Randers og Aarhuus
Aviser give udførige Beretninger om den Jubel, 
med hvilken Kongen og Gemalinde er bleven mod-
tagen. Forinden vi i Morgen give vort Referat
herom, have vi i Dag at meddele Følgende:
                                                 Silkeborg, den 29de Juni.
     Under de samme Festligheder som ved Ankomsten
forlod Hs. Majestæt med Gemalinde igaar mor-
ges Kl. 8 Viborg. Efterat have opholdt sig et 
Par Timer paa Steendalgaard, hvor en Dejeuner
indtoges, og Plantagen inspiceredes, ankom man 
hertil om Eftermiddagen Kl. 4, eskorteret af ridende
Bønder med Dannebrogsfaner og af Forstmænd.
Paa Veien fra Viborg til Silkeborg var flere
Æresporte opreiste og en talrig Mængde Bønder
havde der forsamlet sig og bøde Majestæten med
Gemalinde Velkommen i jublende Hurraraab,
medens der tillige holdtes Taler, tilkastedes dem
Blomster og Sange bleve afsungne, hvoraf tydeligt
fremgik Landbefolkningens Glæde over Hs. Maje-
stæts Besøg og deres Taknemmelighed for Grund-
loven.
     Ved Indkjørslen til Silkeborg, hvor en Ære-
port var opreist, modtoges Kongen og Gemalinde
med et af Fabrikant Drewsen udbragt længe leve 
vor elskede Konge, Kong Frederik den 7de og 
Gemalinde, der ledsagedes af rungende Hurraraab.
Hr. Drewsen bød derpaa Hs. Majestæt med Ge-
malinde velkommen til Silkeborg, ikke allene i 
eget men i hele Byens og Omegnens Navn. Han
anførte, hvad Silkeborg var, da Hs. Majestæt
sidst var der for 7 Aar siden, og hvad den allerede
nu var bleven til - en By, der allerede talte 800
Sjæle, - som et Exempel paa, hvorledes Alt tri-
ves under Hs. Majestæts milde Regimente. Han
sluttede med atter at udbringe et Leve (for) Kongen og
Gemalinde, hvorpaa man under den talrige Folke-
mængdes Jubel Kjørte ad den Blomsterstrøede Gade
til Hr. Drewsens Bolig, hvor Hs. Majestæt steeg
af. I Byen vare Husene smykkede med Grønt og
Dannebrogsflag og langs Veien fra Fabriken  til 
Hs. Majestæts Bolig stod de grandomvundne Søiler,
forenede med hinanden ved Guirlander. Efter An-
komsten stedede Hs. Majestæt til Cour [holde hof] og Audiens
og gav derpaa Taffel, hvorved Allerhøiestsammes
Skaal udbragtes af Amtmand Lindhom fra Skan-
derborg og Grevinde Danners af Hr. Drewsen.
Kongen takkede og udbragte en Skaal for Hr. 
Drewsen. I den lille By havdes atter ligesaa 
smukke som talende Beviser paa den Interesse,
Landbostanden i det Hele taget paa denne Hs. 
Majestæts Reise med en saa uskrømtet Deeltagelse
har lagt for Dagen overalt hvor Rygtet spredtes,
at "Kongen kommer". Ikke blot fra alle omlig-
gende, men selv fra meget fjerne Sogne havde,
trods det ustadige Veir saavel i Gaar som i Dag
festligklædte Skarer af Bønder med deres Hustruer
og Børn fyldt Gaden her i Silkeborg og Haven
om Hs. Majestæts Bolig. Da Hs. Majestæt
efter Tafflet erfarede at den udenfor Boligen for-
samlede Menneskemasse til Hr. Drewsen havde
yttret Ønske at see Hs. Majestæt og Gemal-
inde, opfyldte Kongen med Glæde denne Anmod-
ning, og jublende Hurraraab takkede ham, fordi
en Leilighed nu frembødes for dem til at skue
deres Konge Ansigt til Ansigt. Da kort efter
Grevinde Danner viste sig fornyedes Jubelen, da
Hr. Drewsen udbragte et leve (for) vor folkekjære Konge
og hans elskede Gemalinde. Husmand Mads 
Slange traadte derpaa frem og fremsagde føl-
gende Digt: 
          O vær velkommen.....
     Ogsaa den gamle Bondepoet Peder Jensen fra 
Viby Mark var tilstede her og overrakte Hs. Ma-
hestæt og Gemalinde en Velkomstsang.
     Kl. 10 indfandt en Deputation, bestaaende af 
Kjømand Lihme, Maskinmester Eller og Farver
Langhoff, sig hos Hs. Majestæt og bad i Fabrik-
arbeidernes, Landboernes og Byens Borgeres Navn
om Tilladelse til at turde bringe Hs. Majestæt og
Gemalinde et Fakkeltog. Ved denne Leilighed blev
efterstaaende sang af Fr. Sneedorff-Birch af-
sungen:
          Frisk straaler....
     Et udbragt "Leve Kongen og Gemalinde" mod-
toges med en uendelig Jubel, der fornyedes efter 
at Hs. Majestæt havde henvendt nogle hjertelige 
Ord til Forsamlingen, hvori han takkede paa egne
og Gemalindes Vegne. - Efter at Man i mor-
ges havde besøgt Fabriken, gaves Audients, og 
Hs. Majestæt modtog tvende [to] Deputationer fra Gjern
og Nørre og Bølling Herreder, bestaaende af en
Ordfører - for den ene Folkethingsmand L. Schø-
ler - og tvende andre Medlemmer, der overrakte
Allerhøiestsamme tvende [to] Adresser, forsynede med
mange Underskrifter, fra Landboere i de nævnte
Herreder, hvilke ere af samme Indhold som de 
tidligere paa denne Reise modtagne. Hs. Majestæt 
med Gemalinde foretog derpaa til Hest en Excur-
tion i Silkeborg Skove, hvor man, efterat have
besøgt flere af de smukkeste Høider, førtes til en i 
Vesterskovens Udkant liggende Høi, hvorfra en vid,
malerisk Udsigt Haves. Denne Høi behagede det 
Hs. Majestæt, paa vedkommende Skovbetjents An-
modning, at skjenke Navnet "Frederik den Syven-
des Høi". Derfra begav man sig tilbage til Silke-
borg, hvor Hs. Majestæt gav Taffel, hvortil blandt
andre Medlemmerne af de ovennævnte Deputatio-
ner vare indbudne. Da dette var endt, foretoges 
en Kjøretour til Nørreskoven, hvor man standsede
ved et af de meest fremragende Punkter, hvorfra et 
henrivende Panorama udfoldede sig for Øiet i flere 
Miles Distance, hvorfra Himmelbjerget sees i Bag-
grunden og hvor Gudenaaen i mangfoldige Forgre-
ninger bugter sig gjennem den yndige, skovbegroede
Egn. Opfordret til at give dette smukke Sted,
hvor et nyt Anlæg var foretaget, et Navn, kaldte
Hs. Majestæt det "Louisehøi". Man begav sig 
derfra til "Naaege", hvor Hs. Majestæt i Haven
modtoges med en Sang af F. L. Høedt.
     Hr. Drewsen udbragte et "Leve Frederik den
7de og Gemalinde", der efterfulgtes af enthousia-
stiske Hurraraab. Efter at man derpaa i nogen
Tid havde seet paa Almuens Dands, vendte man
ad Remstrupaaen tilbage til Silkeborg. Denne
Tour frembød i den dæmrende Aftenstund et over-
ordentligt skjønt Skude. I Spidsen for Toget var
der flere Baade med Blus, derefter kom en med
Musiken og derpaa Hs. Majestæts, efterfulgt af
flere Pramme og Baade, fyldte af en stor Mængde
Mennesker. Denne Dags Festlighed endtes med
et Fyrværkeri, ved hvis Slutning Hs. Majestæts
Navnetræk saaes i Brillantild. Overalt, hvor Hs. 
Majestæt viste sig, ledsagedes han af en talrig
Menneskemasse, der atter og atter jublede ham
imøde.
          Himmelbjerg den 30te Juni.
     I Formiddags foretog Hs. Majestæt sig til Hest
en Excursion til Himmelbjerg. Allerhøiestsammes
Gemalinde og det øvrige Følge kjørte. Paa Rye-
Mark var en smuk Æresport opreist, hvor Egnens
Beboere havde forsamlet sig og Skolelærer H. Rol-
schau bød Hs. Majestæt og Gemalinde velkommen,
efter at en Sang af ham var afsungen. 
     Ankommen paa Himmelbjerg modtoges Man
af den der i talrig Mængde Tilstedeværende 
Forsamlings-, Kjøbsteds- og Landboeres, Jubel og 
Kanonsalut; i det kongelige Telt holdt Provst
Tscherning en Velkomsttaale, hvorpaa efterstaaende
Sang af Pastor Fabricius blev afsungen:
     Velkommen....
     Cancelliraad Herredsfoged Hundrup udbragte der-
paa et Leve for Hs. Majestæt og allerhøistsammes Ge-
malinde, som besvaredes af enthusiastiske Hurraraab.
Ved den Dejeuner, som derpaa indtoges, udbrag-
tes Hs. Majestæts og Gemalindes Skaal af Can-
cellir. Hundrup og efter at et "Jubelchor" af As-
sessor Seidelin var afsungen, udbragtes atter et
Leve hor Hs. Majestæt. Efterat have besøgt de
smukkeste Punkter, vendte man tilbage til Silke-
borg, ledsaget til Afsked af enthusiastiske Hurraraaab.

     I Fredags beærede Hs. Maj. Kongen og Ge-

malinde den af Byen foranstaltede Festdiner med

deres allerhøieste og høie Nærværelse.

     Efterat nedenstaaende Sang var afsungen, holdt

Birkedommer, Kammerjunker Drechsel en Velkomst-

tale til Hs. Maj. Kongen hvori han udtalte Alles 

Glæde over den høitelskede Monarks Nærværelse

samt det Ønske og Haab, at Allerhøistsamme [kongen] maatte

befinde sig vel i vor Midte. Taleren gjorde op-

mærksom paa, i hvor kort Tid Silkeborg var voxet

op og hvilket gode den var for Omegnen, som 

Hs. Maj. allerede vilde have bemærket paa Veien

hertil og fremdeles vilde finde bekræftet paa sin

Reise herfra. Det var Talerens Overbeviisning,

at Silkeborg ikke vilde blive staaende paa det nu-

værende Fremskridtstrin, men ved Kongens Naade

og egen Virksomhed endnu vilde hæve sig og der-

ved Omegnen betydeligt.

     Hs. Majestæt svarede med det Ønske, at Gud

vilde velsigne Byens Fremadstræben og Handel, der

var det sikkreste Middel til dens Opkomst.

     Fabrikeier Drewsen var af Festcomiteen bleven

anmodet om at udbringe en Toast for Hs. Maje-

stæt Kongen, men om end ikke dette var skeet, vilde

han ikke have negtet sig den Glæde at udbringe sin

Konges Skaal. Var det en Konge, man maatte 

smigre, vilde han nødig have fulgt Opfordringen, 

men dette var Gudskelov en Konge, der hverken be-

høvede at smigres eller holdt af Smiger, det var

en god Konge, ja han turde gaa videre, og sige:

det var Landets Faders Skaal, han udbragte.

Man kunde spørge, om der ikke ere andre gode

Konger? Aa, jo de ere gode, naar man ikke bryde 

sig om Frihed, men gjør man Fordring herpaa,

saa svare de med at indeslutte sig i Fæstninger og

vise Folket istedetfor Friheden - Bajonetter og

Politistokke. Men Frederik den Syvende kunde

bygge paa sit Folks Kjærlighed og trygt lægge sig

til hvile i hver en Vraa.

     Da Hr. Drewsen havde endt sit lange ved sin

hjertelige Sandhed gribende Foredrag, var Kongen

saa rørt, at han udbrød: Det er for Meget, det er

for Meget! Tak, jeg kan ikke mere.

     Districtslæge Fibiger tolkede i en smuk billed-

lige Fremstilling hvad Qvinden burde være for Man-

den og hvad den danske Qvindes Troskab og Kjær-

lighed saa ofte have virket til at lette Mandens

Sorter og Byrder, og udbragte derpaa, idet han over-

førte dette pa det inderlige Forhold, der finder Sted

imellem Hs. Maj. Kongen og Gemalinde, et leve

for Hds. Naade Grevinde Danner.

     Hs. Majestæt udtalte sig herpaa omtrent saa-

ledes: Min Kone beder mig om at være hendes 

Talsmand og takke for den Skaal, der er hende

bragt; jeg kan sige, at hun er dansk og at hun ofte 

har støttet mig, naar Sorg har villet nedtrykke mig,

og holdt mig oprejst, naar jeg har været nærved 

at segne; derfor Gud i Himlen velsigne hende!

     Toasterne afløste derpaa hverandre under hele

Maaltidet og Stemningen var et Udtryk af den

Gemytlighed og hjertelige Glæde, som vor Konges

kjære Nærhed og fordringsfrie, folkelige Optræden

aldrig undlader at fremkalde i trofaste danske Hjerter.

     Den lille By, som paa dit Tog

     Idag din Fod betræder,

     det er, o Drot! den mindste Pog

     Blandt alle Dine Stæder,

     En Pog, som først igaar fik Uhr

     Og knap har Duun paa Hage,

     Og derfor vel i Politur

     Maa staae en Deel tilbage.

     En By som Grundlagt paa Papir

     Nu voxer fort i Sandet,

     Paa Blomster som paa Kirkespiir

     Den fattigste i Landet,

     Som ikkun har sit unge Blod

     Og kun paa Haab kan samle,

     Men hænger ved sin Konge god

     Saa trofast som de gamle.

     Ja, Konge! det er hvad vi har,

     Den Blomst vi her kan frede,

     den trives godt paa Jorden bar

     Og paa den brune Hede;

     Og kom Du hid at see dens Spor,

     hvor ingen andre bramme,

     Saa tro os, Konge! paa vort Ord:

     her staae vi ei tilskamme.

     Saa tag vor Hilsen, Dannerdrot!

     Du vil den ikke vrage.

     Og tag vort Ønske varmt og godt

     For Dine Fremtidsdage,

     Og tag vor Tak, fordi Du nu

     Er stevnet over vandet,

     Og kom din yngste Søn ihu

     Og gjæsted ham i Sandet!

     Om Aftenen behagede det Hs. Majestæt med

Gemalinde at overvære Festballet i "Hotel Silke-

borgs" i denne Anledning smukt decorerede og brillant

oplyste Sal, hvor Begge omtrent 1½ Time deeltoge

i Dandsen med forskjellige af de Tilstedeværende.

     Imorges Kl. henved 9 afreiste Hs. Majestæt

Kongen med Gemalinde over Herning, hvor man 

ville dejeunere, til Ringkjøbing.

     Efter Forlydende har Hs. Maj. Kongen 

under sit Ophold her benaadet Dhrr. Forligelses-

commissair og Sognefoged Andersen af Skjellerup

Nygaard og Maskinmester Ellerup heraf Byen med

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

     Regnskabet for Aaret 1858 vil fra idag af hen-

ligge i 14 Dage til Eftersyn paa Raadhuset.

     Silkeborg, den 1ste Februar 1858.

Ellerup.      J. H. Jørgensen.      A. Lund.

     Regnskabet for "De fattiges Kasse" for Aaret
1858 henligger paa Raadhuset til Eftersyn fra den
1ste Februar d. M.
     Silkeborg, den 31. Januar 1859.
Ellerup.               J. H. Jørgensen.                A. Lund.

     Regnskabet for 1859 bliver den 1ste Februar
fremlagt paa Raadhuset til Eftersyn i 14 Dage.
   Silkeborg, den 27de Januar 1860.
     Ellerup,        A. Lund,       J. Jørgensen.

     Regnskabet for 1860 ligger til Eftersyn paa
Raadhuset. Fra Hr. Gjæstgiver Keller have vi
modtaget 13 Rd., der indkom som Nettoindtægt af
et Bal den 14de Januar d. A., og hvorfor vi her-
ved aflægge vor Tak.
     Silkeborg den 1ste Februar 1861.
   A. Lund.               Ellerup.               Jørgensen.

med en Koral er funden paa Himmelbjerget
og kan afhentes hos Ellerup.