Søndagen den 6te October var en sand
Høitidsdag for Nybyggerne paa Silkeborg Han-
delsplads, da det længe nærede Ønske: at faae 
Gudstjeneste paa Handelspladsen, blev opfyldt.
Allerede Kong Christian den Ottende havde erkjendt
Nybyggernes trang dertil, da de havde 1¼ Miil
til Linaa Kirke, hvortil de hørte, hvorfor han 
havde indrømmet en Sal paa Slottet til Bedesal;
men ved Kongens Død og Krigens Udbrud blev
det Regjeringen umuligt at indrette Salen efter
dens Bestemmelse. Saameget mere maa det paa-
skjønnes, at den nu ved privat Godgjørendhed er
indrettet til et smukt og værdigt Skovkapel; Hr. 
Kjøbmand Høltzermann paa Silkeborg er den Hæ-
dersmand, der paa sin Bekostning har ladet den
indrette og skjænket vasa sacra [hellige kar] med øvrige For-
nødenheder til Handelspladsen. Paa ovennævnte 
Dag blev Kapellet indviet af Høiærværdige Hr. 
Biskop Brammer ved en Tale, hvortil Texten var
tagen  af Esias 56, 5 - 7; hvorefter Biskoppen
selv prædikede over Dagens Evangelium for en 
talrig Menighed. Handelspladsens Beboere ud-
trykte deres Glæde over, herefter af faae Leilighed til
at høre Guds ord, ved en festlig Illumination
om Aftenen, hvorved tillige Transparenter mindede
om, at der var vor høitelskede Konges Fødselsdag.

     Paa Indenrigsministeriets derom allerunderdanigst ned-
lagte Forestilling [fremstilling] har det behaget Hs. M. Kongen
under 7de Mai sidstl. at ophæve den i sin Tid,
med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads ved
Silkeborg i Jylland, allernaadigst anordnede Com-
mission, og at meddeles sammes Medlemmer: Over-
præsident Lange, Conferentsraad Garlieb, og 
Stiftamtmand Unsgaard den i saa Henseende
fornødne Decharge [godkendelse].

     Hs. Majestæt Kongens Rejseroute gjennem Jyl-
land Sommeren 1852 er saaledes bestemt: Hs. Majestæt
afgaaer med Dampskibet "Ægir" den 12te Juni fra Kjø-
benhavn til Aalborg; den 13de forbliver han i Aalborg;
den 14de reiser han fra Aalborg over Hjørring til Fre-
derikshavn; den 15de fra Frederikshavn til Skagen og 
tilbage til Frederikshavn; den 16de fra Frederikshavn over
Sæby til Aalborg; den 17de og 18de bliver Kongen i 
Aalborg; den 19de reiser han paa Dampskib ad Limfjor-
den til Nibe, Løgstør og Thisted; den 20de fra Thisted
over Øen Fuur til Nykjøbing paa Mors; den 21de fra 
Nykjøbing til Agger og derfra til Lemvig; den 22de fra 
Lemvig til Nykjøbing paa Mors; den 23de fra Nykjøbing
til Skive og derfra pr. Vogn til Viborg; den 24de og 
25de forbliver Hs. Majestæt i Viborg; den 26de reiser
han atter fra Viborg til Silkeborg; den 27de og 28de
bliver han paa Silkeborg; den 29de reiser fra Silke-
borg til Randers og bliver her den 30te; den 1ste Juli
gaaer han fra Randers til Aarhuus, bliver den 2den her
og reiser den 3die til Kjøbenhavn.

          Følgende
er Hs. Maj. Kongens med Gemalindes for
Reisen til og i Jylland nu bestemte Route: 
     den 12te Juni fra Kjøbenhavn til Aalborg;
     den 13de i Aalborg;
     den 14de fra Aalborg over Hjørring til Frede-
                        rikshavn;
     den 15de fra Frederikshavn til Skagen og tilbage
                        til Frederikshavn;
     den 16de fra Frederikshavn over Sæby til Aalborg;
     den 17de og 18de Juni i Aalborg;
     den 19de paa Dampskibet paa Liimfjorden til Nibe,
                        Løgstør og Thisted.
     den 20de fra Thisted over Øen Fuur til Nykjø-
                        bing paa Mors;
     den 21de fra Nykjøbing til Agger og derfra til 
                        Lemvig.
      den 22de fra Lemvig til Nykjøbing paa Morsø.
      den 23de fra Nykjøbing paa Morsø til Skive og
                         derfra over Land til Viborg;
      den 24de og 25de i Viborg.
      den 26de fra Viborg til Silkeborg;
      den 27de og 28de paa Silkeborg;
      den 29de fra Silkeborg til Randers.
      den 30te i Randers;
      den 1ste Juli fra Randers til Aarhuus;
      den 2den i Aarhuus;
      den 3die Julie fra Aarhuus til Kjøbenhavn.
     Ovenstaaende Rejseroute er saaledes, som
den foreløbig er bestemt og kan muligen blive
undergiven Forandringer, især forsaavidt Hs. 
Majestæt skulde finde Anledning til at forlænge
Opholdet i Aalborg eller noget andet af Ste-
derne. De mange og vigtige Regjerings-
forretninger nøde [tvinger] Hs. Majestæt til, at forkorte 
Reisen meer end, som vi erfare, tidligere
var bestemt og det ellers var Kongens Ønske, saa-
ledes at han kunde have besøgt flere Egne af 
Jylland: vil Besøget ved den næste Udflugt
blive udvidet derhen. - Hs. Maj. ledsages
paa Reisen af Indenrigsminister Bang.

     Hs. Maj. Kongen havde alt afvigte Vinter beæret Pa-
pirfabrikant Drewsen ved, med Gemalinde at 
modtage Indbydelsen til et Besøg paa Silkeborg,
hvor, efter den meddelte Reiseroute, ogsaa et
flere Dages Ophold vil finde Sted.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

     - Da det upaatvivleligt vil være Mange
behageligt at erfare, hvilken Dag Hs. Majestæt
Kongen kommer til Himmelbjerget, saa formenes,
at det vil blive Onsdagen den 30te ds. At det 
muligt ogsaa kunde skee om Tirsdagen, er natur-
ligviis afhængigt af Hs. Majestæts Beslutning,
som først vil erfares, naar Allerhøists. er ind-
truffen til Silkeborg.

     - Hs. Majestæts og Gemalindes Ophold
her har været en uafbrudt Række af Festligheder
og aldrig har vor lille By seet saa mange Land- 
boere og Fremmede i sin Midte som i disse Dage.
Overalt er det høie Par blevet modtaget med
den største Jubel, med uskrømtet Glæde og Hjerte-
lighed. Den første Dags Aften bragtes Hs.
Majestæt og Gemalinde et Fakkeltog; den næste
Dag besaaes Papirfabriken, samt gjordes en Ex-
cursion i de yndige Silkeborg Skove, hvor en 
Høi, fra hvilken der er en deilig Udsigt, blev 
kaldet "Frederik den syvendes Høi". Samme
Dags Eftermiddag besøgtes den Vestre Skov,
hvor Hs. Majestæt behagede at opkalde en af 
Skovrider Klüwer indhegnet og fredet Høi, hvor-
fra ligeledes det skjønneste Panorama udbreder
sig for Blikket, "Louissehøi". Om Aftenen, efter
Hs. Majestæt og Gemalinde i Naaege havde
indtaget nogle Forfriskninger, samt moret sig med
at see Landalmuen Dandse, roede man paa Aaen,
ved Fakkelblus, tilbage til Silkeborg. Den hele
Tour var nydelig arrangeret, og Faklerne toge
sig skjønt ud i den dæmrende Aften. I Naaege 
blev følgende af Hr. F. Høedt forfattede Sang
afsungen:
Paa denne Plet....
Et smukt Fyrværkeri sluttede denne Dags Festi-
viteter. - Igaar tog Hs. Majestæt med Gemalinde
til Himmelbjerget, for der at nyde den skjønne
Udsigt, og uagtet det mindre heldige Veir, havde
dog en talrig Menneskemasse (vist over 4 a 5000)
forsamlet sig paa det høieste Punkt her i Dan-
mark, og ved Kanonsalut, Jubelraab og Glædes
yttringer modtaget vor elskede Drot og hans
Hustru. Efter at en Sang var bleven afsungen, 
og en Times Ophold paa de smukkested Steder,
forlod det høie Par, under Mængdens Jubel,
atter Himmelbjerget.

     Paa Himmelbjergtouren var Hs. M. Kongen
tilhest. Rye Sogns Beboere havde underveis
opreist en Æreport, hvor Hs. Maj. blev mod-
tagen med en Sang og Velkomsttale. Ved An-
komsten til Bjerget bleve Hs. M. og Gemalinde
modtagne af Provst Schjerning ligeledes med en 
Tale og følgende Sang:
Velkommen, ....
Efter at have tilbragt nogle Timer paa Himmel-
bjerget vendte Hs. Maj. og Gemalinde tilbage
til Silkeborg. Efter Hjemkomsten var der Taf-
fel, hvortil de tvende [to] Comiteer, for Byen og for
arrangementet paa Himmelbjerget, vare indbudne.
I Form. Kl. 11 forlod Hs. Maj. og Gemalinde
Silkeborg, og behagede det Hs. Maj. forinden
sin Afreise at benaade Hofjægermester, Overførster
Jessen. R. af D., samt Skovfogerne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 

     Grundlovens Fødselsdag i gaar feiredes heri Byen

fra den tidligste Morgenstund ved Flagning fra ad-

skillige Huse. Om Eftermiddagen var der arrange-

ret en Folkefest i den ligeoverfor Byen paa en Odde

i Søen smukt beliggende Lysbroskov. Festen aabne-

des af Bagermester Thorendahl med nogle faa passende

Ord, hvorefter han med ønsket om, at Dagen stedse

maa blive høitideligholdt i Danmark, udbragte et

"Leve" for Grundloven, der besvaredes af de Til-

stedeværende med et nigange gjentaget hurra. For-

uden Hr. Thorendahl optraadte kun een Taler, nem-

lig Rigsdagsmanden for Viborg Amts 4de Valg-

kreds Gaardm. Christen Jensen af Bording, der i

et klart og sundt Foredrag priste de goder, Grund-

loven har bragt os, og udtalte ønsket om at den

5te Juni fremdeles maatte blive feiret som en Glæ-

desdag. Desværre kunde det ikke nægtes, at der

var blandet en Malurtdraabe i vort Glædesbæger

ved de Machinationer [intriger], der fra Syden søgte at gjøre

os Grundloven til en Umulighed; men denne Malurt

havde maaske netop det Gode ved sig, at den op-

fordrede os til at være paa vor Post, og det havde

med Guds hjælp ingen Fare, naar vi blot som

tidligere slutte os sammen og staae fast imod de

overdrevne fordringer [udfordringer], der gjøres af et lille Hertug-

dømme, som (hvad enddog et udenlandsk Blad har

udtalt) gjerne vil dele Moderlandets Rettigheder,

men ikke dets Byrder. Taleren sluttede med at ud-

bringe et "Leve" for Grundlovens Giver, vor elskede

Konge, der istemmedes af Forsamlingen med et ni-

dobbelt Hurra. Festen fortsættes derpaa med Dands

og Lystighed til langt henad den deilige stille og

Maaneklare Nat.

     Hr. Bagermester Thorendahls Foredrag i Lys-

broskov ved Grundlovsfesten lyder ordret saaledes:

     "Mine Herrer! Jeg er ikke Taler og vil ikke

optræde som saadan; men jeg har modtaget Opfor-

dring til at aabne nærværende Fest, og da jeg er

besjælet af de samme Følelser, som jeg antager have

drevet alle Tilstedeværende til denne Plads, har jeg

ikke undladt at opfylde Ønsket. Anledningen til

denne er os Alle bekjendt. - Det er den største Gave

Hs. Majestæt Kong Frederik den 7de har skjænket

sit Folk og Land. Det er Danmarks Riges Grund-

lov! Ja, mine Herrer, vi have derved erholdt en

Frihed, og idet jeg haaber, at denne Frihed ikke

alene maa vedblive, men ogsaa voxe og udbrede sig,

tillader jeg mig at yttre ønsket om, at den 5te Juni

maa blive høitideligholdt i Danmark saalænge Ver-

den staar, og i dette Haab tillader jeg mig at ud-

bringe et Hurra for Grundloven og Danmarks nu-

værende og tilkommende Friheder! Hurra!"

     Hs. Maj. Kongen agter, efter forlydende, paa

sin nærforestaaende Reise her i Provindsen, ogsaa

at besøge Silkeborg.

Ifølge nærmere Meddelelse vil Hs. Maj. Kongen

med Gemalinde ankomme hertil Byen Torsdagen d.

24de og forblive her til Søndag Morgen d. 27de

ds. Den Kgl. Suite bestaaer, ifølge "Dgbl." af:

Reisemarchal, Kherre Berling, Generaladjutant for

Landetaten, Generalmajor Bülow, Generaladjutant

for Søetaten og Jagtcapitain, Kherre Irminger,

Adjutant, Kherre, Oberst Fensmark, Staldmester,

Kherre Haxthausen, tjenstgørende Kherre Verregaard,

Livlæge, Etatsr. Lund, Cabinetssecretair, Statsraad

Trap, Adjutant, Capt. Moltke, Ordonnantsofficeer,

Sec.-Lieutn. de la Laing og Hofinspecteur, Justits-

raad Sally.

     I Anledning af Hs. Maj. Kongens og Ge-

malindens Ankomst og høie Nærværelse her, Tors-

dagen d. 24de, Fredagen d. 25de og Løverdagen

d. 26de ds. - tilladende underskrevne Handlende herved

at bekjendtgjøre for vore ærede Kunder, at nævnte

trende Dage ville vore Boutikker blive lukkede fra

Kl. 4 om Eftermiddagen.

          Silkeborg den 19de Septbr. 1857.

L. S. Vogelius.           C. Knap.            F. F. Høltzermann.

H. Eskildsen.          Frode Arntzen og Co.           D. Due.

          G. Petersen           J. C. Eskildsen og Co.

Chr. Lauritzen.              H. Rix.           A. K. Rasmussen.

          P. Canariis Klien.             Th. Th. Sabroe

R. L. Høltzermann.         L. A. Hviid.          Robert Jones.

     Den i Anledning af Hs. Maj. Kongens fore-

staaende Nærværelse heri Byen valgte Festcomitee

agter af foranstalte et Fakkeltog førstk. Torsdag

Aften, og om Fredagen Diner og Bal, hvortil

Indbydelser til Deeltagelse ere henlagte i alle Byens

Gjæstgivergaarde.

     Da vi forudsætte, at Byens Indvaanere ville

smykke deres Huse i Anledning af Hs. Maj. Kon-

gens Ankomst, vil Grønt være at erholde paa Tor-

vet Dagen forud.                       Festcomiteen.

     I Onsdags blev Hs. Maj. Kongen compli-

menteret [budt velkommen] i Horsens af en Deputation herfra Byen,

som udbad sig den Naade, at Hs. Majestæt med 

Gemalinde vilde beære Byen med deres høie Nær-

værelse ved en Diner og paafølgende Bal, hvilken

Indbydelse Allerhøistsamme [kongen] paa sin sædvanlige

hjertelige Maade modtog.

     Efterat Hs. Majestæt igaar Eftermiddags ved 

Birkets Grændse var bleven modtaget af Birkedom-

meren med Sognefogderne og en stor Deel Land-

boere, som tilhest eskorterede det høie Par til Byen,

holdt Allerhøistsamme [kongen] henved Kl. 6 sit Indtog igen-

nem Søndergade, der var omdannet til en Allee af 

Søiler, beklædte med levende Grønt og forenede ved

Guirlander, og ved hver af Gadens Endepunkter

var opreist en ligeledes med Grønt smykket Æres-

port med Flag og Inskriptioner; paa den ved Ind-

kjørselen til Byen stod:

Velkommen hid

Du ædle dannerdrot!

og paa den ved Torvet:

Vi gjør det kun smaat,

Men mene det godt.

Gudsfred og goddag vor kære Drot!

samt ud mod Torvet:

Enighed gør stærk!

Folkets Kærlighed                                      Den 24de Septbr.

min Styrke.                                                            1857.

     Her modtoges Hs. Majestæt af Communal-

bestyrelsen, Byens Embedsmænd og Borgere, og

Communerepræsentant Hr. Fabrikeier Drewsen, C

af D. etc., holdt en Tale og udbragte et Leve for 

Allerhøistsamme [kongen], der ledsagedes af et nifoldigt Ju-

belraab fra den forsamlede Mængde, hvorpaa Toget

med Aarhus Dragonregiments Musikcorps i Spid-

sen drog igjemmen Byen til Hr. Drewsens smukke og

yndigt beliggende Bolig, hvor de høie Gjæster beha-

gede at stige af. Ved Fabrikken var ligeledes op-

reist en særdeles smagfuld Æresport med Inskrip-

tionen: "Velkommen! - Ved Ankomsten hilsedes Ma-

jestæten med en Kanonsalut af 27 Skud. Husene

var smykkede med Guirlander og vaiende Danne-

brogsflag.

     Kl. 7 fandt Dineren Sted og Kl. 9½ behagede

det Hs. Maj. og Gemalinde at modtage flere af

Byens og andre Embedsmænd, Communalbestyrel-

sen og Festcomiteen, hvilken sidste udbad sig den 

Naade, at Byens Indvaanere maatte bringe Aller-

høistsamme et Fakkeltog, som venligst tillodes og

derpaa fandt Sted, hvorefter følgende Sang blev

afsungen:

     Vist stolt paa Sodans Bølge

     Blodrøde Dannebrog!

     Med al din Glands i Følge

     Kong Fred'rik til os drog;

     Thi Hedens Lærker bygge

     Saa fjernt fra Verdens Sorg

     Og tæt ved Jyllands Smykke,

     Det skjønne Silkeborg.

     En Perlerad af Speile

     Om Borgens grund er lagt,

     Og Lysets straaler seile

     Derpaa i deres Pragt;

     Mer er ei disses Billed

     Saa smukt som Hillerød,

     Var Speilets Glimt, der spilled,

     Dog Kjærlighedens Glød.

     Thi selv i Lyngens Blommer

     Og Steppens Klipperist, 

     Der staar, naar Kongen kommer,

     Med Guldbroderet Skrift:

     At gjennem Fryd og Smerte,

     I Hytte, som paa Slot,

    Slaar hele Danmarks Hjerte

     for Dannerfolkets Drot.

     Hs. Majestæt behagede derpaa at udtale sig

omtrent saaledes:

     Mine Venner! Modtag Eders Konges Tak

for den Maade, hvorpaa I have modtaget mig og

min Gemalinde, som staaer her. I vide, at jeg

ikke kan komme til Jylland uden at gjæste Silke-

borg; jeg ved at I elske mig, og derfor glæder

det mig at jeg nu staaer i Eders midte. Tak,

Børn! Tak!

     Idag foretages der Excurtioner til de henrivende

skjønne Udsigter i vore Skove, og Kl. 5 vil Dineren

finde Sted i Hotel "Silkeborg". Kl. 9½ agter Hs.

Majestæt med Gemalinde at begive sig til Ballet.

     I Fredags beærede Hs. Maj. Kongen og Ge-

malinde den af Byen foranstaltede Festdiner med

deres allerhøieste og høie Nærværelse.

     Efterat nedenstaaende Sang var afsungen, holdt

Birkedommer, Kammerjunker Drechsel en Velkomst-

tale til Hs. Maj. Kongen hvori han udtalte Alles 

Glæde over den høitelskede Monarks Nærværelse

samt det Ønske og Haab, at Allerhøistsamme [kongen] maatte

befinde sig vel i vor Midte. Taleren gjorde op-

mærksom paa, i hvor kort Tid Silkeborg var voxet

op og hvilket gode den var for Omegnen, som 

Hs. Maj. allerede vilde have bemærket paa Veien

hertil og fremdeles vilde finde bekræftet paa sin

Reise herfra. Det var Talerens Overbeviisning,

at Silkeborg ikke vilde blive staaende paa det nu-

værende Fremskridtstrin, men ved Kongens Naade

og egen Virksomhed endnu vilde hæve sig og der-

ved Omegnen betydeligt.

     Hs. Majestæt svarede med det Ønske, at Gud

vilde velsigne Byens Fremadstræben og Handel, der

var det sikkreste Middel til dens Opkomst.

     Fabrikeier Drewsen var af Festcomiteen bleven

anmodet om at udbringe en Toast for Hs. Maje-

stæt Kongen, men om end ikke dette var skeet, vilde

han ikke have negtet sig den Glæde at udbringe sin

Konges Skaal. Var det en Konge, man maatte 

smigre, vilde han nødig have fulgt Opfordringen, 

men dette var Gudskelov en Konge, der hverken be-

høvede at smigres eller holdt af Smiger, det var

en god Konge, ja han turde gaa videre, og sige:

det var Landets Faders Skaal, han udbragte.

Man kunde spørge, om der ikke ere andre gode

Konger? Aa, jo de ere gode, naar man ikke bryde 

sig om Frihed, men gjør man Fordring herpaa,

saa svare de med at indeslutte sig i Fæstninger og

vise Folket istedetfor Friheden - Bajonetter og

Politistokke. Men Frederik den Syvende kunde

bygge paa sit Folks Kjærlighed og trygt lægge sig

til hvile i hver en Vraa.

     Da Hr. Drewsen havde endt sit lange ved sin

hjertelige Sandhed gribende Foredrag, var Kongen

saa rørt, at han udbrød: Det er for Meget, det er

for Meget! Tak, jeg kan ikke mere.

     Districtslæge Fibiger tolkede i en smuk billed-

lige Fremstilling hvad Qvinden burde være for Man-

den og hvad den danske Qvindes Troskab og Kjær-

lighed saa ofte have virket til at lette Mandens

Sorter og Byrder, og udbragte derpaa, idet han over-

førte dette pa det inderlige Forhold, der finder Sted

imellem Hs. Maj. Kongen og Gemalinde, et leve

for Hds. Naade Grevinde Danner.

     Hs. Majestæt udtalte sig herpaa omtrent saa-

ledes: Min Kone beder mig om at være hendes 

Talsmand og takke for den Skaal, der er hende

bragt; jeg kan sige, at hun er dansk og at hun ofte 

har støttet mig, naar Sorg har villet nedtrykke mig,

og holdt mig oprejst, naar jeg har været nærved 

at segne; derfor Gud i Himlen velsigne hende!

     Toasterne afløste derpaa hverandre under hele

Maaltidet og Stemningen var et Udtryk af den

Gemytlighed og hjertelige Glæde, som vor Konges

kjære Nærhed og fordringsfrie, folkelige Optræden

aldrig undlader at fremkalde i trofaste danske Hjerter.

     Den lille By, som paa dit Tog

     Idag din Fod betræder,

     det er, o Drot! den mindste Pog

     Blandt alle Dine Stæder,

     En Pog, som først igaar fik Uhr

     Og knap har Duun paa Hage,

     Og derfor vel i Politur

     Maa staae en Deel tilbage.

     En By som Grundlagt paa Papir

     Nu voxer fort i Sandet,

     Paa Blomster som paa Kirkespiir

     Den fattigste i Landet,

     Som ikkun har sit unge Blod

     Og kun paa Haab kan samle,

     Men hænger ved sin Konge god

     Saa trofast som de gamle.

     Ja, Konge! det er hvad vi har,

     Den Blomst vi her kan frede,

     den trives godt paa Jorden bar

     Og paa den brune Hede;

     Og kom Du hid at see dens Spor,

     hvor ingen andre bramme,

     Saa tro os, Konge! paa vort Ord:

     her staae vi ei tilskamme.

     Saa tag vor Hilsen, Dannerdrot!

     Du vil den ikke vrage.

     Og tag vort Ønske varmt og godt

     For Dine Fremtidsdage,

     Og tag vor Tak, fordi Du nu

     Er stevnet over vandet,

     Og kom din yngste Søn ihu

     Og gjæsted ham i Sandet!

     Om Aftenen behagede det Hs. Majestæt med

Gemalinde at overvære Festballet i "Hotel Silke-

borgs" i denne Anledning smukt decorerede og brillant

oplyste Sal, hvor Begge omtrent 1½ Time deeltoge

i Dandsen med forskjellige af de Tilstedeværende.

     Imorges Kl. henved 9 afreiste Hs. Majestæt

Kongen med Gemalinde over Herning, hvor man 

ville dejeunere, til Ringkjøbing.

     Efter Forlydende har Hs. Maj. Kongen 

under sit Ophold her benaadet Dhrr. Forligelses-

commissair og Sognefoged Andersen af Skjellerup

Nygaard og Maskinmester Ellerup heraf Byen med

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

     Vi ere gjorte opmærksomme paa, at det var 

Hr. Birkedommer, Kammerjunker Drechsel, der, efter

at have budt Hs. Maj. Kongen Velkommen, ved

Festdineren udbragte Allerhøistsammes [kongens] Skaal; men

ikkedestomindre forholder det sig rigtigt, at Hr. Fa-

brikeier Drewsen kort efter ogsaa holdt en Tale til

Hs. Majestæt samt derefter udbragte et "Leve" for 

Allerhøistsamme [kongen].

     Vi ere ligeledes gjorte opmærksomme paa

og opfordrede til at oplyse, at der i Festberetnin-

gen herfra til "Aarhus Avis" foruden flere mindre

findes den væsentlige ucorrecthed, at Communal-

bestyrelsen og Festcomiteen vare indbudne til

Hs. Maj. Kongens Taffel efter Fisketouren med

Hr. Drewsen i Løverdags, medens Sandheden

er, at kun halvdelen af Communerepræsentan-

terne og eiheller alle Medlemmer af Festcomiteen

vare indbudne.

     - Efter "Aarhus Avis" har det behaget Hs.

Majestæt at udnævne Hr. Forstraad, Skovrider

Klüwer til virkelig Forstraad, samt at overrække Hr. 

Fabrikeier M. Drewsen, Commandeur af Danne-

brogen, en Kostbar Gulddaase med Kongens navne-

træk i Brillanter; Hds. Naade Grevinde Danner

forærede Fru Amalie Drewsen en sjelden og kost-

bar af Guld og Perler virket Blomst.

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

     Søndagen den 21de Marts Kl. 7

Aften bliver i Silkeborg Capel afholdt

Takkegudstjeneste i Anledning af H. M. 

Kongens Helbredelse        C. Hostrup.

     - Ved den her i Søndags Aftes afholdte 

Takkefest var vort lille Capel med Forværelse og

den tilstødende Sal aldeles overfyldte med Tilhørere,

og det maa beklages, at Mange paa Grund heraf

ikke vare istand til at opfatte meget af Hr. Pastor

Hostrups smukke og hjertelige Tale.

     Grundlovsdagen gik her ganske stille af, ikke
engang et udstukket Dannebrogsflag mindede om
Dagens Betydning. Man kunde derfor let fristes
til at tro, at den kongelige Gave, der for 9 Aar 
siden skjænkedes os og med taknemmelig Jubel mod-
toges af alle trofaste Danske, nu har tabt sit Værd;
men vi vide, at det ikke er saa. Vel har Grund-
loven ikke opfyldt og umulig kunnet opfylde de
mange, tildeels sangvinske [optimistiske], Forhaabninger, der den-
gang knyttede sig til den; vel har det egentlige Folk
tilsyneladende endnu kun høstet ringe Frugter af det
unge Frihedstræ, og vel har det lidt meget under
ubehjælpsomme og ukjærlige Gartneres Hænder, der
have bortskaaret nogle af den unge Plantes bedste
Skud; men dog troe vi, at om end interessen for 
at afholde politiske Grundlovsfester her, som overalt,
har tabt sig, saa har dog Grundloven (skjøndt ilde
medtaget) endnu en dyb Værd for alle de, der 
forstaae at skatte de ubetalelige Goder, som endnu
kan og sikkert ogsaa vil blive dens Frugt. Den 
Frihedsaand og Selvstændighedsfølelse, som mere
end een Generations frisindede Mænd have arbeidet
paa at vække, er med Grundloven pludselig modnet
hos det hele Folk, og dette vil, naar Faren staar
for Døren, flokke sig om Frihedstræet og værne om
sine Rettigheder og Danmarks Ret, hvad enten
Kampen skal føres med blanke Vaaben mod frem-
mede Voldsmænd, eller den gjælder et frihedsfjendsk
Slæng med en reactionair Fører i Spidsen, der ad
Snigveie vil tilintetgjøre Frugterne af Kong Frederik
den Syvendes dyrebare Gave.

     - Grundlovsdagen havde heri Byen i Aar et 
endnu mindre høitideligt Præg end de nærmest fore-
gaaende Aar, idet kun nogle faa Huse vare prydede
med Flag. Men i den nærliggende Naege-Skov
var Hr. Skovfoged Langhoffs Have af dens For-
pagter, Hr. Petersen, festlig smykket med Danne-
brogsflag, og en Talerstol, beklædt med grønt Løv, 
opreist. Om Eftermiddagen henad Aften samlede
en stor Deel Mennesker sig her, og Dandsesalonen
samt den nyanlagte Caroussel havde godt Besøg;
men den Deel af Publicum, som ved Folkefester
pleier at tage Ordet, var kun svagt repræsenteret
og Ingen af de Tilstedeværende følte sig kaldet til
med et par Ord at minde om Dagens Betydning
eller om den Tak vi Alle skylde vor folkelige Konge
for den kostelige Gave han paa den har skjæn-
ket sit Folk. Først henimod Kl. 10 - da Forsam-
lingen næsten udelukkende kun bestod af den jevne
Borger- og Bondestand - optraadte Hr. Bager-
mester Thorendahl paa Talerstolen og efter ham
Hr. Skolelærer Mortensen fra Farre, hvilke begge
i begeistrede Foredrag dvælede ved hvad Grundloven
er og bør være for os samt hvad den med Guds 
Hjælp i Tiden kan blive til gamle Danmarks held.
Talerne sluttede med at udbringe et Hurra for Grund-
loven og et længe Leve for dens ophøiede Giver,
hvilke begge ledsagedes med et mangfoldigt Hurra-
raab af Forsamlingen. Senere samledes tilfældigen
nogle Bønder med Byens Borgere i Beværtnings-
teltet, og her udtaltes atter mange hjertelige Ønsker
for Grundloven og Hs. Maj. Kongen, samt for en 
stedse nærmere og inderligere Forening af de forskjel-
lige Samfundsklasser, og da et Par Vogne med med 
de fjernere boende Gjæster forlod Festpladsen lød
gjensidig rungende Hurraer fra disse og de Tilbage-
blivende.

     Da det sees af Bladene, at Hs. Majestæt Kon-
gen under Frederiksborg Slots Brand skal have Yt-
tret de Ord: "Med Guds og mit Folks hjælp skal
jeg atter reise mit Slot, forinden jeg dør", saa skal 
jeg - der under Bygmester Koch i to Aar har ar-
beidet paa Slottet, og under mine mange Reiser i 
Udlandet ikke noget Sted har seet et saa skjønt og
prægtigt Slot - tillade mig at fremkomme med en
simpel Plan, hvorved Slottet ufeilbarligen vilde
kunne opbygges paany, og hele Danmarks Folk
faae Deel i dette skjønne Værk. Jeg tvivler nem-
lig ikke paa, at enhver Dansk Mand og Qvinde,
som har fyldt sit 18de Aar, med Glæde vil yde et
ugentligt Bidrag af 4 Sk. til dette Øiemed, og naar
Comiteer til Indsamling af disse Bidrag oprettes
over hele Landet, samt naar Embedsmændene, hvil-
ket jeg heller ikke paatvivler at de med Glæde ville,
enhver i Forhold til sine Indtægter, yde en aarlig
Sum hertil: saa vil der ikke hengaa mange Aar
inden den fornødne Capital er samlet, og vi igjen
kunne skue den kjære gamle Kongeborg forynget reise
sig af sin Aske.
     Lader os derfor ikke alene vise, at vi dele vor 
Konges Sorg, men lader os ogsaa vise, at vi have
Villie til at berede ham en Glæde, og hvem kan
tvivle om, at vi ved at hjælpe Kongen at gjenop-
bygge hans kjæreste Fædreborg vil berede ham en 
Glæde, der vil styrke hans Sind og mulig lægge 
Aar til hans Dage, og vi have jo dog Alle intet
inderligere Ønske, end at Kong Frederik maa for-
undes en lang og lykkelig Levetid.
     Silkeborg, den 22de December 1859.
                                                               C. Keller,
                                                              Muurmester.
     Dhrr. Redacteurer bedes godhedsfuldt at optage
overstaaende  Opfordring i deres respective Blade.

     - Hr. Muurmester Kellers Indbydelse til at
yde Bidrag til Frederiksborgs Slots Restauration
har vundet en saa levende imødekommen heri Byen,
at der i løbet af 2-3 Dage tegnede sig 230 for
mindst 1 Rd. i det første Aar, hvilket lover, at der
vil indkomme er for vore smaae Forhold ret anta-
geligt Bidrag. Der vil nu blive sammenkaldt til
et Møde for at vælge en Comitee til Indsam-
ling m. v. 

     - Under 7de Februar er Skovrider paa Sil-
keborg Skovdistrict, Forstraad C. C. Klüver, aller-
naadigst udnævnt til Jægermester.

Denne Artikel er, med Undtagelse af Slutningen,
laant af "Dag. Nyh.", til hvilket Blad den er 
indsendt under Forfattermærket "H. C" (Hjal-
mar Collin?).
Det var i Aaret 1843.
Der var Folkefest paa Himmelbjerget, en
af disse store Folkefester i Absolutismens Dage,
hvortil Mænd fra alle Landets Egne strøm-
mede. Til denne Fest drog Datidens bekjendte
Frihedsmænd, og blandt disse var naturligviis
J o h a n  C h r i s t i a n  D r e w s e n  fra 
Strandmøllen. Kammerraad D r e w s e n - 
naar han nævnes saadan kjendes han bedst - 
drog imidlertid til Jylland ikke alene for Festens
Skyld; det var hans Hensigt i Selskab med
sin ældste Søn, den nuværende Eier af Strand-
møllen, C h r i s t i a n  D r e w s e n, at besee
Vandkraften ved Silkeborg, som det daværende
Kgl. Kancelli havde henledet hans Opmærksomhed
paa. Det stærkt tiltagende Forbrug af Papir
havde gjort en Udvidelse af Papirfabriken nød-
vendig, men da en saadan Udvidelse viste sig
at være uhensigtsmæssig eller omtremt umulig
paa Strandmøllen, maatte der søges andetsteds
hen i Landet, og hvor der fandtes en Vand-
kraft liig den ved Strandmøllen. En saadan,
ja en langt større, sagdes der, fandtes ved
Silkeborg.
Paa Heden midt i Jylland laae den store 
Herregaard Silkeborg, omgivet af fine Sand-
marker og tæt ved Gudenaaen, som brusende
løb forbi, ilende med at bringe sin Rigdom
af Vand ud i Kattegattet. Eensom laa den 
gamle Gaard; den havde til Nabo kun en 
lille Vandmølle, der syntes som et Legetøi,
hvormed de store Vandmasser paa deres Fart
et Øieblik morede sig. De store Staldbyg-
ninger og den mægtige Lade maatte give Fore-
stilling om, at der her herskede Liv og Travl-
hed, og at det var en stor Bedrift, som For-
pagteren af Gaarden havde; men det var slet
ikke saa. De ufrugtbare, golde Jorder gav
intet Udbytte, Staldene vare kun smaat besatte
med Heste og Kreaturer, og i Laderne kom
der i Høstens Tid kun saare Lidet. De vare
i sin Tid byggede for at modtage alt Tiende-
kornet fra Amtet, thi den Gang blev Tienden
leveret in Natura. Men den Tid var forbi,
og nu stod de store Bygninger som Minde
om en svunden Tid, ventende paa, at den 
kommende maaske skulde faa Brug for dem.
Egnen var stille og øde, ligesaa stille som 
Skovene, thi det Fugleliv, der ellers pleier at 
være i alle Skove, fandtes ikke her. Der
hørtes ingen Kviddren eller Fløiten, naar Bla-
dene grønnedes, thi kun hvor Menneskene
bygge, bygge Sangfuglene med. De enkelte
Reisende, der forvildede sig til disse Steder,
beundrede vel den store, skjønne, vilde Natur,
men Eensomheden og Stilheden overvældede
dem, og de skyndte sig bort fra denne tause og
mennesketomme Egn.
Herhen drog Kammerraad Drewsen med 
sin Søn, tillige med nuværende Professor, Ma-
ler R o e d, der for sin Fornøielses Skyld
havde gjort Touren med til Jylland. Det 
gjaldt om at se, hvorvidt Stedet egnede sig
til Anlæg af en Fabrik, og om Fortællingen
om den store Vandkraft, der løb ubenyttet
bort, ogsaa svarede til Virkeligheden. Hvad
der senere er skeet paa Silkeborg, er Beviis
nok paa, at Reisen ikke blev resultatløs. Kam-
merraad Drewsens Forventninger bleve ikke
skuffede, og opfyldt af, hvad de havde seet,
vendte Fader og Søn tilbage til Strandmøl-
len med Beretning herom til Kammerraad
Drewsens yngste Søn, M i c h a e l  D r e w s e n, 
der var den, der havde foreslaaet Faderen at 
besee Silkeborg med det Samme, han var i 
Jylland. Allerede et Par Maaneder efter, hen
i Sommeren 1843, gjorde nu Michael Drew-
sen alene en Reise til Silkeborg, og efter at 
have undersøgt Forholdene erklærede han, at 
der og intet andet Sted burde den nye Fa-
brik bygges.
Der blev nu ikke spildt Tid, men strax
lagt Haand paa Værket. Kong C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e havde allerede nogle Aar
tidligere udnævnt en Kommission, bestaaende 
af L a n g e,  G a r l i e b  og  U n s g a a r d,
der havde faaet det Hverv at sørge for at
Statseiendommen Silkeborg blev gjort frugt-
bringende enten i den ene eller anden Retning, 
og navnlig saaledes, at den derværende Vand-
kraft ikke gik tabt. Til denne Kommission
henvendte Michael Drewsen sig - det var
nemlig bestemmelsen, at de to Brødre skulde
gjøre Anlægget - med Forlangende om at
kunne disponere over Brugen af den paa
Silkeborg værende Vandkraft. Underhandlin-
gerne gik nogenlunde rask, og i Februar 1844
kom Unsgaard en Dag kjørende til Strand-
møllen med et Document, ifølge hvilken Vand-
kraften paa Silkeborg i Forbindelse med andre 
af Stedets Herligheder overdroges i Arvefæste
til Brødrene Christian og Michael Drewsen.
Kong Christian, der varmt havde interesseret
sig for Sagen og vel nærmest havde været
Skyld i dens hurtige Fremme, modtog deref-
ter Michael Drewsen, som kom for at bringe
Kongen sin Tak, i Audients, viste sig meget
naadig og udtalte sin Glæde over, at Silke-
borg var kommen i saadanne Hænder, som 
nok skulde bringe Liv frem paa Heden. Sa-
gen, sagde Kongen, havde i mange Aar ligget
ham paa Hjerte, og han bad Michael Drew-
sen henvende sig direkte til Ham, naar der var
Noget, han ønskede, eller som han ikke kunde
faa ordnet hurtig nok; han skulde paa enhver
Maade komme ham til hjælp. Foretagendet,
som nu var sikkret, hvad Overeenskomsten med
Staten angik, var imidlertid nærved fuldstæn-
dig at strande paa Grund af en mellem Fa-
deren og Sønnerne opstaaet Uuenighed, der
gik saa vidt, at Kammerraad Drewsen erklæ-
rede, at Silkeborg ikke skulde bygges. Michael
Drewsen vilde imidlertid ikke opgive Planen;
hans Navn, sagde han, var for første Gang
blevet draget frem, han vilde ikke træde til-
bage, og hvad enten han skulde gjøre det sam-
men med sin Fader og Broder eller alene,
Silkeborg skulle bygges. Man enedes imid-
lertid og Kammerraaden gav i den Grad efter
for sine Sønner, at han, samtidig med, at
han gav sit Minde til Silkeborgs Anlæg, som 
aftalt var, tillige overdrog Sønnerne Strand-
møllen og trak sig tilbage fra Forretningen.
Alt endte saaledes i bedste Venskabelighed.
Michael Drewsen afreiste nu med 14
Muursvende, 10 Tømmersvende og 4 Smede-
svende og ankom efter en møisommelig og be-
sværlig Reise paa de ufremkommelige Veie den 
1ste April 1844 til Silkeborg. Af de faa
Ord, vi tidligere have sagt om Forholdene paa
Silkeborg, ville Læserne kunne forstaae, hvilken
Opgave Drewsen havde at løse paa dette iso-
lerede og eensomme Sted. Det er ikke over-
drevent, naar vi sammenligne ham og hans
Ledsagere med en Trop Nybyggere, der droge
ind paa ubeboede Steder for at danne en Ko-
loni. Det første, der maatte gjøres, var at 
skaffe Huus over Hovedet og Mad og Drikke.
Ladebygningerne forvandledes til en Kaserne
for alle Haandværkerne, og i den gamle Hoved-
gaard indrettede Drewsen sig saa godt han 
kunde. En Marketender indstalleredes i en af
Længerne, og da Alt saaledes var gjort for
foreløbig at indrette sig paa et længere Op-
hold, kom det Øieblik, da der skulde tages fat
paa Fabrikens Anlæg.
Der, hvor nu den store, smukke og solide
Fabrik ligger, var der dengang kun en Sump
og næsten bundløs Mose. Grunden maatte 
derfor overalt piloteres, og alle Mand sattes
nu til at hugge Tømmer i Skovene til Pilo-
tagen. Man begyndte herpaa baade med det 
hidbragte Mandskab og med saamange "Ind-
fødte", som det var muligt at skaffe tilveie, og
Alle hang i Taillerne fra Morgen til Aften.
Arbeidet var haardt og langvarigt, thi mange
steder maatte der rammes to 12 Alens Pæle
ovenpaa hinanden, førend der fandtes Bund.
Medens dette Arbeide stod paa, modtog Drew-
sen Besøg af nuværende Konferentsraad
Drewsen og Proprietair Aron David,
og selv disse bleve, naar det kneb paa Arbeids
kraft, satte til Taillerne. De "Indfødte"
havde man ved dette Arbeide ofte mere Ulei-
lighed end Gavn af, thi de kjendte ikke Noget
til Brugen af Taillerne, og hvert Øieblik foer 
der en Bonde tilveirs, naar han i rette Øieblik
glemte at slippe sit Toug.
Mandskabet døiede i Begyndelsen meget 
Ondt, og Opholdet der paa Stedet var i det
Hele taget meget primitivt; varm Mad
kjendtes aldeles ikke, og da derfor Marketen-
deren første Gang saa sig istand til at servere
varm Oxesteg, var dette en Festdag. Alle toge
i den Grad til sig, at den Oxe, der var bleven
slagtet, fortæredes saa hurtig, at der ikke blev
Noget tilovers for Haandlangerne, som derfor
truede Marketenderen med, at "de vilde gaae
et andet sted hen", hvilket denne med grædende
Mine berettede Drewsen, der lo ham ud og 
trøstede ham med, at Haandlangerne neppe vilde
gjøre en Dagsreise til den nærmeste Kro for
at faae en Ret varm Mad. Lægen i Them
By, Doctor R y g e, erklærede, at Folkene ikke
kunde taale uafbrudt at nyde det grove Rugbrød,
og at det navnlig for de Syge var nødvendigt
at skaffe fint Brød. Drewsen lod nu Marke-
tenderen bage Hvedebrød, med da dette rygtedes
paa Egnen, blev Marketenderen indstævnet for 
Retten i Skanderborg for ulovligt Bageri og 
maatte betale Mulkt [bøde]. Ved sin Hjemkomst til 
Silkeborg spurgte Marketenderen Drewsen om,
hvad han nu skulde gjøre, og Svaret lød:

2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)

3.

Naar den Reisende nu, efterat have tilbage-
lagt Veien ad den magelige Chaussee fra Aar-
huus, ruller ned ad den store Bakke ved Silke-
borg, da møder hans Øie et skjønt Syn.
Ved hans Fødder løber Gudenaaen henimod
Fabriken, den liggende nede tilhøire selv ligner
en lille By med sine lange Maskinbygninger,
sine talrige Udhuse, Magasiner, Værksteder og
lange Rækker af Arbeiderboliger, og paa Bak-
ken ligeoverfor ligger Byen med sine Gader 
ned mod den venlige Langsø; tilhøire og til-
venstre sees noget borte en Uendelighed af 
Søer, Skove og Lyngbakker, og længst ude i 
Horisonten strækker sig den jydske Hede.
Dernede paa Fabriken var det, at der i 
Løverdags var Fest. - Allerede i den tidlige
Morgenstund drog Byens og Fabrikens Musik
korps giennem de flagsmykkede Gader til Fa-
brikherrens Bolig for at bringe Jubilaren den
første Morgenhilsen, og Kl. 10 bragte 7 af de 
Arbeidere, der fulgte Hr. Drewsen herover for
25 Aar siden, deres Herre en hjertelig Tak
for den forbigangne Tid. Henad Middag
samlede alle Byens Korporationer og For-
eninger sig paa Hotel Silkeborg i et Antal
af 4-500 Medlemmer og drog med Musik og 
Foreningernes Faner i Spidsen til Hr. Drewsens
Bolig, hvor Kancelliraad Z i e l i a n som 
Ordfører for de Forsamlede udtalte en smuk
Tak til Hr. Drewsen for hans Virksomhed i 
de forløbne 25 Aar og overrakte Jubilaren,
saavel paa Byens som paa Fabrikarbeidernes 
Vegne, et udmærket lignende Portrait i Legems-
størrelse af Hr. Drewsen, malet af Professor
Roed, idet han dog anmodede om, at dette
efter Hr. Drewsens død maatte tilfalde Byen, 
som nok skulde vide at finde en værdig Plads
til at opbevare det for de kommende Slægter.
Efterat Hr. Drewsen, der i Forbigaaende be-
mærket ingen Anelse havde om den ham til-
tænkte Ære, dybt bevæget havde takket for
Gaven og for den Opmærksomhed, der fra alle
Sider vistes ham, udbragtes paany et Leve
for Hr. Drewsen, Byens og Fabrikens Grund-
lægger, hvorpaa Deputationer fra de forskjellige
Foreninger saavelsom Kommunerepræsentationens
Medlemmer lykønskede ham i hans Hjem. - 
Om Aftenen gav Hr. Drewsen i Fabrikens
Lokaler en smuk Fest for sine Arbeidere og 
modtog af disse talrige Vidnesbyrd om den 
Agtelse og Kjærlighed, han i saa rigt et Maal
har erhvervet sig i de forløbne 25 Aar. - Gud
give ham Sundhed og Kraft til at leve og 
virke endnu i mange Aar iblandt os!