For itide at advare for Følgerne af de i den 

sidste Tid paa det Silkeborgske Skovdistrict og i 

Birket hyppigen forekommende Hede- og Skovbrande,

bekjendtgjøres herved, at Forordningen [lov] af 26. Marts

1841 § 6 bestemmer, at den, der sætter Ild paa

anden Mands Skov, Tørvemose, Hede eller Ager

eller andre lignende Gjenstande, skal straffes med 5

til 10 Aars Straffearbeide, og at Uforsigtighed med

at gjøre Ild i Hederne og at gaae igjennem disse

med tændt Pibe m. v. efter Placat [bekendtgørelse] af 31te Octo-

ber 1766 § 1 ansees med en Mulct [bøde] af 20 Rd.,

foruden Skadens Erstatning. Overholdelsen af disse

Bestemmelser vil strengt blive paaseet af underteg-

nede Politimester og Skovrider.

     Silkeborg og Marienlund, den 2den Juli 1857.

               Drechsel.                           Klüver.

     I Onsdags blev Hs. Maj. Kongen compli-

menteret [budt velkommen] i Horsens af en Deputation herfra Byen,

som udbad sig den Naade, at Hs. Majestæt med 

Gemalinde vilde beære Byen med deres høie Nær-

værelse ved en Diner og paafølgende Bal, hvilken

Indbydelse Allerhøistsamme [kongen] paa sin sædvanlige

hjertelige Maade modtog.

     Efterat Hs. Majestæt igaar Eftermiddags ved 

Birkets Grændse var bleven modtaget af Birkedom-

meren med Sognefogderne og en stor Deel Land-

boere, som tilhest eskorterede det høie Par til Byen,

holdt Allerhøistsamme [kongen] henved Kl. 6 sit Indtog igen-

nem Søndergade, der var omdannet til en Allee af 

Søiler, beklædte med levende Grønt og forenede ved

Guirlander, og ved hver af Gadens Endepunkter

var opreist en ligeledes med Grønt smykket Æres-

port med Flag og Inskriptioner; paa den ved Ind-

kjørselen til Byen stod:

Velkommen hid

Du ædle dannerdrot!

og paa den ved Torvet:

Vi gjør det kun smaat,

Men mene det godt.

Gudsfred og goddag vor kære Drot!

samt ud mod Torvet:

Enighed gør stærk!

Folkets Kærlighed                                      Den 24de Septbr.

min Styrke.                                                            1857.

     Her modtoges Hs. Majestæt af Communal-

bestyrelsen, Byens Embedsmænd og Borgere, og

Communerepræsentant Hr. Fabrikeier Drewsen, C

af D. etc., holdt en Tale og udbragte et Leve for 

Allerhøistsamme [kongen], der ledsagedes af et nifoldigt Ju-

belraab fra den forsamlede Mængde, hvorpaa Toget

med Aarhus Dragonregiments Musikcorps i Spid-

sen drog igjemmen Byen til Hr. Drewsens smukke og

yndigt beliggende Bolig, hvor de høie Gjæster beha-

gede at stige af. Ved Fabrikken var ligeledes op-

reist en særdeles smagfuld Æresport med Inskrip-

tionen: "Velkommen! - Ved Ankomsten hilsedes Ma-

jestæten med en Kanonsalut af 27 Skud. Husene

var smykkede med Guirlander og vaiende Danne-

brogsflag.

     Kl. 7 fandt Dineren Sted og Kl. 9½ behagede

det Hs. Maj. og Gemalinde at modtage flere af

Byens og andre Embedsmænd, Communalbestyrel-

sen og Festcomiteen, hvilken sidste udbad sig den 

Naade, at Byens Indvaanere maatte bringe Aller-

høistsamme et Fakkeltog, som venligst tillodes og

derpaa fandt Sted, hvorefter følgende Sang blev

afsungen:

     Vist stolt paa Sodans Bølge

     Blodrøde Dannebrog!

     Med al din Glands i Følge

     Kong Fred'rik til os drog;

     Thi Hedens Lærker bygge

     Saa fjernt fra Verdens Sorg

     Og tæt ved Jyllands Smykke,

     Det skjønne Silkeborg.

     En Perlerad af Speile

     Om Borgens grund er lagt,

     Og Lysets straaler seile

     Derpaa i deres Pragt;

     Mer er ei disses Billed

     Saa smukt som Hillerød,

     Var Speilets Glimt, der spilled,

     Dog Kjærlighedens Glød.

     Thi selv i Lyngens Blommer

     Og Steppens Klipperist, 

     Der staar, naar Kongen kommer,

     Med Guldbroderet Skrift:

     At gjennem Fryd og Smerte,

     I Hytte, som paa Slot,

    Slaar hele Danmarks Hjerte

     for Dannerfolkets Drot.

     Hs. Majestæt behagede derpaa at udtale sig

omtrent saaledes:

     Mine Venner! Modtag Eders Konges Tak

for den Maade, hvorpaa I have modtaget mig og

min Gemalinde, som staaer her. I vide, at jeg

ikke kan komme til Jylland uden at gjæste Silke-

borg; jeg ved at I elske mig, og derfor glæder

det mig at jeg nu staaer i Eders midte. Tak,

Børn! Tak!

     Idag foretages der Excurtioner til de henrivende

skjønne Udsigter i vore Skove, og Kl. 5 vil Dineren

finde Sted i Hotel "Silkeborg". Kl. 9½ agter Hs.

Majestæt med Gemalinde at begive sig til Ballet.

     I Fredags beærede Hs. Maj. Kongen og Ge-

malinde den af Byen foranstaltede Festdiner med

deres allerhøieste og høie Nærværelse.

     Efterat nedenstaaende Sang var afsungen, holdt

Birkedommer, Kammerjunker Drechsel en Velkomst-

tale til Hs. Maj. Kongen hvori han udtalte Alles 

Glæde over den høitelskede Monarks Nærværelse

samt det Ønske og Haab, at Allerhøistsamme [kongen] maatte

befinde sig vel i vor Midte. Taleren gjorde op-

mærksom paa, i hvor kort Tid Silkeborg var voxet

op og hvilket gode den var for Omegnen, som 

Hs. Maj. allerede vilde have bemærket paa Veien

hertil og fremdeles vilde finde bekræftet paa sin

Reise herfra. Det var Talerens Overbeviisning,

at Silkeborg ikke vilde blive staaende paa det nu-

værende Fremskridtstrin, men ved Kongens Naade

og egen Virksomhed endnu vilde hæve sig og der-

ved Omegnen betydeligt.

     Hs. Majestæt svarede med det Ønske, at Gud

vilde velsigne Byens Fremadstræben og Handel, der

var det sikkreste Middel til dens Opkomst.

     Fabrikeier Drewsen var af Festcomiteen bleven

anmodet om at udbringe en Toast for Hs. Maje-

stæt Kongen, men om end ikke dette var skeet, vilde

han ikke have negtet sig den Glæde at udbringe sin

Konges Skaal. Var det en Konge, man maatte 

smigre, vilde han nødig have fulgt Opfordringen, 

men dette var Gudskelov en Konge, der hverken be-

høvede at smigres eller holdt af Smiger, det var

en god Konge, ja han turde gaa videre, og sige:

det var Landets Faders Skaal, han udbragte.

Man kunde spørge, om der ikke ere andre gode

Konger? Aa, jo de ere gode, naar man ikke bryde 

sig om Frihed, men gjør man Fordring herpaa,

saa svare de med at indeslutte sig i Fæstninger og

vise Folket istedetfor Friheden - Bajonetter og

Politistokke. Men Frederik den Syvende kunde

bygge paa sit Folks Kjærlighed og trygt lægge sig

til hvile i hver en Vraa.

     Da Hr. Drewsen havde endt sit lange ved sin

hjertelige Sandhed gribende Foredrag, var Kongen

saa rørt, at han udbrød: Det er for Meget, det er

for Meget! Tak, jeg kan ikke mere.

     Districtslæge Fibiger tolkede i en smuk billed-

lige Fremstilling hvad Qvinden burde være for Man-

den og hvad den danske Qvindes Troskab og Kjær-

lighed saa ofte have virket til at lette Mandens

Sorter og Byrder, og udbragte derpaa, idet han over-

førte dette pa det inderlige Forhold, der finder Sted

imellem Hs. Maj. Kongen og Gemalinde, et leve

for Hds. Naade Grevinde Danner.

     Hs. Majestæt udtalte sig herpaa omtrent saa-

ledes: Min Kone beder mig om at være hendes 

Talsmand og takke for den Skaal, der er hende

bragt; jeg kan sige, at hun er dansk og at hun ofte 

har støttet mig, naar Sorg har villet nedtrykke mig,

og holdt mig oprejst, naar jeg har været nærved 

at segne; derfor Gud i Himlen velsigne hende!

     Toasterne afløste derpaa hverandre under hele

Maaltidet og Stemningen var et Udtryk af den

Gemytlighed og hjertelige Glæde, som vor Konges

kjære Nærhed og fordringsfrie, folkelige Optræden

aldrig undlader at fremkalde i trofaste danske Hjerter.

     Den lille By, som paa dit Tog

     Idag din Fod betræder,

     det er, o Drot! den mindste Pog

     Blandt alle Dine Stæder,

     En Pog, som først igaar fik Uhr

     Og knap har Duun paa Hage,

     Og derfor vel i Politur

     Maa staae en Deel tilbage.

     En By som Grundlagt paa Papir

     Nu voxer fort i Sandet,

     Paa Blomster som paa Kirkespiir

     Den fattigste i Landet,

     Som ikkun har sit unge Blod

     Og kun paa Haab kan samle,

     Men hænger ved sin Konge god

     Saa trofast som de gamle.

     Ja, Konge! det er hvad vi har,

     Den Blomst vi her kan frede,

     den trives godt paa Jorden bar

     Og paa den brune Hede;

     Og kom Du hid at see dens Spor,

     hvor ingen andre bramme,

     Saa tro os, Konge! paa vort Ord:

     her staae vi ei tilskamme.

     Saa tag vor Hilsen, Dannerdrot!

     Du vil den ikke vrage.

     Og tag vort Ønske varmt og godt

     For Dine Fremtidsdage,

     Og tag vor Tak, fordi Du nu

     Er stevnet over vandet,

     Og kom din yngste Søn ihu

     Og gjæsted ham i Sandet!

     Om Aftenen behagede det Hs. Majestæt med

Gemalinde at overvære Festballet i "Hotel Silke-

borgs" i denne Anledning smukt decorerede og brillant

oplyste Sal, hvor Begge omtrent 1½ Time deeltoge

i Dandsen med forskjellige af de Tilstedeværende.

     Imorges Kl. henved 9 afreiste Hs. Majestæt

Kongen med Gemalinde over Herning, hvor man 

ville dejeunere, til Ringkjøbing.

     Efter Forlydende har Hs. Maj. Kongen 

under sit Ophold her benaadet Dhrr. Forligelses-

commissair og Sognefoged Andersen af Skjellerup

Nygaard og Maskinmester Ellerup heraf Byen med

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

     Vi ere gjorte opmærksomme paa, at det var 

Hr. Birkedommer, Kammerjunker Drechsel, der, efter

at have budt Hs. Maj. Kongen Velkommen, ved

Festdineren udbragte Allerhøistsammes [kongens] Skaal; men

ikkedestomindre forholder det sig rigtigt, at Hr. Fa-

brikeier Drewsen kort efter ogsaa holdt en Tale til

Hs. Majestæt samt derefter udbragte et "Leve" for 

Allerhøistsamme [kongen].

     Vi ere ligeledes gjorte opmærksomme paa

og opfordrede til at oplyse, at der i Festberetnin-

gen herfra til "Aarhus Avis" foruden flere mindre

findes den væsentlige ucorrecthed, at Communal-

bestyrelsen og Festcomiteen vare indbudne til

Hs. Maj. Kongens Taffel efter Fisketouren med

Hr. Drewsen i Løverdags, medens Sandheden

er, at kun halvdelen af Communerepræsentan-

terne og eiheller alle Medlemmer af Festcomiteen

vare indbudne.

     - Efter "Aarhus Avis" har det behaget Hs.

Majestæt at udnævne Hr. Forstraad, Skovrider

Klüwer til virkelig Forstraad, samt at overrække Hr. 

Fabrikeier M. Drewsen, Commandeur af Danne-

brogen, en Kostbar Gulddaase med Kongens navne-

træk i Brillanter; Hds. Naade Grevinde Danner

forærede Fru Amalie Drewsen en sjelden og kost-

bar af Guld og Perler virket Blomst.

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

     Da det i den senere Tid viser sig, at Land-

boerne stadig mere og mere udvide deres Handel

med Brød her paa Pladsen, hvilken de ikke ind-

skrænke til Rugbrød, men især Sigtebrød og 

Franskbrød, ja der siges endog, at flere af dem have

lovet at bringe Pebernødder til Salg til Julen; saa

tillade vi os ærbødigst at gjøre Hr. Kammerjunker

Drechsel det Spørgsmaal: om Loven hjemler dem

Ret hertil, eller ialtfald, om de ere berettigede til at 

kjøre fra Dør til Dør og falbyde deres Varer.

                                                  Flere Bagere.

     De valgberettigede til de umiddelbare Rigsraads-

valg i Silkeborg Birk, der foruden Silkeborg Han-

delsplads bestaar af Them, Ry, Linaa, Gjern,

Skannerup og Tvilum Sogne, opfordres herved, i

henhold til foreløbig Lov af 2den October 1855 §

9, til inden 7de Februar førstkommende at gjøre

anmeldelse om deres Valgberettigelse, med Opgi-

vende af deres Alder, samt om de see sig valg-

berettigede paa grund af Skatteydelse (200 Rd.

svaret i 1857 i Penge eller Naturalpræstationer til

Stat eller Commune) eller at de i bemeldte Aar

have havt en reen Aarlig Indtægt af 1200 Rd.

       Silkeborg Birks Valgbestyrelse, den 10de Ja-

          nuar 1858.

  Drechsel           Drewsen           N. P. Andersen

     For nogen Tid siden læste man i Silkeborg

Avis, at der havde dannet sig et Triumvirat [ledergruppe] her i

Byen, for at indsamle frivillige Bidrag, som "med

Tiden kunde være tilstrækkkelige til at bygge et Syge-

huus her paa Pladsen". I forrige Numer af Avi-

sen bekjendtgjordes, at der opføres paa Theatret i

Silkeborg to Vaudeviller til "Indtægt for Syge-

huset". Det er mig desuden bekjendt, at der her i

Byen er indsamlet ikke ubetydelige Summer til For-

deel for Idiotanstalten paa Bakkehuset ved Kjøben-

havn, da jeg selv har givet Bidrag dertil. End-

skjønt disse Bestræbelser ere meget priisværdige,

kan det dog ikke bortraisonneres [bortforklares], at der bagved denne

noget pompeuse Optræden i Philantropiens Tjeneste

indirecte ligger den Insinuation [fornærmelse], at Districtslægen,

hvem det egentlig tilkommer, forholder sig indifferent [ligeglad]

ligeoverfor Oprettelsen af et Sygehuus, og jeg maa

derfor tillade mig at knytte nogle oplysende Bemærk-

ninger til de ovenfor omtalte offentlige Bekjendt-

gjørelser.

     Ved min Ankomst hertil, for omtrent halvan-

andet Aar siden, troede jeg ogsaa, at her var Trang

til et Sygehuus, endskjøndt det benægtedes af Flere,

og jeg indsendte derfor et motiveret Andragende til

Communalbestyrelsen om at bygge et Sygehuus og 

lade hele Birket, og maaske tillige Hids Herred, 

bære dette Foretagende. Denne Skrivelse forblev

ubesvaret, men man lod mig privat vide, at Com-

munen for Tiden var beskjæftiget med andre store

og kostbare Foretagender, hvilket ogsaa senere har

viist sig at være Tilfældet. Jeg stillede derfor Sa-

gen i bero, men opgav dog ikke haabet om, at 

Communen engang vilde faae Evne til at indlade

sig derpaa. Da Cholera forrige Efteraar truede

med at bryde ud i Aarhuus, og Faren altsaa stod

for Døren, fik jeg ved Birkedommerens forekommende

Assistance indrettet et provisorisk [midlertidigt] Sygehuus af alle-

rede tilstedeværende Inventarium. Imidlertid ude-

blev Cholera, men da vi saaledes allerede havde et

Sygehuus, anmodede jeg Birkedommeren om at be-

virke, at vi ogsaa kunde beholde det, en Ønske, som

han strax beredvilligen imødekom. Dette Sygehuus

existerer factisk endnu, og skjøndt det kun er indret-

ret til 4 Senge, har jeg dog netop i disse Dage været

nødsaget til at lade opstille en femte. Om det er 

til Indtægt for dette Sygehuus, at der opføres to

Sangspil paa Theatret i Silkeborg, kan vist være

Tvivl underkastet, da der er Tale om at sætte "de

indsamlede Bidrag i Sparekassen". Jeg nærer

endnu det Haab, at Communen, Birket og det ud-

viddede Landdistrict "med Tiden" kan faae Raad til

at træde activt op i denne Sag, især naar vi i 

Forveien have Indsamlet det fornødne Inventarium

og Reqvisiteter, og jeg kan derfor ikke tilbageholde

det Forslag, at vi, istedetfor at bygge tre Sygehuse

 - et, som ligger i Silkeborg, et, som ligger paa 

Bakkehuset, og et, som ligger i Maanen - concen-

trere alle Kræfterne paa det engang dannede Grund-

lag, thi det kan neppe være nogen urimelig Paa-

stand, at de, som for Tiden, og medens Penge-

pesten endnu grasserer, ere syge og trængende her i

Communen, ligge os nærmere og have større Krav

paa Opmærksomhed, end Idioterne i Kjøbenhavn

og de Individer, som om 10, maaske om 20 Aar,

muligen kunne blive syge.          C. Fibiger.

     Silkeborg, den 19de Februar 1858.

     I en Forsamling af Fædrelandssindede Mænd,
som den 6te Juli d. A. havde samlet i Fredericia,
blev det besluttet at virke for Oprettelsen af et Min-
desmærke for Seirherren i Fredericia-Slaget, den 
nylig afdøde Generallieutenant Bülow, og paa-
toge Undertegnede sig at sammentræde i et Udvalg
for at sørge for denne Beslutnings Udførelse.
     Hvor stor adkomst den Feltherre, hvis energiske
Villie havde saa væsentlig Deel i hiin hæderfulde
og følgerige Dag, har til at leve i Efterslægtens
taknemmelige Ihukommelse, derom vil der blandt
hans Landsmænd ikke findes deelte Meninger, og
den Fest, der fremkaldt hiint Ønske, var et nyt
Vidnesbyrd om den vækkende og styrkende Kraft,
der ligger i Kunstens Forherligelse af udførte Be-
drifter.
     De nærmere Bestemmelser, navlig om Min-
desmærkets Beskaffenhed og Plads, ville først kunne
tages, naar Udfaldet af den Subskription, hvortil
vi herved indbyde vore Landsmænd, har viist, over
hvilket Beløb der kan raades. Bidragene, over
hvilke der skal vorde aflagt offentligt Regnskab, bedes
tilstillede medundertegnede Mourier, som er bemyn-
diget til at qvittere for samme.
      Fredericia, den 16de Juli 1858.
Moltke,                         Bissen,            G. A. Falkenberg.
Generallieutenant.   Professor.               Capitain.
Formand.
Orla Lehmann,                        L. Mourier,
Amtmand i Veile Amt.       Borgmester i Fredericia.
I. C. W. Steenstrup,                 Thygesen,
Ingenieur-Oberst.                   Hofjægermester.
                                                 Formand for Erritsø Sogne-
                                                     forstanderskab.
        *                           *                              *
     Bidrag til ovennævnte Mindesmærke for Seir-
herren ved Fredericia modtages efter Committeens
Anmodning for Silkeborg og Omegn af
                                                Drechsel,
                                            Birkedommer.

     - Efter Skatteligningslisten for 1858, meddele
vi her en Liste over de Skatteydende, hvis Com-
muneafgifter for iaar udgjøre over 25 Rd.:
Fabrikeier Drewsen                     358  -   1   -    0
Kammerjunker Drechsel                96  -   2   -    2
Apotheker Nielsen                         61  -   3   -    1
Kjøbmand R. L. Høltzermann        55  -   5   -    5
Kjøbmand Rasmussen                  52  -   4   -    6
Kjøbmand Eskildsen                      50  -   1   -    4
Kjøbmand Due                               48  -   2   -    7
Gjæstgiver Heegaard                     48  -   2   -    2
Collecteur Stabell                           45  -   5   -    0
Kjøbmand Hvid                               44  -   2   -  12
Gjæstgiver Schou                           39  -   4   -  10
Proprietair Wedel                            39  -   0   -    2
Bagermester Christensen               38  -   2   -    5
Kjøbmand Robert Jones                 37  -   3   -    5
Jernstøberieier Zeltner                    37  -   0   -  14
Gjæstgiver Keller                             31  -   5   -    4   
Kjøbmand Klein                               31  -   2   -  14
Kjøbmand Knap                               30  -   2   -  14
Pastor Hostrup                                 26  -   3   -  14
Kjøbmand Uhrenholdt                      26  -   3   -  12
Skrædermester Thomasen              26  -   1   -    4
Brænderieier Kjerulff                        26  -   0   -    1
Districtslæge Fibiger                        25  -   3   -    3
Kjøbmand Vogelius                          25  -   2   -    2

     I løbet af indeværende Sommer har jeg til en
Beboer af Silkeborg Handelsplads - uden at vide
til hvem - udlaant Schow's Udtog af Anordnin-
ger, 24de Deel for 1844 - 47. Ligeledes har jeg
glemt en grøn Silkeparapluie etsteds paa Silkeborg.
Begge dele bedes mig tilbageleverede af dem, i hvis
Værge de maatte være.
     Silkeborg, den 11te September 1858.
                                                          Drechsel.

     At Byggepladsen til den nye Skole paa Silke-
borg er afsat og kan tages i Øiesyn bekjendtgjø-
res herved. 
     Silkeborg, den 7de December 1858. 
                                                            Drechsel.

     Ved Haandværkernes Tombola, som nu er slut-
tet, har der fundet en Vareomsætning sted af c. 900
Rd. Uagtet et indtruffet Uheld, som havde en ringe
Underbalance tilfølge, har Resultatet af Omsætnin-
gen været meget tilfredsstillende for samtlige Ind-
sendere, og da det er stillet i udsigt at der frem-
tidigt maa virkes i samme Retning, tør man vistnok
med god Grund haabe, at Haandværkerne derved
ville kunne gjøre Regning paa en forøget Afsætning
paa deres Producter, naar de itide ere belavede paa
at frembringe passende gjenstande, som ogsaa i
Skjønhed og Priisbillighed ikke med Grund lader
noget tilbage at ønske, og naar der ligeledes itide
drages Omsorg for en hensigtmæssig Ledelse af                                         

det hele.
     Committeen aflægger herved paa alle Deeltager-
nes vegne sin Tak til Hr. Kammerjunker Drechsel,
hvis Interresse og Imødekommenhed for Sagen
det skyldes, at denne allerede iaar har nydt nogen
fremme.  
     Silkeborg, den 9de Januar 1859.
          Committeen for Haandværkernes
                    Tombola.

     Det har i de senere Aar oftere været paa-
talt, at vor Straffelovgivning lider af væsentlige
Mangler, og navnlig er det gjentagne Gange Frem-
hævet, at der for at afhjælpe disse idelig maa tyes
til Hs. Maj. Kongens Naade, f. Ex. for at und-
gaae at fuldbyrde den forældede, hartad barbariske
Straf, at brænde en stakkes Synder, naar Dom-
meren ifølge Lovens Bogstav har seet sig nødsaget
til at dømme ham til "Baal og Brand". Skjøndt 
denne Straf naturligviis kun tilkjendes meget grove
Syndere, ville det dog for Nutidens civiliserede 
Mennesker være oprørende at see den Fuldbyrdet, og
det skeer eiheller. Men ogsaa udenfor Livsstraffenes
Gebeet ere Dommerne undertiden tvungne til at
idømme haarde straffe for - idetmindste i Læg-
folks Øjne - forholdsviis ringe Forbrydelser. Et
Exempel herpaa synes Følgende at være. Frederik
Nielsen, født i en Landsby her i Jylland, nu 53
Aar gammel, har oftere været i Collision med Lan-
dets Love og Politiøvrigheder, ikke fordi han var 
en for den offentlige Sikkerhed eller Eiendomssikker-
heden farlig Person, da han tvertimod er et meget
fredeligt og redeligt Menneske; men fordi han ikke
kunde finde sig i at have et fast Opholssted, men,
mulig paa Grund af at der flyder Taterblod i hans
aarer, ernærede sig ved som Skjærslipper at drage
om fra Sted til Sted. Da han ingen Bevilling 
havde paa denne Næringsvei, betragtes han som 
Løsgænger og for denne Forbrydelse har han 
3 Gange været inddømt til Forbedringshuusarbeide
i Viborg. Da han sidste Gang havde udstaaet sin
Straf, kunde han imidlertid ikke betvinge sin Lyst
til at drage om med Skjærslippperbøren, og Følgen
blev, at en Sognefoged heri Birket anholdt og arre-
sterede ham, hvorpaa han tiltaltes for 4de Gang
begaaet Løsgængeri. Efterat Sagen var gaaet gjen-
nem alle Instantser, dømtes han ved Høiesteret til 
4 aars Forbedringshuusarbeide. En saadan Straf 
for en Forbrydelse, der, som det forekommer os, ene
bestaaer deri, at Paagjældende har søgt at erhverve
sig Livets Ophold paa en ærlig Maade, men uden
at være priviligeret dertil, maa synes enhver Men-
neskeven meget haard, og naar den, som i dette Til-
fælde, rammer en ældre Mand, hvis skikkelige Op-
førsel og godmodige Charakteer er bekjendt i en viid
Kreds, saa maa den vække dyb Beklagelse. Det er 
derfor glædeligt, naar Dommeren selv, i Erkjendelse
heraf, søger at bevirke en Formildelse i Straffen, og 
det fortjener at fremhæves, at Hr. Birkedommer,
Kammerjunker Drechsel ikke alene under Frederik Niel-
sens langvarige Fængsling her paa forskjellige Maa-
der har interesseret sig for ham, men tillige har ud-
virket, at Straffen, istedetfor de 4 Aars Forbedring-
huusstraf, ved Hs. Maj. Kongens Naade er bleven 
formildet til 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
     - Frederik Nielsen har nu faaet fast med hans Evner
overeensstemmende Beskjæftigelse heri Byen, og vi
ville ønske og haabe, at han ikke oftere ved paany
at tage fat paa sin frie Haandtering vil udsætte sig
for at komme i ublid berørelse med Landets Love
og Politi.

     - I Mandags feirede Silkeborg Skydeselskab
sin aarlige Fugleskydning i den umiddelbart op til
Byen stødende smukke Lund. Gevinsterne faldt saa-
ledes: Kongegevinsten tilfaldt Hr. Birkedommer,
Kammerjunker Drechsel, der saaledes blev Selska-
bets FugleKonge (ved Hr. Communerepræsentant,
Uhrmager Bunch's Skud); Høire Vinge: Hr. Bager-
mester Jørgensen (ved Hr. Landmand J. Petersens
Skud); Venstre Vinge: Hr. Fabrikant og Læder-
handler Møller (ved Hr. Exam. juris Kjellerups
Skud); Ringen Hr. Bagermester Jørgensen (ved
Hr. J. Petersen), Halsen: Hr. Høker Gilberg (ved
Hr. Tømmermester M. Hansen); Halen: Hr. Kjøb-
mand Uhrenholdt (ved Hr. J. Petersen) og Kro-
nen: Hr. Kobbersmedmester Møller (ved Hr. Politi-
betjent Poulsens Skud). Det yndige Veir bidrog
til at forhøie Dagens Festlighed og den livligste og
gemytligste Stemning blandt Deeltagerne gjorde
Fugleskydningsfesten til en sand Glædesfest, saa at
der er Sandsynlighed for at Interessen for Deel-
tagelse heri Aar for Aar vil stige og at denne Fest
ogsaa her, som de fleste andre Steder, i Fremtiden
vil blive en almindelig Folkefest.

     I Anledning af Studentersangerforeningens
Ankomst her til Byen i Pintsen vil der blive
afholdt en Festivitet i Naage for Herrer og 
Damer Tirsdagen den 14de dennes, Eftermiddag
Kl. 6. Entréen, hvorunder alle Udgifter ere 
indbefattede, blive 4 Rdlr. for en Herre og 1 
Rdlr. for en Dame. Udenbyes Deeltagere ville
behage at anmelde sig indtil Fredag Aften den 
10de ds., til medundertegnede Kjøbmand Lau-
ritzen, hos hvem Adgangskort efter den tid
ville kunne afhentes. 
     Silkeborg, den 3die juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
    Hostrup.           Klüver.              C. Lauritzen.

     I forbindelse med vor tidligere Bekjendt-
gjørelse meddele vi herved, at Studentersanger-
foreningen vil afholde en Concert i Silkeborg
Tirsdagen den 14de ds., om Eftermiddagen Kl. 
4, hvortil Adgangen er fri, men kun staaer aa-
ben for Deeltagerne i Naaegefesten.
     Silkeborg, den 8de Juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
     Hostrup.           Klüver.            C. Lauritzen.

     Anden Pintsedag Kl. omtrent 3 Eftermidd.
ankom Studentersangforeningen hertil, og modtoges
paa Torvet af en talrig Forsamling. Efterat Hr. 
Kammerjunker Drechsel havde budt Studenterne et
hjerteligt Velkommen, førte Værterne deres Gjæster
hjem. Igaar Morges Kl. omtrent 9 kjørte Stu-
denterne med deres Værter til de bekjendte smukke
Udsigter i Vesterskoven og om Eftermiddagen afholdt
de Concert heri Byen, hvorpaa de kørte til Udsig-
terne i Norskoven. Om Aftenen afholdtes en stor
Sera paa 300 - 400 Couverts for Damer og Herrer.
Vi indskrænke os til idag til at meddele nedenstaaende
to smukke Sange af C. H. (Pastor Hostrup) og F.
(Districtslæge, R. af Dbr. Fibiger).
     Idag køres over Tindebjerget til Himmelbjer-
get, hvor Studenterne Kl. 6 iaften ville tage Afsted,
for over Skanderborg at begive sig tilbage til Ho-
vedstaden.
   Nys vi skued mellem Skov og Bakke
   Aaens Slange blinkende sig Snoe,
   Nys vi krøb paa Bjergets brune Nakke,
   Nu i Dalen har vi reist vor Bo.
   Luunt vort lille Huus af Blade tækkes,
   Hyggeligt og trangt er hvert et Sted,
   Velkomstsangen, som af Frøer kvækkes,
   Brumme Tusind Oldenborrer med.

   Her vort Hjem vi fandt for denne Sinde;
   Du er hjemme! husk nu vel derpaa!
   Spiis og drik, om Munden du kan finde!
   Sæt dig ned, ifald du Plads kan faae.
   De, som fløi med Sang ad salte Vande,
   De, som gik i Tøir paa Hedens Grund,
   Broderligt og frit sig sammen blande
   I den lyse Sommeraftenstund!

   Med da Fjerkræ trives mellem Glenter,
   Gaardens Fugl hos ham bag grønne Blad?
   Travle Jyder, sværmende Studenter,
   Kan de søbe ret af samme Fad?
   Kjære Fugle, som saa liflig sjunge,
   Husk, i gjæste Danmarks yngste By!
   Jyder er vi nok, men vi er Unge, 
   Ogsaa vi os svinge kan mod Sky.

   Ei vor Ungdom jordedes paa Heden,
   I vort Bryst vi hegned den et Sted,
   nu den stiger syngende af Heden,
   Vil I flyve? - Godt! vi flyve med.
   Ja de lyse Timer, som os samle,
   Tonerne, som Ild i os har tændt,
   Har med Eet gjort Unge af de Gamle,
   Gjort hver ærlig Jyde til Student.

   Natten kom, men ei med drømme blege,
   Dunkle Skygger paa den sorte Grund,
   Intet Mulm os savner i Naaege,
   kun en lys og liflig Dæmringsstund.
   Let i den sig løfter Sangens Vinge,
   Frit i den skal Skjæmt fra Læben gaae,
   Sødt i den skal gamle Stenge klinge
   Glad i den skal unge Hjerter slaae!

   Mel. Kong Christian stod ved høien Mast.
   Hvor trætte Vandrer fordum fandt
      Naturen Kold,
   Der staaer paa Søens blanke Kant
   Den Borg, som hurtig Silke spandt,
   Da frem af Intet Livet randt
      I Ørknen gold,
   Og Hjeilen med forundring saae'  
   At der Jyllands Ryg kan staae
      et sold.

Thi skal ei snillet i sin Nød
   gaa brat tilbunds,
skal Kinden males purpurrød,
og Tanken varme, som en Glød,
os i Plilisterlivets Skjød,
   Eet mangler kuns,
Og Odur mærked, hvad det gjaldt,
Den manna, som fra Himlen faldt,
   Var Punsch.

Da Budskab hid fra Baldur kom
   Og fra hans Søn,
Hvis Sang gjør Skovens Sangfugl stum,
blev i hans tause Helligdo
Dens Kildevand fortsat med Rum
   Og smagt i Løn,
Og dybt i Vældets rene Glar
Vi skimted viddets Perle klar
   og skjøn.

Thi bliver Tanken døbt i Vaadt
   Fra Kildens Bund,
Forlader den sit sommerslot
Og reiser prunkende og flot,
Med Blinkfyr, stilt i sin Kalot,
   Fra Mund til Mund,
Og gaaer vort Bæger samme Vei,
Tro mig, Ideen driver ei
   Paa Grund.

     At Regnskabet angaaende det i 1854 her stiftede
Forskjønnelsesselskab, som atter ophørte i 
1855, er henlagt til Eftersyn paa Raadstuen i revi-
deret Tilstand, bekjendtgjøres herved. Bemærknin-
gerne ved Revisionen oplyse, hvorfor dette Regnskab
først nu fremkommer.
     Dhrr. Medlemmer af dette Selskab saavelsom
Enhver, der føler Interesse for Forskjønnelse af 
Byen og Omegnen, indbydes til en Forsamling den 
8de Juli Kl. 8 Aften paa Raadstuen, hvor da det 
Spørgsmaal vil blive fremsat om Selskabet frem-
deles skal betragtes om bortfalden eller det skal
reorganiseres.
     Silkeborg, den 25de Juni 1859.
                                 Drechsel.
               Selskabets daværende Formand. 

     Da den asiatiske Cholera er udbrudt i Aarhuus,
og samfærdselen mellem Aarhuus og Silkeborg er
meget levende, finde vi os foranledigede til paany
at indskærpe Byens Beboere de diætetiske og hygiei-
niske Forholdsregler, som ere nødvendige, for at 
Epidemien intet Næringsstof skal finde. Herhen hø-
rer den størst mulige Reenlighed med Klædedragt,
Beboelsesleilighed og Gaardspladse, hyppig skiften
af Linned, Vadskning og Udluftning af Værelser,
især Sovekamre, og omhu for, at ingen Stinkende
Luft udbreder sig i Gaarden fra Møddinger, Latri-
ner, stillestaaende Spildevand og Svinestier. Frem-
deles er det nødvendigt at iagttage Maadehold i 
Spise og Drikke, og saavidt muligt at afholde sig
fra Nydelsen af alle sværtfordøielige, sure, fede,
opblæsende og afførende Næringsmidler, saasom
umodne og fordærvede Frugter og Haveurter, Me-
loner, Agurker, Kaal og Roer, Fedt Flæsk og fede
Fisk, især Aal. Af Drikkevarer maa man undgaae
slet Vand, gjæret eller surt Øl, sur Mælk og for 
megen Nydelse af Brændeviin. Sparsom Nydelse
af Rødviin og Portviin er derimod gavnlig, ligele-
des af Brændeviin, naar deri blande bitre Draa-
ber, som kunne faaes paa Apotheket uden Recept.
Enhver, som har haardnakket Diarrhoe [diarré], maa bruge
Choleradraaber, som ligeledes kunne faaes paa Apo-
theket, eller strax søge Lægen.
     Til Publicums Beroligelse bekjendtgjøre vi des-
uden, at Sygehuset vil blive sat i stand til strax at 
modtage muligen indtræffende Choleratilfælde.
     Sikeborg, den 24de August 1859.
          Drechsel.                             Fibiger.

     Til forebyggelse af Cholera og som Sund-
hedsforanstaltning i Almindelighed har Amtsphysi-
cus bl. A. opfordret Sundhedscommissionen til at 
foranledige:
     1) at Møddinger stadigen bortføres og Mød-
          dingspladsene brolægges med underlagt Blaa-
          leer;
     2) at Latriner renses 2 gange ugentlig, og de 
          mere afbenyttede hver anden Dag;
     3) at Rendestene og Gader daglig renses;
     4) at Svinestier og Latriner, som ligge tæt op
          til Beboelsesleiligheder, flyttes;
     5) at Værelser udluftes og at der føres Tilsyn
          med indre Reenlighed.
     6) at Udsalg af umoden Frugt og Blommer
          forbydes.
Da Sundhedscommissionen for Silkeborg Handels-
plads er enig heri, vil det ved jevnligt Tilsyn af 
Commissionens Medlemmer bliver paaset, at Oven-
staaende iagttages; i benegtende Fald ville Vedkom-
mende blive dragne til Ansvar.
     Hvilket herved bekjendtgjøres.
   Sundhedscommissionen for Silkeborg Handels-
     plads, d. 2. September 1859.
   Drechsel.        Fibiger.        Jørgensen
                          Arntzen.

(Af et Brev).
Hvorsomhelst man i vor By i de sidste Maane-
der har mødt hinanden, har det været et staaende
gjensidigt Spørgsmaal: "Hvor længe mon dette
kan gaae saaledes"? eller "Hvor længe mon han
saaledes kan blive ved"? Disse Spørgsmaal have
Hensyn til den Behandling, Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsel som Forhørsdommer har anvendt 
imod tvende af Slagtermester Hertz's Børn heri 
Byen. Vi have ikke overværet Forhørerne eller seet 
Behandlingen og kunne saaledes ikke optræde 
som Øienvidner, men vi ville gjengive Sagen, saa-
ledes som den fortælles fra Mand til Mand og, 
som vi troe, temmelig nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette 
afbrændte. Kammerjunker Drechel optog strax 
Forhør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at Ilden var foraarsaget ved, at 
tvende Børn af en i Gaarden boende Leier - c. 
7 - 8 Aar gamle - havde havt Ild paa en Ild-
gryde, som de havde hensat i Vognporten i Pak-
huset for at smelte Flaskelak, hvilket de havde seet 
Eieren gjøre Dagen forud i Kjelderen; ilden havde 
da taget fat i Lakken, derfra forplantet sig til en-
deel Fourage [foder], der befandtes i Vognporten, og der-
fra til det øvrige Huus. Nu skulde man jo have 
troet, at denne Sag hermed var tilende, men det 
fortælles, at da de ovennævnte Børns Fader, der 
befandt sig i Kjøbenhavn, da Ilden opkom, kom 
hjem, skal han have berettet Kammerjunkeren, at 
en af Slagter Hertz's Sønner havde banket hans 
Drenge til at sige, at de havde gjort det, skjøndt 
hiin var den egentlige Skyldige. Uden nu at un-
dersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt det allerede
ved 1ste Øiekast syntes temmelig usandsynligt, lod 
Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver Lang-
hoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat 
Ild til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". 
Da Drengen imidlertid nægtede dette, tog han 
ham ind i sit private Contoir, der støder umiddel-
bart op til Birkecontoiret, laasede begge Dørene til 
samme, tildeelte Drengen efter dennes Udsigende 
forskjellige Ørefigen, slog ham imod Kakkelovnen, 
tog ham derpaa i Haaret, trak hans Hoved ned 
imellem sine Been og bankede ham dygtig igjen-
nem paa Ryggen ect. Da denne exercits var forbi, 
blev Drengen Martin sendt Hjem; Hertz's 
næstyngste Søn blev derpaa afhentet og behandlet 
paa samme Maade med Undtagelse af, at han iste-
detfor at faae Ørefigen osv. blev gjennempryglet 
med en beslagen Stok etc. Nu er det vel sandt, 
at Ingen har seet denne af Drengene berettede 
Pryglehistorie, men da der paa Birkekontoret op-
holdt sig foruden det nævnte Retsvidne Kammer-
junkernens Fuldmægtig og Contorist Mortensen, 
og da Drengene skreg og jamrede sig ynkelig under 
denne tyranniske Behandling, saa kan det ikke feile, 
at de maa have hørt Støien og Slagene, og dette 
i Forening med, at Drengene blev tagne friske og 
raske fra deres Hjem, men efter paalidelige Mænds 
Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede tilbage 
fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et temmelig 
gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjunkeren 
skulde nægte den Passerede, hvad vi dog ikke have 
Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles nægtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge 
afhentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde 
udsagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de 
anførte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Kontoret - og saa blev den tilstede-
værende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paa-
ny. Drengen Martin nægtede fremdeles sin Deel-
tagelse i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, 
sov hjemme hos sin Fader, og han blev da sendt 
hjem, men tillagt at møde til Forhør den 18de 
paa Raadstuen. Da han kom der bemeldte Dags 
Formiddag Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men 
uden Frugt. Moderen, der var fulgt med, skal 
ikke være bleven synderlig pænt behandlet af Kam-
merjunkeren. Drengen blev nedsat i Arresten og 
sad der til om Eftermiddagen Kl. 6, da han løs-
lodes.
     Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke 
betvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Kommentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette 
passerede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og 
kunde ikke værge for dem. Efterat han er kommen 
sig noget, har han faaet nedskrevet et Andragende 
til Justitsministeren om at faae Opreisning 
for det Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 
3 - 4 Maaneder ere hengaaede, og uagtet at Mi-
nister Simony under en Nærværelse i Silkeborg 
skal have lovet Sagens Undersøgelse."             P.

     Aar 1859, den 22de November, Formiddag Kl. 
11, blev Silkeborg Birks Politiret sat af den ordi-
naire Dommer og Skriver i overværelse af Rets-
vidnerne Mikkelsen og Langhoff.
     For Retten fremstod Sognefoged C. Hansen af 
Gjødvad og fremlagde en til idag lovlig forkyndt
Klage mod Høker Gildberg, angaaende Injurier.
     Klagen er paalydende:
               "Til Silkeborg Birks Politiret!
     Løverdagen den 12te ds. behagede det Høker A. 
N. Gildberg paa Silkeborg, - til hvem jeg var 
kommen ind i Forening med en af hans Svogre, - 
i flere Vidners Overværelse at udtale, at jeg havde
angivet ham for Politiet som drivende Udsalg af
Brændeviin, at jeg var en "slidt Mand", en "ringe
Mand" og andre Skjældsord, ligesom han frem-
førte adskillige Trusler mod mig.
     Paa Grund heraf beder jeg nævnte Gildberg ind-
kaldt for den ærede Ret for at høre Vidner, stævnte
og ustævnte, og lide Tiltale og Dom.
     I mangel af Forlig bliver min Paastand, at de
nævnte Udtryk mortificeres ved Dommen, at Ind-
stævnte idømmes en klækkelig Mulkt [bøde] til Amtsfattig-
kassen og tilpligtes at betale mig Sagens Omkost-
ninger skadesløs eller med noget Tilstrækkeligt.
     Gjødvad, den 14de Novbr. 1859.
                                                             Ærbødigst
                                                              C. Hansen.
Paa Grund af Foranstaaende indkaldes herved be-
meldte Høker A. N. Gildberg af Silkeborg til at 
møde i Silkeborg Birks Politiret, som holdes paa
det sædvanlige Thingsted Tirsdagen den 22de dennes
Form. Kl. 11, for at lide Tiltale og Dom for det 
i Klagen nævnte Forhold efter Klagens Beskaffen-
hed, og nærmere Paastand, saafremt Forlig ikke 
opnaaes.
          Lavdag [afgørende retsdag] er Hævet.
     Silkeborg Birks Contoir, den 19de Novbr. 1859.
                                                                   Drechsel.

Aaret 1859, den 21de November, havde vi Underteg-
nede eedsvorne Stævnevidner for Handelspladsen Sil-
keborg lovlig forkyndt foranstaaende Stævning for 
Høker A. N. Gildberg personlig for ham selv paa
hans Bopæl, hvilket herved bevidnes i Henhold til
den af os engang i Retten aflagte Eed.
     D. u. s.
          Poulsen.                    Breitzmann.
     Irettelagt den 22de Novbr. 1859.
                                                   Drechsel.
     Indklagede var mødt.
     Forlig blev indgaaet saaledes, at Indklagede er-
klærede, at naar han har brugt de i Klagen om-
meldte Udtryk, "Skidtmand" og "ringe Mand" og 
andre Skjældsord imod Klageren, da har han ikke 
meent eller kunnet mene noget Slet dermed, og til-
bagekalder disse samt erklærer sig villig til at betale
Sagens Omkostninger, derunder indbefattet Udskrift
og mulig Bekjendtgjørelse af dette Forlig.
     Forlig bekræftes med Underskrift.
          C. Hansen.                   N. Gildberg.
     Retten hævet.
          Drechsel.                        Vidner:
                                     Michelsen.     Langhoff.
                              Rigtig Udskrift.
                                Drechsel.

(Af et Brev til 
Dagbladet, underskrevet P).
"Hvorsomhelst man
i vor By i de sidste Maaneder har mødt hinanden,
har det været et staaende gjensidigt Spørgsmaal:
"Hvor længe mon dette kan gaae saaledes?" eller:
"hvorlænge mon han saaledes kan blive ved?"
Disse Spørgsmaal have Hensyn til den Behand-
ling, Kammerjunker, Birkedommer Drechsel som
Forhørsdommer har anvendt imod tvende af Slag-
termester Hertz's Børn heri Byen. Vi have ikke
overværet Forhørerne eller seet Behandlingen og 
kunne saaledes ikke optræde som Øienvidner, men 
vi ville gjengive Sagen, saaledes som den fortælles
fra Mand til Mand og, som vi troe, temmelig
nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette af-
brændte. Kammerjunker Drechel optog strax For-
hør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at tvende Børn af en i Gaarden
boende Leier (Proprietair Bügel) - c. 7 - 8 Aar
gamle - havde havt Ild paa en Ildgryde, som de 
havde hensat i Vognporten i Pakhuset for at smelte
Flaskelak, hvilket de havde seet Eieren gjøre Dagen  
forud i Kjælderen; ilden havde da taget fat i Lak-
ken, derfra forplantet sig til endeel Fourage, der
befandtes i Vognporten, og derfra til det øvrige
Huus. Nu skulde man jo have troet, at denne Sag
hermed var tilende, men det fortælles, at da de oven-
nævnte Børns Fader, der befandt sig i Kjøbenhavn
da Ilden opkom, kom hjem, skal han have berettet
Kammerjunkeren, at en af Slager Hertz's Sønner
havde banket hans Drenge til at sige, at de havde
gjort det, skjøndt hiin [førstnævnte] var den egentlige Skyldige.
Uden nu at undersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt
det allerede ved 1ste Øiekast syntes temmelig usand-
synligt, lod Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver
Langhoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat Ild
til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". Da 
Drengen imidlertid negtede dette, tog han ham ind
i sit private Contoir, der støder umiddelbart op til 
Birkecontoiret, laasede begge Dørene til samme, til-
deelte Drengen efter dennes Udsigende forskjellige Øre-
figen, slog ham imod Kakkelovnen, tog ham derpaa
i Haaret, trak hans Hoved ned imellem sine Been
og bankede ham dygtig igjennem paa Ryggen ect.
Da denne exercits var forbi, blev Drengen Mar-
tin sendt Hjem; Hertz's næstyngste Søn blev derpaa
afhentet og behandlet paa samme Maade med Und-
tagelse af, at han istedetfor at faae Ørefigen osv.
blev gjennempryglet med en beslagen Stok etc. Nu
er det vel sandt, at Ingen har seet denne af Dren-
gene berettede Pryglehistorie, men da der paa Birke-
contoiret opholdt sig foruden det nævnte Retsvidne
Kammerjunkernens Fuldmægtig og Contorist Mor-
tensen, og da Drengene skreg og jamrede sig ynke-
lig under denne tyranniske Behandling, saa kan det 
ikke feile, at de maa have hørt Støien og Slagene,
og dette i Forening med, at Drengene blev tagne
friske og raske fra deres Hjem, men efter paalidelige
Mænds Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede
tilbage fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et tem-
melig gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjun-
keren skulde negte den Passerede, hvad vi dog ikke
have Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles negtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge af-
hentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde ud-
sagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de an-
førte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Contoiret - og saa blev den tilstedevæ-
rende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paany.
Drengen Martin negtede fremdeles sin Deeltagelse
i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, sov
hjemme hos sin Fader, og han blev da hentet hjem,
men tillagt at møde til Forhør den 18de paa Raad-
stuen. Da han kom der bemeldte Dags Formiddag
Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men uden Frugt.
Moderen, der var fulgt med, skal ikke være bleven
synderlig pænt behandlet af Kammerjunkeren. Dren-
gen blev nedsat i Arresten og sad der til om Efter-
middagen Kl. 6, da han løslodes.
     "Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke be-
tvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Commentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette pas-
serede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og kunde
ikke værge for dem. Efterat han er kommen sig
noget, har han faaet nedskrevet et Andragende til
Justitsministeren om at faae Opreisning for det 
Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 3 - 4
Maaneder er hengaaede, og uagtet at Minister Simony
under en Nærværelse i Silkeborg skal have lovet 
Sagens Undersøgelse."

Den i 
"Dagbladets" Nr. 278 af en Brevskriver P. ind-
rykkede Fortælling om, at jeg skulde have pryglet
Slagter Hertz's to Drenge, er deels en Opdigtelse,
deels en Overdrivelse. Sandheden er, at nævnte
Drenges Fader havde, da flere Vidner forklarede,
at Drengene eller dog en af dem vare deeltagtige i 
Ildspaasættelsen, anmodet mig om, at jeg under
hans Svaghedstilstand, og da det var ham som 
god Borger om at gjøre at faae Sandheden frem,
vilde være ham behjælpelig hermed, i hvilken An-
ledning han i Vidners paahør bad mig at tage
Drengene alvorlig for; han sagde endog, at jeg 
maatte gjøre ved dem, hvad han som Fader burde
gjøre, for at bringe Lys i Sagen. Jeg hidkaldte
derfor Drengene, som dengang endnu slet ikke 
havde været i Forhør, hver for sig, og fore-
holdt dem Deeltagelsen i Ildspaasættelsen, hvori de
efter flere Vidners Forklaring maatte være deelagtige;
men med Undtagelse af Graad og Hyl, som de strax
istemte, naar jeg talte til dem, fik jeg intet Re-
sultat og har intet faaet under hele det senere 
Forhør. Den i "Dagbladet" med saa stærke Far-
ver skildrede Mishandling af Drengene fra min
Side er saaledes en Opdigtelse; men det er vist-
nok Enhver her paa Silkeborg bekjendt, hvorledes
Slagter Hertz senere under og efter Forhørene har 
søgt at benytte min Forbeholden [tilbageholden] af Drengene til 
at aflede Opmærksomheden fra Sagens Hovedpunkt,
om Drengende vare Skyldige eller ikke i Ildspaa-
sættelsen, hvilket ogsaa tildeels er lykkedes ham.
Jeg haaber, at Redaktionen af "Dagbladet", der 
saa villig har optaget Hr. P's Indserat [bekendtgørelse], ogsaa vil 
skjænke Nærværende en lille Plads.
     Silkeborg, den 30te November 1859.

     Jeg undlader ikke herved at meddele Dem, at 
jeg har tilskreven en Overretsprocurator i Kjøben-
havn om at søge en Erklæring indhentet fra Re-
dactionen af "Dagbladet" angaaende Ankerne over
"Retspleien" i Silkeborg og mig som For-
hørsdommer, der har til Devise [motto], "hvorlænge
kan han saaledes blive ved" osv., eller dersom en
saadan Erklæring ikke opnaaes, at sagsøge Re-
dactionen. Herom er tillige Redactionen af "Dag-
bladet" underrettet.
          Silkeborg, den 7de Decbr. 1859.
                                                                    Drechsel.
               Til
     Redactionen af Silkeborg Avis. 
Da der saaledes fra Hr. Kammerjunker Drechsels
Side allerede er gjort Skridt til Sagens Indledelse
for Domstolene, havde vi fundet det passende at til-
bageholde et os fra Hr. Slagtermester Hertz til Ind-
rykkelse i Dagsavisen tilstillet Inserat [bekendtgørelse].

                            Hr. Redacteur!
I Deres ærede Blad Nr. 282 har Kammerjunker,
Birkedommer Drechsel som Svar paa vort i "Dgbl"
Nr. 278 indrykkede Brev, bemærket, at dette inde-
holder lutter Overdrivelser og Opdigtelser, og at
Slagtermester Hertz selv har anmodet ham om at 
tage hans Børn alvorlig for, da det var ham som 
en god Borger at gjøre, at Sandheden kom 
frem. Hvad Overdrivelserne og Opdigtelserne an-
gaaer, da har Hr. Drechsel aldeles ikke oplyst, hvori
disse bestaae; han maa saaledes antages at erkjende
at de fremstillede Facta ere rigtige, at han har ban-
ket en Borgers uskyldige Børn, at han har arre-
steret det ene af dem fra Kl. 11 Formiddag til Kl. 
6 Eftermiddag m. m., thi som Jurist maa Hr. 
Drechsel jo vide, at hvad man ikke negter af be-
stemte Facta under en Sag, der erkjender man.
Denne Erkjendelse er forøvrigt ikke kommen os uven-
tet; thi Børnene blev jo, som de sige, bankede paa
Kammerjunkerens Contoir. Hvad dernæst den an-
førte Opfordring af Slagtermester Hertz angaaer, da
frygte vi meget for, at denne Forklaring ikke er gan-
ske correkt. Efter hvad der siges, har Hertz vel øn-
sket, at Sandheden kom frem, men Yttringer af 
ham i denne Retning - "Opfordringer" er vel et
feilagtigt Udtryk - ere vistnok først fremkomne,
efterat Børnene vare bankede og det ene arresteret,
mulig endog først, efterat de første Forhører over
dem vare sluttede. Det er vel ogsaa Sandhed, at
saadan Yttring er falden fra Hertz, mulig paa
Hr. Drechsels Opfordring, men det sees let, at der 
er stor Forskel paa, om en saadan er fremkommen
før eller efter Prygleaffairen, og er den kommen
efter denne, saa fører Hr. Drechsel Sagen ud af
sin rette Gænge [forløb] og afleder Opmærksomheden fra det,
man skal holde sig til.
     Vi Haabe, at Justitsministeriet, hvis nye Chef,
efter "Fædrelandets" Vidnesbyrd, skal være en
"Handlingens Mand", vil besørge Hertz's Klage un-
dersøgt, og paa denne Undersøgelse ventes der med
Længsel af Mange.

Hr.
Redacteur! Maa jeg bede Dem om at optage føl-
gende Linier fra en Mand, der kjender Forhørene
i den gamle Brandsag, som en Hr. P. atter har
sat Ild i.
Forhørene oplyse, at Slagter Hertz’s Dreng eller
Drenge have haardnakket negtet at have været i den
Afbrændte Gaard og leget med de to andre Drenge,
der have indrømmet ved en Leg at have foraarsaget
Ilden, og det ligeoverfor flere troværdige     
Vidner, som have tilbudt at gjøre Ed paa 
det Modsatte. De oplyse fremdeles, at saavel
Dommeren som Forældrene (de sidste idetmindste
efter deres egen Forklaring) have anvendt alle un-
der saadanne Omstændigheder fornødne Midler for
at faa disse Drenge fra denne Løgnagtighed, men 
intet kunnet udrette. De antyde endvidere, at Dren-
gen Martin Hertz har havt den for hans Alder
usædvanlige og fremtidsbebudende Aandsnærværelse
at sige, idet Ilden udbrød, og da han løb derfra, 
til de to smaadrenge, som have tilstaaet deres Ufor-
sigtighed: ”Siger I, at jeg har været med, faar I 
Prygl, men tie I stille dermed, skulle I hver faae en 
en svineblære.” De oplyse endelig, at Hertz’s 
Drenges Rygte er saaledes, at Forældre forbyde
deres Børn at lege og være sammen med dem.
Paa saadanne uskyldige Drenges Udsagn er
det, at man har bygget Beskyldninger som de frem-
førte. Skulde det virkelig imod Smaadrenge af den
Caliber have været saa urigtigt, hvis der privat var
givet dem en fortjent Huustugtelse for deres Løgn-
agtighed, enten af Forældrene eller Nogen paa de-
res Vegne? Om Faderen Herts havde anmodet
herom forud eller billiget det bagefter, kommer vel
ud paa Eet, men det lyder noget underlig, at han
paa samme Tid, som han fremstilles som den over
sine Børns Behandling Fortørnede, skulde bagef-
ter have bedet en anden Mand at give dem en 
Lussing.
Naar P. endvidere har fremført, at Drengene
eller den ene Dreng skulde være mishandlet, presset
eller pryglet til at bekjende under et Forhør, da veed
Enhver her, som Forhøret ogsaa udviser, at dette
er lutter Poesi, idet ingen af Drengene har
bekjendt, og der ikke er forefaldet Nogetsomhelst under
Forhørene, som kan ligne Sigtelsen.
Indsenderen veed ikke, om eller paa hvilken
Maade Kammerjunker Drechsel vil svare den Ano-
nyme Fjende mere, og han har derfor troet denne
Berigtigelse at være paa sit rette Sted. Iøvrigt
har jo Justitsministeriet resolveret [besluttet], at der ikke er
fundet Føie til at foretage noget i Anledning af
Hertz’s Klage og disse Opdigtelser.
                                                                                     Dgbl.

     Hr. Kammerjunker Drechsel har underrettet os
om, at da "Dagbladet" har optaget B's Artikel
som en Erklæring tillige til ham med hensyn
til de i Bladet fremførte Sigtelser, har han anseet
saadant tilstrækkeligt for Tiden og under Forudsæt-
ning af, at Opdigtelserne ikke enten gjentages eller
opfriskes paany enten af "Dagbladet" eller Andre.
                                                           Red.

     En Hr. B. har i "Dagbladet"s Nr. 28 tilladt
sig at fremføre endeel usandfærdige grove Beskyld-
ninger imod mine Børn og derved søgt at stille
Kammerjunker Drechsels Fremfærd i Brandsagen i
det skjønneste Lys. Jeg har allerede tidligere villet
gjendrive den urigtige Forklaring, der fra Hr. Drechsel
gaves i nævnte Blad, og har kun ladet mig bevæge
til at afstaae derfra ved Haabet om, at denne Em-
bedsmands Forhold imod mine Børn vilde blive
underkastet en høiere Prøvelse, dette Haab er nu
tildeels svundet; men dersom Hr. Drechsel ikke ved
sin bebudede Sags Anlæggelse imod "Dagbladet"
selv foranlediger Sagen undersøgt, skal jeg ikke und-
lade at belyse hans Færd saaledes som Sandfær-
digheden og min haardt saarede Faderfølelse byder
mig det.                                             L. Hertz, 
                                                     Slagtermester.
     Silkeborg, den 3die Februar 1860.

     I en længere Artikel i "B.
T." om endeel af den jydske Jernbanes Beliggen-
hed udvikles det, at det fordeelagtigste for Silkeborg
vil være, ikke at komme i directe Berørelse med sam-
me. Den Beliggenhed, som bedst synes at svare
til Opnaaelsen af hovedøiemedene [hovedformålet]: Landets Tarv
og Foretagendets Rentabilitet, bliver da for denne
Egns Vedkommende mod Nord den saa ofte om-
talte Linie over Tange til Viborg og mod syd fra
Brabrand-Stationen til den østre Ende af Mossø.
     "Skanderborg - hedder det - passeres i en 
halv Miils Afstand, og ved Søen tilveiebringes
Forbindelse med Silkeborg og Omegn ved en c.
3½ Miils Seilads ad Sø-rækken, idet Mossø sæt-
tes i Forbindelse med Guden- og Ryemølle-Søer,
ved at istandsætte den i sin Tid benyttede, ikkun [kun] c. 
1500 Alen lange Emborg-Canal, og ved at en Hæv-
ningssluse bygges ved Rye Mølle (Forskjellen  i 
Vandhøiden er omtrent 5 Fod). Hermed er For-
bindelsen tilveiebragt til Dampskibe og Pramme med
tilstrækkeligt Dybtgaaende, uden synderlig Regule-
ring af de øvrige, Søerne forbindende Løb, da hele
Strækningen intet Fald har. Naar der anbringes
en Hævningssluse ved Silkeborg, hvortil Canal-
arbeidet er udført, er Forbindelsen med den nedre
Gudenaaseilads tilveiebragt og hele Strækningen mel-
lem Jernbanestationerne ved Mossø og Tange seilbar.
     Alt vel overveiet er Silkeborg med Omegn vist
bedst tjent med, paa denne maade at udvikle de
naturlige og billigste Transportveie som Forbindel-
sesled med de saaledes ikkun halvanden Times Damp-
skibsseilads fjernede Banestationer i Nord og Syd.
At man allerede under nærværende Forhold anseer
en Dampskibsseilads via Rye Mølle for nyttig og 
rentabel, fremgaar af Dhrr. Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsels, Frabrikeier Drewsens m. Fleres
Indbydelse til Aktietegning i April f. A., hvori Ca-
pitalen anslaaes til 8000 Rd. og Udbyttet for Actio-
nairerne til 7½ pCt. Om end den fremsatte Cal-
cules [beregnings] Rigtighed er meget problematisk, viser Ind-
bydelsen dog, at de localkyndige Mænd ansee
Vandveien for Dampskibsseilads at være i behørig
Stand."
     Da Talen er kommen paa det Fordeelagtige i
bedre at benytte Silkeborgs saa ofte heri Bladet
fremhævede Vandvei, kunne vi ikke undlade hertil at
knytte et par Bemærkninger. At Dampskibsfart
paa den nævnte Strækning mod Syd, ligesom og-
saa flere Mile mod Nord, er mulig, betvivles vist
ikke af nogen localkyndig Mand; derimod ere Me-
ningerne om et Dampskibsforetagendes Rentabilitet
meget deelte. Vi hørte saaledes ifjor, da den oven-
omtalte Indbydelse var udgaaet, gjentagne Gange
yttre, og det endog af Mænd, der selv havde teg-
net sig for Actier, at de ingen Tro havde til at 
den opstillede Calcule [beregning] kunde holde Stik, Ja En yt-
trede endog, at Actionairerne hverken vilde faae Ren-
ter eller Capital, idet hele Indtægten vilde blive op-
slugt af Driftsomkostningerne; thi Skibets Afbenyt-
telse kunde langtfra ikke blive saa stor, som i Ind-
bydelsen calculeret [beregnet]. Derimod hørtes ofte den paa-
stand fremsat, at en Dampbaad af halv saa stor
Drægtighed vilde være tilstrækkelig til det Brug-
ger [brug], der for Tiden haves for den, og at et saame-
get mindre Maskineri vilde have kraft nok, ikke blot
til at give Baaden almindelig Dampskibsfart, men 
tillige til at kunne tage en af de største Pramme paa
slæb; hvilket ikke synes utroligt, naar man veed,
at to Mænd ere istand til, imod Strømmen, at frem-
dreie en Hjulbaad, der rummer c. 30 Personer, med
en Fart af c. 1 Miil i Timen. - Nu er vistnok
et Dampskib til en Priis af 8000 Rd. ikke meget
stort, men det er indlysende, at naar der ikke er til-
strækkelig Brug for det, vil et mindre bedre kunne
svare Regning, og de Meninger, der yttredes om
det Førstes Urentabilitet, vare sikkert ogsaa Aarsag
til at nævnte Actietegning ikke havde det forønskede
Udfald. Vi ere ikke Sagkyndige, og kunne derfor
ingen bestemt Mening have om, hvilket af de to
der bør foretrækkes, men det forekommer os, at naar
det Mindre besidder den paastaaede Kraft, vilde det
være fuldkomment tilstrækkeligt til at afhjælpe Øie-
blikkets Savn, og vi ere overbeviste om, at Capi-
talen til et saadants Anskaffelse letteligen vilde kunne
tilveiebringes ved Actier; viser det sig saa om nogle 
Aar, naar f. Ex. Længdebanen kommer istand, at 
her er Trang til et større Skib, saa vil der ogsaa
nok blive Raad for det.

     I Silkeborg Avis Nr. 22 hedder det, at Actie-
tegningen til et Dampskib paa Gudenaa, som i f. A.
blev sat i Gang af Undertegnede med Flere, ikke har
havt det forønskede Udfald. Dette maa jeg berigtige
derhen, at da der ikke engang er bleven holdt noget
Møde af Indbyderne, er det ikke muligt at vide,
hvor mange Actier der ere tegnede, eller hvilke Ud-
sigter der er til Sagens fremme; thi den har været
stillet heelt i Bero efter Forhandlingerne om Jern-
banen, af hvis Resultat det væsentligt vilde afhænge,
paa hvilke Punkter af Gudenaa Opmærksomheden
fortrinlig burde henvendes. Efterat disse Forhand-
linger nu foreløbig ere tilendebragte, og Tværbanen
Aarhus-Skive er slaaet fast, Silkeborg Handels-
plads udelukket ialfald i en lang Fremtid fra at faae
en Jernbane i sin Nærhed, maa Tange antages at 
blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden herfra
fornemmelig bør rettes, og en Fart [sejlads] fra Silkeborg
til Tange i Nordost og fra Silkeborg til Ry Mølle
i Syd at maatte staa paa Dagsordenen her paa
Pladsen.
     For mit Vedkommende tvivler jeg ikke om at
en saadan Fart vil rendere [indbringe], fornemmelig naar Slu-
sen imellem Langsø og Remstrup Aa kunne komme
istand og Farten saaledes udføres med een Baad.
Om Rentabiliteten kan der jo imidlertid være for-
skjellige Meninger; men da Planen er udkastet saa-
ledes at Ingen behøver at risikere Noget, idet der
for Actien kan betinges Personfart med Baaden, og
Foretagendet er af den almeennyttige Beskaffenhed,
at denne langt overveier Pengespørgsmaalet, beder
jeg Enhver, der har Sagens Fremgang kjær, ikke
at svække Tilliden til dette Foretagende ved ugrun-
det Frygt, men trøstig anbefale det til Andres Op-
mærksomhed.
Et offentligt Møde er ansat til at afholdes i
Hotel Dania den 7de April førstk. Kl. 12 Middag;
hvilket jeg benytter Leiligheden til at meddele, og 
hvortil Enhver, der har Interesse for Sagen, ind-
bydes.
Silkeborg, den 20de Marts 1860.
Drechsel.

     Den nyeste af de uhyggelige Historier, vi her i

Silkeborg desværre altfor ofte regaleres med, og som

har haft særdeles Opmærksomhed, fortælles saaledes:

     Den nylig af Hs. Maj. Kongen med Danne-

brogemændenes Hæderstegn benaaede Gjæstgiver C.

Keller fungerer tillige som Sognefoged og Stævnings-

mand, og har i Medfør heraf at forkynde de i Bir-

kets Arrest hensiddende de dem vedkommende Dom-

me. For kort Tid siden modtog hr. Keller og en

anden Stævningsmand fra Birkedommeren, hr. Kam-

merjunker Drechsel, et Stykke Papir, hvorpaa var

skrevet: ”Thi kende for Ret” (samt den Straf, to

i Arresthuset hensiddende Tiltalte ved Overretten er

idømt), med Ordre at forkynde samme for nævnte

Personer, hvilken Ordre Begge efterkom og under-

skrev bemeldte Document som lovligt forkyndt; men

da Kammerjunker Drechsel senere paa Birkecontoi-

ret forlangte, at de skulde underskrive selve Dom-

men som forkyndt, nægtede hr. Keller dette, idet han

erklærede, at han kun havde forkyndt det paa et

Stykke Papir skrevne ”Thi kende for Ret” etc.  for

Vedkommende og altsaa ikke kunde underskrive Mere

som forkyndt, end dette. Ved at høre denne Erklæ-

ring foer Kammerjunkeren op og ned af Gulvet, idet

han udbrød: ” De er dum, De er gal!” hvilke Ud-

raab han under en ustandselig Ordgydelse hyppig

gjentog, indtil han endte med: ”De kan gaae, jeg

kan ikke bruge Dem!” Hr. Keller, der ganske rolig

havde hørt paa de stærke Udtryk, Birkedommeren

tillod sig imod ham, svarede hertil: ”Mange tak, hr.

Kammerjunker”, og forføiede sig ud af Døren; men

næppe er han kommen udenfor førend denne river

Døren op, saa det dundrer i Huset, og raaber:” Jeg

befaler Dem at blive, De staaer under mig!”  Her-

til svarede Keller: ”Naar hr. Kammejunkeren siger

til mig, at jeg kan gaae, da De ikke kan bruge mig,

saa maa jeg have Lov til at gaae.”

Nogle Dage efter henvendte hr. Keller sig paa

sædvanlig Maade til Birkedommeren om Tilladelse

til at holde Dands Markedsdagen, den 20. Marts

(hvilken Tilladelse forresten af hr. Keller, ifølge Næ-

ringslovens § 62 er betalt forud indtil den 10.

Juni 1860).  Hr. Drechsel nægtede ham ikke desto-

mindre denne Tilladelse, uden at anføre nogen som-

helst Grund for Nægtelsen, og da K. Dagen derpaa

endnu endgang henvendte sig til D. angaaende be-

meldte Tilladelse, modtog han samme dag følgende

Skrivelse:

” Til svar paa Deres Skrivelse af D.D.

tjener, at De har at efterkomme det Dem givne

Forbud imod at holde offentlig Dands d. 20. d.,

og at jeg paa Grund af Deres Nægtelse af at op-

fylde Deres Pligt som Sognefoged og Stævnings-

mand har indstillet Dem til at vorde entlediget [afskede] som

saadan.

Silkeborg Birks Contoir, den 14. Marts 1860

                                       Drechsel.

     Til

Sognefoged Keller.

     Hr. Keller, der var sig bevidst, ikke at have

nægtet at opfylde sin Pligt, og ved Birkedommerens

Forbud vilde komme til at lide et i sin lovlige Næ-

ringsberettigelse meste føleligt Tab, saae sig nu tvun-

gen til at søge Beskyttelse hos den nærmeste Over-

øvrighed, og reiste Dagen derpaa til Amthuset i

Skanderborg. Amtmanden, Hr. Kammerherre Ba-

ron Bille-Brahe modtog ham med den denne Em-

bedsmand eiendommelige velvillige og imødekommende

Artighed, hørte opmærksomt paa Hr. Kellers Fore-

bringende og lovede ved et Brev til kammerjunker

Drechsel at jevne Sagen, saa at Alt igjen skulde

gaae i sin vante Orden. Da Hr. Keller senere paa

Dagen var hos Amtmanden, modtog han det belo-

vede Brev til hr. D., ved hvilken Leilighed Amt-

manden sagde, at han nu havde modtaget Brev fra

Birkedommeren, hvori Keller indstilledes til Afsked

fra sin Stilling som Sognefoged og Stævnings-

mand, da han skulde have ”negtet at forkynde en

Stævning”. Hr. Keller benegtede dette Foregiven-

des Rigtighed, og Amtmanden gav ham atter det

bedste Haab om at Sagen skulde blive jevnet i Min-

delighed.

     Trods Amtmandens Brev vedblev Kammerjun-

ker Drechsel at forbyde hr. Keller Dandsens Afhol-

delse, og denne, der fandt det rettest at efterkomme

Birkedommerens Befaling, skjøndt han ansaae den

for vilkaarlig og uberettiget, holdt Markedsdagen

sin store Dandsesal lukket, til stor Bedrøvelse for

den talrige Landsbyungdom, der hele Eftermiddagen

i store Klynger bevægede sig forbi samme. Men

det Beklageligste er dog, at hr. Keller, der er en

ubemidlet Mand med en talrig Familie, ved Birke-

dommerens forbud gik glip at en betydelig og for

sin Existents aldeles uundværlig Indtægt, som han

havde Grund til at troe at kunne gjøre sikker Reg-

ning paa.

Der har aldrig, hverken ved Markedsdandsen

eller ved andre Leiligheder, fundet nogensomhelst Tu-

mult eller Fredsforstyrrelse Sted i hr. Kellers Huus,

og det kan derfor ikke være af slig Grund at Birke-

dommeren har forbudt ham Dandsen, hvilken, da

K’s Gjæstgivergaard, som beliggende i den vestlige

Udkant af Byen, med to Concurrenter nærved de

mest befærdede Indkjørsler til samme, kun er meget

lidet besøgt, er hans vigtigste Indtægskilde; han

har derfor med betydelige Omkostninger tilbygget

sin Eiendom en Dandsesal, hvis Lige i Størrelse

kun meget faa af Landets Kjøbstæder kunne opvise,

og Tilladelsen til afbenytte samme er saa at sige et

Livsspørgsmaal for ham.

     Hr. Keller har nu paany henvendt sig til Amt-

manden og forlangt Sagen undersøgt ved en Sætte-

dommer.  

     Det, som der, saaledes som Sagen foreligger,

gjør denne Historie saa uhyggelig, er, at det synes

som om Kammerjunker Drechsel, ved at forbyde Hr.

Keller at holde Dands, har villet straffe ham fordi

han vægrede sig ved at underskrive hiin Dom, og

deels dette, deels hans mildest talt uslebne Opførsel

imod en ældre, af sin Medborgere agtet og af sin

Konge hædret Mand, har maaske mere end nogen-

sinde fremkaldt Byens Beboeres Misstemning imod

denne Embedsmand, og man hører baade af Store

og Smaae, i Forbindelse med forskellige andre Ud-

ladelser, kun Ønsker for hr. Kellers gode Lykke i

den forestaaende Retssag. - Dog – audiatur et

altera pars (ogsaa den anden Part (Modparten) maa

høres), er en hovedregel i Jura, og ingen

retfærdig Dommer undlader at følge denne – mu-

ligen at Et og Andet i Historien kan trænge til en

klarere Belysning.

B&B

     Naar Silkeborg Avis*) i sit Nr. 22 troer at

burde lægge sig imellem mig og mine Underordnede

i en Tjenestesag, og formener at jeg skulde besvare

det fremkomne lange Indlæg af B&B, da mis-

kjender man baade Tjenesteforholdets Natur, og min

Lyst og Tid til at skrive i Bladene. Jeg maa der-

for indskrænke mig til at henvise enhver Retsindig,

som ønsker at skjelne imellem Sandhed og Opdig-

telse til en Afskrift af min Skrivelse af Gaars Dato

til Amtet, denne Sag betræffende, som henligger paa

Silkeborg Raadhus ved Siden af den i denne Tid

fremlagte Skatteligning; til en Erklæring af 24de

d. fra de tilstedeværende da Keller nægtede at paa-

tegne Forkyndelsen paa Domsacten; og endelig til

nedenstaaende Skrivelse til mig fra to andre Værts-

huusholdere herpaa Pladsen. Disse Documenter

godtgjøre:

   a) at der nødvendig skulde en ny forkyndelses-

paategning på Dommen, fordi den første Paateg-

ning af Stævningsmændene var galt affattet.

   b) at jeg kun har søgt at overtyde Stævnings-

mand Keller om at han, efterat det ved Original-

dommens Oplæsning for ham var blevet ham klart,

at Udskriften var eens med den, burde tegne paa

selve Domsacten, at Dommen eller en ligelydende

Gjenpart af Domsconclusionen var forkyndt, hvil-

ket jo kun var den rene Sandhed, men at jeg, da

han ansaae dette stridende imod sin overbeviisning,

ikke engang har befalet ham dertil, hvor uforstandig

hans Vægring end maatte forekomme.

   c) at der med den Orden, hvori det af Politiet

tillades at have Dands, er gaaet frem efter en be-

stemt retfærdig Regel, og at der ikke er mindste An-

ledning til at fravige denne Regel for hr. Kellers

Skyld saaledes som han synes at fordre det.

     Silkeborg den 28de Marts 1860

                                                         Drechsel.

                              (Afskrift)

Hvb:

Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel

Undertegnede Værtshuusholdere takke hr. Kam-

merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-

færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden

ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offtenlig

Dands i henhold til Næringslovens §62, nemlig

at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst

Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde

Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter

en bestemt Orden.

     Silkeborg den 26de Marts 1860

                           N. Høi        P. Eilersen

*)

Det forekommer os mærkeligt, at hr. Kam-

merjunker Drechsel absolut vil sammenblande

os med Indsenderne B&B, da han dog

maa vide, at han dertil er aldeles uberettiget,

og hvad han siger om, at ”Silkeborg Avis”

(d.d. Redactionen) formener med Hensyn til

B&B’s Indlæg, er ligefrem grebet ud af

Luften; thi Sandheden er, hvilket maa staae

klart for Enhver, der besidder sund Dømmekraft,

at ” Silkeborg Avis” blot har indrømmet B&

B. Plads til at udtale sig, og selv ikke yttret

nogen Mening om det Sagte. ” Silkeborg Avis”

formener for øvrigt, at det er dens Pligt, at

aabne sine Spalter for Enhver, der paa en

sømmelig Maade vil paatale formentlig Uret-

færdighed og Brutalitet, og heri troer den at

finde Medhold hos enhver Retsindig. Vi kunne

derfor ikke tage imod Hr. Kammerjunkerens

Tilretteviisning, Hvilken herved tilbagevises med

Protest.                                                                           Red.

Hvb.
   Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel.
     Undertegnede Værtshuusholdere takke Hr. Kam-
merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-
færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden
ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offentlig
Dands i henhold til Næringslovens § 62, nemlig
at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst
Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde
Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter
en bestemt Orden.
     Silkeborg, den 26de Marts 1860.
                    N. Høi.                     P. Eilersen.

Hvb.
   Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel.
     Undertegnede Værtshuusholdere takke Hr. Kam-
merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-
færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden
ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offentlig
Dands i henhold til Næringslovens § 62, nemlig
at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst
Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde
Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter
en bestemt Orden.
     Silkeborg, den 26de Marts 1860.
                    N. Høi.                     P. Eilersen.

     Til Hr. Kammerjunker Drechsels Inferat i dette
Blads Nr. 25 skulle vi i Korthed bemærke:
   a) at hans Fremstilling af Sagen i flere Punk-
ter ikke gjør den fuldkommen klar, navnlig er Doms-
conclusionen (Dommens Udfald) ikke ligebety-
dende med selve Dommen;
   b) at Attesterne fra hans Undergivne ikke fri-
kjende ham, b. A., for den paaberaabte uslebne
Opførsel imod Hr. Keller, og endelig
   c) at Takadressen [henvendelse] fra de to Værtshuusholdere er
Sagen aldeles uvedkommende, da den kun
omtaler Søndagsdandsen, medens Hr. Kellers Klage
gjælder Markedsdagen.                 P. & B.

     Endvidere har Kammerjunker Drechsel ladet
mig stævne, fordi unge Mennesker skulle have spillet
Billard hos mig om Søndagen inden Gudstjenesten
var tilende. Jeg mødte ifølge nævnte Stævning i
Tirsdags paa Raadhuset og fremlagde, efterat have
paahørt Klagen, nedenstaaende Indlæg, hvilket Kam-
merjunkeren, efterat have gjennemlæst samme, put-
tede i sin Lomme. Han negtede at afsige den i
Indlæget forlangte Kjendelse, men henviste til Da-
gen efter. Det, Kammerjunkeren derpaa lod tilføre
Protocollen, blev ikke oplæst for mig.
"Stævningen indeholder Usandhed, og Domme-
ren har indstillet mig til Afsked som Sognefoged og
Stævningsmand, fordi jeg ikke vilde bryde den Eed,
jeg har svoren, og han har ogsaa forbudt mig at 
udøve min Næringsvei, hvoraf jeg skal leve, og han
har opført sig saaledes imod mig som der fortælles
i Silkeborg Avis, som jeg herved overrækker Retten
til Indlemmelse i Sagen. - Jeg har søgt om at 
faae Forholdet mellem os undersøgt af en Sætte-
dommer, og af den Ansøgning overleverer jeg her-
ved Retten Concepten, ligeledes til Indlemmelse i
Sagen. Hr. Kammerjunker Drechsel har saaledes 
søgt at skade og forkleine mig, og den Tiltale, han
nu reiser imod mig, antager jeg for yderligere Had.
Jeg protesterer imod at han holder Forhør over mig
eller dømmer, forinden vores Conflicter ere af-
gjorte. Jeg antager ham ikke for at være en upar-
tisk Dommer i denne Sag, og jeg medvirker i disse
Dage for at der indgives Andragende om at vor 
kjære Konge allernaadigst vil forflytte ham, da det
er et fælles Ønske i Byen. Afgiver Hr. Kammer-
junkeren nu en Dom, at Sagen alligevel skal frem-
mes af ham, saa appellerer jeg saadan kjendelse,
hvilket herved erklæres."
     Sluttelig skal jeg, med hensyn til Hr. Kam-
merjunkerens paa Raadstuen fremlagte Skrivelse til
Amtet og hans Contoirpersonales og Politi-
betjents Erklæringer, bemærke, at deri findes flere
Usandheder, navnlig er den Sætning:  - "Kel-
ler blev anmodet om, selv at gjennemlæse Overrets-
dommen, for at overtyde sig om sammes Overeens-
stemmelse med Extractudskriften, men syntes ikke at
ville indlade sig herpaa" - aabenbar Usand-
hed, (da Opfordringen til mig om at underskrive
skete, uden at Noget var læst op for mig,
langt mindre Dommen givet mig selv til 
gjennemsyn; hvorvidt det, Kammerjunkeren senere
lod oplæse for mig, var Dommen, Domsconclu-
sionen eller kun en Extract af denne, veed jeg 
ikke nøie, da han paa samme Tid overøste mig med
Uqvemsord, saa at jeg var i en saa oprørt Stem-
ning, at jeg rystede over hele Legemet, og saaledes
uskikket til at opfatte Noget), ligesom Kammerjun-
kerens fripostige Benegtelse af at have udviist nogen
Fornærmelse imod mig.
     Jeg skal derfor ikke hvile, førend Sagen er 
bleven undersøgt af en upartisk Dommer, der nok
vil vide at forelægge Vidnerne Spørgsmaalene paa
en anden Maade end den anklagede Birkedommer,
 - og jeg haaber med Guds og mine Medborgeres 
Hjælp, at min retfærdige Sag skal seire.
      Silkeborg, den 30te Marts 1860.
                                                  C. Keller.
                                          Dannebrogsmand.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

     Ifølge den i denne Tid paa Raadhuset frem-
lagte Skatteligningsliste er der for Aaret 1860 paa-
lignet Skatteyderne 3579 Rd. 82 Sk., (i Budgettet er
Ligningssummen ansat til 3554 Rd. 92 Sk.). De
høieste beskattede ere:
   Fabrikeier Drewsen                            388 Rd.  43 Sk.
   Kammerjunker Drechsel                      98 Rd.  50 Sk. 
   Apotheker Nielsen                               68 Rd.  41 Sk.
   Kjøbmand Eskildsen                            54 Rd.  84 Sk.
   Kjøbmand R. L. Høltzermann              53 Rd.  83 Sk.
   Kjøbmand Rasmussen                        52 Rd.  79 Sk.
   Kjøbmand Due                                    51 Rd.  23 Sk.
   Gjæstgiver Heegaard                          50 Rd.  20 Sk.
   Jernstøberieier Zeltner                        44 Rd.  47 Sk.
   Kjøbmand Sabroe                               40 Rd.  34 Sk.
   Kjøbmand Robert Jones                     39 Rd.  86 Sk.
   Particulier Wedel                                 39 Rd.  19 Sk.
   Gjæstgiver Schou                                38 Rd.  18 Sk.
   Kjøbmand Knap                                   38 Rd.  17 Sk.
   Kjøbmand Hvid                                    37 Rd.  62 Sk.
   Kjøbmand Canariis Klein                     34 Rd.  90 Sk.
   Bagermester Christensen                    32 Rd.  82 Sk.
   Skrædermester Thomasen                  31 Rd.  57 Sk.
   Pract. Læge Jørgensen                       30 Rd.  93 Sk.
   Kjøbmand Vogelius                              29 Rd.    5 Sk.
   Districtslæge Fibiger                            28 Rd.  90 Sk.
   Pastor Hostrup                                     28 Rd.  46 Sk.
   Kjøbmand Arntzen                               28 Rd.  23 Sk.
   Marschandiser Petersen                      26 Rd.  46 Sk.
   Viinhandler Anthonisen                        25 Rd.  10 Sk.
   Procurator Zielian                                25 Rd.  10 Sk.

     Til Frederiksborg Slots Gjenopførelse har un-
dertegnede Comitee indtil Dato modtaget i frivillige
Bidrag:
     Skolelærer Anholm 2 Mk., Postmester Bindes-
bøll 2 Rd., Kammerjunker Drechsel 10 Rd., Muur-
mester Dührkop 1 Rd., Postfuldmægtig Dencker 3
Mk., Districtslæge Fibiger 2 Rd., Pastor Hostrup
2 Rd., Gjæstgiver Heegaard 1 Rd., Prac. Læge
Jørgensen 4 Rd., Skræder Jensen 3 Mk., Gjæst-
giver Keller 2 Rd., Kjøbmand Canariis Klein 1 Rd.,
Kjøbmand Knap 1 Rd., Enkemad. Lickei 1 Rd., 
Pensioneret Toldbetjent Heldt Mortensen 1 Rd., Fa-
brikarbeider Melchior 1 Mk., Apotheker Nielsen 1 Rd., 
Boghandler Nielsen 1 Rd., Fabrikarbeider Ottendal
1 Mk., Tobaksfabr. Ottesen 3 Mk., Frøken Pin-
gel 2 Rd., Ølbrygger Petersen 1 Rd., Jernstøber
Zeltner 2 Rd.; ialt 40 Rd. 1 Mk. 
     Det bemærkes, at vi, ifølge Opfordring fra 
Comitten i Skanderborg, agte at indsende det ind-
komne inden forestaaende Termin. De lovede Bi-
drag modtages fremdeles af Undertegnede.
     Silkeborg, den 25de Mai 1860.
   J. H. Jørgensen.     Keller.     C. F. Nielsen,
                                                     Kasserer.

     Er det ifølge Lovens Bydende, at en Politi-
mester negter Byens Borgere at lade deres Haand-
værksarbeider bortspille ved Gevinstspil paa en Kegle-
bane, medens der fra Politiets Side ingen Hindring
lægges iveien for at Folk spille deres Penge bort,
saavel ved Kegle- som andre Spil. - Da det i 
denne arbeidsløse Tid er vanskeligt for Haandvær-
keren at afsætte sine Arbeidsgjenstande, saa synes
det haardt, at en Politimester forbyder ham paa 
denne Maade at forskaffe sig Afsætning, og det var 
derfor nok værd at vide, om det er ifølge Loven
eller det er af Hr. Kammerjunkerens egen Magt-
fuldkommenhed, at de har negtet mig, og den 
Værtshuusholder, der eier Keglebanen den ønskede
Tilladelse til saadant Gevinstspil paa en Søgne-
dag, medens det er hele Silkeborg bekjendt, at 
en Kromand under Silkeborg Birk 1ste Pintsedag
d. A. holdt saadant Gevinstspil, rigtignok om Sølv-
gevinster.                        J. J. Møller,
                                      Kobbersmed.

     Da jeg af Mange og ofte er bleven opfordret
til direkte og personlig at henvende mig til Justits-
ministeriet for at forlange den af Kammerjunker
Drechsel imod mine Børn udviste uretfærdighed og 
ærekrænkende Behandling Undersøgt, saa erklærer jeg
herved, at jeg er villig til at foretage en Reise til 
Hovedstaden i dette Øiemed, naar mine Medborgere
ville yde et pecuniairt Bidrag dertil, da min Evne
ellers ikke tillader mig det. Jer har formaaet Re-
dacteuren af Silkeborg Avis til at modtage hvad 
hver især er villig til at yde.
                                                     L. Herts.

     Indkomne Bidrag til Slagtermester L. Hertz's
Reise: P. B. til at fremme L. Hertz's Sag 1 Rd.,
F. K. med Haab om, at Slagter Hertz's Børn 
maa forskaanes for Mishandling 48 Sk., R. L.
en lille Hjælp til Hertz's Sag med Kammerjunker
Drechsel 32 Sk., L. M. med Ønske om at Hertz's
Sag faar et godt Udfald 48 Sk., "Den upartiske",
med Ønske om at alle Øvrighedspersoner vare lige-
saa, 48 Sk., "En Ven af Retfærdighed" 48 Sk.

     - Nærværende Blads Bogtrykker og Udgiver
har nydt den ære, at blive stævnet til Forligsprøve
med Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel, først-
kommende Fredag; ifølge Forligsklagen, er det i 
Anledning af nogle i Bladet indførte Mottoer. Vi
tilstaae, at vi ikke rigtig kunne blive klog paa de 
anførte Klagepunkter, men vi haabe at blive bedre
oplyste og underrettede ved Forligsmødet, og da Tryk-
keren vistnok er af en ligesaa forsonlig Charakteer
som Kammerjunkeren, er det at vente, at de ville
komme til at forliges godt.

     Til Slagtermester Hertz's Reise er endvidere ind-
kommet følgende Bidrag, under Mærkerne:
     J. C., en af Kammerjunkerens gode Venner 4 Mk.
     "Fra det skarpe Hjørne", med ønske om, at Kam-
merjunkeren maa skee sin Ret, 3 Mk.
     To smaae Drenge, "med Opfordring til vore Lige,
at yde et lidet Bidrag til Hertz's Reise, da dens
Formaal jo skal være, at faae forpurret, at vore
Rygstykker staae til fri Afbenyttelse" 2 Mk.
     Til Hert's Reise 3 Mk.
     Hertz maa ikke genere sig for at gaae til sine
Medborgere, for at samle Bidrag til Reisen, da det
vist afholder Flere fra at yde, at man selv skal
bringe Bidragene. Hermed 2 Mk.
                                                 G. Aribaldi.

     - Igaar mødte dette Blads Redacteur og 
Udgiver i Silkeborg Forligscommission til den i
Onsdagsavisen omtalte Forligsprøve med Hr. Kam-
merjunker, Birkedommer Drechsel. Kammerjunkeren
mødte ikke personlig. Den Fuldmagthavende vilde
have det af Hr. Slagtermester Hertz i Silkeborg Avis
Nr. 43 indrykkede Advertissement sammensmeltet
med nogle af de Mottoer, som i samme Blads
Nr. 44 betegne de forskjellige Bidragydende til Hertz's
forehavende Reise; men herimod protesterede Ind-
klagede, idet han erklærede, at han, for at kunne
aflægge rigtigt Regnskab over Bidragene, havde an-
seet sig forpligtet til at optage de paaklagede Mot-
toer i Bladet, hvori han ikke kunde see nogen For-
nærmelse mod Kammerjunker Drechsel, og at han
ei heller derved havde havt til hensigt at fremstille
Kammerjunkeren som en ikke upartisk eller retfærdig
Dommer. Efterat Indklagede derpaa havde indvilli-
get i, at Sagen udsattes 1 Time for at den Fuld-
magthavende kunde indhente nøiere Instruction, blev
der, da Kammerjunker Drechsel var tilfresstillet ved
den af Redacteur Listoe afgivne Erklæring, indgaaet
Forlig, fra Kammerjunkerens Side under Reservation
af høiere Sanction.

     Paa Grund af, at der endnu ikke er indkom-
met et nogenlunde tilstrækkeligt Bidrag til Reise-
omkostningerne, har jeg udsat min Reise til først-
kommende Løverdag den 16de ds.       L. Hertz.

     Til Hertz's Reise er endvidere indkommet:
Fra Dahl 2 Rd. "til Hertz's Sags fremme", J.,
i samme Øiemed [formål] 2 Mk.

     Mødet i "Hotel Dania" angaaende Damp-
skibsfart paa Gudenaa og Søerne Syd for Silkeborg
aabnedes idag kl. 3½. De tilstedeværendes Antal
beløb sig kun til 8 Personer, dog ankom Enkelte
senere, saa at der ved Mødets Slutning vare 13
tillstede, hvoraf dog kun 12 vare Aktionairer.
     Kammerjunker Drechsel oplæste Navnene paa
de nytilkomne Actionairer med Angivelse af de af 
hver især tegnede Actier. Det hele tegnede Actieantal
beløb sig til 172, nemlig 114 Contantaktier og 58
Indskudsactier ( de sidste at betale i 4 Aar med 15
Mk. aarlig. Ved Mødet anmeldtes endnu nogle
tegnede Actier, saa at den hele tegnede Sum nu
Udgjør 1720 Rd. Hr. Kammerjunkeren bemærkede
imidlertid, at han havde Løvte fra Adskillige, der 
vilde tegne sig for Actier, saa at man sikkert allerede 
nu kunde gjøre Regning paa Actier til et Beløb af 
2000 Rd.
     Det fra det Løwenerske Maskinværksted i Kjø-
benhavn tilbudte Dampskib, der var lovet færdigt
inden Sommerferien iaar, skulde, som bekjendt, 
koste 4000 Rd. Derimod var der skeet Tilbud fra 
Carlshytten ved Rendsborg om at levere et lignende
Skib for 3000 Rd., og et andet fra Kiel er tilbudt
for 3200 Rd.; dog kunde ingen af disse faaes fær-
dige iaar. Da man imidlertid ikke med de forhaan-
denværende Udsigter kunde indlade sig paa at bestille
et Løwenerske Skib, hvilket, for at kunne leveres til 
den lovede Tid, skulde være bestilt inden den 19de
dennes, saa fandt man det rigtigst at opgive samme.
     Hr. Fabrikeier Drewsen udviklede derpaa,
at, naar man ikke alene vilde have et Lystdampskib,
men tillige agtede at benytte samme som Postskib
med Reisende fra Skanderborg over Ry Mølle samt
gjorde Regning paa Freqvents fra de paa Routen
liggende Landsbyer, saa maatte man have et større
Skib, der istedetfor Solseil var forsynet med Kahyt-
ter; et saadant, med 12 Hestes Kraft, forsynet med
2 Kahytter og med betydelig mindre Dybgaaende
end de mindre, var tilbudt fra Karlshytten for 8000
Rd.; det var rigtigbok brugt, men godt, og kunde
erholdes strax. Hr. Drewsen anbefalede derfor sam-
mes Anskaffelse, idet han yttrede, at det var blevet
ham klart, at Silkeborg ikke uden fremmed Hjælp
vilde kunne faa noget Skib, samt at han haabede
ved sine gode Venner i Kjøbenhavn at faae tegnet
et saa betydeligt Antal Actier, at det vilde blive
muligt at anskaffe samme.
     Da der yttredes Tvivl om, hvorvidt de Actio-
nairer, der havde tegnet sig for et mindre Skib, vilde
staae ved Tegningen, naar det større skulde træde
istedet, vedtoges det at udvælge en Comitee, bestaa-
ende af 5 Medlemmer, samt foreløbig at søge Actie-
tegning fortsat, og, naar man havde naaet en Sum
af 4000 Rd., da at sammenkalde en Generalforsam-
ling, ved hvilken det Spørgsmaal vil blive at fore-
lægge: om man ønsker det større eller et mindre Skib.
Til Medlemmer af Comiteen valgtes: Dhrr. Fabrik-
eier Drewsen, Kammerjunker Drechsel, Postmester
Bindesbøll, Apotheker Nielsen og Kjøbmand Due.
Det kan saaledes ansees for afgjort, at man neppe
iaar vil faa Dampskibsfart paa Gudenaa.

     Mandagen den 11te ds. foretoges i Høie-
steret følgende Sag, (den sag, hvis Overretsdoms
Forkyndelse gav Anledning til Gjæstgiver, Dbmd.
Kellers Conflict med Kammerjunker, Birkedommer
Drechsel):
     Justitsraad Buntzen imod 1) Jens Mathias
Andersen, ogsaa kaldet Jens Mathiasen, 2) Ole
Christian Mortensen og 3) Jens Christian Christen-
sen. Nr. 1 for Tyveri eller bedrageligt Forhold og 
Nr. 2 og 3 for deelaftighed for ovennævnte Forbry-
delse (Defensor Lickenberg). Ved Viborg Lands
overretsdom af 6te Februar 1860 er Nr. 3 Chri-
stensen frifunden for Actors Tiltale, og Nr. 1 og 
2, Andersen og Mortensen, dømte til at hensættes
i Fængsel paa Vand og Brød, Første i 3 Gange 
5 og Anden i 2 Gange 5 Dage, hvorhos Under-
dommeren, Kammerjunker Birkedommer Drechsel er
idømt en Mulkt af 10 Rd. til Skanderborg Amts
Fattigkasse. Derimod ere alle tre tiltalte ved
Silkeborg Birks Extraretsdom af 25de August
1859 ansete med Forbedringshuusarbeide hver i 
tre Aar.
     Dom. Landsoverrettens Dom bør ved Magt 
at stande, dog at straffetiden Jens Mathias
Andersen, ogsaa kaldet for Jens Mathiasen, bestemmes
til 6 Gange 5 Dage, og at den Underdommeren
paalagte Mulkt bortfalder. I Salarium til Justits-
raad Buntzen og Statsraad Lickenberg for Høiesteret
betale de Tiltalte, Een for alle og Alle for een,
20 Rd. hver.

     Silkeborg Skydeselskabs aarlige Fugleskydning
begyndte i Mandags med sædvanlig Høitidelighed
og Veiret var ogsaa ligesom de to foregaaende Aar
særdeles smukt, men henad Eftermiddagen forstyrrede
en voldsom Tordenbyge Selskabets Glæde, og Skyd-
ningen blev derved saaledes forsinket, at den ikke
efter Bestemmelsen kunde tilendebringes samme Dag.
Igaar Eftermiddags Kl. 2 fortsattes Skydningen og
omtrent Kl. 6 vare alle Gevinster nedskudte; Resul-
tatet vare Følgende:
     Kongegevinsten (en Sølvpocal) nedskjødes af Sogne-
foged J. Petersen for Baierskølbrygger Stein, der 
saaledes blev Selskabets Fuglekonge; højre Vinge
(et Sølvlommeuhr) tilfaldt Contorist Heldt Mor-
tensen, ligeledes ved Hr. J. Petersens Skud; Venstre
Vinge (3 Sølvspiseskeer) Veiopsynsmænd Straube,
ved Uhrmager Communerepræsentant Bunch; Ringen
(et Sølvlommeuhr) Slagtermester Hertz, ved Hr. J.
Petersen; Halsen (6 Sølvtheeskeer) Karethmager
Johansen, ved Hr. Bunch; Halen (3 Sølvtheeskeer)
Læderhandler Møller, ligeledes ved Hr. Bunch; og 
Kronen (en Tobakspibe med sølvbeslag) Værtshuus-
holder Høi, ved Hr. J. Petersen.
     Selskabet er iaar først 3 Aar gammelt, og da 
det, uden at have nogen Capital at begynde med,
har maattet arbeide sig frem, er dets eiendele selv-
følgelig endnu kun faa; det glæder os derfor at kunne
meddele, at det igaar Aftes vedtoges, at anvende
116 Rd. til at anskaffe Rifler for. Selskabet har 
ogsaa hidtil ved sine Høitideligheder maattet hjælpe
sig med en laant Fane; herpaa bliver der nu lige-
ledes raadet Bod, idet den afgaaende Fuglekonge,
Hr. Kammerjunker Birkedommer Drechsel, igaar
meddelte Directionen, at han med det Første vilde
gjøre sig den Fornøielse at offerere [forære] Selskabet en 
Fane.

     I Tirsdags Aftes holdt Hr. Kammerjunker,
Birkedommer Drechsel paa Raadhussalen her i
Byen et længere Foredrag over Silkeborg Com-
munes og Omegns Fortiid, nuværende Tilstand og
Fremtidsudsigter, hvilket af den talrige Forsamling
fulgtes med levende Interesse. Kammerjunkeren
mindede først om, at Høisal. Kong Christian den
Ottendes hensigt med at oprette denne Plads var,
som det hedder i Rescriptet [svarskrivelsen] af 8de Januar 1846,
”.. at afhjælpe et i de indre Herreder af Nørrejylland
længe følt Savn, der har været en væsentlig Hin-
dring for Landbrugets og Industriens Opkomst i
denne deel af Provindsen”, - og opkastede der-
paa det spørgsmaal: om denne Silkeborgs Hoved-
opgave er skeet Fyldest? Dette besvarede han be-
kræftende, ja Pladsens gavnlige Indflydelse paa
Landbruget og Industrien havde været baade hur-
tigere, mere fremtrædende og større, end det kunne
ventes! Og ved nedenstaaende Eksempel, taget af
Landboindustrien, viste Taleren, ..hvor lidet begrun-
det den Paastand er, som fremsættes endog af for-
nuftige Mænd: at Silkeborg er en Snylteplante,
frembragt ved Kunst, manglende Sund og naturlig
Livskraft, som vil forgaae ligesaa hurtig som den
er kommen frem”. Naar en Bonde her fra Egnen
tidlige havde nogle Tønder Korn at sælge, kjørte
han med dem 3 a 4 Tdr. paa hver Vogn, mere 
kunne ikke føres frem paa de daarlige Veie, til Hor-
sens eller Aarhuus den ene Dag, den anden besør-
gede han sine Forretninger i Kjøbstaden og den 
tredje anvendtes paa Tilbageveien. Der var et 
Kjøretøi med Kudsk i 3 Dage fraværende fra Hjem-
met for at sælge 3 a 4 Tønder daarligt Korn! 
Sammenligner man Udbyttet af en saadan Reise 
med Udgifterne, 3 Dages fraværelse fra Hjemmet 
med Heste og Vogn, Fortæring, Slid o. desl., vil 
det ikke kunne forundre, at saadanne Reiser vare 
sjeldne, at Kornet, istedetfor at føres bort, blev 
anvendt hjemme til opfodring af Stude, til ulov-
lig Brændeviinsbrænden og – til at føde Træsko-
arbeidere, hvorpaa Egnen, som bekjendt, er rig. 
Havde nu endda denne Tilstand ledet til, at en 
Mængde mere Korn var blevet opfodret i Hiemmet 
og derved til at en større Mængde Gjødning til-
førtes Jorden, da vilde den ikke have været saa 
skadelig, som den var; men det er factisk, at der 
paa den Tid, da dog Landbruget paa andre Steder 
i Landet havde taget et betydeligt Opsving, her 
var Stilstand, og at Silkeborgs Fremkomst, støttet 
af de gode Aar og Conjuncturerne, har bevirket, at 
en mængde Jord, som henlaa i Hede, er bleven 
opdyrket og dagligen opdyrkes, fordi det nu, da 
Landmanden har en Afsætningsplads i sin Nær-
hed, kan lønne sig at dyrke Jord og opdyrke den. 
Og paa samme tid er Kreatur- og Træskoproduc-
tionen i de samme Egne stegen indtil det Fleer-
dobbelte.
     Silkeborg har saaledes om ikke endnu fuldendt, 
saa dog i høi Grad fremmet sin Opgave, at være 
en Støtte for Landbruget, et mægtigt Hjælpe-
middel til Opdyrkning af Jord. Virkningerne i denne 
henseende høre til dem, som ikke altid sees, fordi 
man ikke har noget Opgivende om den Jord, der 
saaledes forbedres eller opdyrkes; men der er imid-
lertid et sig saagodtsom aarlig og stadig gjenta-
gende Phænomen, som fortjener at nævnes, naar 
Talen er om Landbruget og om Silkeborg som 
Afsætningsplads; og dette er: at her oftest, ja næ-
sten altid er høiere Kornpriser paa Pladsen end i 
de andre Kjøbstæder! Som naturligt Midtpunkt 
ved hjælp af Aarhus-Ringkjøbing-Chausseen og 
Viborg-Horsens-Veien imellem Vest og Øst søges 
Silkeborg vesterfra af Beboerne fra de Egne, hvor 
productionen ikke staar i Forhold til Forbruget, 
og følgen heraf er og har i flere Aar været den 
ovenanførte, og de høie Kornpriser drage Sælgere 
langt øster- og nordfra herhen. At denne stadig sig 
gjentagende Conjunctur skulde snart tabe sig, er der 
ingen Anledning til at antage. 
     Taleren indrømmede Sandheden i hiin Paa-
stand, at Silkeborg tildeels er kaldt tillive ved at 
Regjeringen, for at hidlokke Nybyggere, gav Enhver 
af dem nogle hundrede Qvadratalen Jord uden 
Betaling paa en Bund, som iforveien kun indbragte 
Staten 2 Mk. aarlig for hver 14.000 Qvadrat-
alen, hvilke 2 Mk. Staten endda har reserveret sig 
i Grundafgift; men meente, at det laa klart for 
Enhver, hvor ringe den beskyttelse, Staten saaledes

har ydet Nybyggerne, er i Forhold til de Capitaler, 
der af dem ere satte paa Bygningerne og deres 
Opførelse. At Staten saaledes ingenlunde har bragt 
noget Offer ved at fremkalde Silkeborg, men tvert-
imod allerede directe har vundet Meget ved 
Silkeborgs Fremkomst, godtgjorde han ved følgende 
Regnestykke: Den afgav til Pladsens Fremme c. 
300 Tdr. Land, men af hvilken beskaffenhed? Ager-
jorden var af det allersletteste Sand, baade i Bun-
den og Overfladen, den paa den Jydske Hede sæd-
vanlige Overskorpe (den saakaldte Gur eller Gur-
tørv) som ved god Behandling kan gaae 
over til Muld eller Sandmuld, var forsvunden i 
Sand, og man kan uden Overdrivelse paastaae, at 
en Opdyrkning var umulig uden ved hjælp af en 
saadan Gjødningsmasse, som kun ved ganske sær-
deles Bekostninger kunde ventes tilveiebragt. Jor-
den svarede da ogsaa 2 Mk. pr. Tdr. Land i For-
pagtningsafgift, et tro Billede af dens Tilstand! –
Jordene ere allerede betydelig forbedrede af Nybyg-
gerne og gaae stadig frem i Cultur ved hjælp af 
alt det Affald, som Pladsen tilfører dem. Disse 
2 Mk. pr. Tdr. Land, som aldrig vilde kunne været 
blevne synderligt forøgede under Staten som Eier, 
oppebærer Staten endnu, medens den directe Ge-
vinst allerede nu er 2800 Rd. aarlig i Bygningsafgift, 
foruden Toldintraderne [toldindtægter] og Brænderiafgifterne, hvis 
Størrelse Taleren ei saa sig istand til at opgive; 
og den indirecte Gevinst i en stadig Afsæt-
ning af Statens Skoveffecter til høie Priser, og Eg-
nens Stegne og stigende Skatteevne.  (sluttes)

     I Torsdags afholdtes i "Hotel Dania" her i 
Byen Generalforsamling i Actieselskabet for en Damp-
skibsfart paa Søerne ved Silkeborg - Hr. Pastor
Hostrup valgtes til Dirigent, og gav derpaa Ordet
til Hr. Fabrikeier M. Drewsen, som gjorde For-
samlingen bekjendt med Foretagendets Fremskridt
siden Generalforsamlingen den 24de Juli f. A., der 
havde givet ham Bemyndigelse til i Et og Alt at
handle paa Selskabets Vegne. Navnlig meddelte
Hr. Drewsen, at der af Regjeringen var tegnet Ac-
tier for et Beløb af 5000 Rd., imod en Aarlig
Amortisation [tilbagebetaling] af 100 Rd. og imod at der for Be-
løbet gives 1ste Prioritets Panteret i Dampbaa-
den, samt, at der allerede af ham var gjort Be-
stilling af en Damphaad paa 10 Hestes Kraft hos
Dhrr. Baumgarten & Burmeister i Kjøbenhavn,
der for en Priis af 10,000 Rd. (hvoraf Tredie-
delen allerede er udbetalt) har forpligtet sig til at
levere samme færdig først paa forestaaende Foraar.
Hr. Drewsen stillede derpaa det Forslag, at Gene-
ralforsamlingen vilde meddele ham en yderligere
Fuldmagt til ogsaa fremtidig at varetage Selska-
bets Interesser og at modtage og qvittere for det 
af Regjeringen tegnede Beløb. Efter nogen Dis-
cussion sattes dette Forslag under Afstemning, og
med 31 Stemmer imod 1 blev det vedtaget, at med-
dele Hr. Drewsen den begjærede Fuldmagt. Sel-
skabet erklæredes derhos for constitueret, med Hr.
Drewsen som dets Generalbefuldmægtigede, og den
nævnte Fuldmagt blev underskreven og ham over-
leveret. Hr. Drewsen fremlagde endnu 25 ham af
udenbyes Actionairer meddeelte Fuldmagter, der repræ-
sentere 231 Actier. - Hr. Kammerjunker Drechsel
stemte ikke, navnlig fordi han ikke ansaae Selska-
bet for at være tilbørlig constitueret og fordi der ikke
existerede Love for Selskabet, hvorefter Stemme-
retten kunde udøves.

               Silkeborg, den 9de Marts.
     Natten mellem Torsdag og Fredag Kl. mellem
3 og 4 gjordes Brandallarm. Ilden bar udbrudt
I to op til hinanden stødende Baghuse i Sønder-
gaden, men var heldigviis bleven opdaget itide, saa
at den snart blev slukket uden at have anrettet videre
Skade. Politimesteren, Hr. Kammerjunker Drechsel,
indfandt sig strax ved Brandstederne, og da flere
Omstændigheder tydede paa at Ilden maatte være 
paasat, lod han begge Huuseierne følge med sig paa
Raadstuen, hvor et Forhør optoges, efter hvilket
den ene af disse, imod hvem der var fremkommet
endeel Indicier, belagdes med personlig Arrest. For-
hørerne fortsattes derpaa uafbrudt til Kl. mellem
1 og 2 om Eftermiddagen, samt atter om Aftenen
Indtil ud paa Natten, og fortsætte idag – Ilden
opdagedes af en familie, der beboer en Leilighed i
den Arresteredes Baghuus, hvorunder der er en 
Rullestue, idet Manden vaagnede og mærkede en 
stærk Røg i Værelset; efterat være staaet op, saa
han Ilden i Naboens Baghuus og gjorde Allarm.
Men medens han tilligemed sin Vært ere beskjæf-
tigede med at slukke hos Naboen, bliver han Op-
mærksom paa, at der ogsaa er Ild i det Baghuus,
hvori han boer, lige under hans egen Leilighed.
Ilden har dog eiheller her faaet nogen Magt og
slukkes snart. Ved nærmere undersøgelse viser det
sig nu, at der i Muren imellem begge Baghusene
er brudt et hul saa stort at et Mennekske kan krybe
derigjennem, og at Ilden paa begge steder var an-
lagt under to Ruller, af hvilke den ene er stærkt
forbrændt, ligesom ogsaa Ilden, der var bleven an-
stukken i en Kasse med Kul og næret ved endeel
Halm, allerede havde taget godt fat i Gulvet og
andet Træværk; under den ene Rulle var der ogsaa
indstukket en af de nyere Træbikuber med endeel Bi-
værk og Vox, hvori Ilden dog endnu ei havde faaet
fat. – Naar man betænker, at hvis Ilden ikke
tilfældigvis var bleven opdaget saa betids, kunde
den ovenover den ene Rullestue boende Familie let
have fundet en skrækkelig Død i Luerne, da Gulvet
under samme snart vilde have været gjennembrændt,
saa maa enhver Rettænkende af Hjertet ønske den
nidkjære Forhørsdommer Held til at faae Gjernings-
manden til denne Skjændselsdaad frem for Dagens 
Lys, for at dette Umenneske kan faae sin fortjente 
Straf.

     Det er allerede i Mandags Aftes lykkedes
Forhørsdommeren, Hr. Kammerjunker Drechsel, at 
bringe den arresterede Huuseier Ole Jensen til at 
bekjende. Efterat Arrestanten i adskillelige lange og
anstrengende Forhører, der endog ofte fortsattes ud
paa Natten, haardnakket havde negtet at være An-
stifter af, eller have nogen Deel i Ildens Paa-
sættelse, og i Arresten havde viist sig yderst sorgløs,
sunget, fløitet og dandset, saa at endog de i Arresterne
under ham Siddende havde besværet sig over hans
frække Opførsel, blev han i Mandags Eftermiddags
ganske taus, og da han derefter toges i Forhør, 
vedgik han at være skyldig i Forbrydelsen, i hvis
Udførelse han paastaaer ei at have havt nogen Med-
vider. - Forbryderen, der er svensk af Fødsel, har 
i de senere Aar søgt Erhverv ved at reise om med
en Carousselgynge, ved hvis Anskaffelse han havde
paadraget sig endeel Gjæld, og da Forretningen gik
slet, var han kommen dybere og dybere i Gjæld,
saa at han nu ei formaaede at rede sig ud af 
samme, men maatte vente med det Første at miste
saavel Caroussellen som sin øvrige Eiendom. Han 
havde derfor i nogen Tid gaaet svanger [overvejede] med
den forbryderske Tanke, ved at afbrænde sit Huus,
der skal være godt assureret, at tilvende sig Assu-
rancesummen, for dermed at ophjælpe sin pecuniaire For-
fatning. Natten mellem Torsdag og Fredag vaagnede
han og tog den Beslutning, strax at udføre Ilds-
paasættelsen. Han brød først Hul i Muren fra sit
Baghuus til Naboens Rullestue, hvor han hængte
for Vinduerne, for at man ei fra Gaarden skulde
opdage hvad der passerede, slæbte de brændbare
Stoffer sammen og antændte Ilden, hvorpaa han
atter krøb igjennem Hullet til sin egen Rullestue, og
paasatte ligeledes Ild her, uden at skrækkes tilbage
ved Tanken om den øiensynlige Livsfare, hvorfor
han derved udsatte den lige ovenover boende Fami-
lie. Han gik derpaa ind i sit Kjøkken, hvor han 
stod og iagttog Ildens Omsiggriben. Han vil imid-
lertid her have fortrydt sin Gjerning, og vilde have
gaaet tilbage for at slukke Ilden, men turde ikke
udføre dette, da han allerede hørte Nogen komme
tilstede. Kort derpaa, da der gjordes Brandallarm,
gik han dog ud og hjalp nu, som meldt i vor for-
rige Beretning, til ved Slukningen. - Da det igaar
var Retsdag, er et nyt Forhør udsat til idag, og
det vil nu vise sig, hvorvidt han, der efter den al-
mindelige Mening kun med yderste Vanskelighed vil
være at formaae til at sige den rene Sandhed, vil
ratihabere [godkende] sin første Bekjendelse, navnlig sit Fore-
givende, ikke at have nogen Medvider, ei en-
gang sin Kone, der ikke vil have mærket at han
stod op om Natten, klædte sig paa og gik ud af 
Stuen, uagtet han maatte skræve over hende for at
komme ud af Sengen, hvori de laae.

     Al offentlig Færdsel baade af Gaaende,
Kjørende og Ridende over den af mig anlagte
Bro ved Sveibek Færge aflyses herved. Ind-
til Amtsraadet for Skanderborg Amt maatte
ønske saadan Færdsel eller denne paa anden 
Maade kommer istand, have kun Silkeborg
Domaine og Gaardmand Johan Rasmussen
i Sveibek erhvervet Ret dertil.
     Silkeborg, den 30te Marts 1861.
                                            Drechsel. 

     - I Onsdags Aftes afholdtes her paa 
Raadhuset, ifølge Communalbestyrelsens Ind-
bydelse, et politisk Møde, hvor Hr. Kammer-
junker Drechsel anbefalede nedenstaaende af
Communalbestyrelsen vedtagne Adresses [henvendelses] Ind-
givelse til Ministeriet, som derpaa oplæstes af
Communerepræsentanternes Formand, Hr. Pro-
curator Zielian. Hr. Fabrikeier Drewsen er-
klærede, at  han ikke fandt at der for Øieblikket
var Anledning til at indgive Tillidsadresser,
og bad Communeraadet at angive de Grunde
der havde bestemt det til at vedtage den fore-
liggende Adresse [henvendelse], som han forresten fandt me-
get smuk. Et Par af Indbyderne toge nu 
Ordet for Adressens [henvendelsens]Indgivelse, og meente, at 
selve Adressen [henvendelsen] indeholdt de Grunde, hvorpaa
dens Indgivelse var bygget. Da Hr. Drew-
sen ikke herved fandt sig tillfredsstillet, reistes
der en længere Debat, hvori foruden Indby-
derne ogsaa Hr. Kjøbmand Vogelius deeltog,
men som ikke førte til nogen udjevning af de
forskjellige Meninger. Til Slutning fremlag-
des Adressen [henvendelse], og der bemærkedes, at den tillige
vilde blive omsendt en Underskrift. Adressen [henvendelsen]
lyder saaledes:
     "Til Ministeriet! Naar der er fare for Fæd-
relandets uafhængighed og Selvstændighed, er 
det danske Folk altid fundet enigt og beredt til 
ethvert Offer for at afværge den. Da samle de
forskjellige Partier i Landet sig, og Alles løsen
bliver da: som een Mand at forsvare sig mod
fremmed Vold og Undertrykkelse.
     Derom ere Alle enige: at ingen Dansk kan
tilstede nogen Forbindelse mellem det danske Land
Slesvig og det tydske Land Holsteen, men En-
hver maa ønske Slesvig saa inderlig som muligt
knyttet til Kongeriget; og at en Forfatning for
den hele Stat maa, dersom den er mulig, som
første Betingelse være saadan, at vi ikke gjennem
Holsteen dicteres Befalinger af Tydskland.
     Da de af Ministeriet i den seneste Tid trufne
Foranstaltninger og Rustninger gaae ud paa et
kraftigt Forsvar imod Udlandets Overgreb i disse
tvende Punkter, have ogsaa vi, i vor lille Kreds, 
gjerne villet udtale vor Sympathi med disse Be-
stræbelser og vor Tillid til, at Ministeriet ogsaa
fremdeles i samme Aand vil værne om Danmarks
ære og dets Ret".