I Silkeborg og Skanderborg ere ansatte: Oppebør-
selscontrolleur F. J. Jansen, hidtil Controlleur ved Silkeborg
Toldcontrol (Gage 1150 Rbd.) ….
I en Brochure, betitlet "Om Silkeborg
Handelsplads og dens Tilstand" har Forfatte-
ren, Kammerjunker, Birkedommer Drechsel, ved
paa Side 6 at lade Told- og Brænderiafgif-
ternes Størrelse være blanke, tilføiet en An-
mærkning, saalydende:
"Det bedes undskyldt, at her er et Hul,
idet den Henvendelse til vedkommende Em-
bedsmand om at faae Told- og Brænderi-
afgifterne opgivne, har været forgjæves."
Den Embedsmand, der herved sigtes til, er
Undertegnede, men da jeg ikke kan tillade, at
Hr. Drechsel, paa den Maade, som her er
skeet, omgaaes med mit Rygte som Embeds-
mand, skal jeg her tillade mig at belyse
denne Sag.
Den 22de Januar hjemkom jeg fra en Em-
bedsreise og modtog samme Dags Aften et
Brev har Hr. D., dat. 20de f. M., stemplet
af Skanderborg Postkontoir den 22de, hvori
han "til Brug ved en Udsigt over Silkeborg
Handelspladses økonomiske Tilstand" beder
disse Indtægter opgivne. Da jeg næste Dag
Skulde paa en længere Reise, afsendte jeg samme
Aften til Hr. D. et Brev, hvori jeg ikke alene
afgav de begjærte Oplysninger, men ogsaa op-
gav Antallet af ind- og udgaaende Pramme til
Silkeborg.
Efter de indhentede Oplysninger er Manu-
skriptet tilstillet Overkrigskommissair Elmquist
i Aarhuus med Skrivelse fra D. 21de Ja-
nuar, og det er trykt hos denne, indbundet
hos Bogbinderen, oplæst af Hr. D. paa Sil-
keborg Raadstue fra bemeldte 21de f. M. til
den 29de næstefter, altsaa i 8 Dage.
Det er Hr. D bekjendt, at mit Embede
fører med sig, at jeg ofte paa eengang er 14
Dage borte fra mit Hjem. I Ugen fra den
21 - 26de Januar var jeg fraværende med Und-
tagelse af de enkelte Timer, jeg den 22de var
hjemme, og naar jeg dertil lægger den paa
hiin Tid ved Sneveir saameget afbrudte Post-
gang, saa er det et stærkt Stykke, at han vri-
ster sig til, offentlig at fremstille mig som en
efterladen eller modvillig Embedsmand lige-
overfor den Plads der er anviist mig til Birke-
kreds; anderledes kan jeg ikke forstaae den gjorte
Insinuation, og saaledes have de, der have
læst Stykket, ogsaa opfattet Sagen.
Der havde jo været tilstrækkelig Tid til at
faae de ønskede Oplysninger, naar Kammer-
junkeren samtidig med, at han gik til alle
Kjøbmændene og af deres Handelsbøger ud-
drog, hvilke Sognes Beboere der handlede i
Silkeborg, samlede det øvrige Materiale til
Brochuren, konciperede og renskrev denne,
havde tilskrevet mig.
Det synes derfor, at der staaer noget andet
bagved end denne hans Fremgangsmaade. Om
dette nu er, at Toldafgifterne af Silkeborg
ere dalede 30 - 40 pCt. i Aaret 1860, eller
Kammerjunkeren har havt andre Grunde, skal
jeg ikke sige, og Tanker ere jo toldfri.
Silkeborg-Skanderborg Oppebørselskontrol,
den 9de Januar 1861.
Jansen.
- Naar Hr. Oppebørselskontrolleur Jansen
i dette Blads Nr. 38 har meent, at jeg ved
min Anmærkning i en Piece om Silkeborg har
sigtet til ham og hans Embedsforhold, maa
jeg for det første bemærke, at det ikke ved-
kommer hans Embedsforhold at forsyne mig
med Materiale til et privat Arbeide, og for
det Andet, at Anmærkningen, da den af mig
blev nedskreven, slet ikke sigtede til ham, men
til den her paa Stedet boende Toldassistent,
til hvem min Henvendelse var forgjæves, idet
han, som udgjør hele Toldvæsenet her paa
Pladsen, nægtede at kunne give mig de begjærte
Oplysninger. Jeg henvendte mig derefter
i et Brev til Kontrolleuren og modtag ganske
rigtig Svar fra ham, Dagen kan jeg nu ikke
opgive, men for sent maa det have været;
thi efter et Brev fra Bogtrykkeriet i Aarhuus
ere de første Exemplarer af Piecen i fær-
dig indheftet Stand afsendte derfra den 26de
f. M. Om jeg kunde have henvendt mig
tidligere til Hr. J., er denne Sag uvedkom-
mende; Toldkamret her er dog vel det første
Sted til at søge en Saadan Oplysning. -
Saasnart jeg fik Leilighed dertil, nemlig ved
Foredraget paa Silkeborg Raadstue, meddelte
jeg, at jeg havde nu modtaget den forhen
manglede Oplysning og opgav Indtægternes
Størrelsen Overeensstemmende med Hr. J. 's
Brev.
Ifølge det anførte ved jeg dog ikke, om det ved
Hjælp af Tankernes Toldfrihed kar forsvares
at sige paa Papiret om en Mand, at "det
synes, at der staar noget Andet bagved hans
Fremgangsmaade"; - bag min staaer i hvert
fald Intet. Dette maa være mit sidste Ord
i denne Sag, da jeg ikke har Tid til at fort-
sætte en Debat.
Silkeborg, den 17de Februar 1861.
Drechsel.
Dersom den Sætning, at Enhver er sine
egne Ords bedste Fortolker, ubetinget stod ved
Magt, saa kunde der jo Intet siges imod, at
Kammerjunkeren nu forklarer, at han ved sin
Insinuation i hans Brochure om Silkeborg ikke
har sigtet til mig, men denne Erklæring kan
ikke forandre den Mening, hvori Brochurens
Læsere have opfattet den; thi de, jeg har talt
med, have forstaaet den som sigtende til mig,
have opfattet min fremstillede Adfærd som
Modtvillighed, og at den er møntet paa mig,
kan paa anden Maade bevises. Det er ganske
rigtigt, at Kammerjunkeren har ladet Told-
assistent Bjørnsen i Silkeborg anmode om at
give de ønskede Oplysninger; men det er kun
Sandhed med Modifikation, naar Kammer-
junkeren herom siger saalydende: "til hvem min
Henvendelse var forgjæves", thi heraf maa det
jo antages, at Kammej. enten selv eller ved
et specielt Bud har henvendt sig til B. Dette
er ikke rigtigt; thi Henvendelsen er skeet paa
den Maade, at en tredie den Sag uvedkom-
mende Mand, i eget Ærinde, Søndagen den
20de f. M. (s. D. der blev skrevet til mig)
kom paa Birkecontoiret, og bad Kammerj. ham
da ved Bortgangen om at skaffe disse Oplys-
ninger af B.; men selv om denne, uden min
Bemyndigelse vilde have meddelt dem, kunde
han dog ikke dette, da han kun var i Besiddelse
af Regnskabet for 3 Qvartaler; de fjerde be-
roer hos mig. En Anmodning, fremsat paa
en saadan Maade og under en saadan Form,
kan dog den, der gjøre den, ikke ret anføre i
den Betydning, Kammerj. har givet den, som
"egen (min) Henveldelse". At B. udgjør
"hele Toldvæsenet" i Silkeborg, og at Told-
kamret der er det første Sted at søge Op-
lysning om Toldforretninger, ere jo Besynder-
lige Ord i Kammerjunkerens Mund, da han
jo dog ved, at jeg er den Toldembedsmand,
der alene fører Regnskaberne og leder alle Told-
forretningerne i Silkeborg, og for tre Aar
siden, da Amtet begjærede af Kammerj. Op-
lysninger om Vareførselen paa Gudenaa, vidste
han bedre Besked, idet han henviste dette til
mig, der var i Besiddelse af disse. Ligesaa
Brøstfældig [skrøbelig] er Kammerjunkerens Anførsel om,
at det ikke vedrører mit Embedsforhold at give
deslige Oplysninger. Dette skulde jeg dog
mene, naar der tales om, at de kunne fremme
det Toldsteds Interesser, som jeg, for Told-
væsenets Vedkommende, skal varetage.
Men alt dette er kun Biting imod, hvad jeg
nu skal oplyse om Kammerjunkerens Færd i
denne Sag; nu skal jeg oplyse, hvor let det
havde været ham at undgaae den Fornærmelse,
han har tilføiet mig, naar det havde været ham
om at gjøre at værne om anden Mands Ære.
Han havde efter indhentet Underretning paa
Postkontoiret mit Brev med de begjærte Op-
lysninger af 22 f. M., den 24de om Mor-
genen, og han havde strax kunnet sendt dem
pr. Telegraph til Bogtrykkeriet i Aarhuus eller
gjort dette skriftlig om Aftenen, thi Manuskrip-
tet har Kammerj. afsendt med Brev den 21de,
det har altsaa ikke været i Aarhuus førend den
22de, og Korrekturarket er saaledes ikke blevet
færdig tidligst før den 23de om Aftenen. Hvor-
for har han ikke føiet de manglende Oplysnin-
ger til, forinden han uddeelte Brochuren?
Dette kunde han langt lettere have gjort end
at skrive en overflødig Adresse "venskabelig
fra Forfatteren" paa hver. Alt dette har
Kammerj. undladt, men nu kommer det Ufor-
klarligste: Efter indhentet Oplysning har han
selv forlangt at læse Korrekturarket: det første
Ark, der trykkes, efterat Skriftet er sat. Dette
kan han ikke have havt før den 24de Januar
om Morgenen, altsaa samtidig med mit Brev
med de manglende Oplysninger, men hvorfor
har han saa ikke udslettet den fornærmende An-
mærkning og føiet Oplysninger til, som han
havde i sine Hænder? Staaer der nu ikke no-
get bagved dette? Dette skulde jeg dog mene.
At Kammerj. ikke vil svare, er mig ligegyldigt;
nu har jeg fremstillet hans Færd, og dette er
mig nok.
Silkeborg-Skanderborg Oppebørselskontrol,
den 23de Februar 1861. Jansen.