- I Silkeborg Sønderskov er i indeværende

Aar anlagt et Etablissement, der saavidt os bekjendt

er det første i sit Slags heri Landet, nemlig et

Saugeværk ved Vandkraft. Da Træet vistnok bør

regnes til de Producter, hvis Forædling fortjener

større Opmærksomhed, - og da dette hidtil, uagtet

den høje Priis, hvori det nu staar, behandles paa

samme maade, som da Landet for en stor Deel

var bevoxet med Skov, nemlig kløves og tildannes

med Øxen, hvorved der bortødsles meget, ikke at tale

om den kostbare Haandarbeidskraft, - saa synes

dettes Foretagende at fortjene opmuntrende Paaskjøn-

nelse. Regjeringen, der ellers ofte med Opoffrelser

har imødekommet og understøttet industrielle Anlæg,

har imidlertid saalidet begunstiget dette Foretagende

at Anlæggeren, Hr. H. Ottesen, der ved Opstem-

ning af upaaagtet Bæk, med megen Bekostning

har frembragt en ikke ubetydelig Vandkraft, kun

har kunnet opnaae et erholde et ringe Jordstykke

tilleie paa nogle Aar, imod en forholdsviis

betydelig Afgift. Trods saaledes at være udsat for

at blive tvungen til at rømme Pladsen, har Hr. 

Ottesen, som sagt, med megen Bekostning foretaget

sit Anlæg og opført forskjellige Bygninger paa dette

Sted, der i Forening med de omgivende Natur-

skjønheder kun kan betragtes med Interesse. Vi

haabe imidlertid, at Regjeringen, naar dens Op-

mærksomhed henledes paa dette nyttige Etablisse-

ments Virksomhed, - hvis Maskine med accuratesse

tildanner forskjelligt Gavntræ saavelsom Planker og

Bræder af store Træblokke, uden at endeel Procent

af det kostbare Product gaaer op i Spaaner - ikke

alene vil vide at sikkre denne Mand fremtidsbesid-

delsen af Pladsen, men tillige søge at opmuntre til

lignende gavnlige Foretagender i vore skovrige Egne.

                   (af H. Ottesen).

     At befare Gudenaa, Danmarks vigtigste Flod,

med Dampfartøi er et Spørgsmaal, som i flere

Aar forskjellige Gange har været fremsat, men kan

kaldes ubesvaret, indtil en Dampbaads heldige Far-

ter [sejlads] har fjernet enhver Tvivl om Foretagendets Mulig-

hed. Ved at have været tilstede ved Discussioner,

der førtes om denne sag, har den tiltrukket sig min

Opmærksomhed, og jeg har ikke undladt at tale til

Fordeel for Dampkraftens Anvendelse til Lettelse af

Transporten paa denne Nørrejyllands vigtige Vand-

vei, der ved Pramfarten er langsom og ubestemt.

De Fordringer [udfordringer], en Dampbaad til denne Fart [sejlads] skulde

opfylde, ere efter min Formening [mening]: at udføre Pram-

trækningen fra Randers til Bjerring Mølle; at ved-

ligeholde en regelmæssig forbindelse imellem Ran-

ders og Silkeborg, og at kunne benyttes som Trans-

portfartøi i Vintertiden, naar Aaen er aaben, men

høi Vandstand forhindrer Pramseiladsen. Paa den

nederste Deel af Aaen, fra Bjerring Mølle til Silkeborg,

har flere steder stridere Strøm og lavere Vand; her

trækkes Prammene med Heste. Da 3 Heste, selv

under ugunstige Forhold, kunne trække en ladet Pram

imod Strømmen, vil en velconstrueret Dampbaad

upaatvivlelig kunne seile der med hurtighed. En

Damper, passende til nævnte Fart, maatte være lidt

større end Prammene, dens Bund kunde f. ex.

være 36 Alen lang og 6 Alen bred; det, som kom

i berørelse med Vandet, maatte bygges af Jern,

og det øvrige saa vidt muligt være let Træarbeide;

den maatte have Høitryksdampmaskine af 16 Hestes

Kraft, men en Kjedel, der kunde taale en høiere

Spænding, saaledes at Maskinens Virksomhed, naar

Forholdene (Strøm og Modvind) bøde det, kunde

forhøies over dette Hestetal. En saadan Damp-

baad vil, udstyret til en Reise imellem Randers og

Silkeborg, kunne føre en Last af circa 30,000 Pd.

(150 Tdr. Korn) og seile paa en Dybde af een Alen

Vand. 6 Mands Arbeide regnes lig een Hests

Kraft; altsaa vil en Damper, hvis Maskine mindst

svarer til 16 Hestes Kraft, fra Randers til Bjer-

ring Mølle - hvor 3 Mand kan trække en ladet

Pram - kunne trække flere saadanne. Til at

trække en Pram imellem disse Steder leies 2 a 3

Mænd, der almindeligen faae 10 Rd. for en Reise

og Øl og Brændeviin under Arbeidet. Da en af

Prammændene maa hjælpe ved denne ubehagelige

Trækning, give de naturligviis hellere 8 Rd. for af

en Dampbaad at kunne blive trukne denne stræk-

ning i 6 a 8 Timer, som de nu under strengt Ar-

beide mindst bruge halvanden Dag til og som i

ugunstigt Veir medtager flere Dage. Antages det,

at Dampbaaden de 4 Dage i Ugen daglig trækker

3 Pramme fra Randers til Bjerring Mølle, og der

gives 8 Rd. for hver, bliver det for en Reise 24

Rd. og for 100 Reiser i et halvt Aar 2,400 Rd.

Fører den tillige paa hver af de 100 Reiser 60

Skpr. Fragtgods, og der for hvert 100 Pd. gives

4 Sk., bliver det for een Reise 8 Rd., for 100 Reiser

800 Rd. Den havde da 3 Dage i Ugen til 2 Rei-

ser imellem Randers og Silkeborg; naar den til de

forskjellige Pladse ved Aaen da medtog 24,000 Pd.,

Tour og Retour 48,000 Pd. (150 Skpd.) af Manu-

factur, Colonialvarer, Smør, Ost, Kjød og andet

Mere, som kunde ønskes afsendt og modtaget til

bestemt Tid, og der for hvert 100 Pd. gaves 12 Sk.,

bliver det for en Reise 60 Rd. og for 50 Reiser

3000 Rd. Indtægten i et halvt Aar blev da

6,200 Rd. Udgiften ved Farten kan ansættes saa-

ledes: En Dampbaad, solid og smukt bygget, sva-

rende til de Fordringer, der kan gjøres ved denne

Fart, vil koste 15000 Rd. Denne Sums Forrent-

ning med 4 pCt. aarlig gjør 600 Rd.; Kost og 

Løn til 4 Mand i de 6 Maaneder, i hvilke der reg-

nes at seiles regelmæssige Farter [sejladser]: 1200 Rd.; Kul

til en Reise fra Randers til Bjerring Mølle og til-

bage, 8 a 10 Timer, 5 a 6 Tdr., 10 Rd., for

100 Reiser: 1000 Rd.; Kul til en Reise fra Ran-

ders til Silkeborg og tilbage, 18 Timer, 8 a 10

Tdr., 16 Rd., for 50 Reiser: 800 Rd.; til de aar-

lige Reparationer, Expedition ved de forskjellige

Anløbssteder, Smørelse ved Maskinen og uforudseete

Udgifter: 800 Rd. Udgiften ved Farten i 6 Maa-

neder, med den i Dampbaaden staaende Capitals

Forrentning, bliver saaledes 4,400 Rd. Efter dette

Overslag vil Dampbaaden have en Indtægt af

6,200 Rd., en Udgift af 4,400 Rd., altsaa et Netto-

Udbytte af 1,800 Rd., uden at der er beregnet No-

get for den Personbefordring, der ad denne Skjønne

Naturvei er at forvente; ei heller for den Brug, 

Prammene ville gjøre af den, naar de paa Nedsei-

lingen hindres af Modvind; eller for den Trans-

port, der vil blive i Vintertiden, naar ugunstigt

Veir og Vandets stigen over Aabrederne hindrer

Pramseiladsen.

     Benyttelsen af Dampkraften paa Gudenaa, for

derved at bidrage til at lette Communicationen i

det indre Jylland, har jeg tidligere berørt i 2 Smaa-

skrifter, der foranledigede at jeg blev anmodet om

at virke for at faa en nyttig og fordeelagtig Plan

kunde komme til Udførelse, hvilket i Forening med

tilfældige Omstændigheder bevirkede, at jeg anstil-

lede nøjagtigere Betragtninger over denne meget om-

tvistede Sag.

     Under et Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1855

udkastede jeg Planen til en Dampbaad og dens

Fart [sejlads], der lovede at give et gunstigere Resultat end

jeg hidtil havde formodet. Jeg affattede en Afhand-

ling tilligemed Tegning, Model og Overslag over

en Dampbaad til Fart paa Gudenaa, som jeg viste

til flere Herrer, hvem jeg vidste interesserede sig for

saadant; disse raadede mig at forebringe Planen

i Randers og Silkeborg, for at see Sagen sat i 

Bevægelse ved dem, der fortrinsviis kunde have Gavn

af den Udførelse.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

     Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

     For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

     Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

     I en Artikel i Silkeborg Avis betitlet: "Guden-

aaens Vigtighed som seilbar Flod," er omtalt et

Dampfartøi, bygget i England, hvis Dyggaaende

kun er 12 af 14 Tommer. Har det uden Ladning

en saadan Dybgaaen, er det ikke noget Overordent-

ligt, og jeg er overbeviist om at et lignende kan

bygges i Danmark. Ved at læse dette, vil Mæng-

den maaske tvivlende ryste paa Hovedet, thi ikke

Mange veed, at vi her i Landet have en Fabrik,

hvori der forfærdiges større Dampmaskinerier. For

at vise, hvor grundløs denne Anskuelse er, at vi

maa have alt Saadant fra Udlandet, vil jeg oplyse,

at paa Dhrr. Baumgarten & Burmeisters Etablis-

sement i Kjøbenhavn er forfærdiget flere fortrinlige

Dampskibsmaskinerier af nyere Construction, ligesom

der fra dette leveres mange Arbeider, som man tid-

ligere antog, kun at kunne erholde fra England.

Postdampskibet "Hermod" paa 120 Hestes Kraft

som i Skjønhed, Soliditet og som Seiler ikke staar

tilbage for noget Skib af lignende Størrelse, er leve-

ret af disse Mænd, og senere have de til Orlogsflaa-

den bygget et større Dampskibsmaskineri med

Skrue. I Aaret 1855 blev der i nævnte Etablisse-

ment bygget et Seilfartøi af Jern til Transport

ved Marinen paa 60 a 70 Commercelæsters Dræg-

tighed, der var saa let flydende, at da det var løbet

af Stabelen, laae det kun 10 Tommer dybt i Van-

det, og i complet Stand, med 300 Mand inden

Borde, skulde det kunne seile paa 2½ Fod Vand.

     I den Tid, jeg arbeidede paa Værftet, talte

Hr. Baumgarten og Skibsconstructeur Sandorff ofte

med mig om Gudenaa, og efter de Meddelelser, jeg

gav dem, nærede de ingen Tvivl om, at de kunde

bygge en Damper, der med held kunde befare dette

Farvand, naar Broerne over Aaen tillod at give

det en passende Construction. For at bidrage til

at fremme dette da omtvistede [omdiskuterede] Foretagende, udtalte

jeg mig offentlig til Fordeel for en Dampbaadfart

paa Gudenaa, og anmodet om at virke mere for 

Sagen, gjorde jeg, efterat have besluttet at etablere

mig i Silkeborg-Egnen, et Udkast til en Dampbaad

med Beregning over dens Tyngde og over dens Far-

ter imellem Silkeborg og Randers. En Dampbaad,

passende til disse Farter, har jeg ansat til 72 Fods

Længde, 12 Fods Brede og 6 Fods Dybde. Byg-

ges den nederste Halvdel af Jern, Bunden af ¼ 

Tom. Plader, Siderne af 1/6 Tom. Plader, den

øverste Halvdel af Træ, og erholder den en høi-

tryksdampmaskine af 16 Hestes Kraft, saa vil den

i complet Stand og forsynet med Kul for 18 Timer

have en Dybgaaende af kun 14 a 15 Tommer, og

med en Last af 100 Skpd. circa 2 Fod. Med 30

Pund Damptryk med Hjul af 9 Fods Diameter,

vil disse have 3 Miils Fart i Timen, og da Damp-

trykket ved at forhøies giver Maskinen større hur-

tighed, taler dette for at de strideste Strømninger

kunne overvindes. Jeg har ladet Planen, med de

Beregninger, hvortil jeg støtter det her Fremsatte,

og med Modeller, der vise, hvorledes jeg antager at

Dampbaaden bør construeres, bedømme af Sagkyn-

dige, der have erkjendt at den fortjente at bringes

til Udførelse.

     Uagtet af Forholdene i henseende til Alt, der

gjør Fordring paa Penge, ere ugunstige, maa jeg

dog tillade mig at udtale den Formening, at naar

Mænd med Indflydelse og Interesse for Sagen vilde

danne et Selskab til dens Fremme, kan Planen ufeilbar-

ligen realiseres, idet ikke alene Mange i Aaens Omegn,

men ogsaa i Randers sikkert ville slutte sig dertil.

Ved en Fremstilling, jeg f. A. gav over Planen,

viste jeg, at Foretagendet kan forrente sig, da Far-

ten uden Overdrivelse kan ansættes til at give et 

Netto-Overskud af 2400 Rd.: 16 Pct. af den i

Dampbaaden staaende Capital, hvilket lader for-

mode, at Mænd med Capitaler ville være at for-

maae til at deeltage i en Actietegning, hvorved der

kan garanteres for en Sum af henved 15000 Rd.,

som jeg formener en hensigtsmæssig Dampbaad vil

kunne leveres for, og hvis Bygning vist heldigere

kunde foretages af Dhrr. Baumgarten & Burmeister

i Kjøbenhavn end i Udlandet, da de locale Forhold

maa tages i Betragtning, naar de paa Foretagen-

get anvendte Bekostninger skulle føre til det forøn-

skede Resultat.                                   H. Ottesen.

     Silkeborg Sønderskov, den 8de April 1858.

     Efter at have anlagt et Værk til Fabrikation
af Beengjødning, (suur phosphorsur Kalk), der dri-
ves i Forbindelse med mit Maskinsaugskjæreri ved 
Millingbæk i Silkeborg Sønderskov, undlader jeg
ikke at henlede Dhrr. Landbrugeres Opmærksomhed
paa, at dette Gjødningsmiddel, hvoraf Egnen i den 
senere Tid er tilført Betydeligt efter Bestilling, mod
contant Betaling vil kunne erholdes hos mig til 
førstkommende Sædetid. At de Handlende i mange
Aar har opkjøbt Kreaturbeen, der sendes til Eng-
land, hvor de efter at være forhøiede i Priis ved
Fragt og Told anvendes til Gjødning, taler for,
at Beengjødning med Fordeel vil kunne benyttes
heri Egnen, hvor Jordene føle trang til Alt, der
kan forøge Frugtbarheden. Ifølge de Erfaringer,
der ere gjorte hvor Been i længere Tid er anvendt
som Gjødning, afgiver 100 Pd. 1½ a 2 Tønder 
Korn i den Tid de virke, foruden en tilsvarende 
Mængde Straae og Græs. Den Gjødekraft der er
tabt for Landbruget ved Beenudførelsen og ved den 
Mængde, der henligger usamlet, er at ansee som be-
tydelig. Idet jeg forventer at mange Landmænd
ville gjøre Forsøg med mit Fabrikat, vil jeg ved at 
levere gode og billige Varer søge at sikkre det en
tiltagende Afsætning.                         H. Ottesen.
     Silkeborg Sønderskov, den 2den Juni 1858.

afholder sin aarlige Generalforsamling Tirsdagen
den 7de December, Kl. 7 Aften, ved hvilken Valg
af en ny Bestyrelse vil blive foretaget, samt Regn-
skabet fremlagt; tillige skeer Udlaan af Selskabets
Midler. Forslag til Forandring af Lovene vil blive
foreslaaet. Nye Medlemmer kunne blive optagne,
naar man inden nævnte Generalforsamling henven-
der sig til Bestyrelsen
             J. Bang.     H. Ottesen.     Straube.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

paa H. Ottesens Valkemaskine og Vaskemaskine i
Silkeborg Sønderskov modtages af Dhrr. Kjbmd.
Eskildsen og Due.

     Phosphorsuur Kalk (Beengjødning) kan, mod
Bestilling, erholdes paa Beenmøllen i Silkeborg Skov.
     Dette Gjødemiddel anbefales til Karfofler, Rod- 
frugter og alle Kaalarter. Til Byg og Ærter an-
vendes med Fordeel 3 a 400 Pd. pr. Tønde Land,
der vil vise en gunstig Virkning saavel paa den
første, som paa de følgende Afgrøder. Som Efter-
gjødning gives de Jorder, der udlægges, fordeel-
agtigt 300 Pd. pr. Tønde Land, da dette vil give
en kraftig Kløver og Græsvæxt.
     Prisen er 3 Rd. 2 Mk. paa Fabrikken, naar
Modtageren medbringer Sække.          H. Ottesen

Efter hvad vi have bragt i Erfaring
angaaende de af Fabrikant Ottesen heri Egnen
opdagede Brunkul, maae vi henlede Opmærk-
somheden paa, at der muligen i den flere 
Steder fremtrædende Brunkulformation gjem-
mes en stor Rigdom. Ved Hr. Ottesens In-
teresse for Sagen er nu et Brunkullag i Silke-
borg Sønderskov afdækket saaledes at det kan
levere faste og tørre Kul, der efter deres Ud-
seende at dømme maae være et godt Brænd-
sel. Den prøve, vi have seet, ligner, med
Undtagelse af Farven, ganske de bekjendte Par-
rotkul. At de ere tilstede i betydelig Mængde,
beviser nævnte Lag, der har en Tykkelse af 
halvanden Alen og sandsynligviis en stor Ud-
strækning, idet lignende Lag omtrent af samme
Tykkelse findes hiinsides Dalen i Gjæssø Skov
og paa to Steder i Them Sogn. Det er os 
ubekjendt, om der af Hr. Ottesen er gjort no-
get Skridt for ved Regjeringens Hjælp at blive
sat istand til at kun anlægge og drive et 
Kulværk, hvortil han synes at besidde Sag-
kundskab; det var idetmindste hans Hensigt, da
han i Efteraaret med Vedkommendes Tilla-
delse havde ladet eftergrave og fundet de første
Kullag i en Lyngbakke i Silkeborg Skov. Vi
betvivle ikke, at Regjeringen, naar anstillede
Forsøg godtgjorde Brunkullenes Brugbarhed,
vilde skjænke et saadant Foretagende Opmærk-
somhed og Understøttelse, da det er bekjendt,
at Brunkul flere Steder i Udlandet afgive et
meget søgt Brændselsmateriale, ja endog ofte
anvendes med Fordeel istedetfor Steenkul.

     - Med hensyn til hvad der har været
indrykket i dette Blad angaaende et Brunkul-
lag, som forefindes i de Silkeborgske Skove,
ere vi opfordrede til at berigtige følgende:
at bemeldte Brunkullag ikke findes i Sønder-
skoven men i Vesterskoven *); at det længe har været
kjendt af Forstvæsenet og langtfra er opdaget
af Fabrikant Ottesen, og endeligen, at der 
fra Forstvæsenets Side paa flere Maader er 
draget Omsorg for at komme til nøie Kundskab
om Betydningen af Brunkullaget.
   *) Denne Forvexling er fremkommet ved, at 
      Artiklen ikke er nedskrevet strax efter Med-
      delelsen.

     Hvorledes Hr. Jægermester Klüver under
Auctionen den 4de dennes paa Thinghuset i 
Silkeborg paa en ærekrænkende maade angreb
mig, fordi Silkeborg Avis havde meddelt, at 
jeg havde fundet et Brunkullag i Silkeborg
Skov, er bekjendt for mange af Byens og 
Omegnens Beboere. Jeg vilde ikke offentligt
have omtalt dette uhyggelige Optrin, naar jeg
ikke havde seet at Avisen efter Opfordring
havde optaget Sagen til Fordeel for Jæger-
mesteren, der ligefrem i Manges overværelse
sagde, at hiin Meddelelse var Løgn. Med
Hensyn til den Paastand, at Forstvæsenet i
mange Aar har kjendt Bruunkullaget i Vester-
skoven, tillader jeg mig at spørge: af hvilke
Grunde har Jægermesteren da ikke søgt at 
komme til Kundskab om dets Betydning førend
jeg lod det bearbeide. Efter min Formening
skylder Enhver sit Fædreland at bidrage til at
dets Naturproducter finde Anvendelse; derfor
anseer jeg det utilgiveligt, at han har vidst
Brunkullagets Tilstedeværelse uden at lade det 
undersøge. Hvorvidt han, som han sagde, 
har kjendt det førend jeg blev født, lader jeg
staae ved sit Værd; men Skovfoged, Danne-
brogsmand Rix, den ældste af Forstbetjentene
ved det silkeborgske District, vil vist erindre, at 
han, da vi i Efteraaret hos Gjæstgiver Hee-
gaard vare sammen med Flere, hvoriblandt
ogsaa et Par af hans Collegaer, sagde, da
Talen førtes hen paa Brunkullene i Rustrup
Skov: at "nu have vi dem ogsaa i Vestersko-
ven, Ottesen har fundet dem". Dengang Hr.
Rix talede saaledes, stod det ham formodentlig
i Erindring, at han kort tilforn havde leveret
Hr. Fabrikeier Drewsen et Stykke Jord i den
Formening at det var Kul. At det sorte Jord-
lag, hvoraf dette var taget, findes i Vester-
skoven. forandrer ikke Sagen til Fordeel for 
Jægermesteren, thi lignende Lag forekommer
mange Steder, uden at det vides at være Kul.
Sagen angaaende det omtvistede Fund er imid-
lertid saaledes: Efterat Hr. Drewsen, hvis 
Virksomhed Egnen i flere Henseender skylder
meget, havde talt med mig om Brunkullene
heri Egnen, yttrede han, at naar de kunde
findes i Mængde og leveres i Silkeborg uden
store Transportomkostninger, antog han at de
kunde benyttes til Ophedning af hans Damp-
kjedler, og at det vilde være ham en Glæde,
hvis de Penge, han maatte give for Kul, kunde
blive heri Landet. Idet jeg indsaae, at kunde
Hr. Drewsen benytte Brunkullene, vilde de
blive som en Guldgrube for Landet, bragte
jeg ham Prøver af et Lag, jeg for flere Aar
siden havde seet paa en til Vesterskoven grænd-
sende Eiendom, R. Gjæssøes Skov i Rustrup.
Da Hr. Drewsen senere anmodede mig om at 
forsøge, om der ikke kunde findes et tilsvarende
Lag paa Statens Grund, og sagde, at han
havde talt med Hr. Klüver, der intet havde
imod at jeg lod grave efter Kul i Skovene,
foretog jeg ved hjælp af to Arbeidere en Un-
dersøgelse i Vesterskoven, hvor vi ogsaa fandt
haarde og faste Brunkul; jeg lod derfor fore-
tage nogle Arbeider, for at komme til Kund-
skab om Lagets Beskaffenhed. Det ugunstige
Veir og den indtraadte Vinter bød mig at 
lade Arbeidet hvile; men da jeg haabede, at 
naar Interessen for Brunkullene var vakt, de
da muligen ogsaa kunde opdages paa Steder,
der laa endmere fordeelagtige for Transpor-
ten, skrev jeg en Afhandling: "Fortjener de
Kullag, der findes i Jyllands Bakker, Op-
mærksomhed?" hvilken i Slutningen af f. A.
optoges i Silkeborg Avis. At denne har hen-
ledt Opmærksomheden i den ønskede Retning,
har jeg erfaret derved, at Flere have givet
mig Meddelelser om, hvor der findes samme
Slags Jord, som den, Hr. Rix antog for Kul.
I formeldte Afhandling har jeg sagt, at jeg
i Vesterskoven, nogle hundrede Alen fra det
Sted, jeg først undersøgte, har fundet et Kul-
lag, der er fast, 3 Fod tykt og lader sig bryde
i store Stykker. At Hr. Jægermester Klüver
lod dette staae upaatalt, vidner om, at han
ikke vil kunne bevise det, han sagde, da han
overøste mig med sine Grovheder ved Auctionen.
 - Det maa foriøvrigt bemærkes, at hvor jeg
har ladet grave, er Lyngbakker og har ikke
været Skov i Mandsminde. Til Hr. Klüvers
Yttring om, at kullaget skal blive undersøgt,
bemærkes, at det allerede kjendes af Mange,
der deels have arbeidet der og deels været der
for at betragte det. Jeg har efter Hr. Drew-
sens Ønske ladet flere Læs kjøre til Silkeborg
i Vinter, og forat faae disse nogenledes gode,
er der gravet 6 til 8 Alen ind i Laget. Det,
der nu hensigtsmæssigt kan foretages for at 
komme til Kundskab om dets Betydning, er 
at den nedfaldne Jord bortskaffes, og de over
Kullene liggende Jordlag afstives ved et solid
Tømmerværk, saa at Laget kan bearbeides i
Gange under Jorden, saaledes som jeg har
seet de bornholmske Kulværker drives, for at 
det kan bedømmes, hvormeget det kan koste at
tage et vist Parti Kul. Det var min hensigt
nu i Foraaret at gjøre dette, for at kunne
levere Hr. Drewsen saa mange tørre Kul, som
vare nødvendige for ved hans Dampkjedler at
forsøge, hvilken Brændværdi de have; men da 
Skovfoged Rix for nogen Tid siden i Jæger-
mester Klüvers Navn forbød mig at komme
til Kullaget, overholdt jeg dette Forbud, uagtet
jeg ikke betvivler, at Regjeringen med Tilfreds-
hed vilde have erfaret at jeg havde forfulgt
Sagen indtil der var Vished om, hvilken Be-
tydning Brunkullene have som Brændsel ved
Dampkjedler og andre Ildsteder, hvor der 
benyttes større Partier Tørv og Steenkul.
                                          H. Ottesen.

     - Det glæder os at kunne meddele, at 
Gasværksbestyreren i Kjøbenhavn, Cand. Polyt.
G. Howitz, der har underkastet forskjellige Prø-
ver af de her i Egnen fundne Brunkul en om-
hyggelig Undersøgelse, er kommen til det Re-
sultat, at en Tønde af disse Kul, der kun 
give en ringe Qvantum Aske, i henseende til
Værdi og Varmekraft kommer lig med 7/10 Td.
Cinders eller ⅓ Td. gode Dampskibskul. Da
der vel saaledes ikke kan være Tvivl om, at
det vil kunne betale sig at bearbeide Kullagene,
haabe vi, at der snarest vil blive anlagt Mi-
ner i samme, for at dette i Jordens Skjød
saalænge upaaagtet liggende nyttige Product
kan komme til gavnlig anvendelse. Viser det
sig, at Lagene virkelig have den formodede
Mægtighed og Udstrækning, og der maaske
endog findes dybere liggende Lag, saa synes
det os ikke utænkeligt, at den Jydske Jernbane
dog i sin Tid kan finde det Umagen værd
at gjøre en lille Svingning forbi Silkeborg,
for at komme i berørelse med Brunkulminerne
- men slige Forhaabninger ere naturligviis
for Øieblikket noget sangvinske [optimistiske].