den 9de August 1855
3. Et af Linaae Sogneforstanderskab paategnet
Andragende [ansøgning] fra J. A. Lykkeborg om Hjælp til en
døvstum Datter.
Bidraget til den Døvstummes Oplærelse paa det
Kongelige Døvstumme=Institut, hvor hun nu er anta-
get, vil, da Forældrene ere fattige, i Henhold til Lov-
givningen være at udrede af vedkommende Fattigkasse
(for Landdistrictets Vedkommende Amtsfattigkassen);
men med Hensyn til at Silkeborg nu for nylig er ud-
gaaet af dens Forbindelse med Landdistrictet, vil der
være at gjøre Indstilling til Indenrigsministeriet om
Silkeborg skal deeltage i Bekostningen.
10. Forskjellige indkomne Regninger for Befor-
dringer ved Silkeborg Birk blev fremlagt.
Amtsraadet overdrog til Amtmanden at indhente
Birkedommerens nærmere Erklæring med Hensyn til de
betydelige Befordringsomkostninger til Politibetjenten,
og de mulige Indskrænkninger, som heri kunne være
at opnaae.
46. Spørgsmaalet om Forflyttelsen af Districts-
lægen og Apotheket fra Them til Silkeborg.
Raadet fandt vel ikke at burde modsætte sig, at
der for den nuværende Apothekers og Kones Livstid
indrømmedes den omspurgte Handelsberettigelse i Them,
selv efter Flytningen, men maatte dog formene, at der
i Tilfælde af saadan Flytning burde oprettes et nyt
Lægedistrict og Apothek i Brædstrup, i Overeensstem-
melse med Raadets tidligere Indstilling af 29. Mai 1854.
48. Formanden fremlagde Forhandlingerne paa
et i Silkeborg d. 2den August d. A. afholdt Comitee-
møde, angaaende Opførelsen af et Thing= og Arrest-
huus paa Silkeborg, hvorefter man var bleven enig
om, at der affattes saavel Tegning med Overslag til
et Thing og Arresthuus i Forening som til et Arrest-
huus alene. Han bemærkede derhos [desuden], at han ved Mø-
dets Begyndelse havde modtaget en Skrivelse, stilet til
Amtsraadet fra Handelspladsens Communalbestyrelse,
dat. 7. ds., som fremlagdes.
Raadet approberede [godkendte] det paa det nævnte Møde af
dets Delegerede Vedtagne, og formeente, at forsaavidt
den i Øieblikket indtrufne Skrivelse fra Communalbe-
styrelsen indeholder yderligere Tilbud, eller saadanne
fremdeles maatte fremkomme, disse da til Tid og Sted
ville kunne komme under Forhandling i Comiteen un-
der Discussionerne over det eventuelle alternative
Forslag.
52. Politibetjent Poulsen paa Silkeborg har i et
med Birkedommerens Paategning forsynet Andragende [ansøgning]
anholdt om Godtgjørelse for at have afgivet Locale
til Arrestanter.
Svares: at der selvfølgelig maatte kunne beregnes
saavel Arresthuusleie som andre Arrestomkostninger,
at udredes hver for sig paa sædvanlig Maade, for de
vedkommende Arrestanter, ligesom for alle Andre; hvor-
hos tilføiedes, i Anledning af en Yttring fra Birke-
dommeren om den Besparelse, hiin Foranstaltning havde
medført for Amtet, at Retspleien i criminelle Sager
ved Silkeborg Birk ikke formeentes at have været min-
dre bekostelig end for de andre Jurisdictioners Ved-
kommende.
Forsaavidt Spørgsmaalet derimod maatte angaae
at forunde Andrageren [ansøgeren] enten Dyrtidstillæg eller andet
Honorar, da maatte man derom imødesee speciel An=
søgning med Politimesterens Erklæring.
55. Efterat Sagen angaaende Udnævnelse af Rets=
vidner for Silkeborg Birk, i Henhold til det i sidste
ordinaire Møde Passerede, havde circuleret blandt
samtlige Forstanderskaber i Jurisdictionen, som ikke
havde fundet noget at bemærke, vedtoges det, at de
foreløbig constituerede Retsvidner skulle fast ansættes
som saadanne fra 1ste Mai d. A. at regne, samt at
det hidtil gjældende Regulativ fremdeles skulde være
gjældende indtil videre.
(kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 29de November 1855 Nr. 28
7. Samme Ministerii Skrivelse af 10de Septbr.
om, at Udgifterne ved den døvstumme Juliane Caro-
line Lykkeberg af Silkeborg, hendes Optagelse paa
Døvstummeinstitutet maa afholdes af Amtsfattigkassen.
21. Willum Christensen paa Silkeborg kla-
ger over, af Linaae Sogneforstanderskab at være sat
i Skoleskat af 3 Mk. for 1855. Efter de fremkomne
Oplysninger fandt Raadet ikke at kunne tage noget
Hensyn hertil.
23. Ligeledes meddeelte Formanden, at et Comi-
teemøde havde været afholdt under 2den August i Sil-
keborg, betræffende Opførelsen sammesteds af et Things-
og Arresthuus eller et Arresthuus alene, hvor da Byg-
gepladsen var blevet udseet m. v. og en alternativ
Plans Udarbeidelse var overdraget Bygningsinspecteur
Thielemann, hvilken ogsaa senere var indkommen,
hvorefter Arresthuus alene var calculeret til 10,000
Rdlr. og forenet Things og Arresthuus omtrent til det
dobbelte.
Et fornyet Møde beroer derefter paa, at der fra
Communalbestyrelsen er yttret Ønske om Modifica-
tion [tilpasning] i den foreløbige Plan og efter nogle Oplysnin-
ger, som forinden i denne Anledning ansees nødven-
dige, men endnu ikke af den ere tilveiebragte.
Forøvrigt bemærkedes, at Trangen til Arresters
hurtige Tilveiebringelse paa Silkeborg i den senere Tid
havde yttret sig stærkt, og at Spørgsmaalet om dens-
nes Afhjelpning, bl. A. ved at tilveiebringe et fore-
løbigt Locale, havde været reist og beroede paa Poli-
timesterens Erklæring.
27. Ifølge den af Amtsraadet paa Mødet d. 11.
Juli tagne Beslutning om, for sit Vedkommende at
modtage Ingenieurcapitain Brummers Tilbud om
uden Vederlag at overtage Tilsynet med den af ham
anlagte Bro og Dæmning over Silkeborg Langsø,
imod at Amterne (Viborg og Skanderborg) udrede
Vedligeholdelsesomkostningerne, havde Formanden, ef-
terat ogsaa Viborg Amtsraad var gaaet ind paa Til-
budet, tilskrevet Ingenieurcapitainen og fra ham mod-
taget Overslag, hvorefter Udgifterne for Tidsrum-
met fra 1ste Octbr. d. A. til 1ste Januar 1857 for
dette Amts Vedkommende calculeres til 125 Rd., hvor-
imod Raadet saaledes Intet fandt at erindre [modsige].
53. Andragender [ansøgninger] bleve fremlagte fra Arrestfor-
varer Poulsen i Silkeborg om Dyrtidstillæg og om
Godtgjørelse for at have afgivet Locale til Arrestan-
ter i Silkeborg Birk (vide Extracten den 9de August
d. A. Nr. 52).
Amtsraadet fandt det billigt [rimeligt], at han i sidstnævnte
Henseende fik en Godtgjørelse der omtrent kunde svare
til det Beløb som Arresthuusleien vilde have udgjort
— efter de meddeelte Oplysninger circa 50 Rd. —
ligesom man heller ikke havde Noget imod at han for
denne Gang erholder et Dyrtidstillæg af 15 Rd., som,
tilligemed ovennævnte Godtgjørelse, formeentlig vil
være at udrede af Jurisdictionen.
60. Fremlagt blev et Andragende [ansøgning] fra Skander-
borg Communalbestyrelse om at det hidtilværende For-
hold, hvori Delingen af Jurisdictionens Udgifter (til
Things- og Arresthuus, Retsvidners Løn m. m.) har
funden Sted, nemlig ⅙ for Byen og ⅚ for Landet,
indtil videre maatte bibeholdes uagtet den i Landdi-
strictet ved Silkeborg Birks Oprettelse skete Afgang.
Herimod havde Raadet ikke videre at erindre for-
saavidt Fortiden og de ordinaire Udgifter angaaer,
hvorimod det Fornødne maatte reserveres med Hensyn
til den fremtidige Fordeling af Udgifter ved den paa-
tænkte Ombygning eller Forandring af Arresterne og
Thinghuset.
2. Sagen om Lægedistricternes Ordning m. v.
i Anledning af Districtslæges og Apotheks Flytning
til Silkeborg. Samtlige vedkommende Sogneforstan-
derskabers Erklæringer for dette Amts Vedkommende
vare indkomne i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
3die f. M., og havde, med en enkelt Undtagelse, til-
traadt Raadets tidligere Forslag. Formanden med-
deelte ogsaa at have henvendt sig til Veile Amt for
de under samme beliggende Sognes Vedkommende, og
indtil denne Underretning modtages, overdroges det
Provst Schjerning, som medtog Acterne, og Pro-
prietair Schou yderligere at gjennemgaae den og i
Forening med Formanden at afgive endelig Betænkning.
Iforgaars og igaar fejrede "Silkeborg Skyde-
selskab" sin aarlige Fugleskydningsfest i den umid-
delbart op til Byen stødende Lund. Gevinsterne
faldt saaledes: Kronen, (en Theesie) Glarmester Stab,
ved Mølleforpagter M. Hansens Skud; Halen (2
Spiseskeer) Vognmand H. Sørensen, ved Gaardeier
J. Petersens Skud; Halsen (en Peberbøsse) Træ-
handler Strunge, ved Mølleforp. M. Hansens Skud;
Ringen (6 Theeskeer) Guldsmedemester Lund, ved
Uhrmager Bunchs Skud; venstre Vinge (en Sukker-
skaal) Glarmester Førsterling, ligeledes ved Hr. Bunch;
højre Vinge (en Potageskee) Muurmester Michel-
sen, ligeledes ved Hr. Bunch's Skud; endelig tilfaldt
Kongevinsten (6 Spiseskeer) Skrædermester Will, der
saaledes iaar blev Selskabets Fuglekonge, ved Politi-
betjent Poulsens Skud. - Festen var begge Dage
begunstiget af det smukkeste Veir, ligesom der fra
Begyndelsen til Slutningen herskede den gladeste og
gemytligste Stemning, hvilken vi ønske og haabe
stedse maa hædre de festlige Sammenkomster i vor
venlige lille By, hvor man ser Superieuren [vindereren] liberalt
og broderligt række Inferieuren [taberen] Haanden.
- Ved Silkeborg Skydeselskabs Skiveskydning
i Mandags faldt Gevinsterne saaledes: 1ste Gev.,
(et Sølvuhr) Gjæstgiver Keller ved Uhrmagerm.
Bunchs Skud. 2den Gev. (et Do.) Blikkenslagerm.
Gjerløv ved Skomagerm. Nielsens Skud. 3die Gev.
(en Chocoladekande) Bagerm. Jørgensen ved Forst-
assistent C. Poulsens Skud. 4de Gev. (et Uhr)
Gaardeier H. Petersen ved Gaardeier J. Petersen.
5te Gev. (en Chocoladekande) Skomager. Christen-
sen ved Hr. C. Poulsens Skud. 6te Gev. (en To-
bakspibe) Hr. C. Poulsen ved eget Skud. 7de Gev.
(en Kobberkjedel) Slagtem. Jørgensen ved ved Hr. C.
Poulsen. 8de Gev. (en Tobakspibe) Snedkerm.
Manly ved Hr. J. Petersen. 9de Gev. (en Do.)
Proprietair Schougaard ved Hr. C. Poulsen, og
10de Gev. (en Do.) Politibetjent Poulsen ved eget
Skud.
- I Mandags feirede Silkeborg Skydeselskab
sin aarlige Fugleskydning i den umiddelbart op til
Byen stødende smukke Lund. Gevinsterne faldt saa-
ledes: Kongegevinsten tilfaldt Hr. Birkedommer,
Kammerjunker Drechsel, der saaledes blev Selska-
bets FugleKonge (ved Hr. Communerepræsentant,
Uhrmager Bunch's Skud); Høire Vinge: Hr. Bager-
mester Jørgensen (ved Hr. Landmand J. Petersens
Skud); Venstre Vinge: Hr. Fabrikant og Læder-
handler Møller (ved Hr. Exam. juris Kjellerups
Skud); Ringen Hr. Bagermester Jørgensen (ved
Hr. J. Petersen), Halsen: Hr. Høker Gilberg (ved
Hr. Tømmermester M. Hansen); Halen: Hr. Kjøb-
mand Uhrenholdt (ved Hr. J. Petersen) og Kro-
nen: Hr. Kobbersmedmester Møller (ved Hr. Politi-
betjent Poulsens Skud). Det yndige Veir bidrog
til at forhøie Dagens Festlighed og den livligste og
gemytligste Stemning blandt Deeltagerne gjorde
Fugleskydningsfesten til en sand Glædesfest, saa at
der er Sandsynlighed for at Interessen for Deel-
tagelse heri Aar for Aar vil stige og at denne Fest
ogsaa her, som de fleste andre Steder, i Fremtiden
vil blive en almindelig Folkefest.
Eieren af det Stykke Oxekjød, som en Mand
i Løverdags i Værtshuusholder Laursens Skjænke-
stue, uden mit Vidende og Villie og i min Fravæ-
relse, har lagt paa mit Trug, anmodes om at hente
det inden Kl. 9 iaften, da det ellers, som fordærvet,
bliver nedgravet. At det ikke er bekjendtgjort tid-
ligere, ligger deri, at Trommeslag [offentlig bekendtgørelse] er blevet mig neg-
tet af Poulsen. Forresten frabeder jeg mig Slagter
Henriksens Paasagn, at jeg huserer med Tyvekoster.
Silkeborg, den 28de Septbr. 1859.
H. Jørgensen, Slagter.
Aar 1859, den 22de November, Formiddag Kl.
11, blev Silkeborg Birks Politiret sat af den ordi-
naire Dommer og Skriver i overværelse af Rets-
vidnerne Mikkelsen og Langhoff.
For Retten fremstod Sognefoged C. Hansen af
Gjødvad og fremlagde en til idag lovlig forkyndt
Klage mod Høker Gildberg, angaaende Injurier.
Klagen er paalydende:
"Til Silkeborg Birks Politiret!
Løverdagen den 12te ds. behagede det Høker A.
N. Gildberg paa Silkeborg, - til hvem jeg var
kommen ind i Forening med en af hans Svogre, -
i flere Vidners Overværelse at udtale, at jeg havde
angivet ham for Politiet som drivende Udsalg af
Brændeviin, at jeg var en "slidt Mand", en "ringe
Mand" og andre Skjældsord, ligesom han frem-
førte adskillige Trusler mod mig.
Paa Grund heraf beder jeg nævnte Gildberg ind-
kaldt for den ærede Ret for at høre Vidner, stævnte
og ustævnte, og lide Tiltale og Dom.
I mangel af Forlig bliver min Paastand, at de
nævnte Udtryk mortificeres ved Dommen, at Ind-
stævnte idømmes en klækkelig Mulkt [bøde] til Amtsfattig-
kassen og tilpligtes at betale mig Sagens Omkost-
ninger skadesløs eller med noget Tilstrækkeligt.
Gjødvad, den 14de Novbr. 1859.
Ærbødigst
C. Hansen.
Paa Grund af Foranstaaende indkaldes herved be-
meldte Høker A. N. Gildberg af Silkeborg til at
møde i Silkeborg Birks Politiret, som holdes paa
det sædvanlige Thingsted Tirsdagen den 22de dennes
Form. Kl. 11, for at lide Tiltale og Dom for det
i Klagen nævnte Forhold efter Klagens Beskaffen-
hed, og nærmere Paastand, saafremt Forlig ikke
opnaaes.
Lavdag [afgørende retsdag] er Hævet.
Silkeborg Birks Contoir, den 19de Novbr. 1859.
Drechsel.
Aaret 1859, den 21de November, havde vi Underteg-
nede eedsvorne Stævnevidner for Handelspladsen Sil-
keborg lovlig forkyndt foranstaaende Stævning for
Høker A. N. Gildberg personlig for ham selv paa
hans Bopæl, hvilket herved bevidnes i Henhold til
den af os engang i Retten aflagte Eed.
D. u. s.
Poulsen. Breitzmann.
Irettelagt den 22de Novbr. 1859.
Drechsel.
Indklagede var mødt.
Forlig blev indgaaet saaledes, at Indklagede er-
klærede, at naar han har brugt de i Klagen om-
meldte Udtryk, "Skidtmand" og "ringe Mand" og
andre Skjældsord imod Klageren, da har han ikke
meent eller kunnet mene noget Slet dermed, og til-
bagekalder disse samt erklærer sig villig til at betale
Sagens Omkostninger, derunder indbefattet Udskrift
og mulig Bekjendtgjørelse af dette Forlig.
Forlig bekræftes med Underskrift.
C. Hansen. N. Gildberg.
Retten hævet.
Drechsel. Vidner:
Michelsen. Langhoff.
Rigtig Udskrift.
Drechsel.
Fredagen den 1ste November førstk., For-
middag Kl. 9, og følgende Dag afholdes Auc-
tion paa Hovedgaden i Silkeborg over det
Kjøbmand Chr. Mortensens Fallitbo tilhørende
Varelager, bestaaende af: Colonial- og Isen-
kramvarer, Fajance, Glas, Maler- og Farve-
varer, Meubler, et Fortepiano, en Contrabas
og en Fløite, en Farvemølle, Chocoladeforme,
endeel Chocolade og Cacao samt tomt Gods.
En Fortegnelse over Varerne henligger til
Eftersyn hos Politibetjent Poulsen.
Silkeborg Birks Contoir, den 18de October
1861. Drechsel.