- Ved Estafette fra Silkeborg blev i Løver-
dags anmeldt, at en ung Pige, der som Huus-
jomfru tjente en Købmand paa Silkeborg, efterat
at have født sit Barn i Dølgsmaal [skjul], har nedgravet
det i Kjøbmandens Have, hvor det er fundet og
opgravet. De nærmere Omstændigheder skulle
være følgende: Da Fruentimmeret i Fredags
Middag befandt sig ilde [syg], gik hun ind i sit Væ-
relse, uden at ane sin nære Nedkomst; men en 
Time derefter fødte hun Barnet uden Andres 
Hjælp. Da hun ikke bemærkede Liv i Barnet,
lagde hun det i Sengen, i hvilken hun ogsaa selv
lagde sig til Hvile. Uden at være røbet af Husets
Folk eller at forlange deres Bistand, blev hun
her liggende indtil henved Midnat, da den Idee
at begrave Barnet i Haven pludseligt opstod hos
hende. Hun lagde Barnet i et Stykke Linned
og gravede et Hul, hvori hun nedlagde det og
tildækkede det med Jord. Da man næste Dags
Morgen fattede Mistanke om det Ppasserede
blev Sagen anmeldt for Politiassistenten eller,
som han paa Silkeborg kaldes: Politi-Inspec-
teuren, for hvem hun først benægtede Alt, indtil
man fandt Barnet, og hvorefter hun forklarede
som ovenanført. Idag optages forhør paa
Stedet af Herredsfogden, hvorved tillige Stifts-
physicus og Districtslægen ere tilstede med Hensyn
til Obduction.

     9. Justitsministeriet har forlangt sat under nær-
mere Overveielse i Raadet, hvorvidt de vedkommende
Lægedistricter ved indtræffende Vacance [ledigt embede] kunde være
saaledes at anordne, at en Districtslæge fik Bopæl
paa Silkeborg, da der i saa Tilfælde vel ogsaa kunde
være Anledning til enten at søge det nuværende Op-
hold i Them forflyttet til Silkeborg, eller, saafremt
Apothekeren ikke dertil maatte være villig, at meddele
Bevilling til et nyt Apotheks Anlæg paa bemeldte
Handelsplads.
     Efter at Sagen var omventilieret [drøftet] afgav Raadet
den forlangte Erklæring, det gik ud paa:
1) At det i Kongl. Resol. af 1. Juli 1842 omhand-
     lede 3die Landdistrict i det Indre af Nørre-Jyl-
     land forandres, naar Leilighed dertil tilbyder sig,
     for Skanderborg Amts Vedkommende, saaledes at 
     der oprettes 2 nye Lægedistricter, det ene med Bo-
     pæl for Lægen i Silkeborg, og det andet med Bo
     pæl i Brædstrup.
2) at der henlægges til Silkeborg Lægedistrict: Hids
     Herred i Viborg Amt, Them Sogn i Vrads Her-
     red, Linaae, Tvilum, Gjern og Skannerup Sogn
     i Silkeborg Birk.
     at der henlægges til Brædstrup Lægedistrict af
     Thyrsting Herred: Rye, Søndervissing, Vinding,
     Bryrup, Ring, Tønning, Træden, Grædstrup og 
     Thyrsting Sogne; af Vrads Herred: Vrads, Nør-
     resnede, Eistrup, Klovborg, Linnerup, Hammer,
     Aale og Tørring Sogne, Nim og Underup Sogne
     i Nim Herred, samt Østbirk By og Naldal i Øst-
     birk Sogn, Voer Herred.
og 3) at det maatte ansees aldeles nødvendigt, at der 
     oprettes Apothek saavel i Silkeborg som i Bræd-
     strup, hvis Districtslæger tage Bopæl paa disse
     Steder, men da det derhos [desuden] maatte indrømmes, at
     saavel Læge som Apotheker ved en tvungen Fra-
     flyttelse vilde lide Pengetab, henstilledes til Regje-
     ringen, hvorvidt der kunde udfindes Midler til at 
    give dem Erstatning derfor.
Efter Opfordring dertil af Ministeriet, ledsages denne
Erklæring af Formandens Yttringer.

     7. Efter forlangende af Nybygger Willum
Christensen i Silkeborg blev han entlediget [afskedet] som
Retsvide-suppleant ved Silkeborg Birkething og 
Værtshuusholder N. Høy beskikket i W. Christen-
sens Sted.
     a. Justitsministeriets Skrivelse af 3die Juli d. 
A., hvorefter Spørgsmaalet om en offentlig Læges 
Ansættelse paa Silkeborg Handelsplads vil stilles i 
Bero, indtil Vancance [ledighed] indtræder i det Districtslæge
embede, hvorunder Pladsen for Tiden hører; hvorhos [hvorved]
det ansees for rigtigst, at det, naar ikke Forholdene
væsentlig skulde forandre sig, indtil da beroer med at 
tage Bestemmelse om, hvorvidt et Apothek bør anlæg-
ges sammesteds, og finder man, hvis dette bliver be-
sluttet, overeenstemmende med Billighed, at der for-
trinsviis forbeholdes Apothekeren i Them adgang til 
at forlægge sit Apothek til den nævnte Plads, hvori-
mod det aldeles ikke kan erkjendes, at han, hvad en-
ten han i sin Tid vælger at benytte sig af det Til
bud, der i saa henseende maatte blive ham gjort, eller 
han foretrækker fremdeles at forblive i Them, kan have
nogetsomhelst Krav til det Offentlige for det Tab,
som han under den ene ellen den anden Forudsæt-
ning maatte troe at komme til at lide.

          den 9de August 1855                                                    
     3. Et af Linaae Sogneforstanderskab paategnet
Andragende [ansøgning] fra J. A. Lykkeborg om Hjælp til en
døvstum Datter.
     Bidraget til den Døvstummes Oplærelse paa det
Kongelige Døvstumme=Institut, hvor hun nu er anta-
get, vil, da Forældrene ere fattige, i Henhold til Lov-
givningen være at udrede af vedkommende Fattigkasse
(for Landdistrictets Vedkommende Amtsfattigkassen);
men med Hensyn til at Silkeborg nu for nylig er ud-
gaaet af dens Forbindelse med Landdistrictet, vil der
være at gjøre Indstilling til Indenrigsministeriet om
Silkeborg skal deeltage i Bekostningen.

     10. Forskjellige indkomne Regninger for Befor-
dringer ved Silkeborg Birk blev fremlagt.
Amtsraadet overdrog til Amtmanden at indhente
Birkedommerens nærmere Erklæring med Hensyn til de
betydelige Befordringsomkostninger til Politibetjenten,
og de mulige Indskrænkninger, som heri kunne være
at opnaae.

     46. Spørgsmaalet om Forflyttelsen af Districts-
lægen og Apotheket fra Them til Silkeborg.
     Raadet fandt vel ikke at burde modsætte sig, at
der for den nuværende Apothekers og Kones Livstid
indrømmedes den omspurgte Handelsberettigelse i Them,
selv efter Flytningen, men maatte dog formene, at der
i Tilfælde af saadan Flytning burde oprettes et nyt
Lægedistrict og Apothek i Brædstrup, i Overeensstem-
melse med Raadets tidligere Indstilling af 29. Mai 1854.

     48. Formanden fremlagde Forhandlingerne paa
et i Silkeborg d. 2den August d. A. afholdt Comitee-
møde, angaaende Opførelsen af et Thing= og Arrest-
huus paa Silkeborg, hvorefter man var bleven enig
om, at der affattes saavel Tegning med Overslag til
et Thing og Arresthuus i Forening som til et Arrest-
huus alene. Han bemærkede derhos [desuden], at han ved Mø-
dets Begyndelse havde modtaget en Skrivelse, stilet til
Amtsraadet fra Handelspladsens Communalbestyrelse,
dat. 7. ds., som fremlagdes.
     Raadet approberede [godkendte] det paa det nævnte Møde af
dets Delegerede Vedtagne, og formeente, at forsaavidt
den i Øieblikket indtrufne Skrivelse fra Communalbe-
styrelsen indeholder yderligere Tilbud, eller saadanne
fremdeles maatte fremkomme, disse da til Tid og Sted
ville kunne komme under Forhandling i Comiteen un-
der Discussionerne over det eventuelle alternative
Forslag.

     52. Politibetjent Poulsen paa Silkeborg har i et
med Birkedommerens Paategning forsynet Andragende [ansøgning]
anholdt om Godtgjørelse for at have afgivet Locale
til Arrestanter.
     Svares: at der selvfølgelig maatte kunne beregnes
saavel Arresthuusleie som andre Arrestomkostninger,
at udredes hver for sig paa sædvanlig Maade, for de
vedkommende Arrestanter, ligesom for alle Andre; hvor-
hos tilføiedes, i Anledning af en Yttring fra Birke-
dommeren om den Besparelse, hiin Foranstaltning havde
medført for Amtet, at Retspleien i criminelle Sager
ved Silkeborg Birk ikke formeentes at have været min-
dre bekostelig end for de andre Jurisdictioners Ved-
kommende.
     Forsaavidt Spørgsmaalet derimod maatte angaae
at forunde Andrageren [ansøgeren] enten Dyrtidstillæg eller andet
Honorar, da maatte man derom imødesee speciel An=
søgning med Politimesterens Erklæring.

55. Efterat Sagen angaaende Udnævnelse af Rets=
vidner for Silkeborg Birk, i Henhold til det i sidste
ordinaire Møde Passerede, havde circuleret blandt
samtlige Forstanderskaber i Jurisdictionen, som ikke
havde fundet noget at bemærke, vedtoges det, at de
foreløbig constituerede Retsvidner skulle fast ansættes
som saadanne fra 1ste Mai d. A. at regne, samt at
det hidtil gjældende Regulativ fremdeles skulde være
gjældende indtil videre.

     Embedet som Districstlæge i den største Deel af Hids
Herred samt Thyrsting og Vrads Herreder, m. m., er
vacant [ledig].
     Den, som maatte beskikkes i Embedet, forpligtes til fore-
løbig at tage Bopæl i Them, men naar enten det Apothek,
som nu er i Them er flyttet til Handelspladsen Silkeborg,
eller eventualiteter et nyt Apothek er anlagt paa dette
Sted, hvilket forventes at kunne skee inden den 1ste Sep-
tember næste Aar, da at boe paa Silkeborg. Det bemær-
kes endvidere, at den ansættende Districtslæge vil have at
underkaste sig enhversomhelst Forandring i Henseende til
Districtets Omfang, som senere maatte blive bestemte.
     De, som maatte attraae at erholde bemeldte Embede,
anmodes, inden 6 Uger fra Dato, at indlevere deres An-
søgninger derom til Sundhedscollegiets Decanus, Profes-
sor Fenger, der boer paa Garnisonspladsen Nr. 111.
     Kjøbenhavn i det Kongelige Sundhedscollegium, den 6te
          November 1855.

     (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 29de November 1855                                                     Nr. 28 
     7. Samme Ministerii Skrivelse af 10de Septbr.
om, at Udgifterne ved den døvstumme Juliane Caro-
line Lykkeberg af Silkeborg, hendes Optagelse paa
Døvstummeinstitutet maa afholdes af Amtsfattigkassen.
     21. Willum Christensen paa Silkeborg kla-
ger over, af Linaae Sogneforstanderskab at være sat
i Skoleskat af 3 Mk. for 1855. Efter de fremkomne
Oplysninger fandt Raadet ikke at kunne tage noget
Hensyn hertil.
     23. Ligeledes meddeelte Formanden, at et Comi-
teemøde havde været afholdt under 2den August i Sil-
keborg, betræffende Opførelsen sammesteds af et Things-
og Arresthuus eller et Arresthuus alene, hvor da Byg-
gepladsen var blevet udseet m. v. og en alternativ
Plans Udarbeidelse var overdraget Bygningsinspecteur
Thielemann, hvilken ogsaa senere var indkommen,
hvorefter Arresthuus alene var calculeret til 10,000
Rdlr. og forenet Things og Arresthuus omtrent til det
dobbelte.
     Et fornyet Møde beroer derefter paa, at der fra
Communalbestyrelsen er yttret Ønske om Modifica-
tion [tilpasning] i den foreløbige Plan og efter nogle Oplysnin-
ger, som forinden i denne Anledning ansees nødven-
dige, men endnu ikke af den ere tilveiebragte.
     Forøvrigt bemærkedes, at Trangen til Arresters
hurtige Tilveiebringelse paa Silkeborg i den senere Tid
havde yttret sig stærkt, og at Spørgsmaalet om dens-
nes Afhjelpning, bl. A. ved at tilveiebringe et fore-
løbigt Locale, havde været reist og beroede paa Poli-
timesterens Erklæring.
     27. Ifølge den af Amtsraadet paa Mødet d. 11.
Juli tagne Beslutning om, for sit Vedkommende at
modtage Ingenieurcapitain Brummers Tilbud om
uden Vederlag at overtage Tilsynet med den af ham
anlagte Bro og Dæmning over Silkeborg Langsø,
imod at Amterne (Viborg og Skanderborg)  udrede Vedligeholdelsesomkostningerne, havde Formanden, ef-
terat ogsaa Viborg Amtsraad var gaaet ind paa Til-
budet, tilskrevet Ingenieurcapitainen og fra ham mod-
taget Overslag, hvorefter Udgifterne for Tidsrum-
met fra 1ste Octbr. d. A. til 1ste Januar 1857 for
dette Amts Vedkommende calculeres til 125 Rd., hvor-
imod Raadet saaledes Intet fandt at erindre [modsige].
     53. Andragender [ansøgninger] bleve fremlagte fra Arrestfor-
varer Poulsen i Silkeborg om Dyrtidstillæg og om
Godtgjørelse for at have afgivet Locale til Arrestan-
ter i Silkeborg Birk (vide Extracten den 9de August
d. A. Nr. 52).
     Amtsraadet fandt det billigt [rimeligt], at han i sidstnævnte
Henseende fik en Godtgjørelse der omtrent kunde svare
til det Beløb som Arresthuusleien vilde have udgjort
— efter de meddeelte Oplysninger circa 50 Rd. —
ligesom man heller ikke havde Noget imod at han for
denne Gang erholder et Dyrtidstillæg af 15 Rd., som,
tilligemed ovennævnte Godtgjørelse, formeentlig vil
være at udrede af Jurisdictionen.
     60. Fremlagt blev et Andragende [ansøgning] fra Skander-
borg Communalbestyrelse om at det hidtilværende For-
hold, hvori Delingen af Jurisdictionens Udgifter (til
Things- og Arresthuus, Retsvidners Løn m. m.) har
funden Sted, nemlig ⅙ for Byen og ⅚ for Landet,
indtil videre maatte bibeholdes uagtet den i Landdi-
strictet ved Silkeborg Birks Oprettelse skete Afgang.
     Herimod havde Raadet ikke videre at erindre for-
saavidt Fortiden og de ordinaire Udgifter angaaer,
hvorimod det Fornødne maatte reserveres med Hensyn
til den fremtidige Fordeling af Udgifter ved den paa-
tænkte Ombygning eller Forandring af Arresterne og
Thinghuset.
     2. Sagen om Lægedistricternes Ordning m. v.
i Anledning af Districtslæges og Apotheks Flytning
til Silkeborg. Samtlige vedkommende Sogneforstan-
derskabers Erklæringer for dette Amts Vedkommende
vare indkomne i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
3die f. M., og havde, med en enkelt Undtagelse, til-
traadt Raadets tidligere Forslag. Formanden med-
deelte ogsaa at have henvendt sig til Veile Amt for
de under samme beliggende Sognes Vedkommende, og
indtil denne Underretning modtages, overdroges det
Provst Schjerning, som medtog Acterne, og Pro-
prietair Schou yderligere at gjennemgaae den og i
Forening med Formanden at afgive endelig Betænkning.

     Mandagen den 20de Juli, Form. Kl. 10,

holder jeg Vaccination for Silkeborg By i min

Bolig hos Hr. Kjøbmand Jones paa Torvet.

                                                   C. Fibiger,                              

                                                   Distritslæge.

     I Fredags beærede Hs. Maj. Kongen og Ge-

malinde den af Byen foranstaltede Festdiner med

deres allerhøieste og høie Nærværelse.

     Efterat nedenstaaende Sang var afsungen, holdt

Birkedommer, Kammerjunker Drechsel en Velkomst-

tale til Hs. Maj. Kongen hvori han udtalte Alles 

Glæde over den høitelskede Monarks Nærværelse

samt det Ønske og Haab, at Allerhøistsamme [kongen] maatte

befinde sig vel i vor Midte. Taleren gjorde op-

mærksom paa, i hvor kort Tid Silkeborg var voxet

op og hvilket gode den var for Omegnen, som 

Hs. Maj. allerede vilde have bemærket paa Veien

hertil og fremdeles vilde finde bekræftet paa sin

Reise herfra. Det var Talerens Overbeviisning,

at Silkeborg ikke vilde blive staaende paa det nu-

værende Fremskridtstrin, men ved Kongens Naade

og egen Virksomhed endnu vilde hæve sig og der-

ved Omegnen betydeligt.

     Hs. Majestæt svarede med det Ønske, at Gud

vilde velsigne Byens Fremadstræben og Handel, der

var det sikkreste Middel til dens Opkomst.

     Fabrikeier Drewsen var af Festcomiteen bleven

anmodet om at udbringe en Toast for Hs. Maje-

stæt Kongen, men om end ikke dette var skeet, vilde

han ikke have negtet sig den Glæde at udbringe sin

Konges Skaal. Var det en Konge, man maatte 

smigre, vilde han nødig have fulgt Opfordringen, 

men dette var Gudskelov en Konge, der hverken be-

høvede at smigres eller holdt af Smiger, det var

en god Konge, ja han turde gaa videre, og sige:

det var Landets Faders Skaal, han udbragte.

Man kunde spørge, om der ikke ere andre gode

Konger? Aa, jo de ere gode, naar man ikke bryde 

sig om Frihed, men gjør man Fordring herpaa,

saa svare de med at indeslutte sig i Fæstninger og

vise Folket istedetfor Friheden - Bajonetter og

Politistokke. Men Frederik den Syvende kunde

bygge paa sit Folks Kjærlighed og trygt lægge sig

til hvile i hver en Vraa.

     Da Hr. Drewsen havde endt sit lange ved sin

hjertelige Sandhed gribende Foredrag, var Kongen

saa rørt, at han udbrød: Det er for Meget, det er

for Meget! Tak, jeg kan ikke mere.

     Districtslæge Fibiger tolkede i en smuk billed-

lige Fremstilling hvad Qvinden burde være for Man-

den og hvad den danske Qvindes Troskab og Kjær-

lighed saa ofte have virket til at lette Mandens

Sorter og Byrder, og udbragte derpaa, idet han over-

førte dette pa det inderlige Forhold, der finder Sted

imellem Hs. Maj. Kongen og Gemalinde, et leve

for Hds. Naade Grevinde Danner.

     Hs. Majestæt udtalte sig herpaa omtrent saa-

ledes: Min Kone beder mig om at være hendes 

Talsmand og takke for den Skaal, der er hende

bragt; jeg kan sige, at hun er dansk og at hun ofte 

har støttet mig, naar Sorg har villet nedtrykke mig,

og holdt mig oprejst, naar jeg har været nærved 

at segne; derfor Gud i Himlen velsigne hende!

     Toasterne afløste derpaa hverandre under hele

Maaltidet og Stemningen var et Udtryk af den

Gemytlighed og hjertelige Glæde, som vor Konges

kjære Nærhed og fordringsfrie, folkelige Optræden

aldrig undlader at fremkalde i trofaste danske Hjerter.

     Den lille By, som paa dit Tog

     Idag din Fod betræder,

     det er, o Drot! den mindste Pog

     Blandt alle Dine Stæder,

     En Pog, som først igaar fik Uhr

     Og knap har Duun paa Hage,

     Og derfor vel i Politur

     Maa staae en Deel tilbage.

     En By som Grundlagt paa Papir

     Nu voxer fort i Sandet,

     Paa Blomster som paa Kirkespiir

     Den fattigste i Landet,

     Som ikkun har sit unge Blod

     Og kun paa Haab kan samle,

     Men hænger ved sin Konge god

     Saa trofast som de gamle.

     Ja, Konge! det er hvad vi har,

     Den Blomst vi her kan frede,

     den trives godt paa Jorden bar

     Og paa den brune Hede;

     Og kom Du hid at see dens Spor,

     hvor ingen andre bramme,

     Saa tro os, Konge! paa vort Ord:

     her staae vi ei tilskamme.

     Saa tag vor Hilsen, Dannerdrot!

     Du vil den ikke vrage.

     Og tag vort Ønske varmt og godt

     For Dine Fremtidsdage,

     Og tag vor Tak, fordi Du nu

     Er stevnet over vandet,

     Og kom din yngste Søn ihu

     Og gjæsted ham i Sandet!

     Om Aftenen behagede det Hs. Majestæt med

Gemalinde at overvære Festballet i "Hotel Silke-

borgs" i denne Anledning smukt decorerede og brillant

oplyste Sal, hvor Begge omtrent 1½ Time deeltoge

i Dandsen med forskjellige af de Tilstedeværende.

     Imorges Kl. henved 9 afreiste Hs. Majestæt

Kongen med Gemalinde over Herning, hvor man 

ville dejeunere, til Ringkjøbing.

     Efter Forlydende har Hs. Maj. Kongen 

under sit Ophold her benaadet Dhrr. Forligelses-

commissair og Sognefoged Andersen af Skjellerup

Nygaard og Maskinmester Ellerup heraf Byen med

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

     Skjøndt Sundhedstilstanden her i Byen for Ti-

den ikke er foruroligende, maae vi Undertegnede dog,

da den asiatiske Cholera har viist sig i Aarhuus, 

paa det strængeste indskærpe de nødvendige Forsig-

tighedsregler mod denne farlige Sygdoms Forplan-

telse hertil og paalægge Byens og Omegneens Be-

boere den størst mulige Forsigtighed med hensyn til

deres Levemaade og den størst mulige Omhu med

Iagttagelse af Reenlighed saavel i som udenfor 

Huuset.

     De Forholdsregler, som blive at iagttage til

Forebyggelse af Sygdommen, ere følgende:

     1) Man maa undgaae Ophold i indesluttet, for-

dærvet og fugtig Luft. Værelserne maae flittigen

renses, og Luften fornyes ved at aabne Vinduerne,

ligesom man omhyggeligen maae undgaae Sammen-

pakning af mange Individer i det samme Sove-

kammer.

     2) Man maa vogte sig for Forkjølelse, bedst

ved at bære uldne Klæder nærmest Kroppen.

     3) Man maa iagttage den fornødne Reenlighed

saavel med Linned som Lagner og Sengehalm, der

hyppigen maae fornyes.

     4) Man maa undgaa Nydelsen af slette, svært-

fordøielige Fødemidler, især Frugter og Haveurter,

og af Drikkevarer især suur Øl, suur Mælk og for

megen nydelse af Brændeviin. Al Slags Natte-

vaagen og Nattesviir er farlig.

     5) Møddinger og ildelugntende Ansamlinger i 

Gaardene og omkring Huusene maae omhyggeligen

bortskaffes, Rendestene holdes rene og saa vidt mu-

ligt tomme, og stillestaaende Vandansamlinger bort-

ledes. Overtrædelsen af disse Forskrifter ville af 

Politiet blive alvorligen anseete og straffede.

          Silkeborg, den 1ste October 1857.

                Drechsel                    Fibiger.

      To Senge har jeg ved Politiets assistance

ladet opstille i et dertil passende Locale, og to and-

dre ere disponible, for at modtage eventuelt indtræf-

fende Choleratilfælde.

          Silkeborg, den 1ste October 1857.

                                                           Fibiger.

Fra Dato bor jeg ved Siden af Apotheket.

     Silkeborg, d. 3die November 1857.

                                         C. Fibiger,

                                         Distriktslæge.

     For nogen Tid siden læste man i Silkeborg

Avis, at der havde dannet sig et Triumvirat [ledergruppe] her i

Byen, for at indsamle frivillige Bidrag, som "med

Tiden kunde være tilstrækkkelige til at bygge et Syge-

huus her paa Pladsen". I forrige Numer af Avi-

sen bekjendtgjordes, at der opføres paa Theatret i

Silkeborg to Vaudeviller til "Indtægt for Syge-

huset". Det er mig desuden bekjendt, at der her i

Byen er indsamlet ikke ubetydelige Summer til For-

deel for Idiotanstalten paa Bakkehuset ved Kjøben-

havn, da jeg selv har givet Bidrag dertil. End-

skjønt disse Bestræbelser ere meget priisværdige,

kan det dog ikke bortraisonneres [bortforklares], at der bagved denne

noget pompeuse Optræden i Philantropiens Tjeneste

indirecte ligger den Insinuation [fornærmelse], at Districtslægen,

hvem det egentlig tilkommer, forholder sig indifferent [ligeglad]

ligeoverfor Oprettelsen af et Sygehuus, og jeg maa

derfor tillade mig at knytte nogle oplysende Bemærk-

ninger til de ovenfor omtalte offentlige Bekjendt-

gjørelser.

     Ved min Ankomst hertil, for omtrent halvan-

andet Aar siden, troede jeg ogsaa, at her var Trang

til et Sygehuus, endskjøndt det benægtedes af Flere,

og jeg indsendte derfor et motiveret Andragende til

Communalbestyrelsen om at bygge et Sygehuus og 

lade hele Birket, og maaske tillige Hids Herred, 

bære dette Foretagende. Denne Skrivelse forblev

ubesvaret, men man lod mig privat vide, at Com-

munen for Tiden var beskjæftiget med andre store

og kostbare Foretagender, hvilket ogsaa senere har

viist sig at være Tilfældet. Jeg stillede derfor Sa-

gen i bero, men opgav dog ikke haabet om, at 

Communen engang vilde faae Evne til at indlade

sig derpaa. Da Cholera forrige Efteraar truede

med at bryde ud i Aarhuus, og Faren altsaa stod

for Døren, fik jeg ved Birkedommerens forekommende

Assistance indrettet et provisorisk [midlertidigt] Sygehuus af alle-

rede tilstedeværende Inventarium. Imidlertid ude-

blev Cholera, men da vi saaledes allerede havde et

Sygehuus, anmodede jeg Birkedommeren om at be-

virke, at vi ogsaa kunde beholde det, en Ønske, som

han strax beredvilligen imødekom. Dette Sygehuus

existerer factisk endnu, og skjøndt det kun er indret-

ret til 4 Senge, har jeg dog netop i disse Dage været

nødsaget til at lade opstille en femte. Om det er 

til Indtægt for dette Sygehuus, at der opføres to

Sangspil paa Theatret i Silkeborg, kan vist være

Tvivl underkastet, da der er Tale om at sætte "de

indsamlede Bidrag i Sparekassen". Jeg nærer

endnu det Haab, at Communen, Birket og det ud-

viddede Landdistrict "med Tiden" kan faae Raad til

at træde activt op i denne Sag, især naar vi i 

Forveien have Indsamlet det fornødne Inventarium

og Reqvisiteter, og jeg kan derfor ikke tilbageholde

det Forslag, at vi, istedetfor at bygge tre Sygehuse

 - et, som ligger i Silkeborg, et, som ligger paa 

Bakkehuset, og et, som ligger i Maanen - concen-

trere alle Kræfterne paa det engang dannede Grund-

lag, thi det kan neppe være nogen urimelig Paa-

stand, at de, som for Tiden, og medens Penge-

pesten endnu grasserer, ere syge og trængende her i

Communen, ligge os nærmere og have større Krav

paa Opmærksomhed, end Idioterne i Kjøbenhavn

og de Individer, som om 10, maaske om 20 Aar,

muligen kunne blive syge.          C. Fibiger.

     Silkeborg, den 19de Februar 1858.

     Da jeg forlader Byen i 8 Dage, fra 3die
til 10de dennes, for at bivaane [overvære] den hygieiniske
Congres i Kjøbenhavn, har Dr. Jørgensen
lovet imidlertid at overtage mine Forretninger.
     Silkeborg, den 2den Juni 1858.
                                              C. Fibiger.

     At Ingen af os Undertegnede har været hentet
i den senere Tid til Christen Hansens Kone i Lys-
broe i nogensomhelst Anledning, der kunde staae i
Overeensstemmelse med det i Byen og Egnen circu-
lerende Rygte, bevidne vi herved paa Forlangende.
     Silkeborg, den 12te Juli 1858.
                 Fibiger                          Jørgensen
      Undertegnede udlover herved en Douceur af 5
Rd. til Den eller De, der beviisligen kunne opgive
Ophavsmanden til ovenomtaltes Rygtes Udspredelse.
                                                Christen Hansen,
                                                      Lysbro.

     - Efter Skatteligningslisten for 1858, meddele
vi her en Liste over de Skatteydende, hvis Com-
muneafgifter for iaar udgjøre over 25 Rd.:
Fabrikeier Drewsen                     358  -   1   -    0
Kammerjunker Drechsel                96  -   2   -    2
Apotheker Nielsen                         61  -   3   -    1
Kjøbmand R. L. Høltzermann        55  -   5   -    5
Kjøbmand Rasmussen                  52  -   4   -    6
Kjøbmand Eskildsen                      50  -   1   -    4
Kjøbmand Due                               48  -   2   -    7
Gjæstgiver Heegaard                     48  -   2   -    2
Collecteur Stabell                           45  -   5   -    0
Kjøbmand Hvid                               44  -   2   -  12
Gjæstgiver Schou                           39  -   4   -  10
Proprietair Wedel                            39  -   0   -    2
Bagermester Christensen               38  -   2   -    5
Kjøbmand Robert Jones                 37  -   3   -    5
Jernstøberieier Zeltner                    37  -   0   -  14
Gjæstgiver Keller                             31  -   5   -    4   
Kjøbmand Klein                               31  -   2   -  14
Kjøbmand Knap                               30  -   2   -  14
Pastor Hostrup                                 26  -   3   -  14
Kjøbmand Uhrenholdt                      26  -   3   -  12
Skrædermester Thomasen              26  -   1   -    4
Brænderieier Kjerulff                        26  -   0   -    1
Districtslæge Fibiger                        25  -   3   -    3
Kjøbmand Vogelius                          25  -   2   -    2

     Vi tro at imødekomme et almindeligt Ønske,
naar vi herved tillade os, i Anledning af det fore-
staaende Repræsentantvalg at indbyde Pladsens
valgberettigede Beboere til et Prøvevalg paa Raad-
huset Mandagen den 3die Januar, Aften Kl. 7.
     Silkeborg, den 31te Decbr. 1858.
A. K. Rasmussen.     Zielian.        J. H. Jørgensen.
     Fibiger.            C. Knap.          C. Schiellerup.
     C. Nielsen.           J. Gjerløv.           C. Hostrup.
C. F. Nielsen.            Bindesbøll.          N. Petersen.
                               Klüwer.

     Da Communalbestyrelsen her i Byen for Tiden
staaer i Begreb med at udvide Sygehuset, agter jeg,
for at samle et Bidrag til det manglende Inven-
tarium, at holde tre populære Forelæsninger
paa Salen i "Hotel Dania" over Lyset og dets
Egenskaber, nemlig Torsdagen den 3die, 10de og
17de Februar, Eftermdg. Kl. 7. Entreen 1 Mk.
eller efter Behag.
     Silkeborg, den 28de Januar 1859.
                                                             C. Fibiger.

     Mine næste Forelæsninger blive om Fredagen
den 11te og 18de, istedetfor, som tidligere anmeldt,
om Torsdagen.                                   Fibiger.

     Røgede Sild faaes hos Bødker J. Jensen, boende
i Murer Smidts Sted ved Siden af Dr. Fibiger.

     I Anledning af Studentersangerforeningens
Ankomst her til Byen i Pintsen vil der blive
afholdt en Festivitet i Naage for Herrer og 
Damer Tirsdagen den 14de dennes, Eftermiddag
Kl. 6. Entréen, hvorunder alle Udgifter ere 
indbefattede, blive 4 Rdlr. for en Herre og 1 
Rdlr. for en Dame. Udenbyes Deeltagere ville
behage at anmelde sig indtil Fredag Aften den 
10de ds., til medundertegnede Kjøbmand Lau-
ritzen, hos hvem Adgangskort efter den tid
ville kunne afhentes. 
     Silkeborg, den 3die juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
    Hostrup.           Klüver.              C. Lauritzen.

     I forbindelse med vor tidligere Bekjendt-
gjørelse meddele vi herved, at Studentersanger-
foreningen vil afholde en Concert i Silkeborg
Tirsdagen den 14de ds., om Eftermiddagen Kl. 
4, hvortil Adgangen er fri, men kun staaer aa-
ben for Deeltagerne i Naaegefesten.
     Silkeborg, den 8de Juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
     Hostrup.           Klüver.            C. Lauritzen.

     Anden Pintsedag Kl. omtrent 3 Eftermidd.
ankom Studentersangforeningen hertil, og modtoges
paa Torvet af en talrig Forsamling. Efterat Hr. 
Kammerjunker Drechsel havde budt Studenterne et
hjerteligt Velkommen, førte Værterne deres Gjæster
hjem. Igaar Morges Kl. omtrent 9 kjørte Stu-
denterne med deres Værter til de bekjendte smukke
Udsigter i Vesterskoven og om Eftermiddagen afholdt
de Concert heri Byen, hvorpaa de kørte til Udsig-
terne i Norskoven. Om Aftenen afholdtes en stor
Sera paa 300 - 400 Couverts for Damer og Herrer.
Vi indskrænke os til idag til at meddele nedenstaaende
to smukke Sange af C. H. (Pastor Hostrup) og F.
(Districtslæge, R. af Dbr. Fibiger).
     Idag køres over Tindebjerget til Himmelbjer-
get, hvor Studenterne Kl. 6 iaften ville tage Afsted,
for over Skanderborg at begive sig tilbage til Ho-
vedstaden.
   Nys vi skued mellem Skov og Bakke
   Aaens Slange blinkende sig Snoe,
   Nys vi krøb paa Bjergets brune Nakke,
   Nu i Dalen har vi reist vor Bo.
   Luunt vort lille Huus af Blade tækkes,
   Hyggeligt og trangt er hvert et Sted,
   Velkomstsangen, som af Frøer kvækkes,
   Brumme Tusind Oldenborrer med.

   Her vort Hjem vi fandt for denne Sinde;
   Du er hjemme! husk nu vel derpaa!
   Spiis og drik, om Munden du kan finde!
   Sæt dig ned, ifald du Plads kan faae.
   De, som fløi med Sang ad salte Vande,
   De, som gik i Tøir paa Hedens Grund,
   Broderligt og frit sig sammen blande
   I den lyse Sommeraftenstund!

   Med da Fjerkræ trives mellem Glenter,
   Gaardens Fugl hos ham bag grønne Blad?
   Travle Jyder, sværmende Studenter,
   Kan de søbe ret af samme Fad?
   Kjære Fugle, som saa liflig sjunge,
   Husk, i gjæste Danmarks yngste By!
   Jyder er vi nok, men vi er Unge, 
   Ogsaa vi os svinge kan mod Sky.

   Ei vor Ungdom jordedes paa Heden,
   I vort Bryst vi hegned den et Sted,
   nu den stiger syngende af Heden,
   Vil I flyve? - Godt! vi flyve med.
   Ja de lyse Timer, som os samle,
   Tonerne, som Ild i os har tændt,
   Har med Eet gjort Unge af de Gamle,
   Gjort hver ærlig Jyde til Student.

   Natten kom, men ei med drømme blege,
   Dunkle Skygger paa den sorte Grund,
   Intet Mulm os savner i Naaege,
   kun en lys og liflig Dæmringsstund.
   Let i den sig løfter Sangens Vinge,
   Frit i den skal Skjæmt fra Læben gaae,
   Sødt i den skal gamle Stenge klinge
   Glad i den skal unge Hjerter slaae!

   Mel. Kong Christian stod ved høien Mast.
   Hvor trætte Vandrer fordum fandt
      Naturen Kold,
   Der staaer paa Søens blanke Kant
   Den Borg, som hurtig Silke spandt,
   Da frem af Intet Livet randt
      I Ørknen gold,
   Og Hjeilen med forundring saae'  
   At der Jyllands Ryg kan staae
      et sold.

Thi skal ei snillet i sin Nød
   gaa brat tilbunds,
skal Kinden males purpurrød,
og Tanken varme, som en Glød,
os i Plilisterlivets Skjød,
   Eet mangler kuns,
Og Odur mærked, hvad det gjaldt,
Den manna, som fra Himlen faldt,
   Var Punsch.

Da Budskab hid fra Baldur kom
   Og fra hans Søn,
Hvis Sang gjør Skovens Sangfugl stum,
blev i hans tause Helligdo
Dens Kildevand fortsat med Rum
   Og smagt i Løn,
Og dybt i Vældets rene Glar
Vi skimted viddets Perle klar
   og skjøn.

Thi bliver Tanken døbt i Vaadt
   Fra Kildens Bund,
Forlader den sit sommerslot
Og reiser prunkende og flot,
Med Blinkfyr, stilt i sin Kalot,
   Fra Mund til Mund,
Og gaaer vort Bæger samme Vei,
Tro mig, Ideen driver ei
   Paa Grund.

     Onsdagen den 6te Juli, Formiddag Kl. 8,
holder jeg offentlig Vaccination i min Bolig.
     Silkeborg, den 1ste Juli 1859.
                                               C. Fibiger.

     Da den asiatiske Cholera er udbrudt i Aarhuus,
og samfærdselen mellem Aarhuus og Silkeborg er
meget levende, finde vi os foranledigede til paany
at indskærpe Byens Beboere de diætetiske og hygiei-
niske Forholdsregler, som ere nødvendige, for at 
Epidemien intet Næringsstof skal finde. Herhen hø-
rer den størst mulige Reenlighed med Klædedragt,
Beboelsesleilighed og Gaardspladse, hyppig skiften
af Linned, Vadskning og Udluftning af Værelser,
især Sovekamre, og omhu for, at ingen Stinkende
Luft udbreder sig i Gaarden fra Møddinger, Latri-
ner, stillestaaende Spildevand og Svinestier. Frem-
deles er det nødvendigt at iagttage Maadehold i 
Spise og Drikke, og saavidt muligt at afholde sig
fra Nydelsen af alle sværtfordøielige, sure, fede,
opblæsende og afførende Næringsmidler, saasom
umodne og fordærvede Frugter og Haveurter, Me-
loner, Agurker, Kaal og Roer, Fedt Flæsk og fede
Fisk, især Aal. Af Drikkevarer maa man undgaae
slet Vand, gjæret eller surt Øl, sur Mælk og for 
megen Nydelse af Brændeviin. Sparsom Nydelse
af Rødviin og Portviin er derimod gavnlig, ligele-
des af Brændeviin, naar deri blande bitre Draa-
ber, som kunne faaes paa Apotheket uden Recept.
Enhver, som har haardnakket Diarrhoe [diarré], maa bruge
Choleradraaber, som ligeledes kunne faaes paa Apo-
theket, eller strax søge Lægen.
     Til Publicums Beroligelse bekjendtgjøre vi des-
uden, at Sygehuset vil blive sat i stand til strax at 
modtage muligen indtræffende Choleratilfælde.
     Sikeborg, den 24de August 1859.
          Drechsel.                             Fibiger.

     Da det rygte er udspredt, at Epidemien skal
have naaet her til Byen, finder jeg mig efter fleres 
Opfordring foranlediget til at bekjendtgjøre, at der
til Dato ikke har viist sig noget Tilfælde af Cholera
eller anden smitsom Sygdom i Silkeborg.
     Silkeborg, den 31te August 1859.
                                                        C. Fibiger, 
                                                     Districtslæge.

     Til forebyggelse af Cholera og som Sund-
hedsforanstaltning i Almindelighed har Amtsphysi-
cus bl. A. opfordret Sundhedscommissionen til at 
foranledige:
     1) at Møddinger stadigen bortføres og Mød-
          dingspladsene brolægges med underlagt Blaa-
          leer;
     2) at Latriner renses 2 gange ugentlig, og de 
          mere afbenyttede hver anden Dag;
     3) at Rendestene og Gader daglig renses;
     4) at Svinestier og Latriner, som ligge tæt op
          til Beboelsesleiligheder, flyttes;
     5) at Værelser udluftes og at der føres Tilsyn
          med indre Reenlighed.
     6) at Udsalg af umoden Frugt og Blommer
          forbydes.
Da Sundhedscommissionen for Silkeborg Handels-
plads er enig heri, vil det ved jevnligt Tilsyn af 
Commissionens Medlemmer bliver paaset, at Oven-
staaende iagttages; i benegtende Fald ville Vedkom-
mende blive dragne til Ansvar.
     Hvilket herved bekjendtgjøres.
   Sundhedscommissionen for Silkeborg Handels-
     plads, d. 2. September 1859.
   Drechsel.        Fibiger.        Jørgensen
                          Arntzen.

     For Bidrag til Fængselsselskabet for udgaaede
Fanger for Horsens Tugthuus er tegnet: Th. Niel-
sen Dyr i Grauballe 1 Rd., og U. P. Waff og 
Chr. F. i Silkeborg, hver 1 Rd. Anmeldelser om 
indtrædelse i Selskabet og Bidrag til dette ædle
Formaal modtages fremdeles af      F. Listoe.

     Af en anonym Velgjører have vi modtaget 15
Rd. til Sygehusets Fornødenheder.
     Silkeborg, den 16de Decbr. 1859.
          C. Fibiger.               C. Knap.

     Ifølge den i denne Tid paa Raadhuset frem-
lagte Skatteligningsliste er der for Aaret 1860 paa-
lignet Skatteyderne 3579 Rd. 82 Sk., (i Budgettet er
Ligningssummen ansat til 3554 Rd. 92 Sk.). De
høieste beskattede ere:
   Fabrikeier Drewsen                            388 Rd.  43 Sk.
   Kammerjunker Drechsel                      98 Rd.  50 Sk. 
   Apotheker Nielsen                               68 Rd.  41 Sk.
   Kjøbmand Eskildsen                            54 Rd.  84 Sk.
   Kjøbmand R. L. Høltzermann              53 Rd.  83 Sk.
   Kjøbmand Rasmussen                        52 Rd.  79 Sk.
   Kjøbmand Due                                    51 Rd.  23 Sk.
   Gjæstgiver Heegaard                          50 Rd.  20 Sk.
   Jernstøberieier Zeltner                        44 Rd.  47 Sk.
   Kjøbmand Sabroe                               40 Rd.  34 Sk.
   Kjøbmand Robert Jones                     39 Rd.  86 Sk.
   Particulier Wedel                                 39 Rd.  19 Sk.
   Gjæstgiver Schou                                38 Rd.  18 Sk.
   Kjøbmand Knap                                   38 Rd.  17 Sk.
   Kjøbmand Hvid                                    37 Rd.  62 Sk.
   Kjøbmand Canariis Klein                     34 Rd.  90 Sk.
   Bagermester Christensen                    32 Rd.  82 Sk.
   Skrædermester Thomasen                  31 Rd.  57 Sk.
   Pract. Læge Jørgensen                       30 Rd.  93 Sk.
   Kjøbmand Vogelius                              29 Rd.    5 Sk.
   Districtslæge Fibiger                            28 Rd.  90 Sk.
   Pastor Hostrup                                     28 Rd.  46 Sk.
   Kjøbmand Arntzen                               28 Rd.  23 Sk.
   Marschandiser Petersen                      26 Rd.  46 Sk.
   Viinhandler Anthonisen                        25 Rd.  10 Sk.
   Procurator Zielian                                25 Rd.  10 Sk.

     Til Frederiksborg Slots Gjenopførelse har un-
dertegnede Comitee indtil Dato modtaget i frivillige
Bidrag:
     Skolelærer Anholm 2 Mk., Postmester Bindes-
bøll 2 Rd., Kammerjunker Drechsel 10 Rd., Muur-
mester Dührkop 1 Rd., Postfuldmægtig Dencker 3
Mk., Districtslæge Fibiger 2 Rd., Pastor Hostrup
2 Rd., Gjæstgiver Heegaard 1 Rd., Prac. Læge
Jørgensen 4 Rd., Skræder Jensen 3 Mk., Gjæst-
giver Keller 2 Rd., Kjøbmand Canariis Klein 1 Rd.,
Kjøbmand Knap 1 Rd., Enkemad. Lickei 1 Rd., 
Pensioneret Toldbetjent Heldt Mortensen 1 Rd., Fa-
brikarbeider Melchior 1 Mk., Apotheker Nielsen 1 Rd., 
Boghandler Nielsen 1 Rd., Fabrikarbeider Ottendal
1 Mk., Tobaksfabr. Ottesen 3 Mk., Frøken Pin-
gel 2 Rd., Ølbrygger Petersen 1 Rd., Jernstøber
Zeltner 2 Rd.; ialt 40 Rd. 1 Mk. 
     Det bemærkes, at vi, ifølge Opfordring fra 
Comitten i Skanderborg, agte at indsende det ind-
komne inden forestaaende Termin. De lovede Bi-
drag modtages fremdeles af Undertegnede.
     Silkeborg, den 25de Mai 1860.
   J. H. Jørgensen.     Keller.     C. F. Nielsen,
                                                     Kasserer.

     En dygtig og paalidelig Pige kan faae en
Plads som Kokkepige til 1ste Mai d. A. hos
Districtslæge Fibiger.

     I Søndags bivaanede Hs. Majestæt Kon-
gen med høie Gemalinde Gudstjenesten i Silke-
borg Capel, hvorefter det behagede Allerhøist-
samme at tage de forskjellige Localer i det i 
1857 opførte Thing- og Arresthuus i Øiesyn,
og udtalte sin allernaadigste Tilfredshed med
samme. - I Mandags foretog Hs. Ma-
jestæt med Gemalinde en Kjøretour til Him-
melbjerget hvor Allerhøistsamme dejeune-
rede. Under Taflet afsang Silkeborg Sang-
forening udenfor det kongelige Telt neden-
staaende af Hr. Pastor Hostrup fortattede
Sang; Hs. Majestæt lod derpaa allernaadigst
Sangerne indbyde til at deeltage i Maaltidet,
under hvilket Allerhøistsamme paa sin vante
huldrige Maade underholdt sig med de Til-
stedeværende. Efter Dejeuneren besteg Hs. 
Majestæt Himmelbjergets Top, "Kolden",
hvor Rye Sogns Beboere havde opreist en 
meget smuk Æresport, ved hvilken Sognets
Præst, Hr. Hanson, holdt en hjertelig Tale
til Allerhøistsamme og Gemalinde. Her beha-
gede det Hs. Majestæt allenaadigst at udnævne
den gamle Skolelærer i Rye, Hr. Roskov, til 
Dannebrogsmand, og egenhændig at befæste 
Hæderstegnet paa hans Bryst. Efter derpaa
i nogen Tid at have nydt Udsigten paa dette
Danmarks Høieste Punkt, begav Hs. Maje-
stæt sig til fods til Dampskibet "Hjeilen", der 
laae rede til at føre Allerhøistsamme tilbage
til Silkeborg, til hvilken Tour Hs. Majestæt
ogsaa allernaadigst havde indbudt Sangerne.
 - En talrig Menneskemasse, saavel fra Rye
som de øvrige omliggende Byer og fra Silke-
borg, havde samlet sig paa Himmelbjerget og 
tilkjendegav saavel ved Hs. Majestæts ankomst
som Bortgang dens umiskjendelige Glæde i 
jublende Hurraraab. - Ombord paa "Hjei-
len" afsang Sangerne nedenstaaende af Hr. 
Districstslæge Fibiger forfattede Sang. Ved
Landingsstedet ved Silkeborg og paa Broen
hvortil Hs. Majestæt ankom omtrent Kl. 6½
modtoges Allerhøistsamme af de talrigt der
Forsamlede med gjentagne Jubelraab. - Efter
forlydende er Hs. Majestæts Afreise herfra
nu fastsat til den 5te Juli.
Den af Pastor Hostrup forfattede sang
lyder saaledes:
   Du, som bytted Nattergalen
   med de jydske Lærkers Qvad,
   Vær velkommen Drot fra Dalen;
   Bjerget løfter Dig saa glad.
   For den skulderbrede Jette
   Er hans Byrde ret tilpas:
   "Sædet højst paa Danmarks Slette,
   Konge, det er just din Plads.

   Ja en Kongestol staaer bygget
   Her for dig, o Konning prud!
   Af de friske Bøge skygget,
   Klædt i Lyngens Fløjelsskrud
   Fast paa Fod, den ej sig dølger,
   Skraaner mildt mod Dalen ned,
   Hegnet kun af klare Bølger,
   Værnet kun af Kjærlighed.

   See dit Land det sommerfagre,
   For din Fod i Solens Glands!
   Kjæmphøie mellem Agre,
   Haab og Minder smukt i Krands!
   Oldtids Skat af Graven drog Du,
   Kraften skjult i Folkets Bryst;
   Landets Haab i pleje tog Du,
   Gylden vorde skal dets Høst.

   Nattes Taager svandt ei ganske,
   Hist i Dal det end er graat,
   Men vi veed det jo vi danske,
   Vi kan stole paa vor Drot.
   Du, der kom, som Vaaren kommer, 
   Til dit Folk med Liv og Sol,
   Hil dig, Konning, i Skjærsommer!
   Hil Dig paa din Kongeslot!

Den af Districtslæge Fibiger forfattede 
Sang lyder saaledes:
   Der er Sted, dets Plads er høit mod Norden,
   Og Gudenaaen flyder nær dets Stavn,
   Men Skjønt som det er ingen Plet paa Jorden;
   Thi Silkeborg er vor Oases Navn;
   Og lægger ud Dankongen med sit Følge,
   hvor Høien før paa røde Pæle stod,
   Da neier Løvet i den blanke Bølge,
   som ydmygt vadsker Himmelbjergets Fod.

   Ja, Frederik og hans Viv har vidst at vække
   hver Idræt, som mod Maalet stræber frem,
   Og indvie nu dertil vor skjønne Snekke;
   Som Gjæst hos Folket i dets egt Hjem;
   Kjølvandet zittrer med sin gyldne Rille,
   Saa lyste fordum Tordengudens Spor,
   Og Droslen slaaer fra Skovene sin trille,
   Den mærker godt at Kongen er ombord.

   Naar mørke Skyer om Bjerget bringe lude,
   Og dæmpe Haabets friske Vingeslag,
   Da giver "Hjeilen" Gnister, som bebude
   I Jyllands Midte blier der atter Dag;
   Thi Floden, hvor de klare Bølger skylle,
   Den ruller Guldstøv med sig i sit Sand,
   Som triller ned til os fra Rye Mølle,
   Og stænker over Mark og Agerland.

   Fladbundet Snekke, der saa stødt og sikker
   kan trodse Nøkkens kaade Bølgeslag,
   Du indseet har, endskjøndt ei dybt du stikker,
   Hvad selv en Ørken fører i sit Flag;
   Og dersom du igjennem Sorg og Glæder,
   Kan bringe Jyllands Haab i sikker Havn,
   Da skyldes det vor Konge, som betræder
   Idag med Hustru første Gang Din Stavn.

     Tirsdagen den 16de Juli, Eftermiddag
kl. 4, holder jeg offentlig Vaccination i 
min Bolig for Silkeborgs Beboere.
                                       C. Fibiger.

I Districtslæge Fibigers Fraværelse fort-
sætter jeg den o f f e n t l i g e  v a c c i n a-
t i o n i min Bopæl førstk. Tirsdag, den 30te
D., Eftermiddag Kl. 3, hvor tillige de den 
23de Vaccinerede bedes at møde til Ef-
tersyn.                     J. H. Jørgensen.

og Eftersyn hos Doctor Fibiger førstk.
Onsdag Eftermiddag Kl. 4.

     Da det er en bekjendt Sag, at der ikke 
ved Silkeborg Sygehuus findes nogen Des-
infektionsovn (Varmeovn), men at tværtimod
det for Beboerne utaalelige Svineri finder
Sted, at Sengeklæder, der enten ere befængte
med Utøi eller smitsom Sygdom, blive bragte
til Bageren og der i den samme Ovn, hvor 
Beboernes Brød bliver bagt, gjennemgaae en 
Renselsesproces, som er nødvendig for hvilket-
somhelst af de nævnte Tilfælde, - tillade vi
os at stille det Spørgsmaal, om Anlæggelsen
af en saadan aldeles nødvendig Desinfektions-
ovn hviler paa Politiet, Distriktslægen eller 
Kommuneraadet, idet man haaber, at de Au-
toriteter, det ikke paahviler, ville fralægge sig
Skyld for slig en Uorden.            K.  X  L.