærede Brudepar! og som med
   os her Tilstedeværende bringe Dem sin Lykønsk-
   ning paa denne Høitidsdag, har attraaet, at Dagen
   maa være noget Mere end et blot forbigaaende
   Lysglimt, at der til den maa knyttes en Tak fra
   os, en varig Erindring, et Baand imellem Dem
   og Silkeborg. Da De for omtrent kun 10 Aar
   siden kom hertil, var her et Intet, et Chaos, der
   hvor der snart blev Noget og nu er Meget, et
   ordnet Samfund; det er uden Smiger Deres
   Fortjeneste, at her er skabt en viid Mark for
   Virksomheden, som det var Deres Fortjeneste,
   at en Have, bugnende af Roser og Træer, og et
   gjæstevenligt, hyggeligt Hjem nu findes der, hvor
   der forhen kun var en Sandørk.
        Tillad da, at vi, for at give Dagen denne
   varige Betydning, paa disse Medborgeres Vegne
   herved overrække Dem en ringe Gave, med det
   Ønske, at den og vi længe maae finde Dem lykke-
   lige og tilfredse i dette Hjem, og at Deres Liv i
   det maa henrinde fredeligt og roligt, men tillige
   — ligesom den Strøm, som De saa klogeligen
   veed at benytte og beherske — i sig indeholdende
   Spiren til en ny gavnlig Virksomhed, liig den,
   der hidtil har betegnet Deres Idræt paa og for
   Silkeborg.“
     En Deputation fra den af Hr. Drewsen skabte
Papirfabriks Arbeidere overrakte Brudeparret
en Sølv-Theepotte. Hr. Drewsen takkede dybt-
bevæget for Hædersbeviisningerne, og bad De-
putationerne hilse deres Medborgere og bringe
dem hans og Hustrues inderlige Tak for disse
dem saa kjære Beviser paa Agtelse og Hengiven-
hed. Om Aftenen var Sølvbrudeparret med
Familie indbudt til en Fest i Gjæstgiver Schous
store og smukke Locale; men forinden bragte
Fabrikarbeiderne det et imposant Fakkeltog, og
ledsagede det, efter at have afsunget en af
H. C. Andersen forfattet Sang, med Blus og
Musik til Festen. Ved denne, der var over-
ordentlig talrig, herskede den gladeste Stemning.
Det tredie Dragonregiments smukke Musik bidrog
Sit til at forhøie Festens Glands.

     I Henhold til foreløbig Lov af 2den October
d. A. og Instrux af 6te f. M. bekjendtgjøres herved,
at Listen over de til Rigsraadsvalgene anmeldte Be-
boere af Silkeborg Birk vil henligge til Eftersyn
paa „Hotel Silkeborg“ fra Fredagen den 21de ind-
til Torsdagen den 27de d. M., begge Dage incl.
Enhver, som har noget at bemærke i Henseende til
Udeladelser af eller Optagelser paa Listen, vil inden
31te December d. A. have at fremsætte sin Paastand
om selv at optages eller at Andre udelukkes, ledsa-
get af en kort Angivelse af de Grunde, hvorpaa
Paastanden er bygget. Til Paakjendelse af de mulige
Indsigelser vil der blive afholdt et offentligt Møde
Fredagen den 11te Januar førstk., Form. Kl. 12,
paa „Hotel Silkeborg“.
     Silkeborg Birks Districtsvalgbestyrelse for Val-
gene til Rigsraadet, den 13de Decbr. 1855.
     Drechsel, Drewsen. N. P. Andersen.
     Formand.

     Ved et i Ringkjøbing afholdt Prøvevalg
paa Medl. til Rigsraadet for Jylland havde
følgende Fire Majoriteten: Etatsr. Westen-
holz, Amtm. Rosenørn samt Gaardeierne I.
Jørgensen og Sønderby. De fleste Stem-
mer derefter havde: Redact. Rée i Aalborg,
Consul Nielsen i Hjørring, samt Fabrikeierne
Drewsen paa Silkeborg og Bruun til
Bruunshaab.

     I Anledning af de forestaaende Rigs-
raadsvalg for 3die Valgkreds blev der i Søn-
dags paa Raadstuen her i Byen afholdt et en-
deligt Prøvevalg. Af de som Valgberettigede
for Aalborg By indtegnede 70 Vælgere vare 46
mødte, ved hvis Afstemning efternævnte syv Mænd
erholdt de fleste Stemmer, nemlig:

     1. Justitsraad Dahl til Moesgaard             46 St.,
     2. Justitsminister Simony                          43 ”
     3. Kammerh. Amtmand Rosenørn            40 ”
     4. Fabrikeier M. P. Bruun til Bruuns=
               haab                                                39 ”
     5. Herredsfoged Jespersen af Viborg       27 ”
     6. Etatsraad Westenholz til Mattrup          27 ”
     7. Cancellir. Bankkasserer Otterstrøm      25 ”
               Dernæst erholdt [fik]:
         Etatsraad Nyholm til Baggesvogn        16 St.,
         Fabrikeier Drewsen i Silkeborg            12 ”
         Lehnsgreve Frys til Frysenborg            11 ”
         Geheimeraad Tillisch                             9 ”
    og Generalmajor v. Steinmann                   9 ”
          Som Indbydere til Mødet:
         Emil Schrøder.       Poul Pagh.
                       C. A. Jacobsen.

     Da man med Vished veed, at Hr. Fabrikeier
M. Drewsen til Silkeborg, paa flere Vælgeres
Opfordring til at modtage Valg til Rigsraadet,
har erklæret, at han ikke seer sig istand hertil, troe
vi at maatte gjøre de ærede Vælgere opmærksomme
herpaa, for ikke at splitte Stemmerne ved at stemme
paa en Candidat, som man forud veed ikke mod-
tager Valget.

     Onsdagen den 5te August førstkommende, For-

middag Kl. 11, bliver ved Auction, som afholdes

hos Gjæstgiver Schou paa Silkeborg, bortsolgt Hø-

sletten for indeværende Aar paa de Fabrikeier Drew-

sen tilhørende af Gjæstgiver Schou og Tømmerme-

ster Hansen forpagtede Enge i Funderholme og

Bendtholme.

     Disse Enge ere afsatte i 38 Nummere, der for-

inden Auctionen ville blive paaviste Liebhaverne af

Opsynsmanden ved Engene Anders Sørensen, der

boer i Funderholme.

     En stor deel af Engene ere overrislede og paa

alle Engene findes en usædvanlig Mængde udmær-

ket godt Græs.

     Vederhæftige [pålidelige] Kjøbere gives Credit til 1ste Novem-

ber d. A.

          Silkeborg Birk, den 29de Juli 1857.

                                                    Kjellerup, 

                                                      const.

     I Gaarden overfor Hr. Manufakturhandler

Klein hersteds har undertegnede aabnet en Handel

med gode Urtekramvarer, Vine, Tobakker og Ciga-

rer, Parfümer, Papir fra Hr. M. Drewsens Fa-

brik, Maler- og Farvevarer, samt andre for de 

forskjellige Haandværkere brugelige Artikler.

     Dette tillader jeg mig herved at gjøre Opmærk-

som paa, idet jeg i Tiden haaber at kunne godt-

gjøre, at enhver æret Kunde altid vil kunne gjøre

Regning paa en reel og ordentlig Expedition fra 

min Handel.

     Silkeborg, den 19de Septbr. 1857.

                                                 Ærbødigst

                                             Chr. Lauritzen,

                                              Cand. Pharm.

     I Onsdags blev Hs. Maj. Kongen compli-

menteret [budt velkommen] i Horsens af en Deputation herfra Byen,

som udbad sig den Naade, at Hs. Majestæt med 

Gemalinde vilde beære Byen med deres høie Nær-

værelse ved en Diner og paafølgende Bal, hvilken

Indbydelse Allerhøistsamme [kongen] paa sin sædvanlige

hjertelige Maade modtog.

     Efterat Hs. Majestæt igaar Eftermiddags ved 

Birkets Grændse var bleven modtaget af Birkedom-

meren med Sognefogderne og en stor Deel Land-

boere, som tilhest eskorterede det høie Par til Byen,

holdt Allerhøistsamme [kongen] henved Kl. 6 sit Indtog igen-

nem Søndergade, der var omdannet til en Allee af 

Søiler, beklædte med levende Grønt og forenede ved

Guirlander, og ved hver af Gadens Endepunkter

var opreist en ligeledes med Grønt smykket Æres-

port med Flag og Inskriptioner; paa den ved Ind-

kjørselen til Byen stod:

Velkommen hid

Du ædle dannerdrot!

og paa den ved Torvet:

Vi gjør det kun smaat,

Men mene det godt.

Gudsfred og goddag vor kære Drot!

samt ud mod Torvet:

Enighed gør stærk!

Folkets Kærlighed                                      Den 24de Septbr.

min Styrke.                                                            1857.

     Her modtoges Hs. Majestæt af Communal-

bestyrelsen, Byens Embedsmænd og Borgere, og

Communerepræsentant Hr. Fabrikeier Drewsen, C

af D. etc., holdt en Tale og udbragte et Leve for 

Allerhøistsamme [kongen], der ledsagedes af et nifoldigt Ju-

belraab fra den forsamlede Mængde, hvorpaa Toget

med Aarhus Dragonregiments Musikcorps i Spid-

sen drog igjemmen Byen til Hr. Drewsens smukke og

yndigt beliggende Bolig, hvor de høie Gjæster beha-

gede at stige af. Ved Fabrikken var ligeledes op-

reist en særdeles smagfuld Æresport med Inskrip-

tionen: "Velkommen! - Ved Ankomsten hilsedes Ma-

jestæten med en Kanonsalut af 27 Skud. Husene

var smykkede med Guirlander og vaiende Danne-

brogsflag.

     Kl. 7 fandt Dineren Sted og Kl. 9½ behagede

det Hs. Maj. og Gemalinde at modtage flere af

Byens og andre Embedsmænd, Communalbestyrel-

sen og Festcomiteen, hvilken sidste udbad sig den 

Naade, at Byens Indvaanere maatte bringe Aller-

høistsamme et Fakkeltog, som venligst tillodes og

derpaa fandt Sted, hvorefter følgende Sang blev

afsungen:

     Vist stolt paa Sodans Bølge

     Blodrøde Dannebrog!

     Med al din Glands i Følge

     Kong Fred'rik til os drog;

     Thi Hedens Lærker bygge

     Saa fjernt fra Verdens Sorg

     Og tæt ved Jyllands Smykke,

     Det skjønne Silkeborg.

     En Perlerad af Speile

     Om Borgens grund er lagt,

     Og Lysets straaler seile

     Derpaa i deres Pragt;

     Mer er ei disses Billed

     Saa smukt som Hillerød,

     Var Speilets Glimt, der spilled,

     Dog Kjærlighedens Glød.

     Thi selv i Lyngens Blommer

     Og Steppens Klipperist, 

     Der staar, naar Kongen kommer,

     Med Guldbroderet Skrift:

     At gjennem Fryd og Smerte,

     I Hytte, som paa Slot,

    Slaar hele Danmarks Hjerte

     for Dannerfolkets Drot.

     Hs. Majestæt behagede derpaa at udtale sig

omtrent saaledes:

     Mine Venner! Modtag Eders Konges Tak

for den Maade, hvorpaa I have modtaget mig og

min Gemalinde, som staaer her. I vide, at jeg

ikke kan komme til Jylland uden at gjæste Silke-

borg; jeg ved at I elske mig, og derfor glæder

det mig at jeg nu staaer i Eders midte. Tak,

Børn! Tak!

     Idag foretages der Excurtioner til de henrivende

skjønne Udsigter i vore Skove, og Kl. 5 vil Dineren

finde Sted i Hotel "Silkeborg". Kl. 9½ agter Hs.

Majestæt med Gemalinde at begive sig til Ballet.

     I Fredags beærede Hs. Maj. Kongen og Ge-

malinde den af Byen foranstaltede Festdiner med

deres allerhøieste og høie Nærværelse.

     Efterat nedenstaaende Sang var afsungen, holdt

Birkedommer, Kammerjunker Drechsel en Velkomst-

tale til Hs. Maj. Kongen hvori han udtalte Alles 

Glæde over den høitelskede Monarks Nærværelse

samt det Ønske og Haab, at Allerhøistsamme [kongen] maatte

befinde sig vel i vor Midte. Taleren gjorde op-

mærksom paa, i hvor kort Tid Silkeborg var voxet

op og hvilket gode den var for Omegnen, som 

Hs. Maj. allerede vilde have bemærket paa Veien

hertil og fremdeles vilde finde bekræftet paa sin

Reise herfra. Det var Talerens Overbeviisning,

at Silkeborg ikke vilde blive staaende paa det nu-

værende Fremskridtstrin, men ved Kongens Naade

og egen Virksomhed endnu vilde hæve sig og der-

ved Omegnen betydeligt.

     Hs. Majestæt svarede med det Ønske, at Gud

vilde velsigne Byens Fremadstræben og Handel, der

var det sikkreste Middel til dens Opkomst.

     Fabrikeier Drewsen var af Festcomiteen bleven

anmodet om at udbringe en Toast for Hs. Maje-

stæt Kongen, men om end ikke dette var skeet, vilde

han ikke have negtet sig den Glæde at udbringe sin

Konges Skaal. Var det en Konge, man maatte 

smigre, vilde han nødig have fulgt Opfordringen, 

men dette var Gudskelov en Konge, der hverken be-

høvede at smigres eller holdt af Smiger, det var

en god Konge, ja han turde gaa videre, og sige:

det var Landets Faders Skaal, han udbragte.

Man kunde spørge, om der ikke ere andre gode

Konger? Aa, jo de ere gode, naar man ikke bryde 

sig om Frihed, men gjør man Fordring herpaa,

saa svare de med at indeslutte sig i Fæstninger og

vise Folket istedetfor Friheden - Bajonetter og

Politistokke. Men Frederik den Syvende kunde

bygge paa sit Folks Kjærlighed og trygt lægge sig

til hvile i hver en Vraa.

     Da Hr. Drewsen havde endt sit lange ved sin

hjertelige Sandhed gribende Foredrag, var Kongen

saa rørt, at han udbrød: Det er for Meget, det er

for Meget! Tak, jeg kan ikke mere.

     Districtslæge Fibiger tolkede i en smuk billed-

lige Fremstilling hvad Qvinden burde være for Man-

den og hvad den danske Qvindes Troskab og Kjær-

lighed saa ofte have virket til at lette Mandens

Sorter og Byrder, og udbragte derpaa, idet han over-

førte dette pa det inderlige Forhold, der finder Sted

imellem Hs. Maj. Kongen og Gemalinde, et leve

for Hds. Naade Grevinde Danner.

     Hs. Majestæt udtalte sig herpaa omtrent saa-

ledes: Min Kone beder mig om at være hendes 

Talsmand og takke for den Skaal, der er hende

bragt; jeg kan sige, at hun er dansk og at hun ofte 

har støttet mig, naar Sorg har villet nedtrykke mig,

og holdt mig oprejst, naar jeg har været nærved 

at segne; derfor Gud i Himlen velsigne hende!

     Toasterne afløste derpaa hverandre under hele

Maaltidet og Stemningen var et Udtryk af den

Gemytlighed og hjertelige Glæde, som vor Konges

kjære Nærhed og fordringsfrie, folkelige Optræden

aldrig undlader at fremkalde i trofaste danske Hjerter.

     Den lille By, som paa dit Tog

     Idag din Fod betræder,

     det er, o Drot! den mindste Pog

     Blandt alle Dine Stæder,

     En Pog, som først igaar fik Uhr

     Og knap har Duun paa Hage,

     Og derfor vel i Politur

     Maa staae en Deel tilbage.

     En By som Grundlagt paa Papir

     Nu voxer fort i Sandet,

     Paa Blomster som paa Kirkespiir

     Den fattigste i Landet,

     Som ikkun har sit unge Blod

     Og kun paa Haab kan samle,

     Men hænger ved sin Konge god

     Saa trofast som de gamle.

     Ja, Konge! det er hvad vi har,

     Den Blomst vi her kan frede,

     den trives godt paa Jorden bar

     Og paa den brune Hede;

     Og kom Du hid at see dens Spor,

     hvor ingen andre bramme,

     Saa tro os, Konge! paa vort Ord:

     her staae vi ei tilskamme.

     Saa tag vor Hilsen, Dannerdrot!

     Du vil den ikke vrage.

     Og tag vort Ønske varmt og godt

     For Dine Fremtidsdage,

     Og tag vor Tak, fordi Du nu

     Er stevnet over vandet,

     Og kom din yngste Søn ihu

     Og gjæsted ham i Sandet!

     Om Aftenen behagede det Hs. Majestæt med

Gemalinde at overvære Festballet i "Hotel Silke-

borgs" i denne Anledning smukt decorerede og brillant

oplyste Sal, hvor Begge omtrent 1½ Time deeltoge

i Dandsen med forskjellige af de Tilstedeværende.

     Imorges Kl. henved 9 afreiste Hs. Majestæt

Kongen med Gemalinde over Herning, hvor man 

ville dejeunere, til Ringkjøbing.

     Efter Forlydende har Hs. Maj. Kongen 

under sit Ophold her benaadet Dhrr. Forligelses-

commissair og Sognefoged Andersen af Skjellerup

Nygaard og Maskinmester Ellerup heraf Byen med

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

     Vi ere gjorte opmærksomme paa, at det var 

Hr. Birkedommer, Kammerjunker Drechsel, der, efter

at have budt Hs. Maj. Kongen Velkommen, ved

Festdineren udbragte Allerhøistsammes [kongens] Skaal; men

ikkedestomindre forholder det sig rigtigt, at Hr. Fa-

brikeier Drewsen kort efter ogsaa holdt en Tale til

Hs. Majestæt samt derefter udbragte et "Leve" for 

Allerhøistsamme [kongen].

     Vi ere ligeledes gjorte opmærksomme paa

og opfordrede til at oplyse, at der i Festberetnin-

gen herfra til "Aarhus Avis" foruden flere mindre

findes den væsentlige ucorrecthed, at Communal-

bestyrelsen og Festcomiteen vare indbudne til

Hs. Maj. Kongens Taffel efter Fisketouren med

Hr. Drewsen i Løverdags, medens Sandheden

er, at kun halvdelen af Communerepræsentan-

terne og eiheller alle Medlemmer af Festcomiteen

vare indbudne.

     - Efter "Aarhus Avis" har det behaget Hs.

Majestæt at udnævne Hr. Forstraad, Skovrider

Klüwer til virkelig Forstraad, samt at overrække Hr. 

Fabrikeier M. Drewsen, Commandeur af Danne-

brogen, en Kostbar Gulddaase med Kongens navne-

træk i Brillanter; Hds. Naade Grevinde Danner

forærede Fru Amalie Drewsen en sjelden og kost-

bar af Guld og Perler virket Blomst.

     Fabrikeier M. Drewsen paa Silkeborg søger

til 1ste November en Pige, der skal gaae tilhaande

i Kjøkkenet og være behjælpelig med anden Huus-

gjerning, og som kan malke 2 Køer. Lønnen er 

18 a 20 Rd. halvaarlig. Man behage at melde 

sig hos Søgeren.

     Da Hr. Drewsen stundom [sommetider] viser sig uvillig til 

at besvare de Spørgsmaal, der til sine Tider af

Beboerne ere rettede til ham som Formand i Com-

munalbestyrelsen, saa har jeg troet det rigtigt denne

Gang at benytte den offentlige Vei.

     Ved en almindelig Communalforsamling i Slut-

ningen af September ankede jeg over, at vi ved

vort Gasværk manglede en Justeermaskine. Dertil

svarede Hr. Drewsen, at han allerede havde draget

Omsorg for at erholde en saadan. - Endnu er den 

ikke kommen, og da jeg ikke kan benytte Gas, førend

mit Gasometer er blevet reguleret, saa spørges: naar

vil Hr. Drewsen indfrie sit givne Løvte, eller kan 

man slet ikke erholde det opfyldt?

          Silkeborg, den 11te Decbr. 1857.

                                       N. P. Thorendahl.

     Ved et igaar Aftes af communalbestyrelsen

sammenkaldt almindeligt Raadstuemøde, forelagdes

det Spørsmaal: om Communen skulde indgaae til 

Administrationen for den af Regjeringen i Anledning

af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse med 

Anmodning om derfra at erholde [få] et Laan; eller:

om Communen intet Laan skulde optage, men i et-

hvert enkelt Tilfælde, ved en dertil valgt Comitee,

undersøge vedkommende Laansøgers status, og,

naar det befandtes, at han kunde stille fuldkommen

betryggende Sikkerhed for Laanet, da som Garant

udvirke, at han fik dette. Efter en kort Discussion,

under hvilken Hr. Bagermester Thorendahl yttrede

frygt for, at Communen som Garant let kunde

lide Tab, hvilket Formanden for Communalbestyrel-

sen, Hr. Fabrikeier Drewsen, bifaldt og bl. A. be-

mærkede, at det vilde blive meget dyre Penge, samt

meente, at Krisen rimeligviis allerede vilde være over-

staaet, inden Communer erholdt [fik] laanet, sattes un-

der Afstemning, om man ikke først skulde vælge en

Comitee, som i begge ovennævnte Tilfælde havde at 

undersøge Laansøgers Status, hvilket Spørgs-

maal med stor Majoritet forkastedes. Hovedspørgs-

maalet ansaaes derved for ophævet, og Forsamlin-

gen opløstes. - Gid det maa vise sig, at vor 

Commune ikke trænger til at benytte overordentlige

hjælpekilder!

     De valgberettigede til de umiddelbare Rigsraads-

valg i Silkeborg Birk, der foruden Silkeborg Han-

delsplads bestaar af Them, Ry, Linaa, Gjern,

Skannerup og Tvilum Sogne, opfordres herved, i

henhold til foreløbig Lov af 2den October 1855 §

9, til inden 7de Februar førstkommende at gjøre

anmeldelse om deres Valgberettigelse, med Opgi-

vende af deres Alder, samt om de see sig valg-

berettigede paa grund af Skatteydelse (200 Rd.

svaret i 1857 i Penge eller Naturalpræstationer til

Stat eller Commune) eller at de i bemeldte Aar

have havt en reen Aarlig Indtægt af 1200 Rd.

       Silkeborg Birks Valgbestyrelse, den 10de Ja-

          nuar 1858.

  Drechsel           Drewsen           N. P. Andersen

     Ifølge Overeenskomst med Auctionsdirecteuren

afholdes Fredagen den 19de Februar paa Raadstuen

Licitation over Jordarbeide paa 5½ Tønde Land i

Veilbo Mose ved Silkeborg, bestaaende af:

     Udgravning og Transport 1398½ Cubikfavne

          Jord;

     Udgravningen og Opstampningerne at beklæde med

          Lyngtørv, ialt 672 Qvadratfavne.

     Conditioner [betingelser] og Overslag vil fra Tirsdagen den

16de Februar ligge til Eftersyn hos Gjæstgiver Schou

i Silkeborg.

     Silkeborg, den 13de Februar 1858.

                                                    M. Drewsen.

     Til Fabrikken paa Veilbo Mose skal bruges

21,600 Fod, 6 Tom. Brede, 1¼ Tom. Tykke Bræd-

der, fuldkantede eller rispede, hvoraf 2/3 Deel skal

leveres i en Længde af 12 Fod, og 1/3 Deel i en 

Længde af 6 Fod, alt Dansk Maal. - Lysthavende

bedes at indsende Breve med anført Priis til Un-

tegnedes Contoir.                  M. Drewsen.

     Til Fabrikken paa Veilbo Mose skal forfærdi-

ges 300 Kasser. De Herrer Snedkere og Tømmere

der ønske at paatage sig dette Arbeide anmodes om

at henvende dem paa mit Contoir med skriftlige

Tilbud. En færdig kasse staar til Eftersyn ved 

Fabrikken; Bræder og Søm leveres af mig.

                                                   M. Drewsen.

     Til Omvalget i Skanderborg i Mandags var 
anmeldt 4 Candidater: Gjæstgiver Erichsen af Aar-
hus, Gaardeier og Amtsraadsmedlem J. Jørgen-
sen af Bjerregaard, der i flere foregaaende Rigs-
dagssessioner har været Folkethingsmand; Gaardeier
L. Schøler og Bagermester Thorendahl af Silkeborg.
Hr. Thorendahl havde imidlertid allerede inden valg-
handlingens Begyndelse trukket sig tilbage, da han
ved en Samtale med Gjæstgiver Erichsen havde 
overbeviist sig om at de nærede fælles Anskuelser i
alt Væsenligt, og da den skriftlige Afstemning skulde
foretages bad han de Vælgere, der vilde have stemt
paa ham, at overføre deres Stemmer paa Gjæst-
giver Erichsen. Ordet gaves først til Hr. Erichsen, 
der blandt sine Stillere havde fundet en varm Tals-
mand i Apotheker Koefoed i Skanderborg. Hr. 
Erichsens Foredrag var klart, roligt og udtømmende
med hensyn til alle vigtige Spørgsmaal, ligesom 
han ogsaa tydeligt og utvetydigt besvarede de mange
til  ham rettede tildeels spidsfindige Interpellationer [forespørgsler].
Efter ham fik Gaardmand Jens Jørgensen, der an-
befaledes af Bogbinder Hansen af Skanderborg, 
Ordet. Har denne gamle Mand end muligen en-
gang været skikket til at sidde i Rigsforsamlingen, saa
viste saavel hans intetsigende Foredrag som de Svar
han gav paa Interpellationerne [forespørgslerne], at han nu aldeles
ikke qvalificerer sig til en saadan Stilling. Navn-
ligen var hans Svar paa Spørgsmaalet: om han 
ønskede Fæstes overgang til Selveiendom ved Tvang
eller ved frivillig Overenskomst mellem Godseier og
Fæster, en saa forvirret Frem- og Tilbagesnakken,
at det blev, som Interpellanten [spørgeren], Amtmand Bille-
Brahe, træffende bemærkede, "et Ja og Nei og Ja
og Nei tillige", hvorfor han opfordrede J. Jørgen-
sen til at give et kort og bestemt Svar; men dette
syntes at være ham umuligt og han vedblev gjen-
tagne Gange at indvikle sig i Modsigelser, saa at 
Interpellanten [spørgeren] uden Resultat maatte opgive Spørgs-
maalet. Hans hukommelse var ogsaa i den Grad
svag, at han slet ikke kunde erindre, hvorledes han
i Rigsdagen havde stemt i en vigtig Sag, og fra
Interpellationen [forespørgselen] herom klarede han sig ved at ud-
bryde: "Det er mig umuligt at kunde huske, hvad 
jeg i ethvert enkelt Tilfælde har sagt, en saadan
hukommelse har jeg ikke, og naar De vil have en
Rigsdagsmand med en saadan Hukommelse, maae
de vælge en Anden". Endelig optraadte Gaardeier
L. Schøler, der blandt sine Stillere havde en for-
maaende og begavet Talsmand i Fabrikeier M.
Drewsen af Silkeborg, som selv to gange af samme
Kreds var bleven hædret med Valg til Rigsdagen.
Hr. Drewsen kunde ikke forstaae, hvorledes det ved
Afstemningen den 14de ds. var gaaet til at Udfal-
det var blevet saa uheldigt for Hr. Schøler, hvem
han i et begejstret Foredrag paa det varmeste anbe-
falede til Vælgerne som den Mand, de fremfor nogen
af de andre Candidater burde vælge, og sluttede med
den Yttring: at naar Schøler ei blev valgt, saa
foretrak Vælgerne det Uvisse for det Visse. Hr. 
Schølers Foredrag var og kunde naturligviis heller
ikke være andet end en Gjentagelse af hans tidligere
saa ofte fremstillede bekjendte politiske Troesbekjen-
delse, hvori ingen mærkelig Modification [tilpasning] har gjort
sig gjældende. ogsaa til ham rettedes adskillige
Interpellationer [forespørgsler], som han besvarede tilfredsstillende.
Derpaa skredes til Kaaring, ved  hvilken et ikke ringe
Antal Hænder hævede sig for Erichsen, hvorimod
ikkun [kun] 5 a 6 raktes iveiret for Jørgensen, men da 
Schølers Navn hørtes, hævedes under gjentagne
Hurraraab en saa betydelig mængde Hænder, at 
det var øiensynligt at Udfaldet ved forrige Valg
havde sin Grund i, at Candidatens Venner i alt-
for stor Tillid til hans Valglykke vare blevne hjemme;
men nu vare mødte i Masse. Paa forlangende
af Gjæstgiver Erichsen foretoges derpaa, efterat J.
Jørgensen havde renonceret [opgivet] paa sine Stemmer til
Fordeel for Schøler, skriftlig Afstemning, som gav
følgende Resultat: L. Schøler valgtes med 507 St.
Erichsen havde 211 St. Schøler havde næsten alle
Landboernes Stemmer medens Skanderborg og Silke-
borgs Indvaanere paa et par Enkelte nær stemte
paa Erichsen.

     Adgang til min have er ikke mere
tilladt.
     Silkeborg, den 10de Juli.
                                    M. Drewsen.

     - Efter Skatteligningslisten for 1858, meddele
vi her en Liste over de Skatteydende, hvis Com-
muneafgifter for iaar udgjøre over 25 Rd.:
Fabrikeier Drewsen                     358  -   1   -    0
Kammerjunker Drechsel                96  -   2   -    2
Apotheker Nielsen                         61  -   3   -    1
Kjøbmand R. L. Høltzermann        55  -   5   -    5
Kjøbmand Rasmussen                  52  -   4   -    6
Kjøbmand Eskildsen                      50  -   1   -    4
Kjøbmand Due                               48  -   2   -    7
Gjæstgiver Heegaard                     48  -   2   -    2
Collecteur Stabell                           45  -   5   -    0
Kjøbmand Hvid                               44  -   2   -  12
Gjæstgiver Schou                           39  -   4   -  10
Proprietair Wedel                            39  -   0   -    2
Bagermester Christensen               38  -   2   -    5
Kjøbmand Robert Jones                 37  -   3   -    5
Jernstøberieier Zeltner                    37  -   0   -  14
Gjæstgiver Keller                             31  -   5   -    4   
Kjøbmand Klein                               31  -   2   -  14
Kjøbmand Knap                               30  -   2   -  14
Pastor Hostrup                                 26  -   3   -  14
Kjøbmand Uhrenholdt                      26  -   3   -  12
Skrædermester Thomasen              26  -   1   -    4
Brænderieier Kjerulff                        26  -   0   -    1
Districtslæge Fibiger                        25  -   3   -    3
Kjøbmand Vogelius                          25  -   2   -    2

     Da der førstkommende Mandag skal kjøres et 
betydeligt Parti Papir til Aarhuus, anmodes de,
som ville paatage sig denne Kjørsel, om at melde
sig paa Undertegnedes Contoir.
                                          Drewsen og Sønner.

     Ved det her igaar afholdte Valg af 3 nye
Medlemmer af Communalbestyrelsen blev ved 1ste
Valg Hr. Fabrikseier Com. Af Dbmd. Drewsen gjen-
valgt med 78 Stemmer (Bogtrykker Listoe havde
46 St.) Ved 2det valg valgtes hr. Uhrmager
Bunch med 74 St. (Kjøbmand Vogelius havde 46
St); og ved 3die valg valgtes Hr. Procurator
Zielian med 72 St. (Exam. Jur. Schmidt havde
28 St.). Samtlige Valgte erklærede sig villige til
at modtage Valget. Procurator Zielian dog under
det Forbehold, at han vedbliver at beholde sine Be-
stillinger som Kæmner og Gasværkskasserer. Det
især for saa lille en Commune usædvanligt tal-
rige Møde af stemmegivende Valgberettigede er et
glædeligt Vidnesbyrd om den Interesse, der i vor
unge By er vakt for de communale anliggender,
at denne ikke alene indskrænker sig til den mand-
lige Befolkning, men ogsaa begynder at røre sig hos
den qvindelige, havde vi et beviis paa derved, at
der blandt de Stemmegivende fandtes to emancipe-
rede Damer (en Institutbestyrerinde og en Mode- 
handlerinde); den førstnævnte af disse nød til Gjen-
gæld den ære, ved det tredje Repræsentantsvalg at
erholde to Stemmer. 

Den jydske Jernbane. Som bekjendt har
Regjeringen i denne Tid Underhandlinger igang an-
gaaende den jydske Tverbane. Vi have tidligere her
i Bladet udtalt os om det uhensigtsmæssige i en 
saadan Bane, idet vi sluttede os til dem, der mene,
at den aldrig vil kunne forrente sig som enestaaende
og at den ved at slutte sig til eventuelle syd- og 
nordgaaende Baner vil betydeligt fordyre det for 
Jylland ene naturlige langsgaaende Forbindelsesled
mellem Jylland og hele det europæiske Fastlands
Jernbanenet, der tillige ved Dampskibsfart til 
Christiania og Gothenborg upaatvivlelig vilde blive
anerkjendt og brugt som det naturlige og  billigste
Forbindelsesled mellem en stor Deel af Sverrig-
Norge og Continentet. Vi ville ikke dvæle ved, at 
Jylland allerede nu vilde have havt Frugten af en
Længdebanes Goder, naar Boron Peto's for endeel
Aar siden gjorte Tilbud om paa egen Bekostning
at anlægge en saadan var blevet modtaget, eller
ved at undersøge de Grundes Holdbarhed, der bevæ-
gede det daværende Ministerium til at afslaae Til-
budet; men vi ville søge at klare det Spørgsmaal:
om det i nærværende Tilfælde er bedre at faae No-
get eller Intet. Jernbanespørgsmaalet er af over-
ordentlig Vigtighed for Jylland, og det er derfor
beklageligt, at dette Spørgsmaal ved idelige Kjævle-
rier er trukket i Langdrag; men sørgeligt vilde det
være, om nye Kjævlerier nu - da der dog er Haab
om at faae en Begyndelse, der, skjøndt skjæv, sik-
kert vil lede til at bane Veien for en ligere Fort-
sættelse - atter skulde forsinke, og denne Gang
rimeligviis for lang Tid, Udførelsen af et foreta-
gende, der vil være af uberegnelig Nytte for denne
i saa mange henseender af de tidligere Regjeringer
forsømte Provinds.
Det er derfor let at forstaae, at Mange, og 
vi troe netop Jyllands ægte Venner, med Utilfreds-
hed og Mistro betragte den Indbydelse, der er ud-
gaaet fra Dhrr. Tscherning, Geert Winther, M. 
Drewsen og Fl. til et Møde i Aarhus Fredagen
den 15de April, for at forhandle om Jernbane-
sagen. "Dagbl.", der i en længere Artikel udtaler
sig misbilligende om den ufornuftige Strid de reent
personlige eller dog locale Interesser føre om dette
vigtige Anliggende, idet Enhver, uden at tænke paa
det Almindelige, vil have Jernbanen til at gaae
lige forbi sin Dør - siger, at man paa dette Møde
"agter at optræde decideret imod Tverbanen, den
eneste, som stemmer med Jyllands sande Interesser
og formodentlig tilføie, at ingen Længdebane duer
som ikke anseer Silkeborg for hele den nørrejydske
Halvøes centralpunkt. Om de to første Punkter
vil der vistnok let opnaaes Enighed, men naar
Længdebanen saaledes er proclameret, vil der snart
opstaae den samme Strid om dennes Retning som
for 6 Aar siden, da dette Projekt forelaae og avlede
en Kamp, der strakte sig lige ind i 1857. Man
vil altsaa være lige nær, og Intet vil være opnaaet
uden, at den eneste Bane, hvorom der i dette Øie-
blik kan være Tale, er standset."
Uagtet det naturligviis ogsaa vilde være os
kjært, at faae Jernbanen lige forbi vor Dør, og
uagtet vi ikke kunne fravige denne Mening, at en 
Længdebane omtrent midt igjennem Jylland forbi
Silkeborg ingenlunde er noget daarligt Project, me-
dens en dito over Aarhus og langs Østkysten er 
nogetnær det sletteste af alle de fremkomne, saa sy-
nes vi dog, at enhver uhildet Jyde maae tilstaae,
at vi i nærværende Tilfælde heller maae ønske os
Noget end Intet!
"En Jyde i Sind og Skind" gjør i Aarhus-
avisens Mandagsnummer opmærksom paa det Cu-
rieuse i den Omstændighed, at de meest betydende 
blandt de Mænd, der ved nævnte Indbydelse træde
frem som Ledere for Jyderne, aldeles ikke ere Jyder,
samt at deres Anskuelser er saa uensartede, at den 
Tanke, der kan have samlet saa Heterogene Perso-
ner under een Hat, neppe kan være nogen anden
end "Ingen Jernbane". Det er netop ogsaa dette
vi frygte, og, skjøndt det saa omtrent er det Hele,
hvori vi samstemme med "Sind- og Skindjyden",
maa vi dog med ham udraabe: Lad os modtage 
den Jernbane, der nu tilbydes!
Det er jo ingen absolut Selvfølge, at Banen,
naar den bliver fortsat mod Syd, netop skal udgaae
fra Aarhuus og følge Østkysten fra By til By.
Det bliver jo ingenlunde en Umulighed, at der kan
blive taget en Bestemmelse, at Fortsætlelsen skal
udgaae fra Viborg eller et andet passende Punkt,
hvorfra den kan gennemskjære de Egne, for hvilke
den vil kunne blive en sand Velsignelse og som have
langt større krav paa forbedrede Communications-
midler end Provindsens i denne Retning stærkt favo-
riserede Østkyst. Det bliver saaledes et stort Ansvar,
de Mænd paadrage sig, der, benyttende sig af den 
Indflydelse, de for Tiden besidde, stanse et gavn-
ligt Foretagende, og vi ville derfor haabe, at den
ledende Tanke i Ministeriet, trods alle smaae dito
i Jylland, vil holde fast ved: at det er bedre fore-
løbigt at skjænke Provindsen et mindre Gode, end
at undlade dette og atter spilde en Aarrække med
unyttige Kjævlerier, for maaske da paany at staae
i samme Casus, som nu.

     - I "Randers Avis" læses følgende: "Medens
Silkeborg i de senere Aar har faaet sig et storartet
Raadhus, et Gasanlæg og en Telegraphstation,
har det endnu ikke seet sig istand til at anskaffe sig
en Kirke. Da det for over en halv Snees Aar 
siden blev paalagt Sognepræsten i Linaa, hvortil
Silkeborg da hørte, at holde særskilt Gudstjeneste
der, blev en Sal i Hovedgaarden ("Slottet") ind-
rømmet til Bedesal eller Capel: men der hengik flere
Aar inden man naaede til at faae denne Sal saa-
ledes indrettet, at der kunde holdes Gudstjeneste der.
Endelig forsynede Kjøbmand Høltzermann i 1850
Salen med Alter, Prædikestol m. m. og den blev
nu indviet og taget i Brug. Forrige Aar blev
denne Bedesal betydelig udvidet ved en tilstødende
Sal, der hidtil havde været benyttet som Skolelocale,
og nu har Fabrikeier Drewsen, hvem Silkeborg skyl-
der saa meget, iaar skjænket Capellet et smukt Or-
gel, der indviedes 1ste Paaskedag." - Da det al-
tid har været dette Blads Red. kjært, at kunne om-
tale ethvert Fremskridt der gjøres til nytte eller
Behagelighed for denne Communes Beboere, saa
finde vi os foranledigede til at oplyse, hvorfor den
velvillige Meddelelse til "Randers Avis" har  naaet
at see Dagens Lys forinden "Silkeborg Avis" har 
omtalt Hr. Drewsens Gave. Naar vi tidligere have
undladt at berigtige enkelte til andre Blade herfra
indsendte fra Sandheden udskeiende Efterretninger,
var det fordi disse vare af privat Natur; men i 
dette Tilfælde kan det synes om vi vilde have
negtet Fortjenesten sin Krone, og derfor have und-
ladt at omtale nævnte Gave. Hr. Drewsens smukke
Hensigt, at afhjælpe et Savn for Kirkegængerne
ved at skjænke Capellet et Orgel, fortjener i Sand-
hed al Paaskjønnelse, og vi ere overbeviste om, at 
han vil sørge for at denne Hensigt opnaaes. Da
et Orgels Bestemmelse imidlertid, efter vor Forme-
ning, især er at lette og høitideliggjøre Psalmesan-
gen, og da der almindelig klages over at dette nye
Orgel i meget ringe Grad formaaer dette, saa have
vi foreløbig undladt at omtale dets Tilstedekommelse.
Efter for Formening [mening] bestaaer et Orgels Skjønhed i 
Tonernes Klang og Fylde; - dette Orgels Toner
lyde saa svagt, at de fra samme Fjernerestaaende ei
engang formaae at følge Melodierne. Hvori denne
Mangel har sin Grund kunne vi ikke bedømme;
Nogle mene, at Orgelet er uheldigt placeret, og at 
Tonernes Styrke vilde forøges, naar det gaves en 
friere Plads. Men hvorom alting er: Hr. Fabrik-
eier Drewsen, hvem Silkeborg skylder saa meget,
vil sikkert sørge for, at hans Gave faaer sand Værdi
for Kirkegængerne, og vi henstille til Hr. Medde-
leren: om det ikke havde været rettere, at lade Om-
talen bero indtil det med Sandhed kunde siges, at 
Silkeborg Capel havde faaet et "smukt", hensigts-
svarende Orgel.

     Festen i Naaege for Studenterne i Tirsdags 
Aftes var særdeles vakkert arrangeret. Rundt om i 
Haven vaiede Dannebrogsflag og Dandsesalonen,
hvor den løvbeklædte Talerstol fra Grundlovsdagen
endnu stod, var ligeledes smykket med Flag og Grønt
og over Midten af samme svævede en kæmpestor
Crinoline, behængt med couleurte Lamper,  hvilket tog
sig meget net ud. Maaltidet afholdtes under aaben
Himmel under Træerne, hvor der ved 3 lange Borde
var dækket 138 Couverts, som forbeholdtes Da-
merne, da det, som Pastor Hostrup udviklede i en
Tale fra Grundlovstalerstolen, ikke havde været mu-
ligt at dække for alle Deeltagerne, men derfor var 
der bag Stolene anbragt en Bænkerække, paa hvil-
ken han bad Herrerne tage Plads og blandt Da-
merne at vælge sig en "Madmoder". Her var op-
reist en Talerstol, forestillende en Granitdysse hvor 
Mosset groede imellem Stenene og hvorfra der ud-
sprang en Kilde, hvis Udløb var prydet med kæm-
peconchylier og gjennem een af disse rislede Vældet,
der ikke bestod af det bare Vand, men var blandet
med Rom, Citron og Sukker etc., kort sagt: det
var en punchekilde. Her fyldtes Bægrene, og med
deres Indhold "døbtes Tanken", saa at Viddets 
Perle" glimrende kunde vække Forsamlingens begei-
string og Munterned, og flere Talere, navnlig Fa-
frikeier M. Drewsen, Pastor Hostrup, Overlærer
Ottesen, Candidat Richard o. A. bidroge ved Humo-
ristiske Toaster til at forhøje den animerede Stem-
ning, som Forsamlingen havde medbagt til Bor-
det, og foruden de i forrige Nummer optagne Sange
afsang Studenterne nedenstaaende vakkre Sang af 
O. Endelig optraadte Forstraad Klûver (efter hvem
dog endnu en Taler var blevet lovet Ordet), og
opfordrede Forsamlingen til at hæve Taffelet og
atter begynde at dandse, "thi Damerne fryse, Gud
straffe mig". Bagermester Thorendahl fik derpaa
Ordet og talte i Haandværkerstandens Navn, tak-
kede Comiteen for det smukke Arrangement og ud-
bragte et Hurra for de danske Studenter, hvorpaa
man reiste sig og Ungdommen begav sig til Dand-
sepladsen. Henad Morgenstunden drog hele Selska-
bet i flere store Pramme og med Musik og Blus i 
Spidsen ad Gudenaa tilbage til Byen.
     Igaar Formiddags kjørte Studenterne med 
deres Værter til Himmelbjerget, hvor de sam-
ledes med en talrig Forsamling af Omegnens Bøn-
der og Andre, ligesom ogsaa en stor Deel af Silke-
borg Indvaanere iforveien ad Gudenaa vare an-
komne dertil. Her nød man i smaae Familiegrup-
per, liggende i det grønne under Træerne, det med-
bragte Maaltid og et Anker "Comiteepunsch", bi-
drog ogsaa her til at oplive Stemningen og føde
begeistrede Taler. Studenterne afsang ogsaa her
flere Sange, hvoriblandt nedenstaaende Smukke Sang
af "Fædrelandets" Redacteur C. Ploug. Henad
Aften tog man under levende Hurraraab og mange
gode Ønsker Afsked med hverandre og Studenterne
kjørte derfra til Skanderborg, hvis Indvaanere [indbyggere] havde
indbudt dem til at tilbringe Aftenen der. Idag ag-
tede de at være i Aarhus saa betids, at de kunde
afgaae med Dampskibet til Korsør.

    Mel. Vi er lille, men modig Hær.
    Mens man dernede i Syden slaaes
    Og mens Milano man tog,
    Kjægt vi Studenter fik rustet os
    Og ud med Jylland vi drog;
    Og Seiren fulgte os stolt:
    I Aarhuus stod Slaget - det hedeste Muserne længe
                                                                               saa -
    Og ovenpaa
    Vi indtog i Silkeborg holdt.

    Herind vi droge med Spil og Sang
    Og maatte prise vort Held:
    Den By, vi Indtoge paa vor Gang
    Den var indtagende selv;
    Vort lystige Compagni
    Os bød den saa venlige Nik og saa lædskende
                                               Drik, - ja snart
    Det blev os klart
    Den har samme Fane som vi.

    Ja friske livsglade Silkeborg,
    Du ligner Studenten endeel!
    Og ingen af os har til sin Sorg
    Endnu sin Borgerret heel:
    Saa unge vi er begge to,
    Og det, hvorpaa Haabet vi bygge og som os vort
                                                  Indhold gi'r
    Det er papir,
    Som stærkt maa fugtes mintro.

    Her er saa godt, men vor General
    Til Opbrud kalder vor Trop
    De Garibaldiske Helte, skal
    Igjen de i Bjergegnen op?
    Nei længer bort skal vi nu,
    Men om vi ei fare tilhimmels, til Himlen dog
                                                      mangen gang.
    I Ord og Sang
    Vort Silkeborg, fare skal Du!
                                                                       O.

    Mel: Hvor Bølger larmer høit fra Sø.
    Endskjøndt vort Land er jevnt og fladt,
    Det har sit Alpestykke,
    En Bjergidyl, ei oversat,
    Men dansk af Præg og Tykke;
    En Krands af Søer fattet ind
    af steile Aaser, Tind ved Tind,
    Og dybe, dunkle kløfter.

    Lad Andre bryste sig af Bræer
    Og sorte klippevægge;
    Vi nøies kan med grønne Træer,
    Og Lyngens brune Dække,
    Ja, reis til Bloksbjerg, hvem der vil!
    Os hører Himmelbjerget til,   
    Og bytte vil vi ikke.

    Lad Andre spotte med vort Bjerg
    Og kalde det en Bakke;
    som Smaafolk kan vi med en Dverg
    Blandt Høider ta'e til Takke;
    Thi Himlen ikke mindre nær
    Vi er paa Himmelbjerget her
    end hist paa Himmalaya.

    Og Overtro og Sult og Had
    Dets trykke Dal ei huser;
    Af Sandet voxer op en Stad,  
    Hvor Møllens Vandhjul bruser:
    Den maler vistnok kun Papir,
    men mange Munde Brød det gi'r,   
    Og Kundskabs Magt det bærer.

    Ton derfor høit vor danske Sang
    Fra Himmelbjergets Kolle!
    Om Jetten, som for Væng og Vang
    Nok trofast Vagt skal holde;
    Om Dalens Skygge, Ly og Fred,
    Om Folkets Liv og Virksomhed,
    Om Danmarks skjønne Rige!
                                                    C. Ploug.