Elsket, agtet og bitterligt savnet af Mange med mig,
hviler nu min fromme, retskafne Mand, Forvalter Ole
Ploug Knudsen, paa sit Dødsleie, efter et halvt Aars
tiltagende Brysttæring, som den muligste Lægeanstrengelse
ikke kunde overvinde.
Mit og spæde Barns smertefulde Tab er unævneligt.
Silkeborg, den 10de April 1845.
Severine Elisabeth Knudsen,
født Stabell.
Forvisset om mange gode Menneskers oprigtige
Deeltagelse lader jeg ikke uanmeldt, at min i Savn
og Sorg haardt prøvede elskelige Datter, Severine
Elisabeth, Enke efter den den 9de April 1845 af-
døde kgl. Godsforvalter O. P. Knudsen, er i dag
efter længere Tids Svaghed indgaaet til den him-
melske Lyksalighed i Samfund med sin dyrebare
Mand, Moder og fire Sødskende. En Datter i sjette
Aar vil med Mine og mig dybt føle dette smerte-
lige Tab, dog:
Vor Gud er god; i Jesu Navn
vi bære dette tunge Savn.
Silkeborg, den 17de Decbr. 1850.
Albert Stabell.
Tirsdagen den 11te November d. A., Kl. 10
Formiddag, bliver, ifølge vedtagen Beslutning under
Skiftet efter afdøde Severine Elisabeth Knud-
sen, født Stabell, Enke efter tidligere afdøde
Godsforfalter Knudsen paa Silkeborg, afholdt
Auction sammesteds over det bemeldte Bo tilhørende
Løsøre, bestaaende af: 1 Chatol, 2 Commoder, 1
Divanbord og andre Borde, Stole, Skabe, Speile,
Skilderier, Kakkelovne, Sengesteder, endeel meget
gode Sengeklæder, Fruentimmer-Gangklæder, Linned
og Dækketøi, endeel Kjøkkentøi, Sølv-, Kobber-, Jern-
og Trætøi, Porcellaian, Glas og en Comfyrindretning.
Strax efterat Løsøret er solgt, forauctioneres
endvidere endeel uvisse Gjældsfordninger [-krav], ovenmeldte
Bo tilhørende, over hvilke Fordringer [krav] en Forteg-
nelse henligger til Eftersyn paa mit Contoir.
Conditionerne [betingelserne] kundgjøres ved Auctionen.
Lysthavende indbydes.
Skanderborg, den 31te October 1851.
Blichfeldt.
Ved Proclama, som snarest muligt vil blive læst
inden vedkommende Retter, ere Alle og Enhver, som
maatte have Noget at fordre [forlange] i Stervboet [dødsbo] efter afg.
Severine Elisabeth Knudsen født Stabell,
Enke efter tidligere afdøde Godsforvalter Knudsen
paa Silkeborg, indkaldte med 12 Ugers Varsel, over-
eenstemmende med Pl. 5te Juli 1822, til at anmelde
og beviisliggjøre deres Fordringer [krav] for Undertegnede
Skifteforvalter i Boet; hvilket herved endvidere be-
kjendtgjøres.
Skanderborg, den 12te Januar 1852.
Blichfeldt.