d. Samme Ministeriums Skrivelse af 16de Au-
gust d. A., hvorefter Skovrider Klüver paa Silkeborg
er antaget til indtil videre at være Sandflugtscommis-
sair ved Haarup Sandflugtsstrækning, imod den sam-
me Godtgiørelse, som har været tilstaaet hans For-
mand, nemlig 50 Rbd. aarligen.

     6. (s. 6) Forinden en Klage fra Kjøbmand Høltzer-
mann paa Silkeborg over Ansættelsen til Fattigbi-
drag afgiøres, blev det besluttet at indhente nogle
nærmere Oplysninger.

     - Hs. Majestæts og Gemalindes Ophold
her har været en uafbrudt Række af Festligheder
og aldrig har vor lille By seet saa mange Land- 
boere og Fremmede i sin Midte som i disse Dage.
Overalt er det høie Par blevet modtaget med
den største Jubel, med uskrømtet Glæde og Hjerte-
lighed. Den første Dags Aften bragtes Hs.
Majestæt og Gemalinde et Fakkeltog; den næste
Dag besaaes Papirfabriken, samt gjordes en Ex-
cursion i de yndige Silkeborg Skove, hvor en 
Høi, fra hvilken der er en deilig Udsigt, blev 
kaldet "Frederik den syvendes Høi". Samme
Dags Eftermiddag besøgtes den Vestre Skov,
hvor Hs. Majestæt behagede at opkalde en af 
Skovrider Klüwer indhegnet og fredet Høi, hvor-
fra ligeledes det skjønneste Panorama udbreder
sig for Blikket, "Louissehøi". Om Aftenen, efter
Hs. Majestæt og Gemalinde i Naaege havde
indtaget nogle Forfriskninger, samt moret sig med
at see Landalmuen Dandse, roede man paa Aaen,
ved Fakkelblus, tilbage til Silkeborg. Den hele
Tour var nydelig arrangeret, og Faklerne toge
sig skjønt ud i den dæmrende Aften. I Naaege 
blev følgende af Hr. F. Høedt forfattede Sang
afsungen:
Paa denne Plet....
Et smukt Fyrværkeri sluttede denne Dags Festi-
viteter. - Igaar tog Hs. Majestæt med Gemalinde
til Himmelbjerget, for der at nyde den skjønne
Udsigt, og uagtet det mindre heldige Veir, havde
dog en talrig Menneskemasse (vist over 4 a 5000)
forsamlet sig paa det høieste Punkt her i Dan-
mark, og ved Kanonsalut, Jubelraab og Glædes
yttringer modtaget vor elskede Drot og hans
Hustru. Efter at en Sang var bleven afsungen, 
og en Times Ophold paa de smukkested Steder,
forlod det høie Par, under Mængdens Jubel,
atter Himmelbjerget.

     Vi ere gjorte opmærksomme paa, at det var 

Hr. Birkedommer, Kammerjunker Drechsel, der, efter

at have budt Hs. Maj. Kongen Velkommen, ved

Festdineren udbragte Allerhøistsammes [kongens] Skaal; men

ikkedestomindre forholder det sig rigtigt, at Hr. Fa-

brikeier Drewsen kort efter ogsaa holdt en Tale til

Hs. Majestæt samt derefter udbragte et "Leve" for 

Allerhøistsamme [kongen].

     Vi ere ligeledes gjorte opmærksomme paa

og opfordrede til at oplyse, at der i Festberetnin-

gen herfra til "Aarhus Avis" foruden flere mindre

findes den væsentlige ucorrecthed, at Communal-

bestyrelsen og Festcomiteen vare indbudne til

Hs. Maj. Kongens Taffel efter Fisketouren med

Hr. Drewsen i Løverdags, medens Sandheden

er, at kun halvdelen af Communerepræsentan-

terne og eiheller alle Medlemmer af Festcomiteen

vare indbudne.

     - Efter "Aarhus Avis" har det behaget Hs.

Majestæt at udnævne Hr. Forstraad, Skovrider

Klüwer til virkelig Forstraad, samt at overrække Hr. 

Fabrikeier M. Drewsen, Commandeur af Danne-

brogen, en Kostbar Gulddaase med Kongens navne-

træk i Brillanter; Hds. Naade Grevinde Danner

forærede Fru Amalie Drewsen en sjelden og kost-

bar af Guld og Perler virket Blomst.

     Efter Begjæring af Forstraad, Skovrider Klü-

wer vil der blive afholdt Auctioner paa det Silke-

borgske Skovdistrict på følgende Dage:

     Fredagen den 6te November 1857 bortsælges

Bøgetræer paa Roden i Nordreskoven, Mødested:

Dronningestolen, Formiddag Kl. 9.

     Løverdagen den 7de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Vesterskoven, Mødested: Kjøb-

mand Dues Teglværk, Form. Kl. 9.

     Mandagen den 9de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Østerskoven, Mødested ved Bor-

gerdal, Form. Kl. 9.

     Tirsdagen den 10de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Lysbroskoven, Mødested ved

Kalkeovnen Kl. 11.

     Onsdagen d. 11te s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Sønderskoven, Mødested ved

Gravbek Kl. 9.

     Alle Effecter forventes bortsolgte paa de foran-

førte Dage, saaledes at ingen flere Auctioner

over Træer paa Roden ville blive afholdte

paa Districtet i indeværende Aar.

     Silkeborg Birks Contoir, den 18de October 1857.

                                                              Drechsel.

     En Støver (hønsehund), lang af Krop, lav-

benet, stærk behængt, graasprængt paa Ryggen, 

forøvrigt Rødguul med hvide Been, ½ Aar gam-

mel, lydende Navnet "Budskman", er den 14de den-

nes bortgaaet fra Gaarden Marienlund ved Silkeborg.

     For Oplysning om eller Aflevering af samme

paa bemeldte Gaard udloves en passende Douceur

af Skovrideren dersteds.                         Klüver.

     Vi tro at imødekomme et almindeligt Ønske,
naar vi herved tillade os, i Anledning af det fore-
staaende Repræsentantvalg at indbyde Pladsens
valgberettigede Beboere til et Prøvevalg paa Raad-
huset Mandagen den 3die Januar, Aften Kl. 7.
     Silkeborg, den 31te Decbr. 1858.
A. K. Rasmussen.     Zielian.        J. H. Jørgensen.
     Fibiger.            C. Knap.          C. Schiellerup.
     C. Nielsen.           J. Gjerløv.           C. Hostrup.
C. F. Nielsen.            Bindesbøll.          N. Petersen.
                               Klüwer.

     I Anledning af Studentersangerforeningens
Ankomst her til Byen i Pintsen vil der blive
afholdt en Festivitet i Naage for Herrer og 
Damer Tirsdagen den 14de dennes, Eftermiddag
Kl. 6. Entréen, hvorunder alle Udgifter ere 
indbefattede, blive 4 Rdlr. for en Herre og 1 
Rdlr. for en Dame. Udenbyes Deeltagere ville
behage at anmelde sig indtil Fredag Aften den 
10de ds., til medundertegnede Kjøbmand Lau-
ritzen, hos hvem Adgangskort efter den tid
ville kunne afhentes. 
     Silkeborg, den 3die juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
    Hostrup.           Klüver.              C. Lauritzen.

     I forbindelse med vor tidligere Bekjendt-
gjørelse meddele vi herved, at Studentersanger-
foreningen vil afholde en Concert i Silkeborg
Tirsdagen den 14de ds., om Eftermiddagen Kl. 
4, hvortil Adgangen er fri, men kun staaer aa-
ben for Deeltagerne i Naaegefesten.
     Silkeborg, den 8de Juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
     Hostrup.           Klüver.            C. Lauritzen.

     Festen i Naaege for Studenterne i Tirsdags 
Aftes var særdeles vakkert arrangeret. Rundt om i 
Haven vaiede Dannebrogsflag og Dandsesalonen,
hvor den løvbeklædte Talerstol fra Grundlovsdagen
endnu stod, var ligeledes smykket med Flag og Grønt
og over Midten af samme svævede en kæmpestor
Crinoline, behængt med couleurte Lamper,  hvilket tog
sig meget net ud. Maaltidet afholdtes under aaben
Himmel under Træerne, hvor der ved 3 lange Borde
var dækket 138 Couverts, som forbeholdtes Da-
merne, da det, som Pastor Hostrup udviklede i en
Tale fra Grundlovstalerstolen, ikke havde været mu-
ligt at dække for alle Deeltagerne, men derfor var 
der bag Stolene anbragt en Bænkerække, paa hvil-
ken han bad Herrerne tage Plads og blandt Da-
merne at vælge sig en "Madmoder". Her var op-
reist en Talerstol, forestillende en Granitdysse hvor 
Mosset groede imellem Stenene og hvorfra der ud-
sprang en Kilde, hvis Udløb var prydet med kæm-
peconchylier og gjennem een af disse rislede Vældet,
der ikke bestod af det bare Vand, men var blandet
med Rom, Citron og Sukker etc., kort sagt: det
var en punchekilde. Her fyldtes Bægrene, og med
deres Indhold "døbtes Tanken", saa at Viddets 
Perle" glimrende kunde vække Forsamlingens begei-
string og Munterned, og flere Talere, navnlig Fa-
frikeier M. Drewsen, Pastor Hostrup, Overlærer
Ottesen, Candidat Richard o. A. bidroge ved Humo-
ristiske Toaster til at forhøje den animerede Stem-
ning, som Forsamlingen havde medbagt til Bor-
det, og foruden de i forrige Nummer optagne Sange
afsang Studenterne nedenstaaende vakkre Sang af 
O. Endelig optraadte Forstraad Klûver (efter hvem
dog endnu en Taler var blevet lovet Ordet), og
opfordrede Forsamlingen til at hæve Taffelet og
atter begynde at dandse, "thi Damerne fryse, Gud
straffe mig". Bagermester Thorendahl fik derpaa
Ordet og talte i Haandværkerstandens Navn, tak-
kede Comiteen for det smukke Arrangement og ud-
bragte et Hurra for de danske Studenter, hvorpaa
man reiste sig og Ungdommen begav sig til Dand-
sepladsen. Henad Morgenstunden drog hele Selska-
bet i flere store Pramme og med Musik og Blus i 
Spidsen ad Gudenaa tilbage til Byen.
     Igaar Formiddags kjørte Studenterne med 
deres Værter til Himmelbjerget, hvor de sam-
ledes med en talrig Forsamling af Omegnens Bøn-
der og Andre, ligesom ogsaa en stor Deel af Silke-
borg Indvaanere iforveien ad Gudenaa vare an-
komne dertil. Her nød man i smaae Familiegrup-
per, liggende i det grønne under Træerne, det med-
bragte Maaltid og et Anker "Comiteepunsch", bi-
drog ogsaa her til at oplive Stemningen og føde
begeistrede Taler. Studenterne afsang ogsaa her
flere Sange, hvoriblandt nedenstaaende Smukke Sang
af "Fædrelandets" Redacteur C. Ploug. Henad
Aften tog man under levende Hurraraab og mange
gode Ønsker Afsked med hverandre og Studenterne
kjørte derfra til Skanderborg, hvis Indvaanere [indbyggere] havde
indbudt dem til at tilbringe Aftenen der. Idag ag-
tede de at være i Aarhus saa betids, at de kunde
afgaae med Dampskibet til Korsør.

    Mel. Vi er lille, men modig Hær.
    Mens man dernede i Syden slaaes
    Og mens Milano man tog,
    Kjægt vi Studenter fik rustet os
    Og ud med Jylland vi drog;
    Og Seiren fulgte os stolt:
    I Aarhuus stod Slaget - det hedeste Muserne længe
                                                                               saa -
    Og ovenpaa
    Vi indtog i Silkeborg holdt.

    Herind vi droge med Spil og Sang
    Og maatte prise vort Held:
    Den By, vi Indtoge paa vor Gang
    Den var indtagende selv;
    Vort lystige Compagni
    Os bød den saa venlige Nik og saa lædskende
                                               Drik, - ja snart
    Det blev os klart
    Den har samme Fane som vi.

    Ja friske livsglade Silkeborg,
    Du ligner Studenten endeel!
    Og ingen af os har til sin Sorg
    Endnu sin Borgerret heel:
    Saa unge vi er begge to,
    Og det, hvorpaa Haabet vi bygge og som os vort
                                                  Indhold gi'r
    Det er papir,
    Som stærkt maa fugtes mintro.

    Her er saa godt, men vor General
    Til Opbrud kalder vor Trop
    De Garibaldiske Helte, skal
    Igjen de i Bjergegnen op?
    Nei længer bort skal vi nu,
    Men om vi ei fare tilhimmels, til Himlen dog
                                                      mangen gang.
    I Ord og Sang
    Vort Silkeborg, fare skal Du!
                                                                       O.

    Mel: Hvor Bølger larmer høit fra Sø.
    Endskjøndt vort Land er jevnt og fladt,
    Det har sit Alpestykke,
    En Bjergidyl, ei oversat,
    Men dansk af Præg og Tykke;
    En Krands af Søer fattet ind
    af steile Aaser, Tind ved Tind,
    Og dybe, dunkle kløfter.

    Lad Andre bryste sig af Bræer
    Og sorte klippevægge;
    Vi nøies kan med grønne Træer,
    Og Lyngens brune Dække,
    Ja, reis til Bloksbjerg, hvem der vil!
    Os hører Himmelbjerget til,   
    Og bytte vil vi ikke.

    Lad Andre spotte med vort Bjerg
    Og kalde det en Bakke;
    som Smaafolk kan vi med en Dverg
    Blandt Høider ta'e til Takke;
    Thi Himlen ikke mindre nær
    Vi er paa Himmelbjerget her
    end hist paa Himmalaya.

    Og Overtro og Sult og Had
    Dets trykke Dal ei huser;
    Af Sandet voxer op en Stad,  
    Hvor Møllens Vandhjul bruser:
    Den maler vistnok kun Papir,
    men mange Munde Brød det gi'r,   
    Og Kundskabs Magt det bærer.

    Ton derfor høit vor danske Sang
    Fra Himmelbjergets Kolle!
    Om Jetten, som for Væng og Vang
    Nok trofast Vagt skal holde;
    Om Dalens Skygge, Ly og Fred,
    Om Folkets Liv og Virksomhed,
    Om Danmarks skjønne Rige!
                                                    C. Ploug.

     I Torsdags Aftes afholdtes et talrigt besøgt
Møde i den store Raadhuussal i Anledning af 
Bidragydelse til Frederiksborg Slots Restauration.
Til at forestaae Indsamlingen udnævntes en Co-
mitee, som foruden Indbyderen, Hr. Keller, kom til
at bestaae af pract. Læge Jørgensen og Apotheker
Nielsen – Forstraad Klüwer greb derpaa Leilighe-
den til at forelægge til Underskrift den imod det be-
kjendte Barfodske Lovforslag fra Aarhus udgaaede
Adresse [henvendelse], som han paa det Varmeste anbefalede.
Pastor Hostrup tog derpaa Ordet for at udvikle [forklare],
hvorfor han ikke kunde underskrive denne Adresse;
det var ikke fordi han billigede [bifaldt] Barfods Lovforslag,
men Adressens [anbefalingens] Indhold kunde han heller ikke give
sit Bifald, fordi den lovpriste det Bestaaende, thi
det havde Mangler, og navnlig burde Confirmatio-
nen ikke paalægges de Unge som en Tvang, men
de burde først aflægge Løftet, naar de selv følte
Trang dertil; derimod burde den høitidelige Over-
Høring i Kirken, ligesom hidtil finde Sted naar de
Unge udgik af Skolen; desuden lovpriste Adressen [henvendelsen]
tillige Præsterne, og det var ogsaa en Grund til at
han ikke kunde Underskrive den. Forstraaden forsva-
rede Confirmationen som den nu finder Sted, og 
fremhævede, at naar Forældrene kunne udsætte deres
Børns Confirmation efter Behag, saa vilde disse let
blive Voxne uden at blive confirmerede, og som
Voxne vilde de genere sig ved at staae til Confir-
mation; hans Confirmation havde været et af de
høitideligste Øieblikke i hans Liv og og saaledes havde
den bestandig staaet i hans Erindring. Pastoren
bemærkede hertil, at fordi Nogle fattede Confirma-
tionens Betydning, turde man ikke forudsætte at Alle
i Fjortenaarsalderen vare modne nok dertil, og det
var urigtigt at lade Børn aflægge et Løfte, hvis
Betydning de ei fattede. Forstraaden anbefalede 
paany Adressen, og advarede mod at rokke ved
Religionen, idet man da let lidt efter lidt kunde løsne
dens Grundpiller, saa at hele Bygningen stod i 
Fare for at falde; han underskrev med inderlig glæde
Adressen [henvendelsen] og kunde han underskrive den med tusinde
Navne, da vilde han gjøre det. Hermed sluttedes
Diskussionen, hvorpaa nogle og tyve af de Tilstede-
værende underskrev Adressen, som derefter endnu
igaar og idag i adskillelige Exemplarer har cirkuleret
heri Byen.

     Herr Forstraad Klüver har i disse Dage ud-
givet et Kort over Silkeborg Omegn, trykt i Em.
Bærentzens lith. Inst., der vistnok ikke alene vil
være de mange Reisende, der i Sommertiden besøge
Silkeborg, men ogsaa selve Byens og Omegnens
Beboere, velkomment; thi det indeholder en nøiagtig
Betegnelse af Egnens mange smukke og storartede
Punkter samt de dertil førende Veie og Stier. Des-
uden ere alle Byer og de betydeligere eenliggende
Gaarde og Huse samt industrielle Anlæg signerede,
ja der findes endog særegne Signaturer for de for-
skjellige Partier af Løv- og Naaletræer, Lyng, Mose
og Eng.

          tegnet af C. C. Klüver,
     litographeret af Oberstl. v. Mansa.
       Priis 2 Mk., 2 Mk. 4 Sk., 3 Mk. 4 Sk.
                                   J. P. Nielsen.

                    Ægte Ess Bouquet,
Ægte eau de Cologne, Esprit de Waldemar,
samt forskjellige andre fine Parfumer faaes hos
                                   J. P. Nielsen.

     Et betydeligt Udvalg
          af elegant indbundne Bøger,
passende til Presenter, haves paa Lager hos
                                   J. P. Nielsen.

     Mit Lager af 
fine Porcelains Kopper og Kander,
fra Bing & Grøndals Fabrik, samt forskjel-
lige Nipsgjenstande, anbefales i venlig 
Erindring.
                                  J. P. Nielsen.

     - Under 7de Februar er Skovrider paa Sil-
keborg Skovdistrict, Forstraad C. C. Klüver, aller-
naadigst udnævnt til Jægermester.

     Hvorledes Hr. Jægermester Klüver under
Auctionen den 4de dennes paa Thinghuset i 
Silkeborg paa en ærekrænkende maade angreb
mig, fordi Silkeborg Avis havde meddelt, at 
jeg havde fundet et Brunkullag i Silkeborg
Skov, er bekjendt for mange af Byens og 
Omegnens Beboere. Jeg vilde ikke offentligt
have omtalt dette uhyggelige Optrin, naar jeg
ikke havde seet at Avisen efter Opfordring
havde optaget Sagen til Fordeel for Jæger-
mesteren, der ligefrem i Manges overværelse
sagde, at hiin Meddelelse var Løgn. Med
Hensyn til den Paastand, at Forstvæsenet i
mange Aar har kjendt Bruunkullaget i Vester-
skoven, tillader jeg mig at spørge: af hvilke
Grunde har Jægermesteren da ikke søgt at 
komme til Kundskab om dets Betydning førend
jeg lod det bearbeide. Efter min Formening
skylder Enhver sit Fædreland at bidrage til at
dets Naturproducter finde Anvendelse; derfor
anseer jeg det utilgiveligt, at han har vidst
Brunkullagets Tilstedeværelse uden at lade det 
undersøge. Hvorvidt han, som han sagde, 
har kjendt det førend jeg blev født, lader jeg
staae ved sit Værd; men Skovfoged, Danne-
brogsmand Rix, den ældste af Forstbetjentene
ved det silkeborgske District, vil vist erindre, at 
han, da vi i Efteraaret hos Gjæstgiver Hee-
gaard vare sammen med Flere, hvoriblandt
ogsaa et Par af hans Collegaer, sagde, da
Talen førtes hen paa Brunkullene i Rustrup
Skov: at "nu have vi dem ogsaa i Vestersko-
ven, Ottesen har fundet dem". Dengang Hr.
Rix talede saaledes, stod det ham formodentlig
i Erindring, at han kort tilforn havde leveret
Hr. Fabrikeier Drewsen et Stykke Jord i den
Formening at det var Kul. At det sorte Jord-
lag, hvoraf dette var taget, findes i Vester-
skoven. forandrer ikke Sagen til Fordeel for 
Jægermesteren, thi lignende Lag forekommer
mange Steder, uden at det vides at være Kul.
Sagen angaaende det omtvistede Fund er imid-
lertid saaledes: Efterat Hr. Drewsen, hvis 
Virksomhed Egnen i flere Henseender skylder
meget, havde talt med mig om Brunkullene
heri Egnen, yttrede han, at naar de kunde
findes i Mængde og leveres i Silkeborg uden
store Transportomkostninger, antog han at de
kunde benyttes til Ophedning af hans Damp-
kjedler, og at det vilde være ham en Glæde,
hvis de Penge, han maatte give for Kul, kunde
blive heri Landet. Idet jeg indsaae, at kunde
Hr. Drewsen benytte Brunkullene, vilde de
blive som en Guldgrube for Landet, bragte
jeg ham Prøver af et Lag, jeg for flere Aar
siden havde seet paa en til Vesterskoven grænd-
sende Eiendom, R. Gjæssøes Skov i Rustrup.
Da Hr. Drewsen senere anmodede mig om at 
forsøge, om der ikke kunde findes et tilsvarende
Lag paa Statens Grund, og sagde, at han
havde talt med Hr. Klüver, der intet havde
imod at jeg lod grave efter Kul i Skovene,
foretog jeg ved hjælp af to Arbeidere en Un-
dersøgelse i Vesterskoven, hvor vi ogsaa fandt
haarde og faste Brunkul; jeg lod derfor fore-
tage nogle Arbeider, for at komme til Kund-
skab om Lagets Beskaffenhed. Det ugunstige
Veir og den indtraadte Vinter bød mig at 
lade Arbeidet hvile; men da jeg haabede, at 
naar Interessen for Brunkullene var vakt, de
da muligen ogsaa kunde opdages paa Steder,
der laa endmere fordeelagtige for Transpor-
ten, skrev jeg en Afhandling: "Fortjener de
Kullag, der findes i Jyllands Bakker, Op-
mærksomhed?" hvilken i Slutningen af f. A.
optoges i Silkeborg Avis. At denne har hen-
ledt Opmærksomheden i den ønskede Retning,
har jeg erfaret derved, at Flere have givet
mig Meddelelser om, hvor der findes samme
Slags Jord, som den, Hr. Rix antog for Kul.
I formeldte Afhandling har jeg sagt, at jeg
i Vesterskoven, nogle hundrede Alen fra det
Sted, jeg først undersøgte, har fundet et Kul-
lag, der er fast, 3 Fod tykt og lader sig bryde
i store Stykker. At Hr. Jægermester Klüver
lod dette staae upaatalt, vidner om, at han
ikke vil kunne bevise det, han sagde, da han
overøste mig med sine Grovheder ved Auctionen.
 - Det maa foriøvrigt bemærkes, at hvor jeg
har ladet grave, er Lyngbakker og har ikke
været Skov i Mandsminde. Til Hr. Klüvers
Yttring om, at kullaget skal blive undersøgt,
bemærkes, at det allerede kjendes af Mange,
der deels have arbeidet der og deels været der
for at betragte det. Jeg har efter Hr. Drew-
sens Ønske ladet flere Læs kjøre til Silkeborg
i Vinter, og forat faae disse nogenledes gode,
er der gravet 6 til 8 Alen ind i Laget. Det,
der nu hensigtsmæssigt kan foretages for at 
komme til Kundskab om dets Betydning, er 
at den nedfaldne Jord bortskaffes, og de over
Kullene liggende Jordlag afstives ved et solid
Tømmerværk, saa at Laget kan bearbeides i
Gange under Jorden, saaledes som jeg har
seet de bornholmske Kulværker drives, for at 
det kan bedømmes, hvormeget det kan koste at
tage et vist Parti Kul. Det var min hensigt
nu i Foraaret at gjøre dette, for at kunne
levere Hr. Drewsen saa mange tørre Kul, som
vare nødvendige for ved hans Dampkjedler at
forsøge, hvilken Brændværdi de have; men da 
Skovfoged Rix for nogen Tid siden i Jæger-
mester Klüvers Navn forbød mig at komme
til Kullaget, overholdt jeg dette Forbud, uagtet
jeg ikke betvivler, at Regjeringen med Tilfreds-
hed vilde have erfaret at jeg havde forfulgt
Sagen indtil der var Vished om, hvilken Be-
tydning Brunkullene have som Brændsel ved
Dampkjedler og andre Ildsteder, hvor der 
benyttes større Partier Tørv og Steenkul.
                                          H. Ottesen.

     Fra Vesterskoven til Skovridergaarden
"Marienlund" er tabt en ny Opstanderpibe.
Røret af lyst Horn og Hovedet hvidt Meer-
skum. For Tilveiebringelsen udloves en pas-
sende Douceur af                 C. Klüver.