Et complet Brænderi med Bryggeri, hvori Kølle, Kjel=
dere, Kornmagasin, Tørvelade, Hestestald og Kreaturstald til
32 Stkr. Grundmurede Bygninger. Et Stuehuus to Eta-
ger, herskabelig indrettet, som med Have og Jord udgjør
i det Hele 16,490 □ Alen Areal. Det er beliggende smukt
tætved Langsøen, hvorfra Seiladsen staaer i Forbindelse med
Randers og kan paa Grund af anden Bestemmelse strax er-
holdes [fås] tilkjøbs naar man enten personlig eller i portofrie
Breve henvender sig til Eieren, hvor nærmere Oplysninger
meddeles.
Silkeborg, den 12te Septbr. 1856. A. C. Hertz.
At Brændevinsbrænder A. C. Hertz af Silke-
borg Handelsplads under D. D. har opgivet sit Bo
til Skifterettens Behandling som Fallit, bekjendtgjø-
res herved.
Silkeborg Birks Skifteret, d. 11te Mai 1857.
Drechsel.
Ved Proclama [bekendtgørelse] af D. D. som snarest muligt
bliver læst inden vedkommende Retter, ere Credito-
rerne i Brændeviinsbrænder af Silkeborg Handels-
plads A. C. Hertz Fallitbo indkaldte med 12 Ugers
Varsel til at anmelde og beviisliggjøre deres For-
dringer [tilgodehavender] i Boet. Hvilket herved Bekjendtgøres.
Silkeborg Birks Skifteret, d. 12te Mai 1857.
Drechsel.
Onsdagen den 3die Juni førstkommende For-
middag kl. 11 afholdes en Skiftesamling i Bræn-
deviinsbrænder af Silkeborg Handelsplads A. C.
Hertz's Fallitbo, hvilket herved bekjendtgjøres i
overensstemmelse med Placat [bekendtgørelse] 21de April 1824.
Silkeborg Birks Skifteret, d. 13de Mai 1857.
Drechsel.
Ifølge tagen Bestemmelse i Brændeviinsbræn-
der af Silkeborg Handelsplads A. C. Hertz’s Fal-
litbo, bliver den Boet tilhørende Eiendom Matr.
Nr. 96, 97 og 98 sammesteds stillet til Bortsalg
ved 3 Auctioner, som afholdes:
1ste Auction Fredagen den 10de Juli førstk.,
2den Auction Løverdagen den 25de s. M.,
3die Auction Onsdagen den 12te August,
hver Dags Formiddag Kl. 11. De tvende første
Auctioner afholdes her paa Contoiret og 3die paa
Eiendommen, der sælges.
Denne fortrinlige Eiendom bestaaer af:
a) en grundmuret Bygning, 100 Alen lang, tegl-
hængt, indrettet til Brænderi (c. 51 Tdr. Kar-
rum), Bryggeri, Maltgjøreri, Studestald, He-
stestald og Kornmagazin, samt Tørvelade.
b) en dito dito, c. 38 Alen lang, indrettet til 2
Beboelsesleiligheder.
c) et Areal af 16,490 Qv.-Alen Grund og Toft,
heldigt beliggende til Bebyggelse, lige ved Sil-
keborg Torv.
Eiendommen ligger beqvemt for Udskibning, lige
ved Gudenaa (Langsø). Paa Silkeborg er kun eet
Brændeviinsbrænderi foruden dette. Næringen er
fortrinlig. Saavel efter Productet som efter Op-
staldning paa Studestalden har her stadig været
større Efterspørgsel, end der har kunnet tilfreds-
stilles.
Eiendommen er ved lovlig Taxation ansat til
23,000 Rdr.
Conditioner [betingelser], Vurderingsforretning og Pante-
attest vil være til Eftersyn herpaa Contoiret. Eien-
dommen opraabes deels særskilt og deels samlet.
Denne Bekjendtgjørelse tjener tillige til Efter-
retning for Pantehaverne og andre Vedkommende,
i Henhold til Pl. [bekendtgørelse] 22de April 1817.
Silkeborg Birks Contoir, den 23de Juni 1857.
Drechsel.
I Brændeviinsbrænder af Silkeborg Handels-
plads A. C. Hertz's Fallitbo afholdes en Skifte-
samling her paa Contoiret Fredagen den 7de Au-
gust førstkommende, Kl. 10 Formiddag, hvorved
blandt Andet vil blive forelagt et i Boet opstaaet
Spørgsmaal om en af Fallenten her for Overretten
indanket Sag skal frafaldes.
Silkeborg Birks Skifteret, d. 17de Juli 1857.
Drechsel.
Mandagen den 7de September førstk., Formiddag Kl. 10,
afholdes 4de Auction over den Brænderieier A. C. Hertz's
Fallitbo tilhørende Eiendom Matr. Nr. 96, 97 og 98 paa
Silkeborg.
Denne fortrinlige Eiendom bestaaer af:
a) en grundmuret Bygning, 100 Alen lang, teglhængt,
indrettet til Brænderi (c. 51 Tdr. Karrum), Bryggeri,
Maltgjøreri, Studestald, Hestestald, Kornmagasin og
Tørvelade;
b) 1 Do. Do., c. 38 Alen lang, indrettet til 2 Beboelses-
Leiligheder, og
c) et Areal af 16,490 ☐ Grund og Toft, heldig beliggende
til Bebyggelse lige ved Silkeborg Torv.
Eiendommen ligger beqvemt for Udskibning lige ved Gu-
denaa (Langsø). Paa Silkeborg er kun et Brændeviinsbræn-
deri foruden dette og saavel efter Productet som efter Op-
staldning paa Studestalden har her stadig været større Efter-
spørgsel end der har kunnet tilfredsstilles. Paa Eiendommen,
der ved lovlig Taxation er vurderet til 22,300 Rd., er ved
3die Auction kun buden 15,000 Rd.
Auctionen afholdes paa den sælgende Eiendom. Condi-
tioner [betingelser], Adkomstdocumenter, Vurderingsforretning o. s. v.
ligge til Eftersyn her paa Contoiret.
Silkeborg Birks Contoir den 18de August 1857.
I Birkedommerens Fraværelse:
Kjellerup,
const.
Nr. 223. Ldsovrcpt. Kühnel som Actor, contra:
Ldsovrcpt. Holm som Defensor for Tiltalte Brænde-
viinsbrænder Adam Christian Hertz af Silkeborg, der
tiltales for formeentligen at have udviist utilbørlig
Opførsel mod Brænderiopsynet under Inquisitionen [forhøret] i
hans Brænderi den 12te Novbr. 1856, idet han ved
denne Leilighed skal have betegnet Controllens Efter-
syn som russisk, tyrkisk og despotisk [tyrannisk], og efterat Con-
trolleuren derpaa havde advaret ham imod at vise no-
gen usømmelig Opførsel mod Opsynet, have yttret,
at han vidste da, at man hverken boede i Rusland
eller Tyrkiet, men i et fredeligt Land, samt endelig,
da Opsynet forlod Brænderiet skal have henvendt sig
til Controlleuren med de Ord: „De fik da ikke gjort
Execution [henrettelse] hos mig saa hurtigt som De ønskede“, og
ved Silkeborg Birks Extraretsdom af 5te Mai 1857
frifunden for Tiltale i denne Sag, dog at han udre-
der samtlige af Tiltalen flydende Omkostninger. Dom:
„Underretsdommen bør ved Magt at stande. Actio-
nens Omkostninger for Overretten udredes af det Of-
fentlige.“
Onsdagen den 30te ds., Form. Kl. 10, bliver
paa undertegnede Skifteforvalters Contoir afholdt en
Skiftesamling i Brændeviinsbrænder paa Silkeborg
A. C. Hertz's Fallitbo, hvorved blandt Andet vil
blive afgjort, om det ved 4de Auktion over Boets
faste Eiendom gjorte højeste Bud af 16,000 Rdr.
skal approberes [godkendes], eller om samtlige Vedkommende
ere enige i at forlange ny Auction, samt om hvor-
vidt en ved Overretten verserende Sag skal fort-
sættes eller hæves.
Hvilket herved, overeensstemmende med Placat [kundgørelse]
21de April 1824, bekjendtgjøres.
Silkeborg Birks Contoir, den 11te September
1857. Drechsel.
Løverdagen den 3die October førstk. Formiddag
Kl. 10 bliver ved Auction, som afholdes paa den
Brænderieier A. C. Hertz's Fallitboe tilhørende Eien-
dom i Silkeborg, bortsolgt det nævnte Fallitbo til-
hørende Løsøre, hvoraf navnlig fremhæves: en stor
deel Mahogni og andre Meubler, Sengeklæder,
Kakkelovne, Kjøkkentøi, endeel Sølvtøi, 1 Gulduhr
med Guldkjæde, 1 Sølvuhr, Tobakspiber, 2 Vogne
og en stor Deel forskjellige Kar og Øltræer.
Vederhæftige Kjøbere gives 6 Ugers Credit.
Silkeborg Birk, d. 10de Septbr. 1857.
Kjellerup.
const.
Gaarden paa Hjørnet af Torve- og Søgaden
heri Byen, med iværende Brændeviinsbrænderi og
Ølbryggeri, tilhørende Brændeviinsbr. A. C. Hertz's
Fallitbo, er solgt til Collecteur H. P. Stabell for
16,500 Rd.
Det tidligere Hr. Hertz tilhørende Brændeviins-
brænderi & Ølbryggeri her i Byen, er strax at faae
i Forpagtning, naar man derom henvender sig til
undertegnede Eier. Ligesom Fabriken er nok som be-
kjendt for sit udmærkede Fabrikat af Øl og Brænde-
viin, saaledes vil der heller aldrig mangle rivende
Afsætning til høie Priser af Melken, Fedekreaturer og
Gjødningen fra Bærmestalden. Forpagtningsvilkaa-
rene kunne blive særdeles favorable, deriblandt, at
Eieren er villig til at modtage Brændeviin til gang-
bar Priis og Gjødning som Forpagtningsafgivt. Den
hele Eiendom kan ogsaa faaes tilkjøbs enten samlet
eller Parcelviis og imod en ubetydelig contant Udbe-
taling. I den Brænderiet underliggende store Hjørne-
gaard, findes saavel en mindre som en større herska-
belig Beboelsesleilighed. Eiendommens Grundstykke
udgjør c. 17000 □ Alen og den for det Hele, med
Undtagelse af nogle □ Alens Grund, moderate Kjø-
besum, er 20,000 Rdlr. Forpagtningsafgivten vil
efter nærmere Betingelser være 12 à 1400 Rdlr.
Silkeborg i October 1857.
H. P. Stabell, Exam. juris.