At er af de ved høieste Reskript af 21de
Juli f. A. bevilgede Markeder i Silkeborg, med
Heste, Qvæg, Huusflidsproducter og Kramvarer,
er bestemt til Afholdelse Torsdagen den 15de Marts
næstkommende, finder jeg mig foranlediget til at 
bekjendtgjøre.
     Silkeborg Politi-Inspection, den 26de Febr. 1849.
                                      Bindesbøl, const.

     At det Marked, som ved allehøieste Ordre af 
21de Juli 1848 er bestemt at afholdes paa Silke-
borg hvert Aars 28de October, for indeværende Aar
vil være at afholde Tirsdagen den 30te Octbr., brin-
ges herved, ifølge Amtets Ordre, til almindelig
Kundskab.
     Silkeborg Politi-Inspection, den 6te Octbr. 1849.
                                                     Bindeslbøll,
                                                         const. 

     Det bekjendtgjøres herved, at der imellem Ring-
kjøbing og Aarhuus, over Silkeborg, afgaaer
Brev- og Pakkepost hver Søndag og Onsdag
Morgen, retournerende fra Aarhuus hver Man-
dag og Torsdag Morgen, samt Brevpost fra
Ringkjøbing hver Fredag Formiddag Kl. 11 og 
fra Aarhuus Fredag Eftermiddag Kl. 4, efter
Dampskibets Ankomst fra Kallundborg. I For-
bindelse hermed afgaaer fra Holstebro, over Her-
ning og Silkeborg, til Aarhuus Brev- og Pakke-
post Onsdag Morgen, retournerende om Tors-
dagen.
     Fra Silkeborg til Aarhuus ville Pakkeposterne
afgaae Søndag og Onsdag Eftermiddag Kl. 4¾
og Brevposten Fredag Efterm. Kl. 10. Fra 
Silkeborg over Herning til Ringkjøbing ville
Pakkeposterne afgaae Mandag og Onsdag For-
middag Kl. 11¼; til Holstebro Onsdag Formidd.
Kl. 11¼; Brevposten fra Silkeborg til Herning
og Ringkjøbing hver Fredag Efterm. Kl. 10.
     Til disse Poster modtages Breve og Reisende
indtil 1 Time, og Pakkepostsager indtil 2 Timer
før Postens Afgang.
     Postexpeditionen i Silkeborg, 1ste Juli 1851.

     Ved det heri Byen igaard foretagne Valg paa

et Medlem af Communeraadet, istedetfor Hr. In-

specteur Bindesbøll, der efter eget ønske er fratraadt,

fik Hr. Jernstøberieier Zeltner de fleste (27) Stem-

mer, efter ham havde Collecteur [indsamler], Exam. Juris.

Stabell de fleste (10) Stemmer. Hr. Zeltner er-

klærede sig villig til at modtage Valget.

     Fra 1. Juli vil der fremtidig mellem Silke-

borg og Viborg blive 2 Gange ugentlig Postfor-

bindelse med aaben Vogn over Ans; fra Viborg

Søndag og Onsdag Form. Kl. 7, og fra Silkeborg

tilbage Aften kl. 9.

     I Viborg indtræffe Posterne fra Thisted-Skive

Routen Løverdag og Tirsdag Aften og fra Aalborg-

Hobro Routen Søndag og Onsdag Morgen før

Silkeborg Postens Afgang. Efter Silkeborg Po-

stens Ankomst i Viborg afgaaer Posten til Skive-

Thisted Routen Mandag og Torsdag Morgen.

     I Silkeborg er der efter Viborg Postens An-

komst samme Dags Aften Post til Herning og Vest-

kysten, og næste Morgen til Skanderborg og Øst-

kysten videre Syd efter.

     Silkeborg Postexpedition, den 16de Juni 1857. 

                                                          Bindesbøll.

     Fra 1. Juli afgaaer 2 Gange ugentlig Pakke-

post mellem Skanderborg og Silkeborg; fra Skan-

derborg efter Sydpostens Ankomst Søndag og Ons-

dag Form. Kl. 9; tilbage fra Silkeborg Mandag

og Torsdag Form. Kl. 7 til Indlemmelse i Posten

Syd paa.

     I Forbindelse med denne Postgang afgaaer fra

og ankommer til Silkeborg i løbet af Søndag og

af Onsdag Poster til og fra Herning, Ringkøbing,

Holstebro, Lemvig og Viborg.

     Silkeborg Postexpedition, den 16de Juni 1857.

                                                 Bindelsbøll.

     I Forbindelse med mine Bekjendtgjørelser af

Dags Dato betræffende de Poster, som fra 1ste

Juli ville afgaae herfra til Skanderborg og Viborg,

fastsættes Indleveringstiden for Forsendelser med

disse saaledes:

          Til og over Skanderborg:

     For Pakkepostsager Søndag og Onsdag Eftm.

fra Kl. 5 til Kl. 7, for Breve Kl. 7 til 9.

          Til og over Viborg:

     For Breve Søndag og Onsdag Eftm. fra Kl.

6 til 8.

     Indskrivning af Reisende til Viborg finder Sted

indtil Kl. 8 og til Skanderborg indtil Kl. 9 de

nævnte Aftener.

     Silkeborg Postexpedition, den 16de Juni 1857.

                                                        Bindesbøll.

     Ved Generalpostdirectoratets Resolution er det

bestemt, at der fra den 12te dennes at regne skal

afgaae 3 Gange ugentlig Brev- og Pakkepost

med aaben Vogn og 4 Gange ugentlig Brev-

og Personpost med lukket Vogn mellem Aar-

huus og Ringkøbing, hvilke Poster ville afgaae

herfra saaledes:

                    Brev- og Pakkeposten

til Aarhus hver Søndag, Tirsdag og Fredag Nat

               c. Kl. 12.

til Herning hver Søndag, Onsdag og Fredag Af-

               ten c. Kl. 11.

                    Brev- og Personposten

til Aarhus hver Mandag, Onsdag, Torsdag og

               Løverdag Nat c. Kl. 12,

til Herning hver Mandag, Tirsdag, Torsdag og

               Løverdag Aften c. Kl. 11.

Som en Følge heraf indtræder der fra den nævnte

Dato følgende Forandringer med hensyn til Ind-

leveringen af Forsendelser med de nævnte Poster,

nemlig:

                         Pakkeposten:

Til Aarhus Søndag, Tirsdag og Fredag Eftermiddag

               fra Kl. 5 til 7,

Til Herning Søndag, Onsdag og Fredag Eftermiddag

               fra Kl. 5 til 7.

                         Brevposten:

Hver Dags Eftermiddag fra Kl. 7 til 9.

     Indskrivning af Reisende til de respective Po- 

ster skeer til Kl. 9 Eftermiddag.

     Silkeborg Postexpedition, den 10de Juli 1857.

                                                Bindesbøll.

     At min Fuldmægtig R. Christensen er bemyn-

diget til under min Fraværelse eller i mit Forfald

at modtage og qvittere, saavel for de mig anbetroede [betroede]

Oppebørseler [indkassering] som for indleverede Pakkepostforsendel-

ser, bekjendtgjøres herved i Overeensstemmelse med

Fr. 8de Juni 1840.

          Silkeborg, den 28de Juli 1857.

                                                   Bindesbøll.

     Fra dags dato afgaaer Brev- og Person-

posten herfra til Viborg over Ans om Søndagen

og Onsdagen Kl. 6 Eftermiddag, istedetfor som

tidligere Kl. 9.

     Som følge heraf er den seneste Indleverings-

tid og Indskrivningstid, for Breve og Reisende med

denne Post, indtil Kl. 5½ Eftermiddag.

     Det bemærkes, at mellem Viborg og Ans frem-

føres Posten med lukket Vogn, hvorimod mellem

Silkeborg og Ans, som hidtil, med aaben Vogn.

     Silkeborg Postexpedition, 1ste Febr. 1858.

                                                   Bindesbøll.

     En med gode Anbefalinger forsynet Kokkepige

vil til 1ste Mai næstkommende kunne erholde Plads

hos Postmester Bindesbøll.

     Da Justitsministeriet i Skrivelse af 31te Decbr.

f. A. har approberet [godkendt] det under 12te Juni f. A.

bekjendtgjorte og paa Mødet den 25de August næst-

efter til Ministeriet indstillede Regulativ for Amtets

Inddeling i Forligskredse efter Lov 4de Marts f.

A., og da derefter endelige Valg m. v. ere trufne

paa det sidstafholdte ordinaire Amtsraadsmøde den

26de d. M., bliver herved efter den vedtagne Be-

stemmelse bragt til almindelig Kundskab.

     Fra 1ste April førstkommende vil Amtet bestaae

af følgende Forligskredse:

     1. Til Forligelsescommissionen i Skanderborg

henrører, foruden Skanderborg Kjøbstad, Hjelmslev

Herred og af Gjern Herred: Alling, Tulstrup, Dalle-

rup og Laasby Sogne, samt af Voer Herred: Taa-

ning og Hylke Sogne. Til Forligelsescommissairer

ere valgte af Amtsraadet: Exam. juris Amtsfuld-

mægtig Busch af Skanderborg; af Communalbesty-

relsen: Kjøbmand og Dannebrogsmand Kindler

sammesteds.

     2. Til Forligelsescommissionen i Horsens hen-

rører, foruden Horsens Kjøbstad, af dette Amt,

Voer og Nim Herreder, med Undtagelse af Taaning

og Hylke Sogne, og desuden et af Vejle Amtsraad

bestemt Landdistrict. Til Forligsmægler er af Amts-

raadet valgt: Hospitalsforstander, Cancelliraad Hjer-

rild i Horsens; af Communalbestyrelsen: Agent

Kjeldsen sammesteds.

     3. Til Commissionen i Brædstrup henlægges

samtlige Sogne i Thyrsting-Vrads Herreders Juris-

diction samt af Silkeborg Birk: Rye Sogn. For-

ligsmæglere: Gaardeier F. Lassen i Feuling og

Gaardeier Exam. juris Bernth af Lille Bjerre, 

Aale Sogn.

     4. Til Commissionen i Silkeborg, foruden

Handelspladsen, Linaa, Them, Gjern, Skannerup

og Tvilum Sogne, samt af Viborg Amt: Hids

Herred. Til Forligsmæglere ere valgte af dette

Amtsraad: Postexpediteur Bindesbøll i Silkeborg,

og af Viborg Amtsraad: Gaardeier og Dannebrogs-

mand Niels Andersen i Skjellerup Nygaard.

     5. Til Commissionen i Hammel: Frysenborg

Birk, deraf under dette Amt Hammel, Søby, Vold-

by, Røgen, Sporup og Skorup Sogne. Forligs-

mæglere: Pastor Andersen i Hammel, og Godsfor-

valter Budtz i Dyrhuset.

     Denne Beretning bliver betimelig [planmæssigt], inden den

1ste April d. A., at læse til Kirkestævne i ethvert

Sogn og paa anden hensigtsmæssig Maade at be-

kjendtgjøre, samt Beretning om Læsningen at ind-

sende til vedkommende Retsbetjent. Indtil den 1ste

April vedbliver den tidligere gjældende Ordning af

Forligsvæsenet for Skanderborg Amts Vedkommende.

     Skanderborg Amtshuus, d. 28de Februar 1858.

                                 Paa Amtsraadets vegne:

                                   C. Bille-Brahe.

     At den, i henhold til Lov af 4de Marts f. A.,

for Silkeborg og Landdistrict - derunder

indbefattet Hids Herred i Viborg Amt - 

oprettede Forligelsescommission, der træder

i Virksomhed den 1ste April næstkommende, - af-

holder sine ordinaire Møder hver Fredag paa

Thinghuset i Silkeborg, bekjendtgjøres herved

med tilføiende, at Klagerne indleveres paa under-

tegnede Bindesbølls Contoir i Silkeborg, hvorfra

Indkaldelserne saavelsom Protocoludskrifterne ud-

færdiges.

     Forligelsescommissionen for Silkeborg Forligs-

          kreds, den 26de Marts 1858.

               Biindesbøll.          N. P. Andersen.

     Ifølge Kasseanordningen af 8de Juli 1840 be-
kjendtgjøres herved, at min Fuldmægtig, Hr. C.
Dencker, er bemyndiget til at modtaget og qvittere
for indleverede Brev- Penge og andre Pakkepost-
sager.
     Silkeborg Postexpedition, den 14de Juni 1858.
                                            Bindesbøll.

     At 2de i Dag i Brevkassen forefundne Breve til: 
          Mertens in Weinstorf in Hannover,
          Ehlers in Lüneburg in Hannover,
der ere paategnede "Franco", ei afsendes forinden
Francoen berigtiges, bekjendtgjøres herved til Efter-
retning for Afsenderen, der er Contoiret ubekjendt.
          Silkeborg Postcontoir, den 2den August 1858.
                                                           Bindesbøll.

     Efter Begjæring af Godsforvalter Bindesbøll
afholdes Torsdagen den 9de dennes Eftermiddag Kl.
2 paa Silkeborg Hovedgaard Auction over endeel
Bygningsmaterialer, navnlig endeel Fjel, nogle
Døre, Paneel m. m.
     Silkeborg Birk, den 4de September 1858.
                         I Birkedommerens Fraværelse,
                                        Kjellerup, 
                                             const.

     At Restancelisten over resterende Kongelige Skat-
ter og Afgifter før 1ste Februar 1858 til Silkeborg
Godsdomaine er modtaget fra Amtet i authoriseret
Stand til Udpantning, bekjendtgjøres herved til Ef-
terretning for samtlige Grundeiere.
     Silkeborg Godscontoir, den 16de Septbr. 1858.
                                                         Bindelsbøll.

     Vi tro at imødekomme et almindeligt Ønske,
naar vi herved tillade os, i Anledning af det fore-
staaende Repræsentantvalg at indbyde Pladsens
valgberettigede Beboere til et Prøvevalg paa Raad-
huset Mandagen den 3die Januar, Aften Kl. 7.
     Silkeborg, den 31te Decbr. 1858.
A. K. Rasmussen.     Zielian.        J. H. Jørgensen.
     Fibiger.            C. Knap.          C. Schiellerup.
     C. Nielsen.           J. Gjerløv.           C. Hostrup.
C. F. Nielsen.            Bindesbøll.          N. Petersen.
                               Klüwer.

     I Anledning af Studentersangerforeningens
Ankomst her til Byen i Pintsen vil der blive
afholdt en Festivitet i Naage for Herrer og 
Damer Tirsdagen den 14de dennes, Eftermiddag
Kl. 6. Entréen, hvorunder alle Udgifter ere 
indbefattede, blive 4 Rdlr. for en Herre og 1 
Rdlr. for en Dame. Udenbyes Deeltagere ville
behage at anmelde sig indtil Fredag Aften den 
10de ds., til medundertegnede Kjøbmand Lau-
ritzen, hos hvem Adgangskort efter den tid
ville kunne afhentes. 
     Silkeborg, den 3die juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
    Hostrup.           Klüver.              C. Lauritzen.

     I forbindelse med vor tidligere Bekjendt-
gjørelse meddele vi herved, at Studentersanger-
foreningen vil afholde en Concert i Silkeborg
Tirsdagen den 14de ds., om Eftermiddagen Kl. 
4, hvortil Adgangen er fri, men kun staaer aa-
ben for Deeltagerne i Naaegefesten.
     Silkeborg, den 8de Juni 1859.
    Bindesbøll.          Drechsel.        Fibiger.
     Hostrup.           Klüver.            C. Lauritzen.

     At et i Brevkassen forefunden Brev til Justits-
ministeriet i Kjøbenhavn paategnet NB. ikke vil
blive afsendt inden Francoen [portoen] 8 Sk. bliver betalt
bekjendtgjøres herved.
     Silkeborg Postcontoir, den 22de Juni 1859.
                                                   Bindesbøll.

     I Statsraad Traps ny udkomne 9de Hefte
af "Statistisk-Toppgrafisk Beskrivelse af Kongeriget
Danmark" læses om Silkeborg bl. A. følgende:
     Silkeborg var Chatholicismens Tid en Biskop-
perne i Aarhuus tilhørende Eiendom. Paa en Land-
pynt ved Udløbet af Remstrup Aa i Langsø, i Fa-
brikeier M. Drewsens Have, findes endnu Muur-
brokker og for nogle Aar siden fandtes her Spor af 
Grave. Her skal Biskoppernes Slot eller Borg
have havt Plads. Sagnet fortæller, at da Biskop
Peder, som vilde bygge sig en Gaard, engang sei-
lede paa Langsø, blæste Vinden ham hans Silke-
hue af, og han bestemte da, at hvor den drev iland
vilde han reise sin Borg, som han efter Anlednin-
gen til Pladsens valg gav Navnet Silkeborg. De
to næstsidste Chatolske Biskopper, Eiler Madsen
Stygge og Niels Clausen, som begge resignerede en
en halv Snees Aar før deres Død, forbeholdt sig for
Livstid Silkeborg, og her døde de, den første 1501,
den anden 1531. Da Johan Rantzau i Reforma-
tionsaaret 1536 blev udsendt af Kong Christian den
Tredie for at tage det catholske Bispegods i Besid-
delse, gjorde Biskoppens Lehnsmand eller "Official"
paa Silkeborg, Hans Stygge, Modstand og vilde
ikke overgive Slottet uden Befaling fra sin Herre
Biskop Ove Bilde, som uagtet sin Fortjeneste af 
Kongen og Riget blev fængslet ligesom de andre
Biskopper, da de, som Hvitfeldt siger, "alle skulde
skæres over een Kam", og derved nødt til at give
sit Samtykke til Slottets Overgivelse. Silkeborg
blev da et kongeligt Lehn og Sædet for en kongelig
Lehnsmand indtil Souverainitetens Indførelse, lige-
som ogsaa i den følgende Tid et Amt efter Slottet
benævnedes Silkeborg Amt. I Arent Berntsens
"Danmarckis og Norgis fruetbar Herlighed" kaldes
Silkeborg "velbygt, anseeligt og overmaade lystigt
Slot, liggende 4 Mile vesten oppe i Landet fra 
Aarhuus, paa et synderligt smukt og deiligt Sted
af Skov og Mark, saavelsom mange ferske Søer og
Aaer, saa at Kgl. Majestæt derfor deromkring sig en 
egen Frihed og Vildbane haver forbeholdt". Tho-
mas Fischer fra Kongsberg nedsatte sig 1583 i Jyl-
land. Blandt dennes flere Børn var den ældste, 
Christian Fischer, Kong Frederik den Tredies Mund-
skænk. Som Belønning og Erstatning for den 
Forstrækning, han 1658 og følgende Aar i Krigens
Tid havde gjort Regjeringen, erholdt han Silkeborg
Gaard og Gods, der herefter forblev hos dennes
Søn Daniel Fischer og Sønnesøn Christian Fischer,
der tillige eiede Allinggaard, Grønballegaard og Vin-
derslevgaard. Fra denne sidste Eier indløste Kong
Frederik den Fjerde Silkeborg 1719 ved Reluition;
Gaarden blev derpaa nedbrudt og dens Marker ud-
lagt til Rytterkobler.
     Ved Ryttergodsets Salg i 1767 kjøbte Ritmester
Hans v. Hoff Silkeborg med tilligende af 24½
Td. Hartkorn Hovedgaardstaxt, 212 Td. Bønder-
gods, 22 Tdr. Skovskyld og 17 Tdr. Mølleskyld,
men uden Hovedgaardsbygning, for 38,000 Rd. d.
Cour. Umiddelbart efter kjøbet opførte den nye
Eier samtlige Hovedgaardsbygninger, af hvilke dog
Ladebygningerne, som vare opførte af Bindings-
værk, 1777 afbrændte og derpaa atter bleve opførte
af Grundmuur, saaledes som de nu forefindes. Un-
der Ritmester Hoff conserveredes Godset, men da hele
Eiendommen 1790 blev afhændet til hans Søn Lands-
dommer Henrik Mugle v. Hoff, begyndte denne strax
at bortsælge Godset. Hovedgaarden med det tilbage-
værende Gods (10 Bøndergaarde og nogle Huse)
og Skovene (c. 5000 Tdr. Land), Konge- og Kirke-
tienderne af Linaa og Them Sogne solgte han 1804
til Overkrigscommissair Ingerslev og Ritmester v. 
Halling for 200,000 Rd. d. C., og kort efter ud-
kjøbte Ingerslev sin Med-eier mod en Godtgjørelse
af 25,000 Rd. d. C.
     Ingerslev gjorde Forslag til en Canalforbindelse
mellem Silkeborg og Aarhuus gjennem Aarhuus
Mølle-Aa, Brabrand Sø og den deri løbende Aa,
Taastrup-Sø, Gammelgaard-Sø, Peter-Sø, Venge-
Sø, Ravn-Sø, Knud-Sø, Virk-Sø, Borre-Sø,
Bra-Sø, og Remstrup Aa (herom see Begtrup om
Agerdyrkningens Tilstand i Nørrejylland), han fore-
stod ogsaa Gudenaaen Seilbargjørelse op mod Ran-
ders. Aar 1814 afhændede han Silkeborg til Krigs-
raad Aastrup, Kjøbmand i Randers, for 300,000
Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men da Kjøbe-
ren ikke kunde opfylde de indgaaede Forpligtelser, gik
Handelen tilbage, efterat der var betalt 120,000
Rd. Sedler, som Ingerslev beholdt. Nu forblev
Eiendommen i dennes Besiddelse indtil 1823, da
Statskassen overtog den for 143,000 Rd. Sølv.
     Det første Forslag til at oprette en Handels-
Plads ved Silkeborg synes at være udgaaet allerede
i 1836 fra den kongelige Godsinspecteur over Silke-
borg med flere Godser i Jylland Justitsraad Bin-
desbøll, der ogsaa senere i 1840 indgav et motive-
ret Forslag derom til det daværende kongelige Rente-
kammer, navnlig efterat Kong Christian den Ottende
under et flere dages Ophold paa Silkeborg i Som-
meren 1840 havde vundet stor Interesse for denne
Idee; desuden indgav forhenværende Borgermester
i Randers Justitsraad Neckelmann i 1843 en Frem-
stilling til Kongen om Silkeborgs Vigtighed som
Entrepot for det indre Jylland. Anlæget af en 
Handelsplads ved Silkeborg fik dog først sin rette 
Fremgang efterat Brødrene Chr. og Mich. Drew-
sen sammesteds i Aaret 1844 havde paabegyndt
Grundlæggelsen af en Papirfabrik, i hvilken det 1ste
Ark Papir tilvirkedes den 1ste Januar 1845. Det 
var den Kongelige Resolution af 16de Februar 1844
der satte disse dristige Mænd istand til at gjøre
dette betydelige Anlæg. Ved denne Resolution be-
myndigedes nemlig Rentekammeret til at overlade
dem Benyttelsen af den fornødne Vandkraft og Grund
til deres Etablissement, hvorhos samtlige Hoved-
gaardens Jorder bleve dem overladte i Forpagtning
paa 50 Aar, dog mod Forpligtigelse at afgive endeel
af Jorderne til en Handels- eller Ladeplads. Til 
denne afstodes, i Henhold til Kgl. Resol. af 15de
Decbr. 1845 og 8de Januar 1846, den saakaldte
Vestermark paa c. 250 Tdr. Land, samt 50 Tdr.
Land Eng af Hovedgaardens Mark, ialt 300 Tdr.
Land, og ifølge Indenrigsministeriets Approbation
af 5te Februar 1853 blev den største Deel af Hoved-
gaardsjorderne udparcelleret, saa at der nu kun er 
c. 90 Tdr. af dens tidligere Tilliggende tilbage til
Avlsdrift.                                         (Fortsættes.)

                         (Fortsat.)
     Om den første opstaaen af Silkeborg Fabrik
og Handelsplads yttrer H. C. Andersen sig saaledes
i sin Beskrivelse af Stedet i Folkecalenderen for 1854:
Alt i Foraaret 1840 indgav den daværende In-
specteur ved de kongelige Godser J. H. Bindesbøll
et udførligt Forslag til Rentekammeret om Domai-
nen Silkeborg hensigtmæssige Afbenyttelse til Fa-
brikanlæg, om Gudenaaens Seilbargjørelse og om
Grundlæggelsen af en Kjøbstad her, men Forslaget
mødte kun Modstand. Fire Aar efter, altsaa nu
(1853) kun for 9 Aar siden, kom her i Besøg med
en af sine Sønner Danmarks navnkundige Land-
mand J. C. Drewsen; han forstod Egnens Betyd-
ning, gik ind i Ideen; og det blev hans to dristige
Sønner, Christian og Michael, der med Kraft og 
Udholdenhed førte det igjennem. Den Sidstnævnte
flyttede strax herover, var den Ledende, den Styrende
der, og Papir-Fabriken blev anlagt. Jordbunden her
langs Aaen var da et Uføre. Oxerne, der fra Tegl-
brænderierne droge de tunge Læs med Gruus og
Muurbrokker til Fyldning, sank dybt i det bløde
Sand. Fiirsindstyve Arbeidere maatte her, langt
fra alle Kjøbstæder, i dette Ørkenland, ledes, holdes
og sørges for; med Djærvhed og Dygtighed førte
Manden det igjennem; Kong Christian den Ottende
interesserede sig særlig for den hele Plan, og viste
sin virkende Deeltagelse; to nærliggende Huse, Sme-
die, Brødbageri og et Par Bygninger for Arbeiderne
kom snart istand, og disse med Aaleværket og den
gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slottet og var
i en ussel Tilstand paa Ladebygningerne nær, var 
da det hele Silkeborg. Men velsignelsens Magt 
laae over Stedet; det viste sig, at der var Trang
til her midt i Landet at finde et Oplagssted for det 
indre Jylland; en Kjøbstad voxte og voxer Dag for
Dag med en Drift, en Fremgang, som man kun
seer i de amerikanske Colonier."
     Ved Arvefæsteskjøde af 16de Juni 1845 er der 
overdraget Brødrene Drewsen: 1) et Grundstykke
paa den østre Side af Gudenaa med derpaa staaende
Bygninger, hvoriblandt Silkeborg Vandmølle, af
Mølleskyld 17 Tdr.; 2) den saakaldte Stampeholm
med Bygning og et mindre Jordstykke paa den vestre
Aabred; 3) Vandkraften ved Silkeborg Stigbord
med dertil hørende Slusefiskeri samt 4) Fiskeriet i 
de Aaer, Søer og Vandsteder, som maatte befindes
indenfor de bortarvefæstede Eiendommes Grændser;
Alt imod, foruden at svare de kongelige Skatter, at 
erlægge en aarlig Afgift i de første Aar fra 11te Juni
1844 at regne 840 Rd., i de næste 10 Aar 1110 
Rd. og efter disse 20 Aars Forløb 2500 Rd.; samt
paa den Betingelse, at der reserveres blandt Andet
20 Hestes Vandkraft til Anlæg af et Jernværk eller
andet Fabrikanlæg, samt det Vand, som udfordres
til en paatænkt Kanalsluse, ligesom ogsaa den for-
nødne Plads til Jernværkets Anlæg.
     Allerede samme Aar som Grundlæggelsen af 
Silkeborg Papirfabrik begyndte, beordrede Kong
Christian den Ottende Deputeret i danske Cancelli
Conferentsraad Lange, Deputeret i Generaltoldkam-
mer og Commerce-Collegiet Conferentsraad Garlieb
og Deputeret i Rentekammeret Statsraad Unsgaard
til at sammentræde i en Commission, for efter Over-
veielse med alle Vedkommende at meddele Forslag
til de Betingelser, under hvilke et Kjøbstadsanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Reguleringen
af dette Anliggende i det hele (Reskr. 17de Septbr.
1844). Denne Commission tilkaldte flere localkyn-
dige Mænd, med hvem de den 4de og 5te August
1845 havde Møde paa Silkeborg, og under 2den 
Septbr. f. A. tilstillede den Rentekammeret sit For-
slag, hvori udtales den Overbeviisning, at de i de 
locale Forhold begrundede Betingelser for en Kjøb-
stads Opkomst er i en ikke ringe Grad tilstede ved
Silkeborg, medens det fornemmelig maatte tilskrives
Savnet af et beqvemt Afsætningssted for Landman-
dens Producter, at Landbruget i denne Deel af 
Landet endnu staar saa langt tilbage, samt at an-
dre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles for-
sømte eller ialfald ikke drives i det Omfang og med
den Fordeel, som under andre mere begunstigede
Omstændigheder vilde være Tilfældet. Specielt be-
mærkede Commissionen med hensyn til Localeforhol-
dene, "at Silkeborg, i en Afstand af 12 Mile fra 
Ringkjøbing, 6 M. fra Horsens, 6½ M. fra Aar-
huus, 7½ M. fra Randers, 5½ M. fra Viborg og
4½ M. fra Skanderborg (af de gamle Veie), vilde
erholde et naturligt Opland med c. 24,000 Menne-
sker, der i det hele ere velstaaende og allerede ud-
mærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel
Virksomhed; men som nu med betydelig Bekostning
maa forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder.
Silkeborg er derhos omgivet af betydelige Skov-
strækninger og udstrakte Søer, der lette Commu-
nicationen med Omlandet, idet de ere indbyrdes for-
bundne med Landets største og saa at sige eneste
Vandvei, Gudenaa, der egner sig til Pramfart, og
hvis Seilbarhed yderligere vil kunne forbedres, saa 
at der omsider kan fremskaffes en indre Communi-
cation tilvands mellem Skanderborg og Randers,
der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med Katte-
gattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ring-
kjøbing, der ifølge allerhøieste Resolution af 8de Fe-
bruar 1844 skal lægges over sammes Grund, kom-
mer istand, ved denne Vei vil blive sat i Forbin-
delse med Jyllands Øst- og Vestkyst, og saaledes 
ogsaa vil komme til at danne et naturlig Oplags-
sted for Varer, der forsendes mellem disse tvende
Kyster". Uagtet disse saa heldige locale Forhold
ansaae Commissionen det dog betænkeligt strax at
organisere Stedet som Kjøbstad, men indskrænkede
sig til at indstille, at Silkeborg maatte oprettes til 
en Handelsplads.

     Efter Overeenskomst med vedkommende auc-
tionsdirecteur bliver Onsdagen den 4de Januar 1860,
Kl. 12 Middag, afholdt offentlig Auction paa Ting-
stedet i Silkeborg over Bortforpagtningen af Fiske-
riet i de under Silkeborg Domaine hørende Søer
og Vandløb for et Tidsrum af 3 Aar, fra 1ste Oc-
tober d. A. at regne, hvilket herved til Lysthavendes
Efterretning bekjendtgjøres.
     Silkeborg Godscontoir, den 19de Decbr. 1859.
                                                          Bindesbøll.

     Paa Grund af Postdampskibsfartens midler-
tidig Standsning mellem Korsør og Aarhuus vil
Posten til Viborg foreløbig afgaae herfra Søndag
og Onsdag Eftermiddag Kl. 2 og Indleveringstiden
samt Indskrivning af Reisende skee til Kl. 1. Po-
sten til Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkjøbing,
Ribe og Varde afgaaer daglig herfra Kl. 5 Efter-
middag og Indleveringstiden samt Indskrivning af 
Reisende skeer til Kl. 4.
     Silkeborg Postcontoir, den 16de Marts 1860.
                                                       Bindesbøll.

     Al Passage over de Domainen tilhørende til 
Haven stødende Tofter forbydes herved, ligesom og-
saa Gravning efter Orme eller deslige paa eller ved
samme, med Tilføiende, at Vedkommende i Antræf-
felsestilfælde ville blive draget til Ansvar herfor.
     Silkeborg Godscontoir, den 8de Mai 1860.
                                                  Bindesbøll.

     Til Frederiksborg Slots Gjenopførelse har un-
dertegnede Comitee indtil Dato modtaget i frivillige
Bidrag:
     Skolelærer Anholm 2 Mk., Postmester Bindes-
bøll 2 Rd., Kammerjunker Drechsel 10 Rd., Muur-
mester Dührkop 1 Rd., Postfuldmægtig Dencker 3
Mk., Districtslæge Fibiger 2 Rd., Pastor Hostrup
2 Rd., Gjæstgiver Heegaard 1 Rd., Prac. Læge
Jørgensen 4 Rd., Skræder Jensen 3 Mk., Gjæst-
giver Keller 2 Rd., Kjøbmand Canariis Klein 1 Rd.,
Kjøbmand Knap 1 Rd., Enkemad. Lickei 1 Rd., 
Pensioneret Toldbetjent Heldt Mortensen 1 Rd., Fa-
brikarbeider Melchior 1 Mk., Apotheker Nielsen 1 Rd., 
Boghandler Nielsen 1 Rd., Fabrikarbeider Ottendal
1 Mk., Tobaksfabr. Ottesen 3 Mk., Frøken Pin-
gel 2 Rd., Ølbrygger Petersen 1 Rd., Jernstøber
Zeltner 2 Rd.; ialt 40 Rd. 1 Mk. 
     Det bemærkes, at vi, ifølge Opfordring fra 
Comitten i Skanderborg, agte at indsende det ind-
komne inden forestaaende Termin. De lovede Bi-
drag modtages fremdeles af Undertegnede.
     Silkeborg, den 25de Mai 1860.
   J. H. Jørgensen.     Keller.     C. F. Nielsen,
                                                     Kasserer.

     Mødet i "Hotel Dania" angaaende Damp-
skibsfart paa Gudenaa og Søerne Syd for Silkeborg
aabnedes idag kl. 3½. De tilstedeværendes Antal
beløb sig kun til 8 Personer, dog ankom Enkelte
senere, saa at der ved Mødets Slutning vare 13
tillstede, hvoraf dog kun 12 vare Aktionairer.
     Kammerjunker Drechsel oplæste Navnene paa
de nytilkomne Actionairer med Angivelse af de af 
hver især tegnede Actier. Det hele tegnede Actieantal
beløb sig til 172, nemlig 114 Contantaktier og 58
Indskudsactier ( de sidste at betale i 4 Aar med 15
Mk. aarlig. Ved Mødet anmeldtes endnu nogle
tegnede Actier, saa at den hele tegnede Sum nu
Udgjør 1720 Rd. Hr. Kammerjunkeren bemærkede
imidlertid, at han havde Løvte fra Adskillige, der 
vilde tegne sig for Actier, saa at man sikkert allerede 
nu kunde gjøre Regning paa Actier til et Beløb af 
2000 Rd.
     Det fra det Løwenerske Maskinværksted i Kjø-
benhavn tilbudte Dampskib, der var lovet færdigt
inden Sommerferien iaar, skulde, som bekjendt, 
koste 4000 Rd. Derimod var der skeet Tilbud fra 
Carlshytten ved Rendsborg om at levere et lignende
Skib for 3000 Rd., og et andet fra Kiel er tilbudt
for 3200 Rd.; dog kunde ingen af disse faaes fær-
dige iaar. Da man imidlertid ikke med de forhaan-
denværende Udsigter kunde indlade sig paa at bestille
et Løwenerske Skib, hvilket, for at kunne leveres til 
den lovede Tid, skulde være bestilt inden den 19de
dennes, saa fandt man det rigtigst at opgive samme.
     Hr. Fabrikeier Drewsen udviklede derpaa,
at, naar man ikke alene vilde have et Lystdampskib,
men tillige agtede at benytte samme som Postskib
med Reisende fra Skanderborg over Ry Mølle samt
gjorde Regning paa Freqvents fra de paa Routen
liggende Landsbyer, saa maatte man have et større
Skib, der istedetfor Solseil var forsynet med Kahyt-
ter; et saadant, med 12 Hestes Kraft, forsynet med
2 Kahytter og med betydelig mindre Dybgaaende
end de mindre, var tilbudt fra Karlshytten for 8000
Rd.; det var rigtigbok brugt, men godt, og kunde
erholdes strax. Hr. Drewsen anbefalede derfor sam-
mes Anskaffelse, idet han yttrede, at det var blevet
ham klart, at Silkeborg ikke uden fremmed Hjælp
vilde kunne faa noget Skib, samt at han haabede
ved sine gode Venner i Kjøbenhavn at faae tegnet
et saa betydeligt Antal Actier, at det vilde blive
muligt at anskaffe samme.
     Da der yttredes Tvivl om, hvorvidt de Actio-
nairer, der havde tegnet sig for et mindre Skib, vilde
staae ved Tegningen, naar det større skulde træde
istedet, vedtoges det at udvælge en Comitee, bestaa-
ende af 5 Medlemmer, samt foreløbig at søge Actie-
tegning fortsat, og, naar man havde naaet en Sum
af 4000 Rd., da at sammenkalde en Generalforsam-
ling, ved hvilken det Spørgsmaal vil blive at fore-
lægge: om man ønsker det større eller et mindre Skib.
Til Medlemmer af Comiteen valgtes: Dhrr. Fabrik-
eier Drewsen, Kammerjunker Drechsel, Postmester
Bindesbøll, Apotheker Nielsen og Kjøbmand Due.
Det kan saaledes ansees for afgjort, at man neppe
iaar vil faa Dampskibsfart paa Gudenaa.

     Ifølge Generalpostdirectoratets Ordre af 25de
dennes, vil Posten mellem Aarhuus-Silkeborg-Her-
ning-Ringkjøbing, fra 1ste Juli næstkommende at 
regne, d a g l i g  b l i v e  f r e m f ø r t  m e d  l u k k e t
V o g n  som forenet Brev- Pakke og Per-
sonpost.
       Som Følge heraf bliver Indleveringerne til 
disse Poster fra den nævnte Tid fastsatte saaledes:
   a) til Pakkeposten
        hver Dags Eftermiddag Kl. 6 til 7.
   b) til Brevposten
        hver Dag indtil Kl. 9 Eftermiddag.
     Indskrivning af Reisende sluttes Kl. 9 hver
Dags Eftermiddag.
     Indskrivningen og Indleveringen til de directe
Poster til Viborg og Skanderborg er uforandret.
     Silkeborg Postcontoir, den 29de Juni 1860.
                                                         Bindelsbøll

     I Overeensstemmelse med Forordningen af 8de
Juli 1840 bekjendtgjøres herved, at min nu antagne
Fuldmægtig C. C. Nielsen, er bemyndiget til i mit
Forfald at modtage og qvittere saavel for Penge-
breve som de mig anbetroede Oppebørsler [opkrævninger].
     Silkeborg, den 8de Marts 1861.
                                                     Bindesbøll.