Grundlovens Fødselsdag i gaar feiredes heri Byen

fra den tidligste Morgenstund ved Flagning fra ad-

skillige Huse. Om Eftermiddagen var der arrange-

ret en Folkefest i den ligeoverfor Byen paa en Odde

i Søen smukt beliggende Lysbroskov. Festen aabne-

des af Bagermester Thorendahl med nogle faa passende

Ord, hvorefter han med ønsket om, at Dagen stedse

maa blive høitideligholdt i Danmark, udbragte et

"Leve" for Grundloven, der besvaredes af de Til-

stedeværende med et nigange gjentaget hurra. For-

uden Hr. Thorendahl optraadte kun een Taler, nem-

lig Rigsdagsmanden for Viborg Amts 4de Valg-

kreds Gaardm. Christen Jensen af Bording, der i

et klart og sundt Foredrag priste de goder, Grund-

loven har bragt os, og udtalte ønsket om at den

5te Juni fremdeles maatte blive feiret som en Glæ-

desdag. Desværre kunde det ikke nægtes, at der

var blandet en Malurtdraabe i vort Glædesbæger

ved de Machinationer [intriger], der fra Syden søgte at gjøre

os Grundloven til en Umulighed; men denne Malurt

havde maaske netop det Gode ved sig, at den op-

fordrede os til at være paa vor Post, og det havde

med Guds hjælp ingen Fare, naar vi blot som

tidligere slutte os sammen og staae fast imod de

overdrevne fordringer [udfordringer], der gjøres af et lille Hertug-

dømme, som (hvad enddog et udenlandsk Blad har

udtalt) gjerne vil dele Moderlandets Rettigheder,

men ikke dets Byrder. Taleren sluttede med at ud-

bringe et "Leve" for Grundlovens Giver, vor elskede

Konge, der istemmedes af Forsamlingen med et ni-

dobbelt Hurra. Festen fortsættes derpaa med Dands

og Lystighed til langt henad den deilige stille og

Maaneklare Nat.

     Hr. Bagermester Thorendahls Foredrag i Lys-

broskov ved Grundlovsfesten lyder ordret saaledes:

     "Mine Herrer! Jeg er ikke Taler og vil ikke

optræde som saadan; men jeg har modtaget Opfor-

dring til at aabne nærværende Fest, og da jeg er

besjælet af de samme Følelser, som jeg antager have

drevet alle Tilstedeværende til denne Plads, har jeg

ikke undladt at opfylde Ønsket. Anledningen til

denne er os Alle bekjendt. - Det er den største Gave

Hs. Majestæt Kong Frederik den 7de har skjænket

sit Folk og Land. Det er Danmarks Riges Grund-

lov! Ja, mine Herrer, vi have derved erholdt en

Frihed, og idet jeg haaber, at denne Frihed ikke

alene maa vedblive, men ogsaa voxe og udbrede sig,

tillader jeg mig at yttre ønsket om, at den 5te Juni

maa blive høitideligholdt i Danmark saalænge Ver-

den staar, og i dette Haab tillader jeg mig at ud-

bringe et Hurra for Grundloven og Danmarks nu-

værende og tilkommende Friheder! Hurra!"

En Bagersvend kan strax faae Arbeide hos

                                    Thorendahl   

                         Bagermester i Silkeborg.

     I Anledning af det vor Deputation givne

Svar, som vi erfare af Silkeborg Avis af 2den 

Dennes, indbydes herved til et Generalmøde hos

Hr. Gjæstgiver Petersen, Søndagen den 6te Ds.

om Aftenen Kl. 8, for at afhandle [diskutere], om der ikke

kan gjøres Skridt, der endnu bedre kan overbevise

os om, at der aldeles intet Udkomme er med vor

Communalbestyrelse.

     Vor ærede Deputation, saavelsom Commune-

repræsentanterne indbydes til at give Møde.

     Silkeborg, den 5te September 1857.

               Paa egne og Fleres vegne:

B. Nissen,            N. P. Thorendahl,     S. Larsen,

Skomagermester.   Bagermester.    Malermester.

F. W. Jensen,            P. Eilersen,        J. Gjerløv,

Malerm.             Værtshuusholder.  Blikkenslagerm.

Holst,                    P. Petersen,             Christensen,

Reebslagerm.    Bødkerm.                 Skomagerm.

Christensen,     Joh. Thomassen,           A. Lund

Bagerm.             Skræderm.                 Guldsmedm.

Møller,                 H. C. Larsen,             C. Will, 

Kobbersmedm.   Uhrmagerm.         Skræderm.

F. Køhler,               C. H. Beck,                A. F. Jaede,

Nagelsmedm.     Kunstdreier,            Sadelmagerm. 

Nissen,                  Matthiessen,             F. Rasmussen,

Reebslagerm.            Farver.                   Kobbersmedm.

J. C. Bunch,                 L. Holst,                  J. Schlütter,

Uhrmagerm.            Bagerm.                  Skræderm. 

J. Laursen,              J. Petersen,                H. Sørensen,

Høker.                     Marschandiser.           Vognmand.

H. Nielsen,                H. C. Nielsen,              N. Nielsen,

Tømmermester.    Muurmester.            Skomagermester.  

     Da jeg er blevet forsynet med et stort Parti udmærket god Rug, anbefaler jeg mit velbagte og godt

forarbeidede, ualmindelig velsmagende Rugbrød til Publicums Erindring.

     Ligeledes anbefaler jeg mit velassorterede Hvedebrødsbageri.

     Foruden det almindelige Hvedebrød, anbefaler jeg mit Wiener-, Dresdener- og Franskbageri.

     Efter Bestilling bages: Wiener- og Dresdener Theebrød, fransk Chokoladebrød, Kjøbenhavnsk Theebrød,

Rostockerbrød, engelske Sprutter med meget mere.

     Kommenskringler og Rugtvebakker haves bestandig; varme Hvedetvebakker faaes hver Morgen.

     Ved samme Lielighed anbefaler jeg mit kukkenbageri, som altid er forsynet med forskjellige slags

Smaakager. Bestillinger modtages paa alle Slags Kager og Tærter. De saa meget efterspurgte Længs-

makroner kan nu atter faaes.                                                                  N. P. Thorendahl,

                                                                                                            Bager og Kukkenbager.  

Bedste Aarhus-Flormeel kan nu bekommes for 10 Sk. Pd. I Lispundeviis 9 Mk.

Fløde kan nu faaes for 6 Sk. Pæglen.                                                  N. P. Thorendahl.

     Da Hr. Drewsen stundom viser sig uvillig til 

at besvare de Spørgsmaal, der til sine Tider af

Beboerne ere rettede til ham som Formand i Com-

munalbestyrelsen, saa har jeg troet det rigtigt denne

Gang at benytte den offentlige Vei.

     Ved en almindelig Communalforsamling i Slut-

ningen af September ankede jeg over, at vi ved

vort Gasværk manglede en Justeermaskine. Dertil

svarede Hr. Drewsen, at han allerede havde draget

Omsorg for at erholde en saadan. - Endnu er den 

ikke kommen, og da jeg ikke kan benytte Gas, førend

mit Gasometer er blevet reguleret, saa spørges: naar

vil Hr. Drewsen indfrie sit givne Løvte, eller kan 

man slet ikke erholde det opfyldt?

          Silkeborg, den 11te Decbr. 1857.

                                       N. P. Thorendahl.

     Ved et igaar Aftes af communalbestyrelsen

sammenkaldt almindeligt Raadstuemøde, forelagdes

det Spørsmaal: om Communen skulde indgaae til 

Administrationen for den af Regjeringen i Anledning

af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse med 

Anmodning om derfra at erholde [få] et Laan; eller:

om Communen intet Laan skulde optage, men i et-

hvert enkelt Tilfælde, ved en dertil valgt Comitee,

undersøge vedkommende Laansøgers status, og,

naar det befandtes, at han kunde stille fuldkommen

betryggende Sikkerhed for Laanet, da som Garant

udvirke, at han fik dette. Efter en kort Discussion,

under hvilken Hr. Bagermester Thorendahl yttrede

frygt for, at Communen som Garant let kunde

lide Tab, hvilket Formanden for Communalbestyrel-

sen, Hr. Fabrikeier Drewsen, bifaldt og bl. A. be-

mærkede, at det vilde blive meget dyre Penge, samt

meente, at Krisen rimeligviis allerede vilde være over-

staaet, inden Communer erholdt [fik] laanet, sattes un-

der Afstemning, om man ikke først skulde vælge en

Comitee, som i begge ovennævnte Tilfælde havde at 

undersøge Laansøgers Status, hvilket Spørgs-

maal med stor Majoritet forkastedes. Hovedspørgs-

maalet ansaaes derved for ophævet, og Forsamlin-

gen opløstes. - Gid det maa vise sig, at vor 

Commune ikke trænger til at benytte overordentlige

hjælpekilder!

     Ikke sjeldent taber man en vigtig Ting af Syne

for at beobagte [betragte] en anden Gjenstand, fordi den synes

at være større. Medens man her i Silkeborg alene

beskjæftiger sig med den indtraadte og saameget om-

skrevne Pengekrisis, som dog vist kun bruges til 

Coulisser i Silkeborg, bag hvilke vel Enkelte staae

og trække i Strikkerne, er Tanken bleven bortledet

fra vort Gasværk. - Uagtet det gik fra Mund til 

Mund, at Byen var for lille til at bekoste et sligt

Anlæg og at man her opoffrede sin Formue, der 

burde have været anvendt til at afhjælpe nogle af

de mange andre Savn, den unge opblomstrende By

endnu saa haardt føler, lykkedes det alligevel et vis

Aristokrati at sætte sin Villie igjennem. Vi fik

Gas. Glæden var kort, thi Ballonen sprang. Mis-

fornøielsen indskrænkede sig nu ikke alene til at have

hjemme hos Hr. Sørensen, men den fandt ogsaa 

Næring hos Entrepreneuren, Bestyrelsen og mange

andre Pæne, der bevirkede Tab, Forkleinelse [forringelse] og Pro-

cesser for flere Uskyldige. - For at bøde Noget

paa det begaaede Misgreb, antog man en anden 

Værkmester, der skal kunne tilvirke c. en Trediedeel

mere Gas af Kullene, end hans Formand gjorde.

Derved opnaaes selvfølgelig, at Forbrugerne, som

Hver bekjendt, maae spænde deres Haner paa viid

Gab og altsaa lade Gasometret løbe uden at have

den Belysning, man blev vant til fra Begyndelsen.

Bestyrelsen seer sig ikke engang dækket ved denne

forøgede Udgift, de saaledes paadrage Forbrugerne,

men fordre [fremmer] desuden Betaling for de os overladte

Gasometre i et Aar. Det er Gud og hver Mand

bekjendt, at man kun havde Benyttelsen af Gassen

i nogle faa Maaneder, og maatte derefter ikke alene

savne denne, men ogsaa de gode gamle danske Lam-

per, som man havde afskaffet. Ligesom en Eier

ikke kan fordre nogen Afgift af den Leilighed, som

han nægter sin Leier at beboe. saaledes synes det 

rimeligt, at Gasbestyrelsen ikke er berettiget til at 

fordre et Aars afgift af de Gasuhre, som Gas-

værket har forbudt os at afbenytte i c. et halvt

Aar. Heri haaber jeg at alle ere enige med mig.

                                     N. P. Thorendahl.

          Naar Hr. Thorendahl i Silkeborg Avis Nr. 8

for indeværende Aar fortæller, at den nuværende

Værkmester ved Silkeborg Gasværk kan tilvirke c.

en Trediedeel mere Gas af Kullene end hans For-

mand, da maae vi beklage, at han har skrevet uden

i Forveien at have søgt de fornødne Oplysninger i 

Sagen. Iaar bruges nemlig Kulmaal, istedetfor 

Kornmaal, som er en Difference af 2 Skpr. pr. 

Tønde, og dette er vel Hr. Thorendahls Trediedeel.

Bedre havde det maaske været, at Hr. Thorendahl

havde gjort opmærksom paa, at medens Hr. Schoug

stedse deeltog i Arbeidet og navnlig ved Rensning

af Kalkkasserne, Indsættelse af Retorterne osv., hol-

der Hr. Larsen sig udenfor Alt. At omtale, at Gas-

sen er ureen og tynd, behøves ikke, thi dette kan jo

Enhver see. Efterat vi, der havde lært af Hr. Schoug,

nu nogenledes have sat Hr. Larsen ind i Forretnin-

gerne, har han givet os vor Afsked. Vi ønske Byen

tillykke med Hr. Larsen, og gjøre Beboerne opmærk-

somme paa, selv at eftersee, hvormegen Gas de 

forbruge; thi Larsen kan saamænd ikke udregne det

til enhver Tid, ligesaalidt som han kjender til, hvad

Spænding, der skal paa Gassen, eller i det Hele

har synderlig Begreb om et Gasværk. Dog, alt

Dette er jo ligegyldigt, saalænge han har Vorher-

res Venskab, som vi savne. Naar dette brister, 

gaaer det ham som hans Formand og vi Andre.

          Silkeborg, den 5te Marts 1858.

               C. J. Knudsen          Niels Nielsen.

     I anledning af Helligdagene tillader Underteg-

nede sig at gjøre det ærede Publicum opmærksom paa

mit velassorterede Conditori og Bageri. Ligeledes

faaes i Helligdagene hver Dag friskbagte Engelske

Sprutter, Fastekringler og Rostockerbrød.

     Fra idag af sælges kogt Fløde for 4 Sk. Pæg-

len.                              N. P. Thorendahl.

     Til Pintsehelligdage anbefaler jeg mig med et 
stort Udvalg af ganske nyt Bagværk, henhørende til 
Conditori, som endnu ikke har været bagt i Silke-
borg, saasom: Fru Heibergskager, Thorvaldsens-
kager, Orla Lehhannskager, Napoleonskager, Fran-
ske Smørrebrød og en ganske ny Slags fransk Cho-
koladebrød, men mange andre Sorter. Da disse
Kager ikke vil være at faae andre Steder heri Byen,
saa smigrer jeg mig med en god Afsætning i Hellig-
dagene.                                   N. P. Thorendahl.

     Ved det nye Valg, der paa Mandag skal
foretages i Skanderborg, vil efter forlydende L. Schø-
ler paany stille sig; ligeledes agter Bagermester N.
P. Thorendahl, efter Opfordring af flere, at op-
træde som Valgcandidat. I "Aarh. Av." opfor-
drer Proprietair, Borgerrepræsentant og Gjæstgiver
Erichsen, hvis valg ikke kunne sættes igjennem i 
Skjoldelev, til at stille sig i Skanderborg paa
Mandag.

     Til Omvalget i Skanderborg i Mandags var 
anmeldt 4 Candidater: Gjæstgiver Erichsen af Aar-
hus, Gaardeier og Amtsraadsmedlem J. Jørgen-
sen af Bjerregaard, der i flere foregaaende Rigs-
dagssessioner har været Folkethingsmand; Gaardeier
L. Schøler og Bagermester Thorendahl af Silkeborg.
Hr. Thorendahl havde imidlertid allerede inden valg-
handlingens Begyndelse trukket sig tilbage, da han
ved en Samtale med Gjæstgiver Erichsen havde 
overbeviist sig om at de nærede fælles Anskuelser i
alt Væsenligt, og da den skriftlige Afstemning skulde
foretages bad han de Vælgere, der vilde have stemt
paa ham, at overføre deres Stemmer paa Gjæst-
giver Erichsen. Ordet gaves først til Hr. Erichsen, 
der blandt sine Stillere havde fundet en varm Tals-
mand i Apotheker Koefoed i Skanderborg. Hr. 
Erichsens Foredrag var klart, roligt og udtømmende
med hensyn til alle vigtige Spørgsmaal, ligesom 
han ogsaa tydeligt og utvetydigt besvarede de mange
til  ham rettede tildeels spidsfindige Interpellationer [forespørgsler].
Efter ham fik Gaardmand Jens Jørgensen, der an-
befaledes af Bogbinder Hansen af Skanderborg, 
Ordet. Har denne gamle Mand end muligen en-
gang været skikket til at sidde i Rigsforsamlingen, saa
viste saavel hans intetsigende Foredrag som de Svar
han gav paa Interpellationerne [forespørgslerne], at han nu aldeles
ikke qvalificerer sig til en saadan Stilling. Navn-
ligen var hans Svar paa Spørgsmaalet: om han 
ønskede Fæstes overgang til Selveiendom ved Tvang
eller ved frivillig Overenskomst mellem Godseier og
Fæster, en saa forvirret Frem- og Tilbagesnakken,
at det blev, som Interpellanten [spørgeren], Amtmand Bille-
Brahe, træffende bemærkede, "et Ja og Nei og Ja
og Nei tillige", hvorfor han opfordrede J. Jørgen-
sen til at give et kort og bestemt Svar; men dette
syntes at være ham umuligt og han vedblev gjen-
tagne Gange at indvikle sig i Modsigelser, saa at 
Interpellanten [spørgeren] uden Resultat maatte opgive Spørgs-
maalet. Hans hukommelse var ogsaa i den Grad
svag, at han slet ikke kunde erindre, hvorledes han
i Rigsdagen havde stemt i en vigtig Sag, og fra
Interpellationen [forespørgselen] herom klarede han sig ved at ud-
bryde: "Det er mig umuligt at kunde huske, hvad 
jeg i ethvert enkelt Tilfælde har sagt, en saadan
hukommelse har jeg ikke, og naar De vil have en
Rigsdagsmand med en saadan Hukommelse, maae
de vælge en Anden". Endelig optraadte Gaardeier
L. Schøler, der blandt sine Stillere havde en for-
maaende og begavet Talsmand i Fabrikeier M.
Drewsen af Silkeborg, som selv to gange af samme
Kreds var bleven hædret med Valg til Rigsdagen.
Hr. Drewsen kunde ikke forstaae, hvorledes det ved
Afstemningen den 14de ds. var gaaet til at Udfal-
det var blevet saa uheldigt for Hr. Schøler, hvem
han i et begejstret Foredrag paa det varmeste anbe-
falede til Vælgerne som den Mand, de fremfor nogen
af de andre Candidater burde vælge, og sluttede med
den Yttring: at naar Schøler ei blev valgt, saa
foretrak Vælgerne det Uvisse for det Visse. Hr. 
Schølers Foredrag var og kunde naturligviis heller
ikke være andet end en Gjentagelse af hans tidligere
saa ofte fremstillede bekjendte politiske Troesbekjen-
delse, hvori ingen mærkelig Modification [tilpasning] har gjort
sig gjældende. ogsaa til ham rettedes adskillige
Interpellationer [forespørgsler], som han besvarede tilfredsstillende.
Derpaa skredes til Kaaring, ved  hvilken et ikke ringe
Antal Hænder hævede sig for Erichsen, hvorimod
ikkun [kun] 5 a 6 raktes iveiret for Jørgensen, men da 
Schølers Navn hørtes, hævedes under gjentagne
Hurraraab en saa betydelig mængde Hænder, at 
det var øiensynligt at Udfaldet ved forrige Valg
havde sin Grund i, at Candidatens Venner i alt-
for stor Tillid til hans Valglykke vare blevne hjemme;
men nu vare mødte i Masse. Paa forlangende
af Gjæstgiver Erichsen foretoges derpaa, efterat J.
Jørgensen havde renonceret [opgivet] paa sine Stemmer til
Fordeel for Schøler, skriftlig Afstemning, som gav
følgende Resultat: L. Schøler valgtes med 507 St.
Erichsen havde 211 St. Schøler havde næsten alle
Landboernes Stemmer medens Skanderborg og Silke-
borgs Indvaanere paa et par Enkelte nær stemte
paa Erichsen.

     Fra idag af og indtil videre udsælger jeg minde
Rugbrød for 1 Mk. Stykket pr. Contant.
                            N. P. Thorendahl.

     Aarhuus bedste Flormeel faaes for 7 Sk. Pun-
det hos                N. P. Thorendahl.

     Hos Jens Jensen i Bager Thorendahls Bag-
huus modtages Porcelain til Klinkning og Barbeer-
knive til Slibning og Opsætning.

     De saa meget efterspurgte Vanillebrød kan nu
atter bekommes daglig hos 
                                        N. P. Thorendahl.

     Rugbrød udsælges fremdeles til 1 Mk. Styk-
ket hos                            N. P. Thorendahl.

     Fløde udsælges hver Dag for 4 Sk. Pæglen hos 
                                        N. P. Thorendahl.

     Undertegnede anbefaler sig i helligdagene med
Alt hvad der hører til Conditoribagværk, saasom:
Butterdeig, Wienertærter, Lænksmakroner, Orla Leh-
mannskager, Fru Heibergskager, Napoleonskager,
Posteier og Vandbakkelser, med meget mere.
     Ligeledes anbefales Alt hvad der hører til det 
finere Bagværk, saasom Wienerbrød, Dresdenerbrød,
Vanillebrød, Fransk Theebrød og engelske Strutter.
     Friske Rug- og Hvedetvebakker og Kommens-
kringler kan bekommes hver Morgen hos
                                                   N. P. Thorendahl.

     116 Pds. hollands Vægt betales med 27 Mk.
og hvert Pd. derover med 4 Sk. pr. Pd. Af
                                             N. P. Thorendahl.

     En skikkelig Dreng, som har Lyst til at lære
Bageriet, kan strax blive antaget i Lære hos  
                                             N. P. Thorendahl.

     Fra Dags Dato forhøies Priserne paa Rug-
brød til 22 Sk. Stykket.
     Silkeborg, den 10de Mai 1859.
          O. Jørgensen.                  L. Holst.
      Christensen.               N. P. Thorendahl.

     - Grundlovsdagen havde heri Byen i Aar et 
endnu mindre høitideligt Præg end de nærmest fore-
gaaende Aar, idet kun nogle faa Huse vare prydede
med Flag. Men i den nærliggende Naege-Skov
var Hr. Skovfoged Langhoffs Have af dens For-
pagter, Hr. Petersen, festlig smykket med Danne-
brogsflag, og en Talerstol, beklædt med grønt Løv, 
opreist. Om Eftermiddagen henad Aften samlede
en stor Deel Mennesker sig her, og Dandsesalonen
samt den nyanlagte Caroussel havde godt Besøg;
men den Deel af Publicum, som ved Folkefester
pleier at tage Ordet, var kun svagt repræsenteret
og Ingen af de Tilstedeværende følte sig kaldet til
med et par Ord at minde om Dagens Betydning
eller om den Tak vi Alle skylde vor folkelige Konge
for den kostelige Gave han paa den har skjæn-
ket sit Folk. Først henimod Kl. 10 - da Forsam-
lingen næsten udelukkende kun bestod af den jevne
Borger- og Bondestand - optraadte Hr. Bager-
mester Thorendahl paa Talerstolen og efter ham
Hr. Skolelærer Mortensen fra Farre, hvilke begge
i begeistrede Foredrag dvælede ved hvad Grundloven
er og bør være for os samt hvad den med Guds 
Hjælp i Tiden kan blive til gamle Danmarks held.
Talerne sluttede med at udbringe et Hurra for Grund-
loven og et længe Leve for dens ophøiede Giver,
hvilke begge ledsagedes med et mangfoldigt Hurra-
raab af Forsamlingen. Senere samledes tilfældigen
nogle Bønder med Byens Borgere i Beværtnings-
teltet, og her udtaltes atter mange hjertelige Ønsker
for Grundloven og Hs. Maj. Kongen, samt for en 
stedse nærmere og inderligere Forening af de forskjel-
lige Samfundsklasser, og da et Par Vogne med med 
de fjernere boende Gjæster forlod Festpladsen lød
gjensidig rungende Hurraer fra disse og de Tilbage-
blivende.

     Festen i Naaege for Studenterne i Tirsdags 
Aftes var særdeles vakkert arrangeret. Rundt om i 
Haven vaiede Dannebrogsflag og Dandsesalonen,
hvor den løvbeklædte Talerstol fra Grundlovsdagen
endnu stod, var ligeledes smykket med Flag og Grønt
og over Midten af samme svævede en kæmpestor
Crinoline, behængt med couleurte Lamper,  hvilket tog
sig meget net ud. Maaltidet afholdtes under aaben
Himmel under Træerne, hvor der ved 3 lange Borde
var dækket 138 Couverts, som forbeholdtes Da-
merne, da det, som Pastor Hostrup udviklede i en
Tale fra Grundlovstalerstolen, ikke havde været mu-
ligt at dække for alle Deeltagerne, men derfor var 
der bag Stolene anbragt en Bænkerække, paa hvil-
ken han bad Herrerne tage Plads og blandt Da-
merne at vælge sig en "Madmoder". Her var op-
reist en Talerstol, forestillende en Granitdysse hvor 
Mosset groede imellem Stenene og hvorfra der ud-
sprang en Kilde, hvis Udløb var prydet med kæm-
peconchylier og gjennem een af disse rislede Vældet,
der ikke bestod af det bare Vand, men var blandet
med Rom, Citron og Sukker etc., kort sagt: det
var en punchekilde. Her fyldtes Bægrene, og med
deres Indhold "døbtes Tanken", saa at Viddets 
Perle" glimrende kunde vække Forsamlingens begei-
string og Munterned, og flere Talere, navnlig Fa-
frikeier M. Drewsen, Pastor Hostrup, Overlærer
Ottesen, Candidat Richard o. A. bidroge ved Humo-
ristiske Toaster til at forhøje den animerede Stem-
ning, som Forsamlingen havde medbagt til Bor-
det, og foruden de i forrige Nummer optagne Sange
afsang Studenterne nedenstaaende vakkre Sang af 
O. Endelig optraadte Forstraad Klûver (efter hvem
dog endnu en Taler var blevet lovet Ordet), og
opfordrede Forsamlingen til at hæve Taffelet og
atter begynde at dandse, "thi Damerne fryse, Gud
straffe mig". Bagermester Thorendahl fik derpaa
Ordet og talte i Haandværkerstandens Navn, tak-
kede Comiteen for det smukke Arrangement og ud-
bragte et Hurra for de danske Studenter, hvorpaa
man reiste sig og Ungdommen begav sig til Dand-
sepladsen. Henad Morgenstunden drog hele Selska-
bet i flere store Pramme og med Musik og Blus i 
Spidsen ad Gudenaa tilbage til Byen.
     Igaar Formiddags kjørte Studenterne med 
deres Værter til Himmelbjerget, hvor de sam-
ledes med en talrig Forsamling af Omegnens Bøn-
der og Andre, ligesom ogsaa en stor Deel af Silke-
borg Indvaanere iforveien ad Gudenaa vare an-
komne dertil. Her nød man i smaae Familiegrup-
per, liggende i det grønne under Træerne, det med-
bragte Maaltid og et Anker "Comiteepunsch", bi-
drog ogsaa her til at oplive Stemningen og føde
begeistrede Taler. Studenterne afsang ogsaa her
flere Sange, hvoriblandt nedenstaaende Smukke Sang
af "Fædrelandets" Redacteur C. Ploug. Henad
Aften tog man under levende Hurraraab og mange
gode Ønsker Afsked med hverandre og Studenterne
kjørte derfra til Skanderborg, hvis Indvaanere [indbyggere] havde
indbudt dem til at tilbringe Aftenen der. Idag ag-
tede de at være i Aarhus saa betids, at de kunde
afgaae med Dampskibet til Korsør.

    Mel. Vi er lille, men modig Hær.
    Mens man dernede i Syden slaaes
    Og mens Milano man tog,
    Kjægt vi Studenter fik rustet os
    Og ud med Jylland vi drog;
    Og Seiren fulgte os stolt:
    I Aarhuus stod Slaget - det hedeste Muserne længe
                                                                               saa -
    Og ovenpaa
    Vi indtog i Silkeborg holdt.

    Herind vi droge med Spil og Sang
    Og maatte prise vort Held:
    Den By, vi Indtoge paa vor Gang
    Den var indtagende selv;
    Vort lystige Compagni
    Os bød den saa venlige Nik og saa lædskende
                                               Drik, - ja snart
    Det blev os klart
    Den har samme Fane som vi.

    Ja friske livsglade Silkeborg,
    Du ligner Studenten endeel!
    Og ingen af os har til sin Sorg
    Endnu sin Borgerret heel:
    Saa unge vi er begge to,
    Og det, hvorpaa Haabet vi bygge og som os vort
                                                  Indhold gi'r
    Det er papir,
    Som stærkt maa fugtes mintro.

    Her er saa godt, men vor General
    Til Opbrud kalder vor Trop
    De Garibaldiske Helte, skal
    Igjen de i Bjergegnen op?
    Nei længer bort skal vi nu,
    Men om vi ei fare tilhimmels, til Himlen dog
                                                      mangen gang.
    I Ord og Sang
    Vort Silkeborg, fare skal Du!
                                                                       O.

    Mel: Hvor Bølger larmer høit fra Sø.
    Endskjøndt vort Land er jevnt og fladt,
    Det har sit Alpestykke,
    En Bjergidyl, ei oversat,
    Men dansk af Præg og Tykke;
    En Krands af Søer fattet ind
    af steile Aaser, Tind ved Tind,
    Og dybe, dunkle kløfter.

    Lad Andre bryste sig af Bræer
    Og sorte klippevægge;
    Vi nøies kan med grønne Træer,
    Og Lyngens brune Dække,
    Ja, reis til Bloksbjerg, hvem der vil!
    Os hører Himmelbjerget til,   
    Og bytte vil vi ikke.

    Lad Andre spotte med vort Bjerg
    Og kalde det en Bakke;
    som Smaafolk kan vi med en Dverg
    Blandt Høider ta'e til Takke;
    Thi Himlen ikke mindre nær
    Vi er paa Himmelbjerget her
    end hist paa Himmalaya.

    Og Overtro og Sult og Had
    Dets trykke Dal ei huser;
    Af Sandet voxer op en Stad,  
    Hvor Møllens Vandhjul bruser:
    Den maler vistnok kun Papir,
    men mange Munde Brød det gi'r,   
    Og Kundskabs Magt det bærer.

    Ton derfor høit vor danske Sang
    Fra Himmelbjergets Kolle!
    Om Jetten, som for Væng og Vang
    Nok trofast Vagt skal holde;
    Om Dalens Skygge, Ly og Fred,
    Om Folkets Liv og Virksomhed,
    Om Danmarks skjønne Rige!
                                                    C. Ploug.

     Fra i Morgen og indtil videre nedsættes
Prisen paa Rugbrød til 22 Sk. pr. Stk.
     Silkeborg, den 13de August 1859.
   Christensen.               N. P. Thorendahl.
      L. G. Holst.                  O. Jørgensen.

     Fra i Morgen af er Prisen paa Rugbrød ned-
sat til 20 Sk. pr. Stk.
Silkeborg, den 13de August 1859.
     Christensen.              O. Jørgensen. 
   N. P. Thorendahl.                  L. G. Holst.     

     Fra i morgen tidlig af koster Rugbrødene 22 Sk.
pr. Stk.
     Silkeborg, den 19de Novbr. 1859.
               Christensen.      Jørgensen.
                    Holst.       Thorendahl.

     Ved allerhøieste Bevilling af 29de f. M. er det
bleven mig tilladt at etablere mig som VærtsHuus-
holder mod at afstaae mine Rettigheder som Sned-
ker og Tømrer hersteds.
     Idet jeg ved denne Forandring føler mig op-
fordret til at bevidne Enhver, der i saa mange Aar
har forundt mig Tillid, min forbindtligste Tak, an-
befaler jeg mig som Værtshuusholder. - Da jeg
stedse vil bestræbe mig for at tilfredsstille enhver bil-
lig Fordring, haaber jeg at den Velvillie, jeg altid
har mødt saavel af Byens som Omegnens Beboere,
fremdeles maa blive mig tildelt.
     Min Bopæl er i den deel af min Gaard ved
Silkeborg Hovedgade, som senest har været beboet
af Bager Thorendahl.
     Silkeborg, Januar 1860.                     M. Hansen.

     Fra idag af og indtil videre koster Rugbrødene
24 Sk. Stykket.
     Silkeborg, den 3die Marts 1860.
Christensen,         Holst,           Thorendahl,
                          Jørgensen.

    - I disse Dage ere vi blevne overraskede ved
om Morgenen at høre den heri Byen uvante Damp-
pibefløiten. Som vi erfare kommer den fra et af 
Hr. Bagermester N. P. Thorendahl anlagt Damp-
bageri. Silkeborg har nu Fordelen og Behagelig-
heden af næsten alle den nyere Tids Opfindelser
Det lader rigtignok til at Jernbanen ikke vil komme
til at løbe forbi for Dør, og Dampseiladsen paa 
vor Flod synes eiheller at ville komme igang for
det Første; men vi trøste os med, at den sidste sik-
kert vil blive Virkelighed, om ikke før, saa dog
naar Locomotiverne fløite langsmed Provindsens
rige Østkyst.

     Efter nu at have indrettet mit Bageri til et 
Dampbageri, hvorved saavel Rugbrød som Hvede-
brød og Conditoriet beholder den Vædske, der i de
almindelige Ovne tørres bort, og derved vinder baade
i Smag og Udseende, er jeg saa fri at anbefale
dette Dampbageri til mine ærede Kunder og til En-
hver der fremtidig vil forunde mig deres Søgning.
     Særdeles at anbefale til Thee haves daglig
friske engelske Keks.
     En eenspænder Arbeidsvogn ønskes tilkjøbs.
     Silkeborg, den 14de Marts 1860.
                                                  Ærbødigst
                                             N. P. Thorendahl.

     At jeg fra idag af har aabnet en velforsynet
Høkerhandel i Herr Skræddermester Thomsens Sted
i Søndergade, undlader jeg ikke herved at bekjendt-
gjøre, anbefalende mig med Alt til dette Fag hen-
hørende.
     Tillige har jeg Udsalg fra Hr. Bagermester 
Thorendahls Dampbageri af saavel Rugbrød, Hvede-
brød som af alle andre Sorter, som findes i hans
eget Udvalg, hver Dag friskt.
     Bestillinger paa Bagværk modtages og besør-
ges efter Forlangende.
     Silkeborg, den 21de April 1860.
                                                 E. Jørgensen.

     Fra Undertegnedes Dampbageri faaes friskbagt
Brød 2 a 3 Gange daglig, første Gang hver Dags
Morgen Kl. 5.
     Begge Pintsehelligdagene faaes frisk Brød Mor-
gen Kl. 3.
     Rug kjøbes til Dagens høieste Priis.
                                  N. P. Thorendahl.

af god, sund og frisk østersøisk Rug, bekom-
mes fra idag af a 30 Sk. pr. Stk. Ligeledes
erholdes Rugbrød af dansk Rug a 26 Sk. pr.
Stk. hos         N. P. Thorendahl.